Fra Snäckan til Snäck

Snäckan er navnet på den første campingplads, jeg besøgte, mere end en snes kilomenter syd for Visby. Snäck er navnet på det sted, hvor min sidste campingplads var, lidt nord for Visby. Det første navn havde jeg glemt forlængst, da jeg forlod Snäck for at rejse hjem. Og det var uheldigt, for ombord på færgen kommer der en ung kvinde og siger hej, vi kender hinanden. Vi mødtes på Snäckan; det var mig, der havde børnene. Børnene? Så jeg børn på Snäck? Jo der var en plæne med små telte; men børn? Hvis jeg nu havde haft hukommelsen i orden, kunne jeg da have budt damen på en kop kaffe i stedet for bare at sidde der og måbe, til hun nikkede farvel igen.

Turen til Gotland begyndte tirsdag den 25/6. Jeg havde købt et Sverrigskort, som i udfoldet stand fyldte så meget, at jeg fandt det uanvendeligt; og med sin GPS har man alligevel umyndiggjort sig selv, så man bare følger ordrerne, efterhånden som de indløber. Efter en lang og begivenhedsløs tur gennem en uendelighed af skov blev det på tide at finde en campingplads. Det blev Evedals Camping ved Växjö, en fin, lille plads med restaurant (men der var mad nok i køleskabet). Her fik jeg oplyst færgetiderne fra Oskarshamn samt den nøjagtige adresse, som jeg skulle stille min gps på. Jeg havde vel regnet med, at der ville være en jævn strøm af færger som i sin tid over Storebælt; men der var kun to om dagen. Den mest bekvemme afgik kl. 11:30. Den kom jeg med.

Snäckan

Ankommet til Visby måtte jeg finde en parkeringsplads, så jeg kunne finde frem til turistkontoret. Det gik fint. Min gps kendte ikke til nogen campingplads i eller ved Visby (jeg havde forsømt at opdatere den); men på turistkontoret fik jeg at vide, at der var en ret tæt på nord for byen, på Nordstrand. Derfra kunne man nå ind til byen med bus. Fint! Så indstillede jeg gps'en på en gade, som var med på kortet og nødvendigvis måtte være et skridt i den rigtige retning. Men det var for meget for min gps; den førte mig rundt i den indre by ad de brolagte gader, der mest var beregnet for fodgængere, bød mig nu og da at svinge til venstre eller højre, hvor der ingen gade var; sært at den lille dame inde i gps'en ikke brød sammen i krampegråd; hun blev bare ved og ved med at dirigere, tålmodigt men planløst.

Så endelig opdagede jeg en asfalteret vej; den tog jeg, og derfra søgte jeg ud mod den nærmeste campingplads, som min gps kendte, vist over 30 km. væk. Jeg kom til en stor ställplats, her kunne man sikkert holde gratis, men jeg havde brug for strøm.

/ferier/billeder/2019: SAM_0467.JPGSå kom jeg til nogle bygninger, som jeg havde svært ved at genkende som campingplads. Receptionen var inde i et lokale, hvor en stor flok børn var ved at spise. Det lignede en lejrskole for 9. klasse. Er dette her en campingplads? Jo, det var det. Omme bag et andet hus var det er plæne, hvor der holdt nogle få campingvogne. Der var også el, men al strøm skulle hentes ved et stik lige ved hoveddøren. Så måtte jeg manøvrere min bil hen til et par telte tæt ved hoveddøren.

Jeg havde betalt for 2 nætter i den mening, at jeg nok blev nødt til at aflægge mine besøg i Visby herfra.

Så begyndte det at øsregne. Med det vejr kunne jeg jo ikke vandre rundt i Visby. Ny plan: Kør rundt på øen først og find en ny campingplads hver aften. Så kommer jeg nok til Visby senere.

Min vogn stod lige op ad et hus med en forsamlingssal; der havde nogen øvet sig på instrumenter om eftermiddagen. Om aftenen var der koncert. Det var Alma Emilsson og Maria Sandell, der bød på egne numre fra deres nyudgivne cd'er. Salen var fuld. - Det viste sig, at stedet ejes af Equmeniakyrkan, en sammenslutning af Luthersk Mission, Baptisterne og Methodisterne. Der bliver holdt gudstjeneste her hver søndag og en sangaften hver onsdag i sommertiden. Jeg fik en rigtig rar snak med en af dem efter koncerten.

/ferier/billeder/2019: SAM_0469.JPGCentret ligger ned til stranden. Her står det særlige gotlandske kors, ringkorset. Det finder man i nogle af kirkerne, og i gammel tid var der rejst et sådant kors ved måske enhver gård, hvor der boede kristne.

 

Ljungarn Camping

Ligger på østkysten. Kr. 400 pr. nat for en af de små, billige pladser. Og hvis man ville have bad, skulle man betale mindst 20 kr. mere. - Jeg var noget chokeret over prisen. Men det hjalp lidt på det, da jeg efter hjemkomsten erfarede, at en svensk krone kun koster 71 øre.

Slite Camping

/ferier/billeder/2019: SAM_0495.JPGVar flyttet til et andet sted end der, hvor den iflg. min gps skulle være. Den ligger smukt ved havet. Her lå en vigtig havn i vikingetiden. 280 kr. pr. nat, og pladsen var bestemt ikke dårligere end Ljungarn.

 

Snäck

I receptionen i Slite havde jeg fået at vide, at der lå to campingpladser nord for Visby, Nordstrand Camping og Snäck, og at jeg skulle følge kystvejen fra nord for at finde ind til dem. Nordstrand Camping ligger tæt ved sygehuset. Det var den plads, man havde i tankerne på turistkontoret. Det viste sig, at den var fuldt optaget. Man beskrev for mig, hvor jeg kunne finde Snäck. Det lykkedes ikke. Så måtte jeg tilbage til Nordstrand og få dem til at skrive adressen for mig - med gadenavn og nummer. Så fandt gps den for mig. - Der var såsandelig sparet på skiltene til disse to pladser.

Oknö

Tilbage på fastlandet kl. ca. 20 fandt jeg frem til nærmeste campingplads mod syd. Der var lukket, da jeg ankom; men der var et telefonnummer at ringe på, så kunne jeg selv finde mig en plads. Restaurant på pladsen. 375 kr. pr. nat for den plads, som jeg havde valgt, lige ud til havet.

 


Sti: Gotland: Fra Snäckan til Snäck ⇒ Seværdighederne

Oversigt