Fulanerne

Turen fra Jos til Numan, det kirkelige center i Adamawa province, var et sted mellem 300 og 400 km. lang. Det første lange stykke bugtede vejen sig ned ad det plateau, som Jos ligger på i 1500 meters højde. Så kom den lange, lige vej gennem lavlandet. Det var en varm tur, og det var godt med en hvilepause undervejs.

På hele den lange vej var der træer nok, men der var kun eet, som det kunne blive tale om at stoppe op under for at få skygge for solen. De andre træer drejede nemlig i dagens løb deres blade, så de vendte kanten til solen. - Det siger sig selv, at der var andre rejsende, der også søgte dertil.

../billeder/Fulani: vejen-1-mini.jpg

Ofte mødte man på vejen fulaner, der kom trækkende med kvæg, familie og alt udstyr på vej fra den ene græsning til den anden. Her har en lille gruppe søgt ly for solen under vores fælles skyggetræ. - At det er fulaner, kan man se på den 2. person fra højre. Han har en lang, kraftig stav, og lige nu står han på eet ben med den ene fod støttende sig til knæet. Denne stilling er så typisk for de fulanske mænd. Som storke på eet ben står de der og skuer stolt ud over verden lænende sig til staven.

 

/nigeria/billeder/Fulani: vejen-2-mini.jpgHer har en lille gut fået til opgave at transporte et par småsøskende.

 

/nigeria/billeder/Jos: scan0087.jpgEn anden fulanerdreng.

 

../billeder/Fulani: kvaeg-mini.jpg

Her har de nok fundet et sted, hvor kvæget kan få græs.

 

../billeder/Fulani: tyre-mini.jpg

Tyrene er yderst fredsommelige. Men de bliver jo heller ikke holdt væk fra kvierne.

 

Fredsommelige over for mennesker, ja. Men sikkert ikke over for sjakaler og hyæner, og hvad der ellers kan finde på at angribe kvæget. - Engang var Annalise og jeg ude på en spadseretur i udkanten af Numan sammen med vores lille pudelhund. Det vrimlede med geder og kid omkring os. Så var der en gedemor, der opdagede hunden - og gik til angreb. Og hunden gjorde som altid: den søgte ly bag "mor". Så Annalise fik mange blå mærker nede over anklerne. Disse geder har meget lange og meget spidse horn; men på denne var hornspidserne bøjet tilbage, heldigvis. Det kunne ellers have givet nogle dybe sår. - Det tænkte vi på, da vi nogle dage senere var ude at gå i bushen uden for Dungma. Dér lå på marken en lille kvægflok. Tyren fik øje på hunden, rejstesig op, prustede og kom nærmere. Det var ikke svært at forestille sig, hvad der kunne ske, hvis hunden skulle til at danse om bag Annalise, mens tyren angreb. - Jeg blev nødt til at spille modig, gik frem imellem dem, bredte armene ud og sagde forskelligt med høj og myndig stemme. Tyren vendte om, og Annalise fik i en fart hunden op i favnen. Så vare faren drevet over.



Missionærparret i Pella havde fået et venskabeligt forhold til en fulanifamilie, der var blevet næsten fastboende uden for Pella. Dér cyklede vi ud en dag - på lånte cykler. Måske kunne de ikke allesammen bremse; så skulle man da gøre som afrikanerne, der bare kunne presse den bare storetå ind mod fordækket. Det krævede en del hård hud.

../billeder/Fulani: pella-mini.jpg

Her er nogle af familiens medlemmer foran en af hytterne.foran en af hytterne.
Hytterne skal nok holde tæt. Der bruges masser af plastic.

 

 

../billeder/Fulani: pella-fam-mini.jpg

Her nogle få af familiemedlemmerne. De var meget venlige, vi fik lov til at komme inden for i mandens hytte. Han havde moskitonet over sin seng; men der var kæmpestore huller i det, så virkningen har nok ikke været optimal.


Det siges, at fulaner kan være meget velhavende. At de kan have bunker af nærmest mølædte pengesedler. De har nemlig ikke brug for ret meget andet end det, de kan frembringe selv. Og de får penge, hver gang de sælger mælk eller må trække en af deres elskede køer til slagteren, fordi den altså er blevet for gammel.

../billeder/Fulani: pella-fam2-mini.jpg

Fulanerne erikke oprindeligt negroide. De er (oprindeligt) lysere i huden end de negroide stammer. Deres hår har været glat. De er langlemmede og spinkle og har skarpe næser. Disse træk er især bevaret hos kvæg-fulanerne. De fulaner, der på et tidligt tidspunkt blev fastboende, har ikke i samme grad bevaret de oprindelige træk. Men fulanerne har efter sigende ikke udvist nogen form for racisme; de har frit giftet sig med de omkringboende folk, så selv hos kvægfulanerne kan trækkene være noget udvisket. Det gælder nok især håret. Det er stadigvæk en ambition for kvinderne at have fletninger; men ofte er de kunstige.

../billeder/Fulani: fulanipiger2-mini.jpg

Et par velklædte fulanipiger er kommet ind i en landsby for at sælge smør. Læg mærke til de mange amuletter, de har
om halsen.

Fulanerne er noget af en herskerstamme. De startede en jihad mod forskellige kongedømmer i 1804 og undertvang mange af de øvrige stammer. De ville komme hvert år og tage slaver, så mange stammer fandt det nødvendigt at flytte op i bjergene, hvor de bedre kunne forsvare sig mod de beredne fulaner.

Kvægfulanerne kan stadigvæk komme i blodig konflikt med de fastboende. De kan have den opfattelse, at de er de eneste, der har det privilegium at holde kvæg, hvorfor de kan konfiskere det kvæg, som de fastboende holder. De kan også finde det helt naturligt at nedbryde agerdyrkernes hegn, så kvæget kan gøre sig til gode med de grøntsager, som disse møjsommeligt har dyrket. - Kvægfulanerne bryder sig ikke om hegn. Konflikten mellem dem og de fastboende kan i grunden minde lidt om den, som vi kender fra hundredevis af wildwest film med deres konflikter mellem kvægavlere og kornavlere.

 


Sti: Den traditionelle skole ⇐ Fulanerne ⇒ Politik

Oversigt

Array ( [type] => 8 [message] => Undefined index: Adgang [file] => /customers/0/4/0/geltzer.dk/httpd.www/nigeria/jos/fulanerne.php [line] => 201 )