Tur til Tyskland

Der er reformationsjubilæum i 2017. Det var den 1. november 1517, at Luther opslog sine teser på døren til slotskirken i Wittenberg. Så jeg syntes, jeg måtte ned at se nogle af de steder, der havde tilknytning til Martin Luther. Jeg ville gerne til Eisleben, hvor Luther både blev født og døde, og så skulle jeg selvfølgelig til Wittenberg. Undervejs ville jeg så overnatte i Harzen.

Jeg startede den 7. september; det var snart efterår, så jeg havde taget godt med varmt tøj med og slet intet sommertøj.

Prahljust

/ferier/2016/billeder: TYpr1.JPGHjemmefra havde jeg fundet ud af, at campingpladsen Prahljust skulle ligge kønt, så den havde jeg sat min gps til at lede efter.

Den lå også kønt ved en sø. Ved ankomsten skulle jeg vise mit pas. Det er vist første gang siden Shengen-aftalen, at det er sket. Værten forklarede det med, at det også var en ny foranstaltning, der var blevet indført i forbindelse med terrorbekæmpelsen.

Der var gratis WiFi på pladsen.

Pladsen var godt fyldt op; jeg måtte selv finde en parcel. Det blev temmelig tæt ved søen; en noget vådt sted på grund af lidt kildevand, der piblede op fra jorden. Dagen efter fandt jeg et mere bekvemt sted - og nærmere ved toiletterne, der var i en stor, gammel bygning med mindst to etager.

Der var åbenbart en del østeuropæere på pladsen. Inde på toilettet var en af dem i færd med at sikre sig en større portion toiletpapir. Han var i båsen lige ved siden af mig, så jeg kunne jo se i åbningen forneden, hvordan det dyngede sig op. Udenfor stod der en flok af dem og hyggede sig. En af dem så på mine træsko. Om de var til at danse med? Næh, det var de jo ikke.

Hen på aften tog jeg min aftensmad i pladsens store, ret flotte restaurant, hvor der blev serveret tyske og italienske retter. Den var ikke dyr. € 13,30 for en ret med kylling i karry og brasedekartofler plus en tallerken fin salat plus en øl.

/ferier/2016/billeder: TYpr5.JPGDagen efter gik jeg mig en tur ad stierne uden for pladsen. Der er ikke megen udsigt i sådan en massiv granskov; men så skimtede jeg langt henne ad en sidevej noget, der godt kunne være vand. Der gik jeg hen. Der var en fin sø - samt en bænk at sidde på. Dér sad der i forvejen en yngre dame; men der kunne godt blive plads til mig. Hun var fra en af byerne i nærneden og holdt i år sin ferie i hjemegnen. Vandet er rent; man kan bade i søen. Vi fik en rar sludder, og hun tog et billede af mig - og af et skilt, der bar søens navn: Bärenbrucher Teich.

 

/ferier/2016/billeder: TYpr4.JPGJeg mente ellers, at jeg havde mit venlige smil på.

 

/ferier/2016/billeder: TYpr3.JPGVed søen var der et skur met et skilt. Her kan man åbenbart stige ned til en underjordisk vandkanal, der er blevet brugt tidligere.

 

Så hjem til frokost og en laaang middgssøvn. Tepmeraturen var kommet op på 29 grader. Det meste af eftermiddagen tilbragte jeg udenfor siddede i bilens skygge med bar overkrop og lange vinterbukser.

Hahnenklee

billeder: TYhah1.JPGDagen efter kørte jeg til Hahnenklee. Her er der en stavkirke, som jeg da endelig måtte se.

Det er en rigtig ferieby med masser af fortovsrestauranter op til kirken. Mennesker var der ikke mange af, mest gamle mennesker som mig selv. Det er jo os, der kan holde ferie nu i september.

 

/ferier/2016/billeder: TYhah2.JPGOppe ved kirken var der en flok gamle mennesker, der ventede på at komme ind. Der var gudstjeneste (en fredag) På et tidspumnkt var et par mennesker kommet ud, og så kunne vi turister få adgang.

Kirken blev vist bygget i 1907, så den er jo kun en kopi; men pjecen melder stolt, at den er opført udelukkende af træ fra  Harzen.

 

Quedlinberg

/ferier/2016/billeder: TYqu3.JPGI en turistbrochure havde jeg set, at dette skulle være en køn gammel by så den tog jeg et slag forbi.

 

 

/ferier/2016/billeder: TYqu1.JPGPå et torv var der en skulpturgruppe. En af dem bar navnet på en af de store filosoffer; det var vist Scopenhauer.

