Sigøjnere

Når jeg skulle ned til stranden, kunne jeg bare følge vejen langs floden; men den nærmeste parallele vej, Avenido de Europa, var mere spændende. Her lå restauranter og barer, og her var også indgangen til den botaniske park, El Majuelo. Den havde jeg været inde i før; men det lød, som om der foregik et eller andet derinde. Det måtte jeg se.

NB: Forneden er der et par videoer. Den server, min hjemmeside er på, er nok lidt for langsom til at vise videoer ordentligt, de går i stå en gang imellem.

/ferier/billeder/2017: SAM_0376.JPGDet var en bazar, der var i gang. Man kunne købe forfriskninger og pfankukker, 3 for € 1 (jeg fik lov tilat få een for 50 shilling, da jeg nu ikke havde plads i maven til mere).

En af parkens adskillige skulpturer tjente denne dag et fornuftigt formål som plakatsøjle med prisliste.

Bazaren havde til formål at skaffe penge til de religiøse processioner, som et af de kirkelige  broderskaber stod for.

Det er de forskellige broderskaber, der bærer helgentroner m.m. rundt i byernes gader i påskeugen, og det er også dem, der tager ansvar for en del velgørenhed.

 

/ferier/billeder/2017: SAM_0379.JPGPå antependiet af en stor scene, der var rejst til formålet, hang en plakat, der viste, hvilket broderskab der denne dag var på færde. Det var "Cofradía del santídssimo Cristo atado a la columna (Cristo de los gitanos)". Det må betyde så meget som "Brodderskabet af den allerhelligste Kristus bundet til søjlen (sigøjnernes Kristus)". Søjlen er vistnok den søjle, som Jesus skulle være bundet til, da han blev pisket efter forhøret hos Pilatus. Den søjle står der ganske vist ikke noget om i evangelierne; men den optræder måske i en eller anden folkelig fortælling om hændelsen.

Den lille pige på scenen ser vi igen om lidt.

Da jeg ankom, var man lige ved at være færdige med et nummer, hvor unge slanke kvinder i snævre kjoler dansede noget, der ikke just var flamenco, skønt kjolerne så sådan ud. Der blev roteret med hestehalerne og svunget med benene. Måske det var en parodi på flamenco.

Så var der en stor pige, der fik fat i sin mor; de skulle give et dansenummer. Det var vist en slags break dance. Bagefter så jeg, at pigen havde blå læbestift på.

Så kom en flok unge koner på scenen, i røde bluser og i flere forskellige tykkelser. Det var måske en gymnastikforening. De blev anført af en smart sortklædt dame. Og de dansede, så det var en lyst. Jeg tog et par stumper video af det. Læg mærke til den lille  trunte, måske 4 år gammel, klædt i rødt som sin mor. Hun tog også del i fornøjelserne. Og en fornøjelse var det også at være tilskuer.

 

Et par dage efter sad jeg og nød solen på strandpromenaden. Jeg havde netop tænkt på, at jeg endnu ikke havde set tiggere i byen; så kom der en mand og spurgte høfligt, om jeg kunne undvære en euro til ham og hans kammerater. Det kunne jeg da godt. Han takkede og gik hen til en anden bænk, hvor hans to kammerater sad. En af dem gik afsted og kom tilbage med et eller andet, sikkert noget spiseligt. Så kom manden tilbage og takkede mig endnu en gang og spurgte så, om han også måtte give mig noget; han kunne synge lidt for mig. Jamen, det ville jeg da gerne høre. Så gav han sig til at synge flamenco; jeg optog noget af det på video. For mig at høre sang han ganske udmærket. Nu blev jeg god af mig: "I er jo tre, I må hellere få en euro hver". Han takkede mig og gav mig en broderlig omfavnelse, alt imens jeg med alle sanser var opmærksom på, om hænderne nærmede sig nogen af mine lommer; det gjorde de nu ikke.

Jeg forlod pladsen; men så slog det mig, at hvis de var sigøjnere, så vidste de måske, om de rohinjaer, der for tiden forfølges i Burma, også er sigøjnere. Altså tilbage for at spørge. De kendte hverken til rohinjaer eller Burma; måske mit sprog også har været utilstrækkeligt, for de gættede på, om jeg måske ønskede at komme til en læge. Den misforståelse fik jeg ryddet af vejen. Nu var der imidlertid kommet et par stykker mere til. En af dem var en lille splejs, der mente, at han nok kunne lidt tysk. For han havde været i Tyskland, og derfra havde han også en blokfløjte, som han kunne spille på. Det ville jeg da gerne høre. Det var han åbenbart lidt betænkelig ved; så måtte han i alt fald ryge først. Han halede en sølle cigaret frem; den så ud til at have været våd, og med en kuglepen måtte han først stampe tobakken lidt. Da han havde taget nogle ordentlige drag, tog min syngende ven den fra ham, for nu skjulle han spille. Så spillede han, og det var han god til. Men ind imellem standsede han og trykkede sig på næsen eller hev sig i øreflippen, og det gav hver gang en skarp, knirkende lyd. Hvordan det gik til, fandt jeg ikke ud af; jeg optog bare video.

 

Da jeg gik, fulgte han efter mig for at bede om lidt penge, bare en smule. Så fik han også en euro. Jeg var godt tilfreds med dagens høst.


Sti: Folk: Sigøjnere

Oversigt