Lybæk

Lybæk har en forhistorie som en af de mægtige hansestæder, der nok kunne volde de danske konger problemer. Den blev bombet under verdenskrigen, så en del af det, man ser, er nok rekonstruktioner.

Vi fandt frem til vores camperplads et sted nord for bymidten. Her kunne man få strøm; men de kabler, vi havde med, havde ikke lige det stik, der skulle bruges her. Pladsen blev administreret af en bartender i bowlingbanen, der lå lige ved. Der var plads nok, da vi kom; men om aftenen var der en sådan tilstrømning af campere, at en del måtte køre igen.

Vi ville ind at orientere os i byen. Fandt en busholdeplads lige i nærheden. Her fortalte nogle mennesker os, at der nok var 20 minutters gang ind til centrum. Så vi gik. Efter ca. 20 minutter var vi lidt i tvivl om vejen, spurgte en rar dame, der kunne fortælle, at vi skulle snart igennem en dejlig allé, og at der bare var 20 minutter ind til centrum! Siden fandt vi ud af, at bussen tager 15 minutter om turen, så det ville have været ret flot klaret, om vi havde gjort turen på de 20 minutter, der først var stillet os i udsigt.

Undervejs satte vi som mål for denne dags udflugt: At finde et sted, hvor man kunne sidde ned og nyde en isvaffel. Det fandt vi ret hurtigt, da vi langt om længe var nået ind i den gamle by (€ 0,70 pr.kugle). Når man først er nået herind, er afstandene ikke så store. Vi gik rundt og tog tingene i øjesyn og tog så bussen hjem. Annalise havde heldigvis mærket sig bussens nummer.

../billeder/2009: 667-mini.jpg

Heiligen Geist Hospital ville vi først ind at se. Man træder umiddelbart ind i et stort, smukt kirkerum, og derfra kan man kigge ind i hospitalsafdelingen. Institutionen har arbejdet for syge/gamle/fattige, og konceptet er nok lidt af det samme som det, vi bl.a. har mødt i Baune i Hôtel Dieu. Dér var der en niche til hver patient; her var der et helt lille værelse (meget lille, men man kunne dog lukke en dør). Men vi ved jo ikke, hvor mange ombygninger der er foretaget.

Der var gratis entre.

Så gik vi til Marienkirche tæt ved markedspladsen. Bygningen er gotisk; søjler og vægge er malet i lyse, næsten muntre, pastelfarver. Man ser de to klokker, der under krigen faldt ned og blev knust mod gulvet. Kirken har et astronomisk ur, der er en kopi af et fra 1500-tallet. Kl. 12 middag kan man se Døden komme og og danse med folk af alle samfundslag. Det måtte vi da endelig se. Og det var der bestemt ikke noget ved. Til gengæld mistede vi chancen for at komme med til rundvisningen på rådhuset. Den var også kl. 12.

../billeder/2009: 668-mini.jpg

Gågaden med udsigt til rådhuset.

../billeder/2009: 669-mini.jpg

En af byens kønne gotiske gavle.

../billeder/2009: 670-mini.jpg

En lille, glad djævel sidder på en granitbænk uden for Mariakirken.

../billeder/2009: 671-mini.jpg

Markedspladsen er noget af en rædsel. Den gotiske byggestil kan virke hysterisk og pågående, når den udvikler sig til en falsk facade som den, man ser i baggrunden. Og hvad skal det underlige, hvide sukkerkagehus foran?

../billeder/2009: 672-mini.jpg

Malplaceret selvhævdende virker også den forretningsbygning, der har fået lov til at ligge på en anden af markedets sider.

Vi måtte selvfølgelig hen til Holsteiner Tor og se museet. Fint, meget oplysende.

Wismar

Fra Lybæk tog vi videre til Wismar, en af de hansestæder, der har haft et liv i Østtyskland med al den fattigdom, som det indebar. Nu er store dele af byen blevet restaureret, i alt fald på oerfladen.

Camperpladsen ligger ved havnen, ganske kort fra centrum. Yderst velordnet og med faciliteter næsten som en campingplads. Pladsen bestyres af en hyggelig pladsfatter, der hen mod aften tog forklæde på og ristede pølser til sine glade gæster. Ikke blot hyggelig og munter, men også hjælpsom. Det kom vi snart til at opleve. Vi skulle have 220 volt strøm på vognen. Her passede stikket, men der kom ingen strøm. Manden i nabovognen spurgte, om jeg havde puttet penge i automaten. Hvor skulle man gøre det? Han viste mig så til rette i den henseende; men der kom ingen strøm. Den ene gang efter den anden kontrollerede jeg forbindelserne mellem standeren og vognen, men kunne ikke finde nogen fejl. Så hen til pladsfatter: Der var ikke strøm til plads nr. 5. Han fandt sin måler frem og kontrollerede alt fra standeren til vognen. Jo, der var strøm helt hen. Så måtte fejlen være inde i vognen. Det kunne være en sikring. Jeg takkede for hjælpen og lod ham gå. Men heldigvis råbte Annalise efter ham, hvor den sikring sad. Han smilede lidt; det kunne han jo ikke vide; men han gik med tilbage og fandt den straks under den ene sofa. Det var en faldstrømssikring, der var slÅet fra. Måske har vi selv gjort det, når vi pakkede vores sengetøj ned i det rum. Et tryk på kontakten, og vi havde strøm igen.

