Nu med navigator

På vores ferier har vi altid haft navigator med. Det er Annalise. Hun skal konsultere landkortene og kigge godt efter skiltene. Men især når det gælder storbyer, er det jo ikke nok. Og dem kan vi være nødt til at komme ind i, hvis der skal findes en campingplads. Vi har ellers været heldige indtil nu og har altid fundet den campingplads, vi havde brug for. Men det skyldes nu især, at vi mest har søgt de små byer i Frankrig. - Vi fandt også et år campingpladsen i storbyen Dijon, og det skyldtes så, at jeg huskede, den skulle ligge ved en sø, og at en af dem, vi spurgte om vej, tilfældigvis lige stod og skulle den vej forbi, så han kunne køre foran os og pege os ind ad den rigtige vej.

Nu skulle vi så prøve med en elektronisk navigator. Det er en HP lommecomputer med tilkørende Route66 kortmateriale.

Hele Vesteuropa er med på kortet, og så meget kan der ikke være i lommecomputeren, men man kan tage de udsnit man vil, f.eks. et stykke af Danmark eller - i vort tilfælde - Belgien og Nordfrankrig. Man kan også forberede en rute og få et kort, der bare består af ruten med så og så mange kilometer ud til siderne. - Sådan nogle forberedte jeg en del af hjemmefra.

Vi kan næsten ikke lade være med at sige 'hun' om navigatoren. For der er en damestemme, der hele tiden fortæller os, hvor vi skal hen. Man føler det, som om der er en person, der har helliget sig den opgave at føre lige netop os frem til vort bestemmelsessted. Og man skal lige passe på, at man ikke bliver holdende for grønt i et lyskryds i forventning om, at hun jo også vil fortælle os, at vi godt må køre frem.

Vi satte navigatoren i gang et stykke før Aachen og opdagede med det samme, at man ikke helt skal koble sin egen fornuft fra. For måske er der blevet lavet lidt om på vejene, siden kortene blev lavet. Men det gik fint nok med at finde frem til adressen på campingpladsen i Aachen. Og det gik helt fantastisk fint med at lede os igennem Verviers i Belgien og frem til vor første mellemstation ('viapunkt' hedder det på navigatorsk). Det viapunkt havde vi valgt, fordi vi så kunne følge en meget smuk vej langs en flod frem til det sted, hvor vi havde planlagt at stoppe for natten. Men sådan gik det ikke. Vi blev ledt videre - væk fra den kønne vej - op i højderne igen, hvor der var store prosaiske veje. Vi blev ganske rigtigt ført til målet, men ad en ret kedelig vej. - Så lærte vi, at vi skal være omhyggelige med at fortælle damen i navigatoren, om vi ønsker den korte rute eller den hurtige rute. Hun har åbenbart ment, at vi ville have den hurtige. Den næste del af ruten kom vi til gengæld ud på nogle veje, der ikke var brede nok til, at to biler kunne passere hinanden. Heldigvis mødte vi på den vejstrækning kun en flok spejderdrenge, der var på cykletur.

Et par gange gik navigatoren helt i stå, så man måtte genstarte den og begynde forfra. Det skyldes vistnok, at vi ikke altid var så omhyggelige med at følge den rute, vi havde planlagt til rutekortene hjemmefra. Damen kunne jo godt bare have fortalt os, at nu var vi altså kommet uden for området; men den situation har åbenbart været for meget for hende, så hun bare besvimede.

Det fik os nok til at omfatte hende med nogen skepsis, så vi hellere ville forlade os på vores gamle navigator, Annalise. Men i Aube havde vi sat os et rejsemål, der var så indviklet at finde frem til, at huskesedlen ville blive alt for lang og vi ikke ville kunne bestille andet end at stirre efter skilte. Så gav vi hende en chance til. Hun bestod prøven.

Kulturelt befinder vores nyerhvervede navigator sig nok på et ret lavt stade. Den ved ikke, at domkirken i Aachen er noget særligt, eller hvor Abélards kloster (Parakleten, som han gav til sin Heloise) ligger. Derimod er den godt orienteret om tankstationer og restauranter. Den kender forresten heller ikke noget til campingpladser.

Men ellers er vi da ret godt tilfredse med den. Måske ville det være bedre, hvis den lille dame, der sidder inden i den, havde været lidt mindre høflig. Hun siger aldrig, at vi har taget fejl. Nej, i stedet skynder hun sig bare at beregne en ny rute udfra den vej og den retning, som vi nu har valgt. Herskabet i vognen har altid ret, og selvfølgelig kan man også nå frem til målet ad den vej, om man så skal hele jordkloden rundt. Vi syntes nok, at det somme tider tog lidt lang tid at nå frem til målet. Så var det godt at opdage, at afstanden dertil altid var angivet et sted på skærmen, og hvis så der pludselig var blevet 10 km. længere, kunne man jo godt regne ud, at man var kommet i en forkert retning.

 


Sti: Nu med navigator ⇒ Aachen

Oversigt