Ferie i Normandiet

 

Rouen

De senere år har det i grunden meget være sproglige interesser, der bestemte vore feriemål. Andalusien og pilgrimsruten til Santiago de Compostella tjente interessen for spansk. Og nu er Annalise så begyndt at læse fransk, hvorfor det ville være godt med nogle dage, hvor det franske lød i ørene.

Normandiet blev målet. Ikke for langt væk og såsandelig i sig selv et besøg værd - sprogstudier eller ej!

Vi startede fra Løgumkloster torsdag den 24. juli om eftermiddagen og nåede ikke engang ned forbi Bremen den dag. Der var en langvarig kø p.gr. af færdselsuheld foruden de sædvanlige stop på grund af trafiktæthed.

Næste dag igen en langsom dag, atter kø p.gr. af trafikuheld. - Det gik bedre i Belgien, efterhånden som vi lærte at læse deres skilte rigtigt. Og hen mod kl. 22 kunne vi gøre klar til overnatning på en fransk tankstation. En særdeles velordnet station, pladser lige ud til åbne marker. Stor udsigt mod solnedgangen.

Vi ville starte besøget i Normandiets hovedstad Rouen. Her er domkirken med Rollos sarkofag. Rolle var den danske vikingehøvning, der erobrede Normandiet i 911. Og her er også en sarkofag med Richard Løvehjertes hjerte.

/ferier/billeder/2003: rouen.jpgDen kommunale campingplads i Rouen ligger i en bydel, der hedder Déville. Den var fortvivlende svær at finde. Årsagen er tilsyneladende, at Dévilles borgmester ikke kan få Rouens borgmester til at sætte de fornødne skilte op.

 

/ferier/billeder/2003: rouen2.jpgSå blev det søndag. Vi tog bussen ind til byens centrum, domkirkepladsen. Der var endnu gudstjeneste, så vi måtte blive udenfor.

 

/ferier/billeder/2003: rouen3.jpgSå gik vi videre, hen forbi kirken St. Maclou. Den var også optaget af gudstjeneste. Men vi kunne nyde omgivelserne, de ældgamle facader, der er så typiske for Rouen (og måske for enhver gammel bydel i Normandiet). Her i gaden var facaderne særligt flotte. Til forskel fra dansk bindingsværk er de lodrette stolper her ofte ganske høje.

 

/ferier/billeder/2003: rouen4.jpgVi skulle videre til noget, der hedder Aitre St. Maclou, en lukket gård der fungerede som pestkirkegård i 1348. Der var masser af knogler og kranier udskåret i træværket.

 

/ferier/billeder/2003: rouen5.jpgVidere til abbediet St. Ouen, der har været det mægtigste kloster i Normandiet. Det blev nedlagt i forbindelse med revolutionen 1789. Klosterbygningen blev inddraget til rådhus; men kirken er stadig i brug. Den rummede nogle fotostater, der skulle blive af betydning for vores videre rundtur i byen. Især mht. en berømt portbygning med et ur i en af gågaderne. Det er nok de færreste, der opdager, hvad der virkelig er at se efter her. For det finder man inde i portens hvælving: Nogle livagtige relieffer over motivet Jesus som den gode hyrde. - Ude på kirkegården finder man en tro kopi af Harald Blåtands Jellingesten. Den er en gave fra Carlsberg Fondet i 1911, tusindåret for Rollos erobring af Normandiet.

 

/ferier/billeder/2003: rouen8.jpgJeanne d'Arc, Frankrigs store frihedshelt fra 100-årskrigen med England, blev forhørt og siden brændt som heks her i Rouen. - På pladsen, hvor hun blev brændt, har man i vor tid opført en kirke.Arkitekten har ladet sig inspirere af et omvendt skibsskrog.

 

/ferier/billeder/2003: rouen6.jpgGlasmosaikkerne er fra en kirke, der blev ødelagt under krigen. Hvad "optimistjollen" skal, véd vi ikke.

 

/ferier/billeder/2003: rouen7.jpgSkulpturen fortæller nænsomt om hendes død på bålet.

 

Da vi kom tilbage til domkirken, var den blevet lukket på ubestemt tid. Nogen havde vanhelliget den. - Så vi fik ikke Rollos sarkofag at se med egne øjne.



Note: Jeanne d'Arc
Sti: Rouen ⇒ Seine-bredden

Oversigt