../billeder/2002: kort03.jpg

Logroño

Vi ville gerne have camperet i Puenta la Reina, men her kunne vi ikke finde nogen campingplads. Vi måtte videre til den plads, vi dernæst havde udset os. Der kom vi til, men alt var optaget. Vist især af unge englændere, der skulle til tyreløb i Pamplona. Videre til næste plads. Der forklarede en meget alvorlig lejrchef, at der ganske vist var plads; men der ville være mange englændere, der kom tilbage fra tyreløb i Pamplona, og de ville være meget fulde og ville sandsynligvis øve hærværk på alt muligt, heriblandt vores egen bil. Det blev faktisk bekræftet af en voksen englænder, der tilfældigvis befandt sig i receptionen. Så måtte vi videre, og tiden var nu så fremrykket, at vi først og fremmest måtte tænke på at nå en campingplads og derfor var nødt til at springe over noget af det, vil havde tænkt os at se på ruten.

Sådan nåede vi frem til Logroño. Vi standsede et sted i byen og spurgte om vej til campingpladsen. Det ægtepar, vi kontaktede, var tilfældigvis fra Pamplona. De havde sat skodder for deres forretnings vinduer og havde simpelthen forladt byen for at undgå det ragnarok, der ville stå på under tyreløbet.

../billeder/2002: scan0012.jpg

Sådan nåede vi endelig frem til en campingplads. Nu kunne der slappes af og vaskes tøj. Der var kun 10 minutters gang ind til byen, Riojas hovedstad. Det var en fin by, men - så vidt vi vidste - uden nogen af de seværdigheder, vi var ude efter på denne tur. Det var vi nærmest lettede over.

Suso og Yuso

På vejen til Burgos tog vi en afstikker til San Millán de Cogolla, hvor klostrene Suso og Yuso findes. Det første er anlagt ved den grotte, som eneboeren Millán boede i omkring år 500. Han fik så mange disciple, at det udviklede sig til et helt munkesamfund. Klostret var desværre afspærret på grund af fare for sammenstyrtning.

../billeder/2002: scan0014a.jpg

Men vi kunne købe en bog, hvor klostret var beskrevet. Milan levede i den visigotiske tid, da Spanien var opdelt i en række kristne kongedømmer. Arabisk-mauriske hære invaderede Spanien i 711 og havde også en overgang dette område besat. Fra den tid stammer ordet 'mozarabisk' ('ikke-arabisk'). Det kan bruges om de kristne, der var under maurisk herredømme, og om den arkitektur, der udvikledes i den periode. Her har vi altså formentlig et vidnesbyrd om, at kristne munke under maurisk herredømme kunne bygge deres kloster og tilmed anvende mauriske bygmestre, der bl.a. kendte teknikken med hesteskobuerne. - Vi må nok med nogen beskæmmelse erkende, at de muslimske herskere i almindelighed var langt mere tolerante over for kristne og jøder, end de kristne var over for muslimer og jøder, da de selv fik magten tilbage.

Vi måtte tage videre til klostret Yuso, som stadigvæk er i brug, og som kan beses mod entre. Det var vist helt pænt, men det eneste, vi rigtigt husker, er, at vi forvildede os ind i de private gemakker til en dagligstue, hvor det duftede herligt af cigar.

Santo Domingo de la Calzada

Denne by er opkaldt efter den mand, der skal have anlagt veje for pilgrimmene. Det var vist også ham, der senere som helgen hjalp en ung mand, der var kommet i alvorlige vanskeligheder her på stedet.

../billeder/2002: scan0014b.jpg

Den uge mand var på pilgrimsvandring sammen med sine forældre. De overnattede på et herberge her i byen. Der var en tjenstepige, der fik lyst til at komme i seng med den unge mand; men det ville han ikke, når han nu var ude i et så helligt ærinde som en pilgrimsfærd. Det blev hun så fornærmet over, at hun fandt et sølvbæger og gemte det i hans bagage, og da familien rejste videre næste dag, anmeldte hun 'tyveriet' og sagde, at tyven var den unge mand. Man fandt ganske rigtigt tyvekosterne i hans bagage, så han blev hængt i galgen ved vejsiden. Hans sørgende forældre måtte rejse videre til Santiago alene, men først ville de se til deres søn i galgen. Da hørte de hans stemme. Han fortalte, at helgenen St. Domingo havde holdt ham oppe, så han ikke blev kvalt i rebet. - Nu henvendte de sig til byens dommer og bad om, at han ville benåde den unge mand, der så underfuldt endnu levede. Dommeren havde lige sat sig til middagsbordet for at nyde stegt hane og høne. Han troede ikke på den historie og ymtede noget om, at hvis den var sand, så kunne hans stegte høns også blive levende igen. Og så var det altså, at både hane og høne pludselig sprang op fra hans tallerken, levende med fjer og det hele, og hanen galede højlydt. - Det overbeviste manden. Og siden den tid har der boet et hønsepar i et flot indbygget bur i kirken. De bliver skiftet ud hver måned og erstattet af nye, der bliver doneret af folk i menigheden.


Sti: Camino 2 ⇐ Camino 3 ⇒ Camino 4

Oversigt