Hjem fra Spanien

Efter den mest fortættede ferie, vi endnu havde holdt med vores autocamper, skulle vi bare hjem. Det lykkedes os at komme nogenlunde hurtigt gennem Madrid, og så gik det mod Barcelona. Vi havde ikke lyst til en afstikker til Andorra eller andet. Sindet havde ikke plads til mere.

Hen mod kl. 20 kom vi til en rasteplads ved Barcelona. Det var ikke en af de flotte, men vi vidste ikke, hvor langt der var til sådan en, så vi besluttede os for at overnatte her omgivet af lastbiler.

Her var det så, at Annalise vågnede op om natten og så lige op i ansigtet på en person, der var ved at undersøge, hvad der var i klædeskabet. "Hvad laver du?", lykkedes det hende at spørge tilpas vredt. Manden forsvandt i løb, væk om den nærmeste lastbil. Computeren var væk, min ene pung ligeså. Og alt mit tøj, som lå mellem forsæderne var fjernet. Det var ikke meget værd, men måske den disposition skulle hindre mig i at forfølge ham. Det gjorde jeg heller ikke. Jeg sov. Annalise havde ikke villet vække mig. For skaden var jo sket, og jeg skulle først og fremmest være vågen nok til at køre næste dag.

Da jeg så endelig vågnede, frisk og udhvilet, fik jeg at vide, hvad der var sket. Vi fik værten i restaurationen til at tilkalde politiet. Så blev vi ad en bagvej gelejdet hen til en politistation, hvor vi aflagde rapport og fik hjælp til at melde visakortet stjålet. Vi blev behandlet med stor venlighed, næsten omsorg. Og så kunne vi ellers fortsætte nordpå.

I Frankrig overnattede vi først ved Middelhavet på campingpladsen Cap Leucate, der var kommunal, oprindeligt flot indrettet, men usselt vedligeholdt. Ellers fulgte vi vor sædvane: overnattede på rastepladser (i Frankrig) og tankstationer (i Tyskland), indtil vi var hjemme igen. - Det var vi så lørdag den 22. april kl. 18.45.

 


Sti: Toledo ⇐ Hjem fra Spanien

Oversigt