Et par små ture

Museumstur

Munksgårds museum ved Aarhus havde jeg ikke set i mange år, så det trængte til et besøg. Det store nummer lige nu var det klassiske Rom. Man kunne se gladiatorudrustning, og der blev opført nogle tableauer med drabelige kampe. Selve museumsbygningen med en skrånende græsplæne som tag var også ny for mig.

Mønsted kalkmine havde jeg aldrig set før nu. Det blev der rådet bod på.

På vejen derfra slog jeg et slag ind over Kongenslund Mindepark. Jeg så den dalstrækning, hvor hedens opdyrkere mindes. Mindestenene var ordnet herredsvist. I afdelingen for Horns herred nævnte mindestenen for Råbjerg sogn først og fremmest etatsråd Jørgen Larsen, den tidligere ejer af Gårdbogård. Han drænede Gårdbo sø og har vel også i den forbindelse været med til at rette Ålbæk å ud, så den nu ligner en kanal. Men hedeopdyrkning? Under hans navn er der en anden Larsen, men med et sjældent pigenavn. Det må være etatsrådinden, hende der somme tider kom på besøg hos os i præstegården.

Elmuseet ved Bjerrringbro blev i sin tid oprettet i det gamle elværk af den tidligere lærer på Løgumkloster Højskole Birgitte Wistoft. Det må hun have gjort godt. Dronningen kom da på besøg. Annalise og jeg var også glade for at besøge det. Interessant at lære om alt, hvad elektricitet kunne udrette. Nu er det blevet til energimuseum; det fylder lige så meget som en landsby, og man kan køre fra det ene sted til det andet med et lille tipvognstog. Jeg brugte nu min camper. Det var svært at genfinde ret meget af det, der dengang var så sjovt at se.

Øm kloster er der ikke meget tilbage af; men det har sit museum, som Poul og jeg engang på vores cykletur fra Ålbæk til Adslev ved Skanderborg var inde at se. Jeg havde aldrig glemt kraniet med det runde hul i issen, der var bevis på, at cisterciensermunkene omkring 1200 var i stand til at udføre trepaneringer. Der var kranier nok, men lige det genså jeg ikke. Jeg spurgte mig for hos en af de ansatte. Nej, nu tror man ikke længere på trepaneringer i middelalderen. Hvad så med dem i bondestenalderen, som jeg har læst om i min store Danmarkshistorie? Nej, heller ikke dem. Nu mener man bare, at nogle af dem, der fik slået hul i hovedet, havde været heldige at overleve. - Så brast den illusion.

Jeg tog hjem over Hvide Sande, hvor jeg kunne trøste mig med en fiskeret i en af havnerestauranterne.

Tur med Storebror

Der var et par ting, jeg også gerne ville se. Jørgen tilbød at køre med, og jeg slog til med tak. Han er en god turleder.

Vi tog ad en eller anden køn vej ud til Thorsminde. Der var stærk blæst. Her overnattede vi på campingpladsen, så det ruskede godt i vognen hele natten.

/ferier/2016/billeder: JJ01.JPGNæste dag videre til Trans kirke. Den var nu aflåset, fordi et rejseselskab holdt andagt derinde; men vi kunne da se på omgivelserne.

 

/ferier/2016/billeder: JJ02.JPGNogle af kirkegårdene på denne vindblæste egn ser sådan ud.

 

Videre derfra til Ferring, hvor vi selvfølgelig skulle se Jens Søndergaards museum. Jeg plejer at regne ham for kvindehader, fordi han kunne lave nogle så grimme skulpturer af kvinder. Denne gang syntes jeg nu ikke, at de var helt så slemme.

/ferier/2016/billeder: JJ06.JPGDette må være fra kirken i Ferrring. En fiks måde at forsyne de gamle vinduer med glasmalerier på.

 

Så tog vi til Lemvig for at se museet for kirkekunst. Bodil Kaalund behøvede vi kke at se denne gang. Der var nok endda.

Nu skulle vi finde kirken i Lihme. Der var jeg engang på besøg med min gymnasieklasse. Vi havde fået et foredrag om kirkens fortræffeligheder, først og fremmest at rummets forhold mellem bredde og højde holdt det gyldne snit. Det har det måske nok gjort, men det gør det ikke længere. Årsagen er, at jordoverfladen har hævet sig 80 cm., og så har man været nødt til at hæve gulvet tilsvarende.

/ferier/2016/billeder: JJ08.JPGVi kørte over Mors op til færgekroen ved Feggesund. Her var der noget, Jørgen gerne ville vise mig.

Vores onkel Samuel Friis bestyrede engang en købmandsforretning i nærheden. Han malede, og to af hans malerier kom til at hænge i kroen. Da Jørgen spurgte om malerierne af Samuel Friis, vidste personalet straks, hvor de skulle findes blandt de mange malerier, der pryder kroen. Og de syntes endda at være glade for dem.

Her tog vi os en god frokost.

 

/ferier/2016/billeder: JJ09.JPGHerfra videre til Bulbjerg. Vi tog trappen hele vejen ned til stranden. Jørgen udpegede en koloni af fugle der havde reder i klintens sprækker.

Så op ad de mange trapper igen; det var tilladt at stå stille nu og da. Stort set var vi helt godt tilfredse med, hvad sådan to gamle oldinge kunne præstere.

 

/ferier/2016/billeder: JJ10.JPGAggersborg, en af Harald Blåtands andre ringborge, var næste mål. Her er det et lille museum, der ret så livfuldt beskriver arbejdet med borgens opførelse.

 

Vi standsede op ved Næsborg kirke. Den ligger højt og byder på en mægtig udsigt over Limfjordslandet.

Derefter satte vi kurs østover, gerne ad en vej, der så ud til at have noget kønt at se på. Det indebar bl.a., at vi fra Støvring skulle søge mod Kongerslev over Volsted. Navigatoren viste os vej korrekt, men allerede i udkanten af Støvring viste forhindringen sig: Vi skulle igennem en viadukt, der var for lav. Heldigvis var højden angivet, og heldig- og tilfældigvis huskede jeg på, at min husbil krævede mere end det, der her var angivet.

Så kom vi endelig til Lille Vildmose. Man kan se på skiltningen, at de er pavestolte over deres elsdyr. Vi så ingen af dem, heller ingen af de ørne, der den dag måske svævede over skyerne. På en sø så Jørgen en eller anden fugl. Det var så det. Men nu har Lille Vildmose da fået sin chance.


Sti: Prøvetur ⇐ Småture

Oversigt