Wittenberg

Jeg var nok fremme ved Wittenberg ved 9-tiden om aftenen. Denne gang havde min gps ingen problemer med at finde en campingplads i nærheden af byen, Marina-Camp. Der var ingen i receptionen. Tilfældigvis kom der en ung, højgravid kvinde gående med sin hund. Hvad jeg ønskede? Jo, jeg ville gerne ind på campingpladsen. De er jo kommet alt for sent, lød det køligt. For sent! gentog jeg med (næsten) oprigtig forbavselse; klokken er jo kun 9. Nå, OK. Så fandt hun nøglen frem og åbnede receptionen. Da de nødvendige formaliteter var overstået, kunne jeg køre frem: Bare ligeude, og så to gange til højre. Sådan gjorde jeg - og fandt mig spærret inde på en lang, smal parkeringsplads. Ud at se efter damen. Hun var der endnu, nu bare sød og hjælpsom. Jeg måtte være drejet en gang for tidligt. Så kom det enerverende arbejde med - i dybt mørke - at bakke tæt forbi alle de funklende, fine biler; jeg havde ikke brug for flere sammenstød. Da det langt om længe var overstået, så jeg, at den unge dame faktisk stod og dirigerede mig; det havde jeg jo ikke kunnet se i mørket. - Så fandt jeg endelig frem til en bås, hvor jeg kunne parkere.

Pladsen

Pladsen var i absolut topkvalitet. Rigeligt med varmt vand på toiletter og baderum, alting rent. Campingpladsen er nærmest et annex til et vistnok fornemt hotel med restaurant (dog p.t. ikke åben).

/ferier/2016/billeder: TYw7.JPGDen ligger lige ud til Elben lige over for Wittenberg.

Der er tre kilometer over broen i baggrunden ind til byen.

I receptionen havde jeg fået udleveret en nøgle, som jeg kunne åbne porten med, hvis jeg i påkommende tilfælde blev nødt til at forlade pladsen. Jeg havde taget imod nøglen uden egentlig at have gjort mig klart, hvilken port det drejede sig om, og hvorfor jeg skulle få brug for det. - Nu forstod jeg: Pladsen var beskyttet af et dige ud mod floden, og i diget så man studser til vandrør. Her kunne brandslanger kobles til, hvis pladsen skulle tømmes for vand efter en oversvømmelse.

 

I byen

/ferier/2016/billeder: TYw2.JPGDagen efter tog jeg ind til byen i taxi. Chaufføren gav mig de første tips om, hvad jeg skulle se efter, og satte mig iøvrigt af lige ved slotskirken ud for den dør, hvor Luther havde opslået sine 95 teser.

Teserne er der endnu, men nu indgraveret i skifer på døren, der iøvrigt er tilmuret. De er vist også gengivet på tysk, ikke latin.

 

/ferier/2016/billeder: TYw1.JPGSlotskirken har Luther undertiden prædiket i, men hans normale arbejdsplads var byens egen kirke.

 

/ferier/2016/billeder: TYw3.JPGVidere til byens torv. Som det vist er sædvanligt i Tyskland, befinder bykirken sig ikke på bytorvet, men har sit eget, langt beskednere torv et andet sted.

 

/ferier/2016/billeder: TYw3b.JPGHvad denne kugle egentlig tjener til, ved jeg ikke; men pyntelig er den da. Den forestiller jo jordkloden.

 

/ferier/2016/billeder: TYw6.JPGDa jeg dagen efter kom forbi torvet, var der udstilling af veteranbiler. Med i alt fald nogle af dem var det muligt at få en tur i byen. En enkelt Trabant var også med i selskabet; men den, der nok imponerede mig mest, var denne kraftkarl af en åben personbil. Læderindtræk, selvfølgelig.Eger af træ. Og nogle solide kofangere, endda med bladfjedre. Hvis man endelig skal forsøge at fange, eller blot ramme, en ko, så bør det ske i sådan en bil og ikke en af disse moderne, hvor man bare opnår at miste både blinklys og lygter ved den manøvre.

Noget bilmærke fandt jeg ikke. Den er måske fremstillet i kun dette ene eksemplar.

 

/ferier/2016/billeder: TYw5.JPGLutherhaus var for tiden lukket for restaurering. Man forbereder sig vel på jubilæet. Men man kunne da hvile sig på en bænk ved Augustinereremiterklostret, hvor Luther holdt til, mens han stadigvæk var munk.

