St. Michel

/ferier/billeder/2003: strand1.jpgSå ud til Atlanterhavet. Vi fandt en campingplads nær stranden i St. Germain udfor Lessay. Charmerende men uordentligt sted. Dagens særlige tilbud var honning (vi så dejlige blomsterenge på vejen derud). Men ingen vidste noget om den. - Der skulle være ro kl. 22.30. Men lige til ca. 0.30 var der underholdning med en rigtig god sanger og hele hans udstyr af forstærkere og ledsagemusik.

 

/ferier/billeder/2003: strand2.jpg

Han var også god til børnene.

 

Næste morgen lagde det op til heldagsregn. Men vi valgte nu at rejse videre til Le Mont St.-Michel, klippeøen, der rejser sig stejlt fra vadehavet i fjorden mellem Normandiet og Bretagne. Næsten mirakuløst fik vi opholdsvejr nok til at gennemføre et besøg på øen. Der bør kunne være meget kraftigt tidevand her; men åbenbart var det sikkert nok at campere på det flade sand ud for øen. Det var vi mange, der gjorde.

/ferier/billeder/2003: michel2.jpgØen er forbundet med fastlandet ved en dæmning. Tidligere gik der jernbane herud. Nu er der store parkeringspladser, også til overnatning for autocampere.

 

/ferier/billeder/2003: michel1.jpg

En flok turister nyder udsigten fra en af bymurens bastioner. - Vi andre er væsentlig højere oppe, og vi er ikke engang nået op til klosterkirken endnu.

 

/ferier/billeder/2003: michel3.jpgHer er vi endelig helt oppe ved klosterkirken. Rart at se den romanske stil så trofast bevaret.

 


Sti: Invasionskysten ⇐ St. Michel ⇒ Hjemad

Oversigt