Cluny

Fra Beaulieu satte jeg kursen mod Cluny. Det var snart på tide at få tanken fyldt op, men tankstationer så jeg ikke noget til. Så endelig fandt jeg en i en større by, jeg kom igennem. Den lå på venstre side af vej. Køen var lang. Så meget desto mere grund til at få fyldt op her; brændstof måtte jo være en mangelvare her på egnen. Så jeg svingede ind - for kort efter at blive klar over, at dette var en tankstation med ensrettet færdsel; jeg skulle være kommet ind fra modsat retning. Det blev et værre mas at kante sig omkring og få de andre kunder til at være opmærksomme på mit problem. De var forøvrigt flinke nok. Ingen sure miner. Efter lang tid fik jeg mig placeret rigtigt i køen; men jeg kom ind på den forkerte side af tanken; slangen kunne ikke nå over til studsen.

Så måtte jeg køre videre. Ganske kort efter var der en Esso-tank, og det uden lang kø. Hurra! Og man kunne endda vælge dansk som sprog til tankens instruktioner. Der var også dieseltanke, men bare ingen diesel. Så turde jeg virkelig ikke andet end at køre tilbage til den anden tank og stille mig i kø, denne gang fra den rigtige side.

Det var ved at være hen på dagen. Længere henne ad vejen var jeg heldig at finde et autocamperskilt. Der kunne jeg overnatte. Der var vand, og der var mulighed for at tømme toiletspanden. Elektricitet var der ikke; men det bør en autocamper heller ikke have brug for for en enkelt nat. Pladsen lå langt ude på landet, med fin udsigt.

Cluny

Næste dag nåede jeg Cluny kl. 13. Vejene var gode. Men så kom der et sted med vejarbejde og afspærringer. Navigatoren ledte mig på snævre omveje, til tider så snævre, at to biler ikke kunne komme forbi hinanden. Et sted holdt en stor lastbil siesta. Heldigvis var chaufføren der, så han kunne bakken sin vogn et stykke tilbage. Det var også heromkring, at jeg mødte jeg en stor BMW. Manden bakkede nok over 100 meter tilbage, inden han fandt en sidevej at smutte ind på, mens jeg kom forbi. Jeg syntes forresten, at jeg kendte manden fra Carennac. Der havde jeg lagt mærke til en ung kvinde med et filtret pølsehår, som jeg ellers kun har set det hos en dedikeret vikingepige i Trælleborg; hendes mand havde et langt, tjavset strithår, som det sikkert kostede en del at vedligeholde. Det var vist ham.

/ferier/2016/billeder: FR16.JPGDa jeg ankom til campingpladsen i Cluny, var receptionen lukket, så jeg fandt bare en plads og tog et langt hvil. Ryggen kan vist ikke rigtig lide de mange hårnålesving.

Pladsen ligger lige op ad en jernbane. Her suser de lydløse franske tog forbi. Det kan ikke forstyrre nogen.

Det tager bare knapt 10 minutter at gå ind til byen. Jeg var inde at købe mig et landbrød (pain campagne, tyk, sprød skorpe!) til aftensmaden. En skuldertaske havde jeg også brug for. Det er alt for udsat at mase rundt med fotografiapparat, bøger og papirer i hænderne, mens pengene ligger og frister i baglommen.

 

Næste dag var det hundekoldt om formiddagen. Jeg gik ind til turistbureauet for at få noget at vide om de veje, som jeg agtede mig ud på fra Cluny. Mine oplevelser hidtil havde gjort mig noget betænkelig. Disse gamle Cluny-steder kan jo ligge temmelig afsides i bjergene, og jeg skulle nødigt udsætte min camper for at den blev bragt i en situation, som jeg ikke kunne redde den ud fra igen. Jeg fik da et kort, men nogen egentlig oplysning om vejenes tilstand fik jeg ikke..

/ferier/2016/billeder: FR19.JPGSå besøgte jeg klostret. Der er sket store forandringer, siden Annalise og jeg var der sidst.. Kommercialiseringen er også nået hertil.

Man kommer ind i en butik, hvor der er masser af bøger at købe. Der er billeder og beskrivelser af en mængde abbeder, bl.a. Richelieu.

