../billeder/2002: kort08.jpg

Peñalba

Da vi kom til Ponferrada, måtte vi absolut gøre en afstikker, bare 20 km. ind ad en bjergvej for at se Peñalbas gamle kirke i mozarabisk stil. Her har der været et kloster, der vel blev grundlagt i det 8. århundrede. Måske blev det genoprettet af en vis Sct. Grenadio, der ville have et kloster tilegnet Stc. Jakob (Santiago) på "et fjerntliggende, ugæstfrit, skjult, næsten utilgængeligt sted", altså Peñalba. - Nu er klostret forsvundet, men kirken er der. Vi fandt bjergvejen. Den var ret smal. Men smallere skulle den blive, da vi havde passeret den eneste by på strækningen. Ofte for snæver til, at to biler kunne passere hinanden. Til venstre en afgrund og til højre en lodret klippevæg, som jeg var bange for skulle ramme camperens tag, hvis jeg kom for tæt på med vejen skrånende ind mod siden. Og så selvfølgelig en mængde hårnålesving, hvor man ikke kunne vide, om der kom en lokalkendt farende ned om hjørnerne. Opad gik det også; men det gjorde nu ingenting; for vi havde bestemt ikke noget ønske om at køre mere end i højst 2. gear. Og hvordan skulle det gå, når vi skulle tilbage, og det var os, der skulle køre ude mod afgrunden. Vejen var asfalteret; men hist og her kunne man se, at jorden var ved at forsvinde under asfaltlaget.

../billeder/2002: scan0015a-mini.jpg

Vi var nærmest i chock, da vi nåede frem, og tænkte slet ikke på at tage fotos.

Kirken var åben. Vi skulle vist betale lidt i entre. Jeg fik lov til at prøve akustikken med lidt messen. Den var igen rigtig god, og jeg høstede tilmed lidt bifald fra de tilstedeværende. Det var nogle børn, der sad og hyggede sig bag i kirken. Dem talte vi lidt med. Det var vores indtryk, at de ikke boede her, men kun holdt ferie.

../billeder/2002: scan0015c-mini.jpg

Husene i byen syntes at være fredede, vel restaureret, men sikkert bedst til sommerbrug.

Vi havde slet ikke lyst til at nyde nogen forfriskning; der kunne ikke være tale om at slappe af, før end vi havde overstået de vanskeligheder, vi kunne møde på nedturen. Så nu listede vi tilbage mod Ponferrada. De 20 kilometer tog os 3 kvarter. Så var vi ude på normale veje igen, og vi kunne da lige overkomme at standse op og kigge på den kæmpestore fæstning, som tempelherrerne har efterladt tæt ved Ponferrada.

El Cebreiro

../billeder/2002: scan0020-mini.jpg

Heldigvis havde Annalise fulgt godt med på kortet, så vi ikke kom til at køre forbi El Cebreiro.

../billeder/2002: scan0020a-mini.jpg

Traditionelt blev husene her bygget med stråtag i en hældning, der kunne klare de kraftige vinde hen over bjergtoppene, som vi nu befinder os på.

../billeder/2002: scan0020b-mini.jpgHer i kirken findes efter sigende den hellige galiciske gral. Sagnet siger, at omkring år 1300 var der en noget vantro præst, der celebrerede messen en streng vinterdag. Der kom en bonde fra en nabolandsby for at få del i nadveren, og præsten sagde til sigt selv, "Manden må være forrykt at begive sig af sted i sådan et stormvejr på grund af et stykke brød og en slurk vin". I samme øjeblik skete underet: at brødet blev til kød og vinen til blod, så enhver kunne se det. (Således ifølge Jørgen Johansen: "Santiago. 1000 års kulturrejse gennem Europa").

../billeder/2002: scan0022-mini.jpg

Fra byen havde vi denne udsigt ned over Galicien, som vi nu skulle køre ind i. Det var sidste stop inden Santiago. Vi kørte nærmest oppe i skyerne, så det blev en tur med tåge og regn.


Sti: Camino 6 ⇐ Camino 7 ⇒ Camino 8

Oversigt