 

/ferier/2016/billeder: TYwm1.JPGTil gengæld holdt Melanchtons hus åbent. Melanchton var en berømthed og et sådant trækplaster for universitetet, at bystyret og universitetet var ivrige efter at beholde ham, så de gav ham et stort hus i tre etager. Her er vi i et opholdsrum med en ovn, der virkelig fortjener betegnelsen kakkelovn; den er jo beklædt med kakler.

 

/ferier/2016/billeder: TYwm2.JPGI et af de andre rum finder man disse to tegninger af Melanchton. Ungdomsbilledet er tegnet af Albrecht Dürer og det andet af Lucas Cranach (vistnok den yngre; der er både en far og en søn Lucas Cranach).

 

/ferier/2016/billeder: TYw8.JPGHer boede Lucas Cranach den ældre. Han og hans søn var meget aktive i reformationen og har bl.a. leveret malerier til sognekirken, der var reformationens centrum.

En del af deres malerier er faktisk epitafier, som er blevet til på bestilling af sørgende efterladte. Men hvilken forskel fra dem, vi kender i Danmark. Her synes de at skulle tjene til højtidelig selvforherligelse; der er ikke meget evangelium i dem. Cranach-epitafierne derimod afbilder nok dem, der skal mindes; men de optræder på billederne som små mennesker, der glædeligvis er blevet led i den store Kristus-historie.

 

/ferier/2016/billeder: TYw9.JPGHer er statuen af Lucas Cranach den ældre uden for hans værksted.

 

Wittenberg sognekirke

/ferier/2016/billeder: TYw4.JPGDen er smuk. Prædikestolen er ikke den samme som på Luthers tid. Luthers prædikestol var muret ind i en af pillerne.

Om søndagen var jeg til gudstjeneste her. Desværre havde jeg glemt mine høreapparater, så det var begræset, hvad jeg fik ud af de ord, der blev sagt.

Der var mange i kirke, så jeg kom til at sidde ret højt oppe. Her blev jeg modtaget med smil og håndtryk. Det var besøgende fra en luthersk menighed i Slovakiet. Der var også et hold amerikanske lutheranere i kirke,

Jeg havde glædet mig til at synge med på "Vor Gud han er så fast en borg". Det var umuligt. Melodien var principielt den samme som vores, men forsynet med stive forsiringer og krumelurer, som ikke var til at følge med i.

Tekstlæsningerne blevet messet af en ikke-gejstlig kvinde. Gudstjenesten blev ledet af en mandlig præst, der også holdt prædikenen, som - naturligt nok med de mange turister - handlede om Luthers reformation.

Dåben var bemærkelsesværdig. Den blev forrettet af en kvindelig præst. Dåbsvandet blev hældet op i tre omgange efter tre begrundelser for, at man holdt dåb. Der blev ikke stillet spørgsmål til barnet; derimod blev forældrene spurgt, om de ønskede barnet døbt til den kristne tro, og menigheden blev spurgt, om de ville tage imod dette lille barn i deres fællesskab. Menigheden svarede ja.

Nadverritualet var efter min mening noget "fladt". Det skulle vistnok virke moderne. Men een ting glædede mig, og det var, at efter indstiftelsesordene istemte menigheden salmen "O, Guds lam uskyldig". Sådan gør vi også i Jerne kirke, og sådan gjorde man også ved en katolsk gudstjeneste i Karl den Stores gamle kirke i Achen, da Annalise og jeg engang var på besøg der. Uddelingen foregik på den måde, at man stillede sig i kø til venstre i kirken, hvor man fik brødet. Så gik man over til højre side, hvor man kunne få vinen. Her kunne man drikkel af selve kalken; men jeg havde lagt mærke til, at der var nogen, der valgte at dyppe sit brød i vinen. Sådan gjorde jeg så også.

/ferier/2016/billeder: TYw11.JPGUden for kirken tæt ved indgangen finder man denne plade, der mindes nazisternes drab på 6 millioner jøder. Den blev nedlagt her den 11. november 1988 på halvtredsårsdagen for krystalnatten.Før den har der ligget en anden plade med næsten det modsatte indhold. Det var en hadsk besked til jøderne om at holde sig væk fra de kristnes gudshus.

Efter gudstjenesten spurgte jeg præsten, om den oprindelige plade var blevet lagt der efter Luthers reformation. Det var den heldigvis ikke. Men på den anden side har Luther nok ikke haft noget at indvende imod den.

 



Note: Kaffe i Wittenberg
Sti: Tyskland, første afsnit ⇐ Wittenberg ⇒ Hjemad

Oversigt