Aube

Aube er et distrikt i det sydlige Champagne. Sidste år besøgte vi distriktets hovedstad Troyes (udtales som det franske ord for 3). Vi syntes, vi havde brugt for lidt tid der sidste år, og denne gang ville vi også gøre noget ud af selve distriktet, som vi havde fået præsenteret på et særdeles indbydende turistkort. Der var også det ved det, at her var der nogle udmærkede cyklemuligheder, især omkring nogle kæmpestore søer midt i området. - Så Aube var hovedmålet for årets ferietur, og vi havde forberedt mange ruter i de forskellige dele af distriktet.

/ferier/../billeder/2005: troyes-1-mini.jpg

Troyes så ud, som da vi havde forladt den. Stadigvæk køn og charmerende. Centrums grundplan ligner (meget passende) en champagneprop, og den er inddelt i en gamme bydel og en meget gammel bydel. Sidste år så vi mest den meget gamle. Nu foretog vi også nogle strøg rundt i den lidt yngre. Men vi fornemmede hurtigt, at vi ligesom ikke havde brug for at se mere Troyes.

Denne gang havde vi taget cyklerne ind til centrum. Annalise havde lagt mærke til et større politiopbud ved stadion, da vi cyklede ind. Og da vi skulle tilbage, var den direkte vej spærret. Vi blev henvist til en fredelig gade, der gik parallelt med den direkte. Ved hver eneste vej, der kunne føre hen til stadionvejen, stod der 5-6 betjente og hindrede adgangen. Forventede man virkelig så megen vold i anledning af en fodboldkamp her i Troyes? Det var anderledes hyggeligt i Sedan.

Byen og egnen har ellers sin store historie. Det var her i Troyes, at tempelherreordenen blev indstiftet (af Bernhard af Clairvaux). Og den har huseret kraftigt i Aube. Har bl.a. haft til opgave at beskytte pilgrimsvejen til Santiago de Compostella, der også var gået igennem både Chalons-sur-Marne og Troyes. Hele det store søområde ligger nok i deres gamle domæne. Den vestligste af søerne hedder Lac d'Orient (østens sø). Det er en hentydning til tempelherrerne, der jo havde deres mission i orienten, Jerusalem. En anden af søerne hed ligefrem Lac du Temple. Og den store skov syd for søerne hedder Forêt d'Orient. Her er efter sigende gemt en stor skat.

Nu var det gået sådan, at undertegnede blev ude af stand til at sidde på en cykel (og Annalise havde svært ved at gå), så alle de projekter vi havde for Aube, måtte ændres.

Vi ville i alt fald ud til søerne. Og på vejen kunne vi så nå et par af de delmål, vi havde sat os. Vi satte navigatoren til at lede os frem til et af de steder, som turistbrochuren havde anbefalet. Det var en lille landsby ved navn Pargues, hvor der skulle være en kirke, der var værd at se på.

Pargues og Etourvy

Langt ude på landet fandt vi den. Kirken var aflåst, men på døren var angivet, hvor man kunne hente nøglen. Det var lige overfor, og her fik vi nøglen udleveret af en rar kone.

/ferier/../billeder/2005: pargues-1-mini.jpg

Kirken var frygtelig forsømt. Fugt og mugskjolder på væggene. Her er en sidefløj med en noget speciel fremstilling af Golgata.

 

/ferier/../billeder/2005: pargues-2-mini.jpg

Bagest i kirken var denne model, som en fingerfærdig mand nok engang har glædet hele menigheden med. - Annalise lagde mærke til, at tårnuret skam var et rigtigt lommeur.

 

Så videre til næste landsby. Det var Etourvy, hvor vi mente, der skulle være et chateax, som var et besøg værd. Chateaux'et var der også. Men det var privat beboelse, og der var ikke noget borgagtigt over det.

/ferier/../billeder/2005: etourvy-mini.jpg

Så var det tid til frokost. Landsbyen havde en rigtig hyggelig fest- eller markedsplads ved siden af en flod. Der gjorde vi holdt.

Da vi skulle derfra igen, gik vores navigator i coma. Vi var kommet ud i "ikke digitaliseret område". Men den kom sig igen, da vi fandt ud på de velkendte veje.

 

Géraudot

Så var det med at komme op til søerne, hvor vi havde udvalgt en plads nord for Lac d'Orient. Den lå ved byen Géraudot.

../billeder/2005: geraudot-1-mini.jpg

Det var en rigtig dejlig plads. Luften var frisk. Der var masser af unge mennesker og børnefamilier på pladsen, men nok på grund af årstiden også plads til os. Disse søer er vist et af parisernes åndehuller.

Toiletbygningen var der kælet for med blomster.

Lejrchefen var en ældre mand, der nok kunne virke lidt gnaven. Men da vi kom og ville købe olivenolie og citronsaft, og han forstod, at det skulle bruges til en salat, så ud til mutter i køkkenet og tilbage med hendes egen olieflaske og en rigtig citron (det smager også meget bedre end flaskesaften). Vi kunne tage, hvad vi havde brug for af olien, og levere resten tilbage. Citronen kunne vi bare beholde. Og det skulle selvfølgelig ikke koste noget.

../billeder/2005: geraudot-2-mini.jpg

Ved siden af campingpladsen havde en eller anden kommune sit eget feriested. Her var der arrangeret et børnecirkus, hvor børnene optrådte som artister. Lige nu er de i gang med linedans, forlæns, baglæns, vende sig på linen, et lille hop. Altsammen med den trygge fornemmelse af at blive holdt i hånden af en af lederne. Mon det var et projekt til optræning i selvtillid?