/ferier/2016/billeder: TYqu2.JPGHunden her blev brugt som rutchebane for de mindste.

 

Eisleben

Eisleben, stedet, hvor Luther både blev født og døde, ville jeg selvfølgelig gerne besøge; men min gps kunne ikke anvise nogen campingplads nærmere end 34 km væk (og det endda i fugleflugtslinje). Så jeg måtte forsøge at finde en parkeringsplads inde i byen, altså til et kortere besøg.

Det var svært; jeg nåede helt ind forbi centrum og ud til den anden side, indtil der endelig var et Lidl-supermarked, som jeg kunne holde ved. I min skræk for at bakke parkerede jeg vognen sådan, at jeg kunne forlade parkeringsbåsen ved blot at køre fremad. Så gjorde jeg nogle indkøb og tog afsted ind mod centrum igen. Så fandt jeg endelig en lille snæver parkeringsplads; men her skulle man betale med mønter i en automat, og jeg havde ikke mønter nok. Altså måtte jeg videre. Bilen måtte jeg bakke ud direkte i en ret smal ensrettet gade. Laangsomt. Men det gik da.

Halle

/ferier/2016/billeder: TYhal.JPGNæste mål var Halle, hvor jeg gerne ville se nogle af minderne fra Pietismens storhedstid, bl.a. Franckes vajsenhus.

Min gps kendte ingen campingpladser nær Halle, så igen måtte jeg søge ind mod centrum for at finde en egnet parkeringsplads. Men så langt nåede jeg ikke, inden jeg blev standset af politiet, der åbenbart var i færd med at foretage stikprøvekontroller. Jeg fandt kørekort og de relevante papirer frem (heldigvis havde jeg denne gang medbragt registreringsattesten). Der gik nogen tid, mens politiet talte med et par tyrker, der også var standset, og der blev foretaget nogle telefonopringninger. Så fik jeg at vide, at jeg havde påkørt en bil i Eisleben, og lidt efter ankom der derfra et par betjente, som nu overtog mig. Jeg troede jo ikke et øjeblik på den beskyldning og var langt mere optaget af at få dem til at forklare, hvor jeg kunne finde en campingplads. De var nu mest optaget af min påståede brøde. Efter nye telefonopringninger blev det fastslået, at jeg kunne "nøjes med" at erlægge et depositum på 300 €. Så gav den ene betjent sig til at fotografere og opmåle. Skaden på den anden bil skulle være tilføjet i en højde af ca. 110 cm. Det passede lige med de nederste ender af cykelbagagebæreren. Der blev også fundet en lille rødt glasskår på kofangeren.

Jeg kunne stadigvæk ikke tro på beskyldningen; men jeg var nødt til at skaffe de forlangte penge for at komme videre. Og når det var sket, lovede betjentene mig, at de ville hjælpe mig med at finde en campingplads. Jeg måtte følge dem ind i byen til politiets kæmpestore hovedkvarter. Her kunne min vogn stå i fred, mens vi arbejdede på at fremskaffe pengene. Vi var i en bank, hvor jeg bad om at komme på internettet, så jeg i en fart kunne overføre pengene fra min netkonto. Men det kunne banken ikke hjælpe med. Dens internetforbindelse var ikke den, som vi andre bruger. Politiet havde heller ikke noget internet at benytte sig af. WiFi, næh, det havde de heller ikke. Så måtte jeg finde frem til mine danske penge; der var vist 700 kr. Politiet har faktisk ret til at konfiskere ens værdigenstande for at komme op på det krævede depositum.

Så var det endelig lykkedes at skrabe tilstrækkelig meget sammen, og der blev endda en del tilbage til mig selv. Efter lang tids venten i et venteværelse på politigården kunne jeg underskrive en erklæring om at jeg havde erlagt € 299 som depositum for et uheld på Lidls parkeringsplads i Eisleben. Lidl! Så dagedes der noget for mig.

Omkring kl. 18.40 kom den ene betjent ind til mig og afleverede mine papirer. Han havde ikke glemt løftet om at anvise en campingplads ved Halle. Han konfererede med sin smartphone. Jo, her var en plads; men nej, den lukkede allerede kl. 19, og det kunne jeg ikke nå. Ind til chefen. Så kom han tilbage med en adresse på papir. Jeg takkede og forføjede mig til min camper. Min gps kendte ikke den adresse. Så var der ikke andet at gøre end at køre videre mod Wittenberg.



Note: Uheldet i Eisleben
Sti: Tyskland, første afsnit ⇒ Wittenberg

Oversigt