Hjemturen

Vejret var slået om fra sensommer til efterår, og det regnede. På et tidspunkt holdt vinduesviskerne op med at fungere. I Montbellard fandt vi ind til en stor Peugeot-forhandler med værksted. Mekanikerne gav sig straks i gang med at undersøge sagen, men de kunne ikke finde ud af, hvordan de kom ind til viskermotoren. Så fandt de adressen på en Mitsubishi-forhander og skrev den ned til os. På turen videre fandt vi ud af, at hvis man gav viskerne et skub, kunne de godt tage en enkelt omgang. Så Annalise måtte en gang imellem række armen ud af vinduet for at give det fornødne skub. På den måde klarede vi os, til solen igen begyndte at skinne.

/ferier/billeder/2004: autohaus.jpgVi overnattede på en tankstation 50 km. nord for Freiburg. Jeg forsøgte at ringe hjem til forsikringens vejtjeneste, men uden held. Så opdagede Annalise et par betjente. Dem spurgte vi til råds. En af dem mente at vide, at der var et Mitshubishi-værkste i en nærliggende by; men det var blevet til et Toyota-værksted. I bilens liste over værksteder fandt vi en adresse; politiet kørte foran og afleverede os på rette sted. En mekaniker gikstraks i gang.

Der var rust på nogle stænger, så at viskermotoren brændte varm, men den var ikke brændt sammen. Han fik skilt tingene ad og gav penetrerende olie både indefra og udefra.

Og så kunne vi ellers køre hjem til Danmark uden problemer.

 

 


Sti: Tournus ⇐ Hjemturen

Oversigt