../billeder/2002: kort07.jpg

León

På vejen var vi inde i Sahagún, der har været et cluniacensisk kraftcenter. Her på egnen så vi mange storke, bl.a. ude på landet en høj muret søjle og en stålstang, hver med sin storkerede i toppen.

../billeder/2002: scan0016a-mini.jpg

I León skulle vi først og fremmest se den gotiske domkirke. I en beskrivelse, vi havde læst, sagde forfatteren, at det at være i den kirke var som at stå inden i en diamant. Og det var virkelig også utroligt smuk.

../billeder/2002: scan0016b.jpg

I tilknytning til kirken var der et gravkammer med kalkmalerier. Her ser man foroven til højre den lille David med hans stenslynge over for den store Goliat - og til venstre samme David, der hugger hovedet af sin modstander.

Om aftenen, da vi var tilbage på campingpladsen, hørte vi en lyd af mange klokker lige uden for hegnet. Det var en kæmpestor flok får (og nogle få geder), der passerede forbi med hyrden i spidsen og en del store hunde (lignede Sct. Bernhardshunde) i flankerne.

Astorga

Her ville vi gerne have set domkirken; men den var lukket. Lige i nærheden lå bispepalæet, der er tegnet af arkitekten Gaudi, der også har tegnet den kirke i Barcelona, der aldrig er blevet færdig. Palæet var nærmest et romantisk eventyrslot; måske man kunne kalde det konditorarkitektur.

Byen har et caminomuseum; men det sprang vi over. Vi ville hellere ind på en restaurant og have tapas. Vi fik patatas bravas og ensaladilla. Ensalladillaen smagte så godt, at jeg ville have skrevet navnet ned. Bartenderen så lidt overbærende på mig og overtog skrivningen. Jeg havde skrevet 'ensaladidja'. Her på stedet lyder det spanske dobbelt-l altså som 'dj'. - Vi sad ved siden af en japansk pilgrim, der fik burger. Det havde han åbenbart levet af hele vejen, for han vidste ikke, hvad andre retter hed. Så vi gav ham et elementært sprogkursus, gentog flere gange 'potatoes - patatas'. Han gentog det lige så mange gange, så næste gang kunne han da i det midste få noget med kartofler i stedet for de evindelige burgers.

Rabanal del Camino

../billeder/2002: scan0017-mini.jpg

Vi skulle videre mod Rabanal med det høje jernkors, hvor pilgrimme lægger den sten, der nok skal symbolisere deres synder, som de her må lægge fra sig. Vi var turister, ikke pilgrimme, og havde ingen sten med.

../billeder/2002: scan0018.jpg

Man kan hæfte små tøjstumper eller papirsedler på stolpen, der bærer korset, bønner vesagtens. Det kan også være gaver, f.eks. små tøjstumper - eller en flødekaramel. Hvis man havde en tegnestift at fæste sin gave til stangen med, var det jo fint; men ellers kunne man åbenbart bruge tyggegummi.

../billeder/2002: scan0019.jpg

Snart kom vi ind i et dejligt lyngområde. Helt hjemligt!


Sti: Camino 5 ⇐ Camino 6 ⇒ Camino 7

Oversigt