Slesvig

Efter at vi så at sige havde afprøvet os selv på vores nye camper, skulle så camperen selv afprøves. Det skulle ske rimelig tæt ved hjemmet, så at det ikke blev for svært at få bilen hjem, hvis et eller andet gik galt. Vi valgte at køre til byen Slesvig først.

I Slesvig er der en camperplads ved lystbådehavnen, som ligger lige ved byens centrum. Vi var heldige, at der endnu var en ledig plads, da vi nåede frem først på aftenen. Pladsen er velforsynet med både 'Versorgung' og 'Entsorgung'; dvs. man kan få både drikkevand og 220 volts strøm, og man kan komme af med spildvand og få tømt toilettet. Det kræver imidlertid, at man mod pant har fået udleveret en nøgle, og den kan man kun få (og komme af med igen) i åbningstiderne. Det gjorde nu ikke så meget; for vi havde ikke brug for nogen af de faciliteter endnu.

Næste formiddag gjorde vi vor skyldighed og beså den verdensberømte altertavle i Slesvig domkirke. Havde til samme formål medbragt kikkert. Men når sandheden skal frem, så er det altså bedre at se sådanne flotte træskærerarbejder som fotografier i en bog. Alle disse fine detaljer, dem skal man tæt på for at se. Men sådan er det jo i så mange af de store, gamle kirker. Kunstnerne har lagt så megen flid og genialitet i deres arbejder deroppe under de høje lofter, og hvad ser vi små mennesker nede på gulvet?

Så færdig med Slesvig. Vi tog over på den anden side af fjorden, til Hedeby. Her har man rekonstrueret nogle vikingehuse på det sted, hvor den gamle by lå. Typisk indretning: et baggers med muret bageovn (i ler), et større soverum med åbent ildsted samt i den anden ende et værksted for det håndværk, som beboerne i det hus bedrev. - Et sted var der anlagt en køkkenhave med lidt korn og urter. Vi konstaterede med fornøjelse, at vikingerne dyrkede valske bønner (hestebønner), lige som vi gør den dag idag hjemme hos os selv.

Tilbage ved bilen kunne vi forresten ikke tappe vand af hanerne. Strømmen var vist opbrugt, fordi vi havde ladet køleskabet stå på 12 volt under den ret langvarige spadseretur til Hedeby. Men der er selvfølgelig 2 batterier i vognen, og startbatteriet er uanfægtet af den slags.

Ratzeburg

Næste mål var Ratzeburg, der ligger et stykke syd for Lybæk. Byen ligger på en ø med en masse vand omkring. Vi var der, da jerntæppet var ved at bryde sammen. Da var byen fuld af de små Trabanter, der stod overalt, gerne tæt i klynge, så at de inderste måtte blive på stedet, til de yderste var kørt væk. Så den gang kunne vi ikke parkere noget sted. - Denne gang førte navigatoren os nemt op til øens nordlige del, hvor der er en camperplads, der kun koster € 4 pr. døgn. Til gengæld er der hverken wc eller vand; men vi burde stadigvæk kunne være uafhængige af det. Troede vi. Nu var der strøm nok på bilen; men vandet var væk. Det var vist frostsikringen, der var blevet aktiveret i forbindelse med de problemer, vi havde ved Hedeby. Den skal ellers træde i kraft, når temperaturen nærmer sig frysepunktet, og tappe vandet ud automatisk. Og vi, som næsten kun havde brugt vand til kaffe og tandbørstning, vi havde ikke engang en spand at hente vand i. Og hvor var forresten vandet. Vi prøvede at spørge en familie, der lå lige ved siden af. De fandt straks en spand og endda en vandkande, så vi kunne hælde vand i udefra. Og der var et par hundrede meter væk et (næsten) offentligt toilet, hvor man kunne hente vand. Jeg fik knapt nok lov til at bære selv. Først manden og siden sønnen ville hjælpe. Det blev til en hel del ture frem og tilbage med spande, og så var det problem løst.

