Pinar del Rio

Nu skulle vi videre ud i landet, og målet var i første omgang Pinar del Rio, der ligger helt ude mod vest.

/ferier/images/ture/cuba: bus-mini.jpg

Vi havde vores egen lille turistbus, der også havde kørt os rundt i Havana. Det er værd at nævne chauføren. Han var sort, hed José. En rolig og stabil type, der aldrig satte vores liv og førlighed på spil for at demonstrere sine chaufør-evner. Han var venlig, men mængede sig egentlig ikke med os.

Øen er 1000 km. lang, og fra den ene ende til den anden går der det, man ved første øjekast ville kalde en motorvej. Men der er plads for enhver form for trafik, også cykler og oksekærrer. Og hist og her ville man se korn bredt ud på kørebanen. Det kunne så blive tærsket ved, at bilerne kørte hen over det.

/../billeder/cuba: rast-mini.jpg

Et sted var der en rasteplads, et rigtig lækkert turistcenter, hvor man kunne spise og købe forskelligt. - Jeg fik mig en af de flotte skjorter, som de cubanske mænd går med. Den kom aldrig i brug. Det er ikke nok, at skjorten er flot.

/../billeder/cuba: orkide-mini.jpg

Undervejs gjorde vi holdt ved en orkidéhave. Der var nu ikke mange blomster lige på den årstid, men lidt var der da.

Det var vist også den dag, vi var omme ad en dal, hvor verdens største maleri kan betragtes. Det er malet på en klippevæg og forestiller arternes udvikling fra verdens begyndelse til menneskets fremkomst. Det er vist Fidel Castro selv, der engang har tilskyndet til, at maleriet blev til. Men nogen større kunstnerisk nydelse var det nu ikke.

/../billeder/cuba: hotel-mini.jpg

Hen mod aften nåede vi frem til bestemmelsesstedet. Vi skulle bo i hotellet Los Jazmines i Viñalesdalen. Der var utrolig smukt.

Uden for vor fløj sad der en vagtpost med en tung maskinpistol. Det måtte der jo være en grund til, og vi fandt det faktisk betryggende. - De næste par dage var der stadigvæk vagtposter, men ikke så svært bevæbnede.

/../billeder/cuba: altan-mini.jpg

Vi kunne glæde os til et par luxuøse dage i de måske smukkeste omgivelser, vi havde set. Og vi har trods alt set en del af verden.

Om aftenen var der højt kvalificeret underholdning, hvor vi bl.a. fik et indblik i den særlige Santería-religion, som mange cubanere har bevaret en tilknytning til. En mærkelig blanding af gammel åndetro og katholicisme. Den katholske helgendyrkelse kan måske kaldes et forbindelsesled. Den har nok muliggjort, at man kunne bevare dyrkelsen af egne ånder uden at kaste vrag på hverken Maria eller Kristus.

/../billeder/cuba: udsigt-2-mini.jpg

Sådan var aftenudsigten fra vor terrasse.

/../billeder/cuba: udsigt-1-mini.jpg

Eller sådan.

Det er her på egnen, man dyrker den fornemme tobak, der blandt andet bliver til de dyre havanesere.

Det er tobaksmarker, vi kigger ud over. Man skimter ca. midt i en hytte.


/../billeder/cuba: tobakshytte-mini.jpg

Her er den lidt tættere på. Det er en hyte til lagring af tobakken.

Selv havde jeg taget tilstrækkeligt med pibetobak med hjemmefra. Man skifter jo ikke over til cigarer, selv om verdens bedste er inden for rækkevidde. - Men Annalise ville gerne smage de lokale cigaretter. Jeg husker ikke, hvor mange mærker der var at vælge imellem, men i alt fald smagte de alle af cigar.

/../billeder/cuba: indianer-mini.jpg

Fra hotellet tog vi udflugter ud i omegnen. Et sted var vi ude at sejle på en underjordisk flod. Disse grotter har været tilflugtssted for indianere og bortløbne slaver. Hvor vi kom ud af grotterne, var der et museum med en rekonstruktion af indianernes byggestil. - Her kunne vi nok have haft brug for lidt mere forklaring.

