../billeder/2002: kort04.jpg

Burgos

I Burgos var der nogle kirker, vi skulle se. Vi kunne parkere på en bred gade i nærheden af centrum og cykle resten af vejen ind.

../billeder/2002: scan0014c.jpg

Vi kom forbi statuen af El Cid (don Rodrigo Díaz de Vivar, 1043-1099). Han er en af middelalderens helt store helte. Hans måske største bedrift var, at han med sine folk trængte ind i det næsten uindtagelige Toledo, da hans konge ønskede at erobre byen fra den arabiske hersker, der på den tid havde sit sæde der.

Kongen havde forøvrigt ventet i lang tid med at foretage denne erobring. For han ville ikke angribe byen, så længe den gamle emir levede. Denne havde nemlig været hans ven og beskytter, mens han var i landflygtighed for at undgå at blive dræbt af sin broder.

Navnet Cid er faktisk af arabisk oprindelse. Han deltog i generobringen af Spanien fra maurerne, den såkaldte Reconquista, og var altså i de fleste sammenhænge deres fjende. Men de respekterede ham for hans tapperhed og ridderlighed og gav ham hædersnavnet 'sayyid' ('sid'), der betyder 'Herre'.

Inde i byen så vi de kirker, vi ønskede at se. En af dem var lukket. Et sted stod der nogle store drenge, der havde fået fat i en blokfløjte, som de bestemt ikke kunne få een eneste rigtig tone ud af. Det måtte jeg jo prøve at lære dem. Sluttede af med et lille stykke af Mozart (eller var det Bach?), som jeg tilfældigvis kunne huske.

../billeder/2002: scan0014e.jpg

Mon ikke det var i Burgos, vi fandt denne bænk med en meget træt pilgrim?

Castojeriz

../billeder/2002: scan0015 (1).jpg

Castrojeriz er en af stationerne på caminoen. Her havde tempelridderne bygget en fæstning, hvorfra de kunne beherske et godt stykke af ruten.

På campinglpadsen blev receptionen betjent af en ung mand fra Argentina. Han havde studeret i USA og var ret berejst, havde bl.a. været i København. Han var nok nærmest kommet til Spanien for at komme lidt væk fra det hele. Det var det år, hvor IMF's restriktioner havde tvunget Argentina i knæ økonomisk. Hans families firma, der plejede at brødføde 100 ansatte, havde skåret ned til 15. For tiden arbejdede han her på pladsen, vist bare for ikke at gå ledig.


Sti: Camino 3 ⇐ Camino 4 ⇒ Camino 5

Oversigt