Santiago de Cuba

Så nåede vi frem til Santiago, der ligger næsten helt ude mod øst - og et godt stykke sydligere end Havana. Helt ude mod øst ligger Guantanamo med den amerikanske militærbase (og nu koncentrationslejr).

Vi blev indkvarteret i Hotel Las Americas. Det var ganske udmærket og havde som nabo et ustyrlig flot hotel med dollarbutik og det hele. Vi gik en lille tur i et nærliggende universitetskvarter, hvor man var ved at afslutte et karneval. Her blev vi tiltalt af en ung mand på engelsk. Det var ellers ikke noget, vi brød os om. For erfaringen sagde os, at efter de indledende, venskabelige bemærkninger, ventede der altid et tilbud om at købe et eller andet. Men denne gang drejede det sig bare om et ungt menneske, der gerne ville øve sine engelskfærdigheder.

/ferier/../billeder/cuba: santiago-icap-mini.jpg

Først skulle vi jo på besøg hos ICAP, der havde til huse i et flot palæ, der var blevet opført af en spanier, som havde skabt sin formue ved sortbørshandel med rom. Han havde valgt at rejse tilbage til Spanien, da revolutionen sejrede.

/ferier/../billeder/cuba: hoensehus-mini.jpg

Turen gik derefter ud af byen, op til 'hønsehuset'. Her var det, at Castro og hans kammerater i 1953 forberedte deres angreb på kasernen Moncada i Santiago. De havde foregivet, at de var ved at oprette en hønsefarm.

Bygningen har vel set meget anderledes ud den gang. Nu er den indrettet til museum til minde op oprøret.

../billeder/cuba: santiago-moncada-mini.jpg

Så tilbage til kasernen Moncada i Santiago, som de unge menneskers angreb gjaldt. Skudhullerne i facaden er bevaret. Angrebet var en fiasko. De fleste af de unge mennesker blev fanget og dræbt efter tortur. Castro og en kammerat var så heldige at blive fanget af en sort officer, der ikke ville være med til at sætte retten ud af funktion. Så Castro - og nogle andre overlevende - endte med at blive stillet for retten til almindelig domfældelse. Det var ved den lejlighed, den unge Castro holdt sin blændende forsvarstale "Historien vil frikende mig".

Nu er der museum i en del af kasernen. Det øvrige bruges til skole. Det var et af Castros løfter allerede i 1953, at Batistas kaserner skulle omdannes til skoler. Og det blev jo ikke ved kasernerne. Cubas skolevæsen blev særdeles godt udbygget.

/ferier/../billeder/cuba: santiago-kirke-mini.jpg

Vi var henne på den store, elegante restaurant i centrum, Hotel Casa Grande, hvor notabiliteter som Graham Grene (ham der skrev 'Vor mand i Havana') har holdt til.

Her kigger vi over til domkirken.

/ferier/../billeder/cuba: santiago-kunst-mini.jpg

Når vi spadserede ind til byen, kom vi bl.a. forbi dette træskærerarbejde. Det var vistnok russiske kunstnere, der havde været på spil.

Et andet sted, kunne vi kigge ind i en port, hvor små piger var i færd med at lære ballet.

/ferier/../billeder/cuba: santiago-havn-mini.jpg

Her har vi været en tur om ad havnen. Den virkede lidt stille. Ikke underligt, når man tænker på embargosituationen.

Her ved havnen var vi inde på en restaurant for at få lidt at drikke. Vi blev tiltalt af en ung mand, der gerne ville øve sig i engelsk. Han fortalte, at han havde tilsluttet sig Jehovas Vidner, og at der nu var 80.000 medlemmer i landet. Tidligere havde han tilhørt den katolske kirke, men den havde ingen bibelskole. Nærmest det modsatte havde vi jo oplevet i Trinidad. Han var utilfreds med det politiske system på Cuba, foretrak kapitalisme for socialisme. - Mon Jehovas Vidner under dække af religionsfrihed bruges som en trojansk hest for kræfter i USA?

Vi var også en tur ude at køre med hestedroshe. Kusken var en dreng, og han accepterede at køre os hjem til hotellet, men han vidste ikke, hvor det var, og endte inde i centrum. Det skulle han nok ikke have gjort, for vejene her kunne være ret så stejle. Det var svært nok for den stakkels hest at trække os opad. Et par gange måtte vi stige af for at lette vognen. Men da vi skulle ned ad bakke, gled hesten i brostenene og faldt. Vi så, at drengen fik et par symbolske lussinger af en af de voksne, der kom til. Han har nok ikke været den retmæssige kusk. Men vi betalte da tariffen og gik videre til fods.

En aften blev vi kørt ud til en by i nærheden, Palma Soriano. Her skulle vi mødes med en CDR-komite. De havde arrangeret en festlig tagselv-buffet ude på gaden. Vores rejseleder afleverede medbragte gaver, og det hele var rigtig hyggeligt. Men da vi så ville ind på torvet, hvor der var en spændende musikfestival, var det, som om der skulle passes på os. Et par stærke, unge mænd gelejdede os os hen til en terrasse, hvor vi kunne se festivalen. Åbenbart burde vi ikke blande os med folk. Vi turister med alle vore dollars er nok ikke så populære alle steder. Vi er jo trods alt USA's allierede.

/ferier/../billeder/cuba: santiago-skole-1-mini.jpg

Helt anderledes hjertelig var stemningen, da vi aflagde besøg på en skole i udkanten af Santiago. Små søde skolepiger kom og lagde røde tørklæder om halsen på os og leverede luftige kindkys.

/ferier/../billeder/cuba: santiago-skole-2-mini.jpg

Klasse efter klasse var opmarcheret i skolegården. Og så blev der opført sanglege og tableauer af alle klassetrin, lige fra de mindste i børnehaveklassen til de største.

De fleste tableauer var nok hyldester til landet og dets revolutionshelte. De største elever havde et om Che Guevara. Og til slut var der et samlet tableau, der hyldede Fidel Castro selv. Det endte med, at der blev løftet op et stort billede af ham. - Det virkede helt underligt, for man ser ellers ikke plakater af Castro eller nogen anden nulevende leder. Che Guevara hyldes gerne, og på Indenrigsministeriets facade ser man det billede, der er kendt fra t-shirts overalt i verden. José Marti er der vel en buste af ved enhver skole. Og ellers var det billede, man oftest så, såmænd paven i Rom. Han skulle nemlig snart på besøg. - Og her så man pludselig Castro! Den tanke strejfede en: er han ved at være fortid? Men det er nu 8 år siden, og han er stadigvæk levende nutid.

Efter forestillingen var der traktement med kage, saftevand og kaffe i et af lokalerne, mens børnene festede udenfor. For nogle af os gæster blev det nok småt med kaffen. Den kan man jo sagtens få for dollars, og den var rigelig på turisthotellerne. Nogle af de cubanske lærere benyttede nok lejligheden til at smage på denne drik, der var så sjælden i dagligdagen.

Vi så deres skolebøger. De hang i laser. Her er et af de steder, hvor knapheden under embargoen er meget synlig.

Læs mere i Annalises artikel, Cuba, en ø og et land.


Sti: Gennem landet på langs ⇐ Santiago de Cuba ⇒ Cuba - en ø og et land

Oversigt

Array ( [type] => 8 [message] => Undefined index: Adgang [file] => /customers/0/4/0/geltzer.dk/httpd.www/ferier/Cuba/santiago.php [line] => 264 )