Vi havde nok forventet, at der ved camperpladserne ville være en vandhane med slange, så at vi uden besvær kunne skaffe nyt drikkevand. Nu havde vi så lært, at man i det mindste burde køre rundt med en spand. Og hvad hedder en spand på tysk? Vi har heldigvis den vane, at vi altid medbringer en ordbog fra dansk til det sprog, man taler på feriestedet. Så på en senere tur op i byen fik vi da skaffet vores egen lille spand.

../billeder/2009: 662-mini.jpg

Pladsens nærmeste nabo til den ene side, var en sejlsportsskole, hvor der var en livlig aktivitet. Vandet er rent; man kan fiske; man kan bade. Her kommer der en kano forbi i solnedgangen. Stedet var ret så paradisisk - med det vejr, vi havde.

Men vi var nødt til at tænke på det praktiske. Der skulle mere vand på, og toilettet måtte gerne tømmes. Så vi flyttede til den camperplads, der er på øens sydspids, bare 2 km. væk. Her var ingen særlig charme, men faciliteterne var der. Vi lærte af et tysk ægtepar, hvordan man gør ved VE-standeren (V: Versorgung, E: Entsorgung). Man kunne få vand, hvis man indkastede en euro. Men hvad ville der ske, hvis man fyldte de 5 liter i sin lille nye spand og så lukkede for hanen? Ville der så være lukket for yderligere vand? Vi måtte hellere skaffe os en slange. De rare mennesker mente, at den kunne vi få en 10 minutters gang ovre på den anden side af den sø, vi nu var ved. Vi gik - og gik - og gik. Efter en halv time kom vi til forretningen. De førte desværre ikke den slags; men bare et kvarter længere fremme var der et havecenter. Med vores erfaringer med deres tidsberegninger valgte vi at lade være. Til gengæld fik vi vores varme mad dér, zigeunersnitzel for €4,30 pr. portion. Lækkert og rigeligt. Så gik vi tilbage og dristede os nu til at ofre en euro på VE-standeren. Den gav vand nok.

Vi skulle gerne ind at se noget mere af Ratzeburg; men benene var nu noget slidte, og det gav sig også til at regne, med både lyn og torden. Det gav anledning til lidt kortspil; men da det ikke så ud til at ville stoppe igen, blev vi enige om at rejse videre til næste station.

Mölln

De gamle Hansestæders store magt skyldtes ikke mindst, at det var dem, der havde salt. Det skulle vi bruge i Danmark bl.a. til de store sildefiskerier; men salt er så vigtigt i den almindelige husholdning, at konger siden oldtiden gerne havde monopol derpå - med mulighed for at afkræve en afgift, som ethvert menneske blev nødt til at betale. Det havde vi lært i Jurabjergene med de to saltsyderier dér. - Byen Lüneburg har været center for saltudvindingen i Lüneburger Heide, og Mölln har også været vigtig i den henseende. De byer (plus et par stykker mere) ville vi gerne se.

Mölln ligger bare 12 km. fra Ratzeburg. Vi fandt med det samme den store camperplads, hvor der er strøm at få, og så gik vi ud i byen. Centrum er lige i nærheden. Så var vi klar til at gøre byen dagen efter.

Men vi fik ikke set noget, for om morgenen efter en god nats søvn brasede sengen sammen under mig. Vognen har et system med, at de to 2-personers sofaer hver kan få en forlængelse, så at sengen bliver bred nok. Det var den ene af sofaforlængerne, der gik i stykker. Så var der ikke andet at gøre end at tage hjem. Jeg måtte udtænke et mere sikkert system og have fat i de småting, der skulle til for at virkeliggøre det.

Men OK, dette var jo netop også en prøvetur. Vi kørte hjem, fik om lørdagen fat i de nødvendige reservedele, reparerede og var så klar til at køre igen om søndagen.


Sti: Angeln ⇐ Slesvig og saltruten ⇒ Lybæk og Wismar

Oversigt