Slaveriet

Livingstones første møde med slaveproblemet har nok været hos boerne. På hans rejser kom han til at møde problemet på nært hold. Hans gode ven, makololohøvdingen Sebituane, var kommet ind på at sælge slaver til mambarierne for at komme i besiddelse af skydevåben.

På sine rejser blev han ofte præsenteret for kravet om "en mand, et gevær eller en tand" som afgift til gengæld for tilladelse til at rejse gennem den pågældende høvdings område. Han gjorde sig umage for at forklare, at han ikke havde nogen at sælge; de var alle frie, og hans folk kunne lige så godt sælge ham, som han kunne sælge nogen af dem.

En af de høvdige, der stod i afhængighedsforhold til makololo, Shinte, ville gerne vise sin velvilje ved at forære ham en pige på ti år. Så måtte han igen til at forklare sig.

Tæt ved Loanda var der netop død en stor høvding ved navn Matiamvo. Man fortalte om ham, at han gerne ville sælge en hel landsby for at få fat i noget, han ønskede. "Når han fik besøg af en slavehandler, bemægtigede han sig alle hans varer.; en fjorten dages tid senere plejede han at udsende en skare af sine folk, som måtte overfalde en eller anden anselig landsby; derpå lod han overhovedet dræbe og solgte indbyggerne for at betale alle varerne". (1.360)

Et andet sted hører han, hvordan mambariernes handel kan forvolde blodsudgydelse, "thi når en fattig familie bliver udset til offer, så må man skille sig af med de ældre medlemmer af den, da man antager, at disse muligvis senere kunne volde høvdingen fortræd ved besværgelser". (1.373)

De venlige portugisere i Loanda var tilbøjelige til at betragte ham som en engelsk agent; for hvad havde en missionær at gøre med længde- og breddeberegninger. (1.414)

Siden 1845 havde de engelske krydsere umuliggjort eksporten af slaver fra Loanda, så nu måtte man bruge dem selv. (1.429)

"Den omstændighed, at nye rigdomskilder ligesom af sig selv åbner sig, ser ud som en opfordring fra Forsynet til at opgive slavehandelen og begynde lovlig handel". (2.19)

På rejsen mod Mozambique havde Livingstone en overgang en portugisisk handelsrejsende som rejsefælle. Han havde lejede slaver til at transportere godset, og dem kunne han aldrig stole på; han måtte hver dag træffe foranstaltninger, for at de ikke skulle stjæle af varerne. "Det var en ynk at se det trættende liv, han måtte føre. Der var den sørst mulige forskel mellem hans folks og mine trofaste makololoers opførsel". (2.60)

Om den hvide races, også englændernes, medansvar for slavesituationen. "Nu forlanger vi forøget tilførsel af bomuld og sukker, imedens vi fordømmer de midler, som vore brødre i Amerika anvender for at opfylde vor begæring". - "Det er sørgeligt at se den ene del af racen give sig af med dette forfærdelige onde, mens den anden del ved forøget efterspørgsel efter slavearbejdets produkter bidrager til den uhyre uretfærdigheds vedvaren". - Bomuld og sukker kan med stor fordel produceres i Afrika, og Livingstone håber, at en vellykket produktion her vil overflødiggøre slaveriet i Amerika.

 


Sti: Opdagelsesrejserne: Sinbad ⇐ Slaveri ⇒ Revolver

Oversigt