Gotland

Sidste år var jeg på Øland, og det var meningen, at jeg senere skulle til Gotland; men bilen havde mistet et vindue, og det lykkedes ikke at få et nyt før februar i år. I mellemtiden havde jeg anskaffet to bøger, som skulle forberede mig på besøget:

Birthe Andersen: Gotlands kirker.
Vägen till KULTUREN på GOTLAND (af Marita Jonsson og Sven-Olof Lindquist).

Gotland har særdeles mange minder fra bronzealderen. Skibssætninger er der mange af, og stendysser. Röser kalder svenskerne dem. Men disse dysser er ikke på nær som dem, vi kender i Danmark; de er bare store dynger af kampesten, der hver for sig måske kunne bæres af een, til nød to mænd. Den overlegne teknik til håndtering af kæmpestore sten, som vi kender i Danmark og måske i hele Europa (Stonehenge i England!) møder vi ingen spor af på Gotland. Jeg fik faktisk en mistanke om, at Gotland overhovedet ikke var beboet i stenalderen. Stenredskaber mangler man ikke; det blev jeg da overbevist om ved besøg på museet i Visby; men selvfølgelig holdt man ikke op med at lave stenredskaber, da bronzen blev kendt, derom vidner jo bl.a. de forbavsende fine stendolke, der skulle efterligne de dengang moderne bronzedolke.

Gotland har været vikingeland med store bondegårde, hvis ejere jo drev landbrug men desuden i deres skibe tog på langfart på handels- og muligvis plyndringstogter. Togterne gik ofte op ad de russiske floder, måske helt ned til Konstantinopel. Ja, svenskerne har faktisk givet navn til Rusland. Ordet rus er slavisk og betyder noget i retning af de som kommer roende.

NB: De datoer, der forekommer på nogle af billederne, er forkerte.



Link: Fra Snäckan til Snäck
Link: Seværdighederne
Sti: Gotland ⇒ Lejre

Oversigt