Seværdighederne

Her vil jeg følge den numerering, der findes på turistkortet.

/ferier/billeder/2017: scan0001.jpg

 

1: Castillo de San Miguel

/ferier/billeder/2017: SAM_0353b.jpgDet er ruinen af en borg, der har stået her siden romertiden. Maurerne udbyggede den; men mauriske træk kunne i alt fald jeg ikke få øje på.

Den ligger rigtig højt; det var svært for en gammel mand at komme op ad den stejle vej. Udbyttet stod måske ikke helt i forhold til anstrengelserne. Men selvfølgelig måtte man jo derop. Og der skal nok være noget at hente for den, der først og fremmest er interesseret i fæstningsbygning.

 

/ferier/billeder/2017: SAM_0354.JPGRuinen er da pænt restaureret.

 

/ferier/billeder/2017: SAM_0355.JPGHeroppefra kunne man se over til en af de andre seværdigheder. Det er kortets nr. 9: Peñon del Santo. Monumentet skal vistnok fejre, at de kristne monarker tog magten fra Granadas mauriske konge. - Jeg var ikke deroppe; mine ben var for ømme til den opstigning på det tidspunkt, da jeg kom forbi. Man går jo overvældende meget på sådan en bytur.

 

2: Museo Arqueológico

/ferier/billeder/2017: SAM_0349b.jpgDet arkæologiske museum havde jeg glædet mig til. Her måtte man kunne lære noget om både fønikisk, romersk og maurisk kultur, måske noget om den visigotiske kultur også. Det var for tiden lukket.

Det er indrettet i noget gammelt, romersk bygningsværk.

 

4. Factoría de Salazones

/ferier/billeder/2017: SAM_0371.JPGDet har været en fabrik til nedsaltning af fisk. Den var i brug fra det 4. århundrede før Kristus til det 4. århundrede efter Kristus, oprindeligt nok oprettet af fønikierne.

Den ligger i den botaniske park, lige ved siden af det sted, hvor sigøjnerne holdt deres basar.

 

5: Iglesia de la Incarnación

/ferier/billeder/2017: SAM_0389.JPGInkarnationskirken kom jeg sommetider forbi. Det tog nogen tid, inden jeg fandt ud af, hvor man kunne komme ind: ad en meget beskeden dør på siden af bygningen.

 

6: Acueducto i Termas Romanas

/ferier/billeder/2017: SAM_0350.JPGHer ved gaden Carretera Suspiro del Moro har man udgravet noget af en akvædukt og nogle termer.

Navnet Suspiro del Moro betyder Maurerens Suk. Sådan hedder en by længere nordpå. Ifølge traditionen var det der, den detroniserede mauriske konge Boabdil standsede, så sig tilbage og sukkede på vej dertil, hvor han skulle overtage en ydmyg post som lensmand under de kristne monarker.

 

11: Aqueducto Romano

/ferier/billeder/2017: SAM_0347.JPGDenne akvædukt ligger helt ude i den nordlige udkant af byen. Det var en af de første seværdigheder, jeg gik ud til. Vejen gik op og op, solen brændte, og jeg havde endnu ikke fået min blå hat, og jeg havde heller ikke vænnet mig til at have vand med på turen. Men jeg satte min lid til, at der nok skulle være en restaurant deroppe. Området bærer trods alt på turistkortet det flotte navn Parque del Aqueducto. Det viste sig, at parken var en lille mennesketom legeplads med nogle få legeredskaber - og heldigvis også et par bænke, også en, der stod i skygge, så man kunne hvile lidt ud.

Jeg har engang læst, at når romerne skulle bygge noget med buer, så kunne de sende bud til Rom med angivelse af buernes diameter, så ville de få tilsendt præfabrikerede elementer, der så at sige bare skulle samles til buer. Sådan var det i hvert fald ikke her. Der var anvendt smalle kileformede sten, der ikke nødvendigvis var lige store.

 

13. Monumento a Abderraman I

/ferier/billeder/2017: SAM_0382b.jpgJeg var kommet til en stor plads nær stranden og fandt ud af, at det monument måtte være lige i nærheden, men kunne ikke få øje på det. Jeg måtte spørge nogen; det blev nogle tilsyneladende subsistensløse, nogle af dem med store hunde. De var meget venlige til at hjælpe. En af dem bar en dramatisk håropsætning, noget med filtret pølsehår (som jeg blandt andet har set det hos nogle velstående unge mennesker i Frankrig). Ham så jeg siden nede ved stranden, hvor han havde bygget af sand en model af noget, der muligvis skulle forestille Sierra Nevada med sne på toppene (et hvidt stof, muligvis salt). Der var lagt et tæppe ud, som man kunne smide en mønt ned på. Det gjorde jeg så.