 

/ferier/2016/billeder: FR17.JPGDet er først og fremmest kirken, der interesserer mig. Denne mondæne klosterbygning er fra en senere tid, som jeg ikke rigtig har beskæftiget mig med.

Kirken var i sin storhedstid den største i verden, fem-skibet. Midterskibet har været meget højt og blev jo støttet af to sideskibe på hver side. Men den del af midterskibet, der ragede højt op over sideskibene, blev her støttet af stræbepiller. Det var en teknik, der blev indført her og først efterlignet ved de gotiske kirker et par århundreder senere. - Det var den lektie, som jeg lærte i år.

 

Jeg nåede tilbage til pladsen under et ophold i regnvejret. Nu skulle jeg ud at se to af de nærmeste Cluny-steder. Det gik lidt trægt med at komme af sted. Regnen havde gjort jorden blød, og hjulene smuttede, når bilen skulle i gang. Jeg måtte køre frem og tilbage, før den kom fri. - Hvad jeg først opdagede, da jeg kom hjem igen, var at problemet ikke skyldtes regnen alene. Om aftenen havde jeg lagt mit lille klapbord og klapstolen ind under bilen. Stolen kunne stadigvæk bruges, men bordet var knust i stumper og stykker.

Blanot

Vejen til Blanot så ud til at gå nemt og problemfrit gennem en bjergdal; men så kom der vejarbejde; jeg måtte vende bilen og bede navigatoren om at udpege mig en ny rute. Den gik op over et bjerg og ned igen, 5 km. i andet gear. I en kurve nær toppen oplevede jeg det, der efterhånden var en daglig foreteelse: en betagende udsigt, som jeg aldrig kunne dvæle ved, fordi det var plat umuligt at holde stille i en kurve på sådan en smal bjergvej. Lige da var solen for et øjeblik brudt igennem skyerne.

/ferier/2016/billeder: FR20.JPGBlanot er en meget lille landsby med ældgamle huse. Kirken er den mest beskedne og prunkløse, som jeg endnu har set blandt Cluny-kirkerne. Bjælkeloft og åbent op til taget.

Klosterbygningen var der ikke adgang til; men i en portåbning var der en plakat med en del forklaringer, bl.a. at byen går tilbage til galloromersk tid, og at man her har fundet en gravplads fra merovingertiden.

Byen blev foræret til Cluny i år 927.

 

Saint-Gengoux-le-National

/ferier/2016/billeder: FR21.JPGSaint-Gengoux har været et såkaldt doyenné. Ordbogen oversætter til dekanbolig eller provstebolig. Måske har prioren i et doyenné-kloster været en slags provst over de omkringliggende sogne; i alt fald angiver ordet en eller anden kirkelig (og måske også verdslig) magtposition.

Stedet, der går tilbage til den galloromerske tid, blev givet til de sorte munke i år 950 og kom omkring år 1100 under Clunys ledelse. I 1166 foretog kong Louis VII en straffeekspedition mod en baron, der havde forgrebet sig på klostrets domæne. Til tak herfor indgår abbeden en kontrakt med kongen: Kongen får del i klostrets indtægter, han indsætter en provst og en garnison i byen, som bliver befæstet.

Det kunne synes at være i dårlig samklang med den sædvanlige Cluny-politik, der gik ud på at holde sig fri af verdslig indflydelse.

Foran en høj bygning, der nok har hørt til klostergodset, var der i nyere tid byget et vaskehus til erstatning af den gamle bybrønd. I vaskehuset var der et bassin med plads til rigtig mange vaskekoner. Vand strømmede stadig gennem bassinet.

 

/ferier/2016/billeder: FR22.JPGDet må være kirken her.

 

/ferier/2016/billeder: FR23.JPGLigeså fra kirken.

 

/ferier/2016/billeder: FR24.JPGEn af byens gamle bygninger. Jeg blev ikke klar over dens historie.

Hjemme i vognen om aftenen var der kun 17 grader. Vognen har et udmærket varmeanlæg; men det må kun benyttes, hvis varmtvandsbeholderen er fyldt. I løbet af aftenen kom temperaturen ned på godt 15 grader.

