Uheldet i Eisleben

Da jeg af erklæringen til politiet havde forstået, at uheldet skulle være sket her (ved Lidl), måtte jeg tænke mig om en ekstra gang. Nu kunne jeg huske, at min gps havde givet mig en forkert besked på vej ud fra Lidls parkeringsplads. Det havde gjort, at jeg blev nødt til at stoppe og bakke en ganske lille smule. Hvordan var det nu? Havde jeg ikke følt, at bremserne virkede lidt pludseligere end normalt? Jeg havde også set et vredt ansigt udenfor. Det kunne jo forklares, hvis manden havde set mig påkøre en bil. Og hvad var det forresten en sær følelse, jeg havde, da jeg så kørte væk fra pladsen? Havde jeg gjort mig skyld i en regulær fortrængning?

Sådan noget lignende skrev jeg til politiet i Eisleben, efter at jeg var kommet hjem. Et par måneder senere kom der brev dernedefra (til Sehr geehrter Herr Johannes Lind): Man ville lade det blive ved den allerede erlagte bøde for denne gangs skyld; men i gentagelsestilfælde måtte jeg ikke regne med en så mild behandling.


Sti: Tyskland, første afsnit: Uheldet i Eisleben

Oversigt