Longuda

Pastor David i Jos (der senere blev biskop - og med kirkens rivende udvikling derefter ærkebiskop - for LCCN) havde bedt mig om at tage nogle fotografier af åndekrukker i hans hjemby Purokayo i Longuda-distriktet. Det kunne jeg gøre, når jeg alligevel skulle til byen for at starte undervisningssystement TEE.

Det var i efteråret, vel i slutningen af september. Regntiden var netop hørt op. Jeg var lidt betænkelig ved at køre derind så tidligt på tørtiden. Men Longudas præst forsikrede mig om, at vejen var farbar; han havde selv gået turen fra Longuda til Numan. Så vi tog af sted. Men selv en lille Renault 4 er jo tungere end en mand. Vi sad grundigt fast flere gange, men nåede da frem.

Først skulle jeg præsenteres for byens høvding, en lille stærk mand. Da jeg gav udtryk for min forundring over de mange heste, der var på pladsen udenfor, forklarede han, at heste jo var en nødvendighed i tilfælde af krig.

Jeg fik en rundtur i landsbyen. Der var ikke mange mennesker at se. Senere fik jeg at vide, at de fleste var indendørs for at forberede sig til den store høstfest, der skulle finde sted dagen efter. Det var nemlig meget nødvendigt at drikke meget øl før den fest, så det var man i færd med nu.

Jeg skulle sove hos byens kateket, en solid farmer, der endda havde et firkantet udhus med bliktag. Ellers var de runde, stråtækte hytter i overtal. Om natten blev luften fyldt af lyden fra trommer og fløjter.

Dagen efter var der fest., og jeg tog et par billeder. - Men det vigtigste var at blive vist rundt til de huse, hvor pastor David havde sørget for at jeg kunne tage billeder af åndekrukkerne. - Disse befandt sig i minihytter, runde hytter med stråtag, der kunne løftes af.

Mange stammer i provinsen Adamawa (måske alle?) har udviklet det forbavsende koncept, at sjæle - eller ånder - kan opbevares i lerkrukker, og at man kan få dem til at blive der, hvis de bliver behandlet godt. Og det vil især sige, at de skal holdes forsynet med øl. På den måde kan man få en sygdoms- eller en anden skadelig ånd til at forholde sig i ro. Om man også på den måde kan skaffe sig indflydelse på gavnlige ånders aktivitet, véd jeg i grunden ikke for Longudas vedkommende.

Jeg har i grunden tit tænkt på, at hvis man vil denne åndedyrkelse til livs, så er svaret egentlig ikke det kristne evangelium i sig selv. Svaret er snarere penicilin og andre lægelige tiltag, som uden tvivl vil vise sig mere effektive end foran­stalt­ningerne over for ånderne. Det er så at sige bare en videnskabelig divergens: Hvilken teori er mest effektiv i forholdet til virkeligheden.

En opfattelse af verden som befolket med personificerede magter er ikke i sig selv i modstrid med Bibelen. Den evangeliske indsats kommer der, hvor det drejer sig om, hvorledes vi skal forholde os til disse "magter og myndigheder", om vi skal gøre os til slaver af dem eller vil vove at tro, at Gud er større. - Vi i den teknificerede del af verden står med nøjagtig samme udfordring. Hos os tager magterne og myndighederne sig bare anderledes ud: økonomiske, psykologiske, sociale og andre(mere eller mindre videnskabeligt kortlagte) faktorer, som vi kan vælge at gøre os til slaver af. - Tør vi lade dem komme i anden række i forhold til det at gå Guds veje?


Sti: Longuda ⇒ Billeder fra Longuda 1

Oversigt

Array ( [type] => 8 [message] => Undefined index: Adgang [file] => /customers/0/4/0/geltzer.dk/httpd.www/nigeria/Longuda/longuda.php [line] => 158 )