Abderraman den Første (araberne ville nok stave: Abd-ar-Rahmân; det betyder vist Den Al-Barmhjertiges Tjener) var en prins af det gamle umayade-dynasti af kaliffer. I året 750 havde abbasiderne tiltvunget sig kalifmagten og havde myrdet alt hvad de kunne finde af umayadeslægten. Abderraman undslap og kom senere til Nordafrika, hvor han samlede sig støtte blandt berberne. Han gik i land her på stedet. Senere erobrede han Cordoba, hvor han grundlagde den store, verdensberømte moské.

Han og hans efterfølgere fungerede reelt som kaliffer. Så man havde altså to konkurrererende kalifater, et i Bagdad og et i Cordoba. Det er vel baggrunden for, at kaliffen i Bagdad ville indynde sig hos kejser Karl den Store og gav ham en elefant, der vist omkom i et slag ved Slesvig.

 

17: Parque botanico "El Majuelo"

/ferier/billeder/2017: SAM_0368.JPGDen botaniske park kom man forbi, når man gik ned ad Avenida de Europa. Jeg opdagede den først som et af disse liflige, skyggefulde steder, hvor man for en tid kan holde fri fra solen.

 

/ferier/billeder/2017: SAM_0313.JPGDet vrimlede med skulpturer. Et skilt forbød at fodre dyrene. Det gjorde jeg heller ikke. Jeg så ikke andre end en søvnig kat og et par fugle.

Parken kunne nok fortjene større opmærksomhed end den, jeg viste den. Den har træer fra mange steder i verden, blandt andet Madagasker, der nok skal have sine helt specielle vækster.

 

/ferier/billeder/2017: SAM_0373.JPGInde i parken er det, at man finder den fønikiske fabrik til saltning af fisk. Den må være lidt til venstre for dette billede.

I baggrunden ses tårnet i byens fæstning. Lidt til højre for billedet ville man have set sigøjnernes store scene, hvis billedet havde været taget den dag.

 

19: Jardín-Museo del Bonsái

/ferier/billeder/2017: SAM_0388.JPGEt have-museum for bonsai-træer havde jeg bestemt ikke planlagt at besøge. Men en dag kom jeg tilfældigvis forbi, og det kostede næsten ingenting at komme indenfor.

Lige her så det jo helt kønt ud, og det gjorde det såmænd også i andre dele af haven. Men man kunne også se de styggeste vanskabninger, der fik en til at tænke på, om det ikke var en slags sadisme, der fik nogen til at plage og amputere et umælende træ lige nøjagtigt nok til, at det ikke døde af det. Mon der findes en Forening til Træernes Beskyttelse?

 

21: Acuario de Almuñecar

Dette akvarium var igen en af de seværdigheder, som man nemt kunne nå fra Avenida de Europa. Det er underjordisk, ligger neden under en af de dejlige pladser med sol og restauranter. Her kunne man sikkert igen bruge meget mere tid, end jeg ofrede. Det begyndte med en afdeling, der skulle fortælle om det første liv på jorden, og endte med at beskrive livet i havet udfor Almuñecar med fiskerigdommen og de undersøiske grotter, som dygtige svømmere måske turde vove sig ind i.

Her i akvariet mødte jeg en dansk familie, der kunne fortælle, at det danske landshold lige havde kvalificeret sig til verdensmesterskabsturneringen.

Mercado Municipal

Også tæt på Avenida de Europa. Det kommunale marked er ikke angivet som seværdighed; men en seværdighed er det. Det er en overdækket, kølig bygning med en mængde gader. Hvad jeg så, var en masse små boder, der tilsyneladende bød på næsten det samme, store mængder af frisk fisk. Slagtervarer og andre konsumvarer fandt man også. Hvordan man kan afsætte så meget i en lille by som Almuñecar, er mig i grunden en gåde.

Springvand

/ferier/billeder/2017: SAM_0390.JPGEt sted inde i labyrinten af smalle smøger stødte jeg på dette springvand. Det er ikke angivet som seværdighed på turistkortet. Og godt det samme; ingen kunne alligevel finde det udfra kortet. Hvis man googler, får man denne oplysning: The Royal fountain in Calle Real built in 1559 but using the existing Roman water supply. Et skilt på muren fortæller lidt mere. Sært at tænke på, at den gamle romerske vandforsyning har været nogenlunde intakt så sent som 1559. Og frygteligt at tænke på, hvordan nutidens feminister ville reagere, hvis nogen vovede at skabe en skulptur af en kvinde med vand sprøjtende ud af brysterne!

Bemærk igen brolægningen; den er nok igen inspireret af den gamle mauriske brolægningskunst.

 

Turistkortet angiver et par seværdigheder, der ligger væk fra byen. Dem så jeg ikke; jeg var nok blevet lidt køresky.

 

 

 


Sti: Byen: Min egen gade ⇐ Seværdighederne

Oversigt