Marcigny

Næste dag skulle jeg besøge Bourbon-Lancy, hvor der bl.a. skulle være en fin romansk kirke. Der var et langt stykke motortrafikvej, hvor der var spærret for modgående kørsel. Det skulle jeg komme til at føle på hjemturen. Jeg fandt frem til turistkontoret; en rar dame fortalte, at det først åbnede kl. 14.30, og at den kirke, jeg gerne ville se, lå i en landsby et stykke derfra. Så måtte jeg videre til Marcigny. Her kom jeg tilfældigvis til at parkere i den gade, hvor seværdigheden er: Mølletårnet.

/ferier/2016/billeder: FR27.JPGMølletårnet var oprindeligt et forsvarstårn i det befæstede nonnekloster, som Clunys abbed oprettede i 1056.

Klostret blev søgt af fornemme kvinder fra hele Europa. Bl.a. har en datter af Vilhelm Erobreren været nonne her.

Ved revolutionen blev klosterkirken nedbrudt, og de øvrige bygninger blev anvendt som varehuse eller boliger.

 

/ferier/2016/billeder: FR28.JPGBygningen set fra en anden vinkel.

 

/ferier/2016/billeder: FR25.JPGNu bruges møllehuset til museum, vel nærmest lokalhistorisk museum.

 

/ferier/2016/billeder: FR26.JPGPå en af etagerne finder man denne lille riddersmand, der formodes at forestille Sct. Jacob, helgenen fra Santiago de Compostella, matamoros, som spanierne kalder ham, maurerdræberen.

På en anden etage er der kunstudstilling, en salgsudstilling med priser på billederne.

 

 

Et eller andet sted  under dagens udflugt var jeg inde på en tankstation. Jeg kunne ikke læse automatens franske instruktioner på den mørke skærm i modlys. En venlig dame overfor hjalp mig. Så kom der et par ældre damer; de talte ikke bare dansk, men jydsk, og den ene var vist endda fra Esbjerg. De havde været inde på en anden tankstation, hvor de syntes, at prisen var for høj, så nu ville de gerne benytte denne; men de havde ikke noget dankort. Om de kunne give mig € 50 kontant og så fylde op med mit kort? - Jo, det kunne de da gerne. Og nu vidste jeg, hvordan det skulle gøres. Så lod jeg dem fylde på. Egentlig burde jeg have ventet for at kontrollere, om de nu også standsede ved de 50 euro; men tog bare afsted. De havde nu ikke snydt mig. Det kunne jeg se på bankkontoen efter hjemkomsten.

Tilbage til Cluny

Hermed var det slut med at opsøge Cluny-steder i denne omgang. Bedst at holde op, mens legen var god. Al denne bjergkørsel kunne jo byde på uvelkomne overraskelser. Altså hjem til Cluny og derfra videre hjemad.

Der ventede endnu en overraskelse. På udturen havde jeg set, at der var spærret for trafik i modgående retning ret tæt på Cluny. Den spærring rendte jeg ind i ved en lille by ved navn Charolles. Navigatoren havde vist mig igennem byen og ud til en rundkørsel, hvor den frakørsel som jeg skulle bruge, var spærret. Så måtte jeg tage næste frakørsel. Navigatoren viste mig et par kilometer i retningen væk fra Cluny; så kunne jeg vende om og tage turen igennem Charolles en gang til - med samme resultat. Navigatoren var helt klar til at tilbyde mig samme tur en gang til; men nu valgte jeg at fortsætte i retningen væk fra Cluny, til jeg kom til en rasteplads, hvor jeg kunne spørge et par lastbilchauffører. De gjorde, hvad de kunne; men det var ikke nok. Så drejede jeg fra på en sidevej og kørte så langt, at der var håb om, at navigatoren kunne finde en helt anden rute til mig. Det lykkedes; men klokken var så også over 18, da jeg nåede hjem.

Jeg fejrede afslutningen på min rejse ved at tage ind på en lille restaurant (Le Bistrot), hvor jeg bestilte Menu du Hôte: 1) en salat med salatblade og stumper af skinke og ost, hertil en lille skål sennep, (det smagte faktisk rigtig godt), 2) ris med fisk og en bolle af kogte blade og et eller andet i (fint!), og endelig 3) en pæretærte, der vist havde set bedre dage. Og så en kop kaffe ude på fortovet.

 



Note: Autocamperskiltet
Note: Skuldertaske
Note: Richelieu
Sti: Clunyminder ⇐ Cluny ⇒ Hjemad

Oversigt