Carcassonne

Allerede Cæsar havde en borg i Carcassonne. Og det var her, et af de afgørende slag mod katharerne fandt sted. Katarerne havde vundet stor udbredelse i Sydfrankrig, også blandt gejstlige, vist endda biskopper, og blandt adelige. Katarerne (=kætterne) blev  også kaldt albigensere (efter distriktet Albigeois omkring Carcassonne).  Den gammeltestamentlige skabergud var for dem en ond gud, som skulle forsages sammen med det materielle. Sektens ledere var strenge asketer, men lægfolket havde lov til at leve deres borgerlige liv med ægteskab, børn og arbejde.  Dens store udbredelse kan være affødt af den dybe mistillid, mange følte over for datidens pengegridske pavekirke. Ved Lateransynoden i 1179 fik pave Aleksander III gennemført en bestemmelse om at sætte hårdt ind imod dem. Det blev til et korstog med ivrig deltagelse af en del franske stormænd, der øjnede chancen for at få del i de jordegodser, der skulle konfiskeres fra de vantro kættere. Cisterciensermunkene deltog som forhørsdommere ved de påfølgende kætterprocesser.

Tyske ADAC udgiver en bog med camperpladser over hele Europa. Køberen får i tilgift udleveret et plastickort, der på visse campingpladser kan give særlige fordele. I bogen var anført en stor parkeringsplads et sted nær Carcassonnes centrum. Den måtte jeg finde. Vejen fandt jeg hurtigt, og der var også en stor parkeringsplads. Et u-sving till højre og så ned på pladsen. For sent opdagede jeg, at der var en bom over indkørslen, beregnet på at forhindre adgang for høje køretøjer. Så måtte jeg tilbage i samme u-sving. Bag mig var andre biler, der også ville ned til parkeringspladsen. Jeg gjorde dem forståeligt, hvad mit problem var. Efter lang tid lykkedes det mig at kante mig tilbage til vejen. Jeg opdagede knapt nok, hvor meget mine medtrafikanter havde gjort, for at det skulle lykkes.

Så måtte jeg hellere finde en ordentlig campingplads. Men det krævede jo, at jeg holdt stille og konfererede med min gps. Forude var der snart en anden parkeringsplads. Jeg nåede at køre ind i indkørslen, før jeg opdagede, at også den var forsynet med spærrebom for høje køretøjer. Så ud igen for at forklare de bagvedholdende, at jeg var nødt til få plads til at vende vognen for at komme væk. Også det lykkedes.Et sted i udkanen af byen fandt jeg så et bredt fortov, som jeg kune holde ind på, mens jeg betjente navigatoren.

Camping de La Cité

Det var en typisk fransk kommunal campingplads, god og velordnet og nær ved det, som turister gerne vil se. Pudsigt nok kunne receptionisten ikke godkende mit FDM-campingpas; men det ret ligegyldige plastickort, som jeg havde fået sammen med ADAC-bogen, åbnede dørene for mig. Pladsen ligger tæt ved en flod, og man får udleveret en vejledning i, hvordan man skal flygte i tilfælde af oversvømmelse. - Her kunne jeg få strøm til køleskabet.

La Cité

/ferier/2016/billeder: FR01.JPGDet er den gamle fæstningsby. Det tager vel 20 minutter at spadsere fra campingpladsen langs floden og ind til fæstningen.

 

/ferier/2016/billeder: FR03.JPGSådan ser den ud nærmere på. Nede til venstre ser man den moderne bydel.

 

/ferier/2016/billeder: FR02.JPGSelve borgen bestemte jeg for ikke at besøge, selv om Cæsar sikkert har gået rundt der i en tidligere udgave.

Jeg var mere interesseret i katar-museet. Det var nu snarere et torturmuseum med mange eksempler på, hvordan man kan pine og henrette mennesker. Der var bl.a. en ganske almindelig galge, men også en guillotine, selv om det redskab nok ikke var blevet opfundet tidligt nok til at blive brugt mod katarerne.

En særligt afskyelig henrettelsesmetode bestod i, at man hængte delinkventen op i fødderne, hvorefter man med en tomandsbetjent skovsav savede ham op fra skrævet ned til hjertet. Det var den straf, der tilfaldt homoseksuelle. Jo, efter den behandling skulle de nok lade være med at synde igen.

Det havde været noget svært at finde hen til dette museum. Jeg havde været nødt til at gå ind i en af turistforretningerne (alle forretninger var turistforretninger) for at spørge; men så er man jo da nødt til at købe lidt. Det var en konfitureforretning, så jeg fik en lille klump fransk nougat med romsmag. Den døjede jeg med i mange dage, indtil jeg kunne få over mit nærige hjerte at smide resterne væk. Den havde været dyr.

Jeg spadserede en del rundt i denne gamle fæstningsby og var da også inde at se domkirken. Midterskibet er rent romansk, men der er meget højt til loftet. Fint byggeri, men desværre opført i en stenart, der mest af alt minder om cement og derfor virker underlig dødt.

Det regnede stort set ikke de to dage, jeg var i Carcassonne.

 


Sti: Udturen ⇐ Carcassonne ⇒ Clunyminder

Oversigt