Nede ved søen var der rige bademuligheder. Og på restauranten bestilte vi hver et tallerken med oksesteg og fritter. Det skulle vi aldrig have gjort. Der var virkelig ikke andet end et stykke (sejgt) oksekød og en mængde fritter plus lidt tomatketchup og mayonaise. Dansk og tysk cafeteriemad kan vist aldrig blive så kedelig som den franske. Vi må efterhånden have lært, at det er klogest at spise hjemme, hvis man ikke ligefrem vil ud at bruge mange penge. Og hvis man endelig vil have noget økonomisk overkommeligt, så skal det nok være en salat. Den er de vist ikke i stand til at gøre kedelig.

Udflugter

På grund af de manglende cyklemuligheder måtte vi nu på udflugt i bil.En af de seværdigheder, turistbrochuren nævnte, var et depot for atomaffald, som man kunne bese efter aftale. Det var en af de ting, vi fravalgte - ligesom det atomkraftværk, vi så i det fjerne, da vi kørte ind i Aube.

../billeder/2005: piney-mini.jpg

Men vi kunne da køre op til Piney og se deres gamle, overdækkede marked. Der var forresten marked, da vi kom. En rigtig flot slagerbod og nogle grøntsagsboder. En af dem med grøntsager, der nok havde set bedre dage.

 

../billeder/2005: dige-mini.jpg

Vi fortsatte så vidt muligt langs søerne og kom på et tidspunkt helt tæt til de høje dæmninger, der er omkring dele af søerne. Her er vi steget op på toppen og kigger ned til vores bil langt dernede.

Søerne er kunstige og tjener til at regulere vandstanden i floderne. Her var vi kommet til et sted, hvor der skulle føres vand fra Seinen til floden l'Aube, når der var brug for det. Dette imponerende ingeniørværk havde forresten fået en udformning, så det fik præg af skulptur. Franskmændene er nok stolte over det. Ikke uden grund.

../billeder/2005: dige-2-mini.jpg

Her et kig over søen fra toppen af dæmningen. Dette er Tempelsøen, hvor man må fiske. I "vores" sø må man bade og bruge sejlbåd og andet støjfrit. I den østligste sø må man bruge motorbåd.

 

../billeder/2005: mathaux-mini.jpg

Her på egnen er der en del bindingsværkskirker, som er opført i det 18. århundrede. Vi skulle da se en af dem. Det blev kirken i Mathaux. Der var en længere forklaring på en plakat udenfor. Og der skulle også have stået en adresse, hvor nøglen kunne hentes; men den havde man glemt at angive. Så vi måtte nøjes med det ydre indtryk.

Så videre til motorbådshavnen ved den vestligste sø, Lac Amance, den hvor der må bruges motor, og efter frokost videre syd om søerne gennem Forêt d'Orient, hvor tempelherrerne skal have skjult en formidabel skat. Den fandt vi nu ikke, selv om vi kørte ret langsomt. - På vejen hjem til campingpladsen kom vi til en fugleobservationspost med et tårn, hvorfra man kan kigge ud over søen. Her stod folk med fingeren på aftrækkeren på fotografiapparatet. Der er et rigt fugleliv her. Vi så også nogen. Det var vist ænder. - På parkeringspladsen var der forresten fyldte vandpytter. Vi havde haft tørvejr hele dagen, hvor vi kom.

Og så var det, at vi kom hjem til salat med lejrmutters olivenolie og citron.

 


Nu havde vi så været rundt i bil der, hvor vi skulle have færdedes med cykel. Der var ikke flere ferieprojekter.

Vi skulle egentlig også have været ude i den vestligste del af Aube, hvor man finder klostret Clairvaux, som Bernhard opførte. Men ifølge vores oplysninger bliver det nu brugt som fængsel, og det stod ikke klart, om der var adgang for turister, der ikke var med i guidede ture. Så det mål fravalgte vi. Og min veneration for samme Bernhard er heller ikke ret stor. Det var ham, der var modstander af Cluny, startede et korstog, indstiftede Tempelherreordenen og forfulgte Abélard.

../billeder/2005: paraklet-mini.jpg

Derimod ville vi gerne have været inde her. Stedet ligger helt ude mod vest i Aube, ved landsbyerne Ferreux-Quincey. Det var her, den begavede teolog Pierre Abélard (1079-1142) grundlagde et kloster.

Her havde han begivet sig hen, da han var blevet truet med bandlysning for nogle tanker, han havde fremsat i en bog. Områdets abbed havde været så beæret af, at han søgte tilflugt dér, at han skænkede ham et stykke land. Abélard byggede sig her et bedehus af rør og strå og dyrkede Gud i ensomheden. Men snart fik Paris' studenter nys om, hvor han var, og så kom de ud til ham. De ville ikke undvære hans undervisning. Og de byggede efterhånden stedet op. Abélard kaldte nu stedet Paraklet (det græske ord for 'talsmand' eller 'trøster', Helligånden).

Dette sted fik Abélard senere gjort til abbedi med sin Héloise som abedisse.Og han beholdt selv tilsynet med klostret, så han kunne komme og besøge hende en gang imellem. - Deres grave er her på stedet.

Sådan et sted kunne jeg godt få lidt pilgrimsfornemmelse. Men vi kom der en søndag. Og om søndagen er der lukket.

 


Sti: Sedan ⇐ Aube ⇒ General de Gaulle

Oversigt