/../billeder/cuba: landbrug-2-mini.jpg

Her besøger vi et landbrugskooperativ. Det er en sammenslutning af flere selvstændige landmænd, der har valgt at drage nytte af stordriftens fordele. - Man fordeler udbyttet i forhold til arbejdsindsats og oprindelig investering. - Vi er forsamlet i deres forsamlingshus, der bliver brugt til diverse forhandlinger og møder, og som også har en scene til skuespil. Den unge mand til højre er vores cubanske guide, der kunne oversætte til engelsk, som vores danske rejseleder så kunne oversætte videre til dansk.

/../billeder/cuba: landbrug-1-mini.jpg

Udenfor stod bl.a. disse to køretøjer. En moderne firehjulstrækker og et af de gamle dollargrin fra tiden før revolutionen. Dem er der mange af, og der må nok en vis opfindsomhed til for at holde dem kørende fortsat. - Men benzin var et stort problem.

Og ikke bare benzinen, men simpelthen alt, hvad man er nødt til at importere. Det kunne også være kunstgødning. - Et af spørgsmålene til kooperativets leder gik på, om de interesseredesig for økologisk landbrug. Det svarede han ja til, og det kunne han i grunden nemt gøre, for hvilke muligheder har man snart ellers, hvis man er berøvet de midler, der sædvanligvis betinger moderne landbrug.

/../billeder/cuba: pinar-mini.jpg

Selve Pinar del Rio besøgte vi da også. Vi var inde at se en fabrik, der fremstillede rom. Tilsidst måtte vi smage et glas af produktet - og forstod så, at ordet 'rom' (run) på cubansk må være en fællesbetegnelse for spiritus. Dette var en eller anden sød likør, som de gerne måtte beholde for os.

Så var vi lidt ude på egen hånd indtil det tidspunkt, hvor vi skulle mødes ved bussen.

/../billeder/cuba: tableau-1-mini.jpg

Et par af vore rejsefæller havde på deres tur i byen mødt nogle skolebørn med blomster. Dem skulle de ud at strø på havet til minde om kommandant Cienfuegos, hvis dødsdag man fejrede netop denne dag, den 28. oktober.

Børnene havde fået en aftale med danskerne om at komme på et bestemt hotel og opføre noget for dem. Det var vi så heldige at nå frem til. Dette tableau handler om Che Guevarra, der efter at være vendt hjem fra Afrika havde forsøgt at rejse en modstandsbevægelse i Bolivia og endte med at blive taget til fange og myrdet sammen med sine kammerater.

/../billeder/cuba: tableau-2-mini.jpg/../billeder/cuba: tableau-2-mini.jpg

De var dygtige til det. Optrådte ret så overbevisende.

/../billeder/cuba: pinar-bus-mini.jpg

Her er vi ved en af byens busholdepladser.

Man klarer sig jo, selv om der ikke er benzin.

/../billeder/cuba: skole-mini.jpg

Vores hotel lå lige uden for en lille landsby, som vi gik ned til et par gange.

Her er skolen. Et opslag viste, hvordan arbejdsdagen var. Den var lang.

Læg mærke til busten til venstre. Den forestiller forfatteren José Marti, forfatteren og frihedshelten, der var aktiv i organiseringen af det sidste oprør mod den spanske kolonimagt. Cubanerne holder de gamle frihedshelte højt i ære, selv om de nok ikke har haft meget med socialisme at gøre. Statuer af José Marti finder man alle vegne. Derimod er der ingen statuer af revolutionens helte, i alt fald kun af dem, der allerede er døde.

/../billeder/cuba: oksespand-mini.jpg

I landsbyen så vi dette transportmiddel, en slæde med okser spændt for. Det er jo en mulighed, når der i de herskende krisetider ikke er mere diesel til traktoren.


Sti: Havana ⇐ Pinar del Rio ⇒ Gennem landet på langs

Oversigt

Array ( [type] => 8 [message] => Undefined index: Adgang [file] => /customers/0/4/0/geltzer.dk/httpd.www/ferier/Cuba/pinar.php [line] => 342 )