Her på pladsen blev der igen problemer med vandtanken. Vi havde fået den fyldt op, men da vi var tilbage på plads nr. 5, fossede det meste ud igen. Det var endnu engang frostsikringen, der var trådt i aktion. Vi kender i grunden ikke årsagen endnu. Da vi så skulle have vand på igen, manglede den kobling, der passede til vandhanen der på stedet. Der brugte man nemlig 3/4 tommers rør, mens min kobling var til ½ tommes rør. Så måtte den lille nyerhvervede spand i brug.

Endnu en erfaring rigere var vi blevet. Man kunne ikke nøjes med at køre rundt med ½ tommes kobling; den større kunne også blive nødvendig. Og så ville det også være godt at få en stump kabel med et stik af den slags, som vi manglede i Lybæk. Begge dele fandt vi i en blandet både- og isenkramsforretning, der lå på vejen ind til byen, og som blev betjent af en hyggelig gammel mand, der forresten kunne sige 'tysind tak'. Forretningen var velforsynet med messing, så vi købe også en god dørhammer i messing til afløsning af den, vi i sin tid fik i Cluny, og som desværre ikke kan holde rusten ude.

../billeder/2009: 674-mini.jpg

I Wismar er der ligesom i Lybæk et Heiligen Geist Hospital. Kirkerummet med bjælkeloft er nok et studium værd, hvis man ellers kan se de mange malerier oppe under loften.

../billeder/2009: 673-mini.jpg

Selve hospitalet må man ikke gå ind i; men man kan dog kigge ind.

Wismar har haft tre store kirker fra middelalderen. To af dem blev bombet under krigen, og den ene, Sct. Georg, er for tiden ved at blive rekonstrueret. Det bliver et særdeles smukt kirkerum i afdæmpet gotik med god harmoni mellem vandrette og lodrette linjer, sådan som vi kender det så godt fra de cluny-inspirerede kirker i Frankrig.

../billeder/2009: 676-mini.jpg

I en af nicherne lå en oversavet træstamme og en del kvas, der var arrangeret på en løber og på væggene. - Hvordan får sådan noget sin plads i en kirke? - Jamen, ih, det er jo kunst! - Hvordan kan man nu se det? - Det kan man vel heller ikke, men der må være en selvudråbt kunstner, der har sagt det, og hvem tør så stå imod? Byen kører et projekt ved navn "Natürliche Natur, Kunst im Stadtraum".

../billeder/2009: 677-mini.jpg

Ude igen fik vi et billede af Sct. Georg med de meget høje mure. Huset i forgrunden hører til ejendommen Fürstenhof.

Den anden store kirke i Wismar har været Mariakirken. Den blev bombet under krigen, så at kun det høje tårn stod tilbage. I mange år har tomten været brugt som parkeringsplads. Nu arbejdes der på en rekonstruktion. Måske skal den kun kunne vise kirkens oprindelige grundrids. På grunden står nogle herlige bronceskulpturer: en dejlig, fed sovende kvinde og et tovtrækkeri mellem en enkelt meget sammenbidt mand og tre gamle, laskede mænd, hvoraf de to er splitternøgne.

I tårnet er der et par udstillinger, og det er der også foran. Den handler om gotikkens murstenskunst, og der gøres opmærksom på, hvilke enorme mængder af træ der skulle til for at brænde mursten til en så stor kirke. På pladsen står en trædemølle, et af fortidens midler til at skaffe drivkraft.

../billeder/2009: 678-mini.jpg

Et eller andet gadeparti. Hvor var det forresten, det var?

../billeder/2009: 679-mini.jpg

Huset i midten er ""Der alte Schwede", den gamle svensker. Typisk 'murstensgotik' som i Lybæk. Huset er verdensberømt, og det kan jo ikke gøre for, at vi holder mere af gavle i en noget anden stil.

../billeder/2009: 680-mini.jpg

Vi så ikke mange bindindgsværksbygninger. Denneher er da flot.

../billeder/2009: 681-mini.jpg

Flere kønne gavlbygninger. Stilen må vel kaldes barok.

På vores sidste eftermiddag i byen var vejret blevet noget blæsende og koldt (i Danmark var der vist stormvejr den dag). Vi gik over til den østlige del af centrum, der er afgrænset af en smal kanal, der engang skulle bringe ferskvand til byen. Ved en kaj i havnen lå en kopi af en af de gamle kogger, der var med til at gøre hansestæderne rige. Man kunne gå ombord, og undertiden kunne man vist få en tur med den. De mange restauranter i bydelens gågade ignorerede vi. Blæsten var for ubehagelig. Så vi gik videre til Nicolai kirke. Det er den eneste kirke, der ikke blev bobarderet under krigen. Den er holdt i en mere kompromisløs gotik end Mariakirken, de høje søjler går fra gulv til loft. Og de er meget høje. Hvordan fyrer man sådan en kirke op om vinteren. Man møder vel med både vams og støvler, hvis man skal stå en gudstjeneste igennem i vintervejr. - i en niche var der en mængde brugte bøger. Det er nok en af de måder, man skaffer penge på til kirkens drift.

../billeder/2009: 682-mini.jpg

I en anden niche var indrettet et børnekapel - med byggeklodser og tegneredskaber m.m.

Så var vi mætte af indtryk for denne gang. Vi skulle hjemad.

På vejen ud blev vi i et gadekryds standset af en stor demonstration. Forrest blev der båret sorte faner, og bagest kom et par brandbiler, der også var forsynet med sorte faner. En færdselsbetjent fortalte, at det var i anledning af, at det var sidste arbejdsdag på værftet, der nu måtte lukke. Det må være et hårdt slag for byen.


Sti: Slesvig og saltruten ⇐ Lybæk og Wismar ⇒ Rendsborg

Oversigt