Belgien

Vi var efterhånden kommet til at afsky Belgien. Der kan være så møgbeskidt, og sidste gang vi skulle igennem Liege, var det sådan et regnvejr, at vi ikke kunne læse skiltene over os. Og vi kunne heller ikke læse de anvisninger, der var skrevet i vejbanen, for den var dårligt vedligeholdt og fuld af vandpytter. Og så var der vist også noget med en belgisk kassedame, der havde forsøgt at snyde os for 10 euro på en restaurant!

Det måtte vi jo gøre noget ved. Vi ville prøve at opsøge nogle rigtig smukke steder. Ardennerne når jo trods alt et godt stykke op i Belgien, så det måtte da være muligt.

Det var det også. Vi havde valgt os en rigtig smuk rute, der skulle føre os til en lille by ved navn Rochefort. Vi nåede frem til byen, men ikke ad den smukke rute. Det var så vores navigators skyld. Eller altså vores egen.

Pladsen var udmærket, skønt især besat med fastliggere. Den lå på helt fransk vis tæt ved byens centrum og lige ved et offentligt anlæg med legeplads, svømmepøl, fodboldbane og meget andet. Man skulle bare hen over det område, så var man ved bycentrum.

Det var bare ikke så let at finde vej, for den gamle bydel lå højt, og man skulle finde trapper op. Vi mødte en rar dame, der var på besøg hos sin søn i byen. Efter et par forsøg lykkedes det hende at finde en vej op. Og så kunne hun slet ikke holde op med at hjælpe os. Hun kom tilbage til os et par gange med et par gode idéer.

/ferier/images/ture/2005: rochefort-1-mini.jpg

Her har den rare dame vist os hen til et sted, hvorfra vi kunne se over til vores campingplads. Den gemmer sig bag ved det hvide hus.

 

Belgien producerer flere ostemærker end Frankrig. Og i Rochefort skulle vi selvfølgelig smage en blå Rochefort-ost. Det kunne vi godt få, men ærligt talt, der var ikke meget ved den. - Siden kom vi i tanke om, at det, vi søgte efter, nok skulle staves 'Rocquefort' og skulle ligge i Frankrig.

Et væsentligt forhold, som havde fået os til at vælge et par dage i Rochefort, var, at stedet skulle være en paradis for cyklister. Ifølge brochurerne skulle der være en cyklesti lige ved byen, men ingen kunne forklare, hvor den var, og vi kunne heller ikke selv finde den. Så det endte med, at vi bestemte os for at rejse videre næste formiddag. - Så skulle vi videre til Sedan i de franske Ardenner. Her spillede vores navigator os igen et puds. Den var nok blevet sat til at vælge den korteste vej (i stedet for den hurtigste), og det bragte os bl.a. ind på en vej så smal, at to køretøjer umuligt kunne passere hinanden. Vi blev enige om, at nu havde vi fundet cyklestien. Men det skulle jo gerne have været på cykel.

Forresten, vi havde nogle rigtig gode naboer på denne plads, fransktalende belgiere.

På den ene side en forhenværende professor, der havde undervist (i persisk?) i Hamburg. Efter en hjerneblødning var det meste af det tyske sprog forsvundet for ham. Annalise var god til at regne ud,hvad han mente. Han kom og gav os to belgiske øl, en lys til fruen og en mørk til herren.

På den anden side var der et ægtepar, hvor manden vidste noget om den cyklesti, vi søgte efter. Han fik endda undersøgt sagen og kom tilbage med en detaljeret forklaring. Vi fulgte hans anvisning, men fandt ikke den cyklesti. Desværre.

 


Sti: Aachen ⇐ Belgien ⇒ Sedan

Oversigt