Skagen

For mine synders skyld måtte jeg en tur til Skagen for at besøge museet, som jeg aldrig havde set, skønt jeg havde boet i Ålbæk i 18 år og mange gange siden har været i Skagen.

Men først ville jeg ud at besøge min nevø og hans kone, det brilliante arkitektpar, der har slået sig ned i det store ingenting bag ved Gårdbo sø, der hvor man stadig kan se tranerne danse. Herude, i en ombygget lade, driver de deres virksomhed.

/ferier/billeder/2017: SAM_0335.JPGSå til Skagen, hvor jeg dagen efter langt om længe kunne besøge museet.

 

/ferier/billeder/2017: SAM_0330.JPGDet var afdelingen med de gamle mestre, jeg var interesseret i.

Her har vi Oscar Björks Båden sættes i søen. Det er en gammel klassiker på museet, men lige nu indgår det i en særudstilling om den nulevende maler Jacob Rantzau, der kan fortælle, at maleriet har dannet grundlag for hans dobbeltværk Together we get somewhere. Det må jo betyde noget i retning af "Sammen kommer vi et eller andet sted hen".

 

/ferier/billeder/2017: SAM_0328.JPGMan lader forstå, at det respektive er havet og båden, der har inspireret, havet til eet maleri og båden til et andet.

 

/ferier/billeder/2017: SAM_0328b.JPGDet er overraskende, at en nutidig maler tør male så naturalistisk.

Naturalistisk er det jo rent formelt. Men indholdsmæssigt er det den rene surrealisme. De to når jo ingen vegne i deres kamp for at smide vandet væk.

 

/ferier/billeder/2017: SAM_0329.JPGDet gælder også den anden halvdel af dobbeltværket. Den båd kommer jo ingen vegne.

Den kunsthistoriker (Majken Christiansen), der har kommenteret udstillingen, udtrykker det således: "De kæmper en åbenlyst håbløs kamp,, men de gør det med alvor og i fællesskab. De ved, at de reelt set ikke kommer nogen vegne, at de er oppe imod en ubrydelig naturregel - uden vand kan en båd ikke sejle. Men som par kan man måske alligevel rykke sig ved sammen at trodse selv de mest indlysende forhindringer, livet måtte byde på, og stadigvæk fortsætte."

Det er i alt fald en venlig tolkning. Selv var jeg nok mere tilbøjelig til at billederne som en spøg, hvor selve deres indhold dementerede den titel, han havde givet dem.

På hjemturen ophold i Ålbæk for at se det lokalhistoriske museum. Det glædede mig der at se et foto af mine forældre (- og at kunne fortælle kustoden, hvem det forestillede).

/ferier/billeder/2017: SAM_0336.JPGSå var det på tide at smage noget fisk. Det lod sig gøre i Mads' Fiskehandel. To rødspættefileter og en rullet filet af noget, der vist hed skallike. Det, der gjorde dette stjerneskud ekstra velsmagende, var en lille humpel salt røget laks, der ikke er kommet med på billedet. Mads har egentlig ikke nogen restaurant; men han har et køkken og ude i det fri et par borde og bænke, hvor man kan nyde vejret sammen med maden.


Sti: Læsø ⇐ Skagen ⇒ Almuñecar

Oversigt