Skåne og Blekinge

Egentlig ville jeg gerne til Gotland for at kigge på kirker, men nåede til den beslutning, at det ikke skulle være pr. bil. Så havde jeg håbet, at samme slags kirker måske ville være at finde på Øland, der jo pr. bro er landfast med Blekinge.Og undervejs måtte der også være noget at se.

Trelleborg

Ankommet til Skåne var det tid at finde en campingplads. Det blev tilfældigvis Dalabadets Camping, som ligger ved kysten uden for byen Trelleborg med vikingeborgen af samme navn. Der var jeg for et par år siden, så den behøvede jeg ikke besøge igen. Men af turistbrochurerne kunne man se, at mens man for blot to år siden endnu troede, at denne borg var bygget ca. 100 år før Harald Blåtand, så mener man p.t., at det var ham, der byggede den efter at have erobret Skåne omkring år 970. Fra da af var Skåne dansk indtil 1658, da landsdelen blev erobret af Sverige. En af turistbrochurerne antyder kampe mellem skånske frihedskæmpere og den danske hær.

Sjovt nok, som samme historie kan fortælles forskelligt. Her i Danmark kender vi ikke rigtig til disse skånske frihedskæmpere  i kamp med danske soldater. Her kender vi til gengæld vore elskede skånske gønger, der så heltemodigt bekæmpede svenskerne. - Men vi nærmer os igen fælles grund, når den svenske brochure fortsætter med at fortælle, at folket i Skåne gennem de næste 150 år var genstand for en omfattende forsvenskning, ikke mindst sprogligt. Så lang tid tog det altså at tvinge skåningerne til at holde om med at være danske.

Ales stene

/ferier/billeder/2018: SAM_0393.JPGDenne flotte skibssætning måtte jeg endelig se. Den er verdensberømt. Der var en del mennesker på pladsen, også nogle muslimer at dømme efter tørklæderne. Jeg gik hen til den store sten i den modsatte ende. Der var der en mængde skolebørn, der straks overfaldt mig med en masse spørgsmål, vistnok om en sten, der lå for sig selv. Jeg gjorde dem klart, at jeg ikke var god til svensk. Do you speak English? Ja, da. Og så larmede de løs på engelsk. - Jeg forstod efterhånden, at de var en eller flere skoleklasser på udflugt, og om lidt ville de blive hentet af deres lærere, og så skulle de et andet sted hen.

/ferier/billeder/2018: SAM_0395.JPGDa jeg var på vej væk fra pladsen, mødte jeg ganske rigtigt deres lærere, der var på vej efter børnene. - Jeg fik lov til at tage et billede. Jeg tror, de fleste af dem var mørklødede, "af anden etnisk herkomst". Jeg var imponeret af deres mod på og evne til at begå sig på engelsk. Ti år gamle var de.

 

Simrishamn

Oprindeligt en fiskerby, nu nok mest en blomstrende turistby med sindssygt dyre huse. Hos en ejendomshandler så jeg bl.a. et "hus" bestående af eet værelse på en grund der vist kun var 165 m2 stor. Det skulle koste over en million.

I denne by måtte jeg nødvendigvis gøre holdt, for her var der helleristninger.

/ferier/billeder/2018: SAM_0396.JPG

 

 

/ferier/billeder/2018: SAM_0397.JPG

 

 

/ferier/billeder/2018: SAM_0398.JPGPå det skilt, der bød den besøgende velkommen, blev det nævnt, at disse helleristninger nu var ca. 3000 gamle og gerne skulle holde i 3000 år mere. Derfor måtte man bl.a. ikke prøve at trække linjerne op med kridt. Men gå på dem måtte man tilsyneladende gerne.

 

/ferier/billeder/2018: SAM_0399.JPGBlandt byens mange pæne huse lagde jeg især mærke til dette, hvor nedløbsrøret er blevet pyntet med en strikket 'strømpe'.

 

Jeg overnattede på byens campingplads, Tobisviks Camping.

Kristiansstad

Grundlagt af Christian IV som fæstningsby.

/ferier/billeder/2018: SAM_0400.JPGEn kirke i Kong Christians yndlingsstil. Men savner den ikke lidt af den lethed, der f.eks. er over Rosenborg slot?

 

/ferier/billeder/2018: SAM_0401.JPGDet indre var egentlig ikke særligt hen-rivende, måske kønnere på billedet end i virkeligheden.

 

/ferier/billeder/2018: SAM_0402.JPGDer var et skilt, der meddelte, at disse dukker var blevet til under meditation og bibelstudier.

 

Karlskrona

Her måtte jeg endelig hen. For her var der ifølge Politikens rejsehåndbog et museum for Leonardo da Vinci.

Byen er grundlagt på en ø af en svensk konge som fæstningsby. Nu strækker den sig ud over flere småøer, og på en af dem, Dragsø, fandt jeg min campingplads. Flere gange om dagen gik der en motorbåd ind til centrum. Fint for mig, der skulle ind til mit museum. Men museet var der ikke. Det var så længe siden, at det var blevet nedlagt, at de unge mennesker i receptionen ikke engang havde hørt om det.

Så havde jeg egentlig ikke noget at gøre i Karlskrona. Men campingpladsen var dejlig. En sti førte rundt om det meste af øen og ind igennem en fortryllet skov, hvor man kunne finde den ene trold efter den anden i form af små statuer. Et sted kom man tilmed forbi det sted, hvor små børn bliver store. Det var et træ, der var flot pyntet med et væld af sutter. Små børn, der gerne ville være store, kunne altså hænge deres sut op i træet og efterlade den der.

Kalmar

Her skulle jeg selvfølgelig besøge slottet, hvor Dronning Margrethe den Første engang grundlagde Kalmar-unionen. Jeg ville gerne have set det rum, hvor traktaten var blevet underskrevet; mden man ved ikke rigtigt, hvor det er; måske der, hvor der nu er restaurant.

/ferier/billeder/2018: SAM_0404.JPGSådan har slottet set ud engang i fortiden.

 

 


Sti: Skåne og Blekinge ⇒ Øland

Oversigt