Aachen

For mange år siden, da vi holdt ferie i Wittlich, nåede vi en søndag formiddag op til Aachen til gudstjenesten i domkirken, der Pfaltz, som blev bygget af kejser Karl den Store før år 800. Det er en 8-kantet bygning i flere etager. På en af de øvre etager er Karls marmortrone. Her tror jeg han har siddet og overværet, at diverse undertvungne fyrster lod sig døbe med den kristne dåb.

Det var en dejlig gudstjeneste. Præsten prædikede jo på tysk, men i ritualet havde man fastholdt de latinske tekster, og folk sang faktisk med på dem.

I år ville vi gense byen. Ved hjælp af vores navigator fandt vi med noget besvær campingpladsen. Den var yderst velordnet; men der var ikke rigtig nogen reception at se. Man skulle bare køre ind og vælge sig sin plads; så kom der på et eller andet tidspunkt en receptionist forbi for at opkræve gebyret. Det var på kun € 10, og så måtte man selv bestemme, om man ville bruge strøm eller ej. Toiletterne var nydelige, men der var sandelig ikke ret mange af dem. Pladsen er nemlig mest for autocampere og moderne campingvogne, hvor man jo bare kan bruge sine egne faciliteter.

Denne gang kunne vi ikke komme op til Karl den Stores tronstol. Det forudsætter, at man er med på en tur med guide. Sidste gang smuttede vi bare derop efter gudstjenesten uden at spørge om lov. Til gengæld kunne vi denne gang komme op i koret. Det er nyere end Karls kirkeskib (gotisk tid), meget højt og flot og forresten uden de stræbepiller, der i almindelighed skæmmer gotiske kirker. Her holdes de høje mure sammen af jernankre fra mur til mur, så de ikke kan komme til at skride ud.

Der var nogle skulpturer og brønde, vi gerne ville se igen. Det tyske ord 'Brunnen' kan vel betyde både brønd og springvand. Vand var der, men det sprang ikke, så 'brønd' er vel det bedste udtryk.

../billeder/2005: aachen-1-mini.jpg

Denne skulptur har vi egentlig ikke noget forhold til. Den hentyder til et eller andet mundheld, man i Aachen har om lillefingeren.

 

 

Puppenbrunnen

Der var især to brønde, vi gerne ville se. De er begge i nærheden af domkirken. Den ene er Puppenbrunnen , dukkebrønden, som nok især børn elsker. Der er noget, man kan skubbe til, så det gynger, og der er arme og ben, man kan ændre stillingen på.

 

../billeder/2005: puppenbrunnen-1-mini.jpg

Noget af det, der kan skubbes til.

 

../billeder/2005: puppenbrunnen-2-mini.jpg

 

 

../billeder/2005: puppenbrunnen-3-mini.jpg

Mens vi var på den lille plads, lød der pludselig skøn Mozart-musik. Det var en lille gruppe musikere, der forsøgte at tjene en skilling på denne måde. Det gjorde de også, og det var velfortjent.

 

 

Geldbrunnen

Denne brønd skal illustrere pengenes cirkulation. I bassinet cirkulerer vandet faktisk. Der er tre hovedgrupper i opstillingen. To af dem er tydeligvis optaget af penge, mens den tredie består af en fattig mand og hans datter, der bare sidder med fødderne i vandet, mens faderen forklarer noget, der sikkert slet ikke har at gøre med penge.

Man skulle tro, at værket var fremstillet af en glødende socialist som et ætsende opgør med kapitalismen. Måske kunstneren er socialist, måske ikke. Hans navn er Karl-Henning Seemann. Men hvad hans personlige indstilling end har været, så blev værket bestilt af sparekassen i Aachen.

../billeder/2005: geldbrunnen-1-mini.jpg

 

../billeder/2005: geldbrunnen-2-mini.jpg

 

../billeder/2005: geldbrunnen-3-mini.jpg

Han er desperat efter at være med i det, som de tre på modstående side har for.

 

../billeder/2005: geldbrunnen-4-mini.jpg

 

../billeder/2005: geldbrunnen-6-mini.jpg

Jamen, de ser da så tilforladelige ud!

 

../billeder/2005: geldbrunnen-7-mini.jpg

En af dem, der er helt udenfor.

 

Rådhuset

Det anlæg, som Karl den Store lod opføre, havde i den ene ende kirken og i den anden hans palads. Af dette er der stort set intet tilbage andet end grundvolden. Der er i middelalderen flere gange blevet bygget på stedet. Det store tårn er fra den tid.

../billeder/2005: aachen-2-mini.jpg

I grunden en forbavsende dristig sammenstilling af nyt og gammelt.

 

Her er nu byens rådhus, som var et besøg værd. Vi var bl.a. inde i en konferencesal, hvor der var et kæmpemaleri af Napoleon den Store på den ene side af døren og et af hans gemalinde på den anden. - Napoleon står der i hele sit kejserlige skrud, og i hånden holder han åbenbart en fiks lille kløpind, der er formet som en kvindehånd. Den tids svar på luseplagen? _ Nej, det er Napoleons værdighedstegn, som han valgte efter inspiration fra romertiden.

Aachen stiftede hurtigt efter verdenskrigen en fredspris, som er blevet uddelt hvert år. Det var ved at gå galt det år, da den skulle tildeles Winston Churchill, der trods alt var ansvarlig for, at byen var blevet smadret. Og komiteen sprængtes det år, da flertallet ville give prisen til Henry Kissinger. Men den kom da i gang igen.

Aachen gør også meget ud af EU, og man ser blandt andet et foto af Jens Otto Krag på væggen. Denne forkærlighed er i grunden forståelig på baggrund af, at det var Karl den Store, der første gang samlede størstedelen af Europa. Norden fik han jo ikke med, og han måtte endda finde sig i, at disse krigeriske nordboer gjorde indfald i hans rige. Hans søn, Ludvig den Fromme øjnede en chance for at få foden indenfor, da kongsemnet Harald Klak bad ham om hjælp. Og det førte da Ansgar til Danmark. Men politisk fik han nok ikke noget ud af det.

../billeder/2005: aachen-3-mini.jpg

Her en skulptur, der står upåagtet ved siden af kirken. En konge på pilgrimsfærd?

 


Sti: Nu med navigator ⇐ Aachen ⇒ Belgien

Oversigt