Pablo Picasso

Pablo Picasso er født i Malaga, og byen har hele to museer om ham. Det ene er hans fødehjem og har nok mest biografisk interesse. Det andet er en kunstsamling, der vel med gæsteudstilling omfatter en 200 værker.

Ikke at jeg bryder mig om hans kunst, som jeg kender den; hans berømte Guernica-billede rører mig ikke meget; men han er jo ikke til at komme uden om. Og mit besøg på museet fik mig i alt fald overbevist om, at han kunne sit håndværk. Han malede ikke, som han gjorde, bare fordi han ikke kunne bedre. Det blev man overbevist om, når man så hans tidligste værker fra den gang, han var 14-15 år gammel. Han har malet de fineste, udtryksfylde portrætter af sin familie.

Rundt om på væggene var der Picasso-citater. Jeg tog mig ikke tid til at læse mange af dem; men et af dem gik i alt fald ud på, at Picasso var kommet til den opfattelse, at den ydre verden var et skin, og at det måtte være en kunstners opgave at trænge ind bagved for at afsløre den utrygge og måske uhyggelige virkelighed, der var under overfladen.

/ferier/billeder/2013: SAM_0150.JPG

Dette billede forestiller en af de kvinder, Picasso blev meget optaget af. Her i et klip fra den pjece, vi besøgende fik med rundt.

Måske kunne jeg som indædt skeptiker spørge, hvor mange minutter man egentlig behøvede for at smøre sådan et billede ud på et stykke lærred. Men til alt held for mig med min indgroede kunstner-vantro var billedet ledsaget af en skitsebog, der røbede, hvordan Picasso havde arbejdet med sin ide, inden den kom på lærredet.

Det begyndte med et smukt og sikkert meget vellignende portræt af den unge kvinde. Resten kan jeg egentlig ikke følge og forstå; men der følger i alt fald side på side, hvor Picasso bearbejder sit motiv, indtil det har nået den form, som det fik på lærredet.

Dybt seriøs må han have været. At så jeg ikke kan forstå ham og måske nærmest vil begræde, at han fandt det nødvendigt at male på den måde, er en anden sag.


Sti: Processionerne ⇐ Pablo Picasso ⇒ Axarquia

Oversigt