Skikke

Begravelse

Buskmændenes begravelse er meldt i noten om dem.

Hos Qvendende i Londa. Der havde lige været en begravelse, "og jeg hørte nu, at den stærke og idelige trommen, som finder sted ved en sådan lejlighed, skal tjene til at dysse barimoerne, eller ånderne, i søvn. I hver landsby findes der en tromme, og vi hører den ofte gå fra solnedgang til morgenstund. De synes at betragte de afdøde som skadelige væsener, og jeg tror, at de nærer mere frygt end kærlighed til dem" (1.358).

Efter et dødsfald i det angolanske område: "Beboerne havde travlt med at tromme og skyde. Begravelsesskikkene er en blanding af lystighed og sorg og ligner for en del en ligvagt i Irland.Man kan ikke tænke sig noget mere hjerteskærende end deres dødssorg". - De søger at afvende de henfarne sjæles vrede.  (2.52f).

I Cabango (balondaerne): Begravelsen "tager omtrent fire dage; i hvilke der uafladeligt danses, hyles og leves højt. Om dagen bliver der skudt, om natten trommet, og alle slægtninge, som bærer de forunderligste hovedbeklædninger, holder ceremonierne gående alt efter den mængde øl og kød, som der vanker. --- Ved slige lejligheder udstilles en figur, som mest består af fjer og perler og synes at betragtes som et gudebillede" (2.69f).

Begravelse i Kawawas landsby: Trommer og klagesang. "En, som var sært udsmykket med en mængde fjer forlod de andre under dansen og klagesangen om morgenen, gik dybt ind i skoven og vendte først tilbage til gildet om aftenen; han skulle forestille en af barimoerne" (2.81).

Drenges og pigers oplæring

Drengene: Omskærelse (boguera) bruges af alle bechuana- og kafferstammer. Se note om Sekomi. Bogueraen fandt sted ca. hvert 5. år.

Pigerne: "Man kan se dem uden for byerne under en gammel kones opsigt blive øvet i at hente vand. I læretiden går de i en dragt, som består af reb, der er snoet af snore, hvorpå der afvekslende er trukket græskarkærner og rørstumper... De øves på den måde i at tåle anstrengelse og bære store krukker vand under anførsel  af den strenge, gamle heks. De har tit ar af gløder, som er blevet anbragt på armene af dem for at prøve deres evne til at udholde smerte (1.172).

Frisure

I Londa: "Qvendendes hårvækst var en god prøve på den rigere uldvækst, der udmærker negrene i Londa. Håret var skilt ad midt over panden og flettet i to tykke piske, som hang bag ved ørene lige ned til skuldrene. Baghåret var samlet i en stor knude, som lå ned i nakkehulen" (1.358).

/diverse/livingstone/billeder: scan0004.jpg(1.409)

 

/diverse/livingstone/billeder: scan0001.jpg/diverse/livingstone/billeder: scan0002.jpg(2.62-64)

/diverse/livingstone/billeder: scan0003.jpg

 

På tilbagevejen fra Loanda: "Indbyggerne her havde slankere skikkelse og lysere farve end nogen, vi hidtil havde truffet. Deres måde at sætte de store masser af uldhår på, som nåede dem ned til skuldrene, såvelsom deres hele ansigtsdannelse mindede mig atter om de gamle ægyptere".

På  rejsen mod øst undgik Livingstone at komme ind i bashukulompoernes domæne. (Bashukulompoerne sagdes at være den vildeste stamme deromkring). Men der kom besøg af en stamme, der satte deres hår på samme måde som dem. (billede) (2.177-178).

Nær Tete: "Mangfoldige af banyaierne har en lys farve som kaffe med fløde, og denne farve anses for en skønhed hele landet igennem. -- De trækker deres hår ud i tynde piske med basten af et vist træ, som de farver rød; mange af dem mindede mig derfor om de gamle ægyptere" (2.252).

Giftprøve

I Casanga: En mand anklagede sin svigerinde for at have forvoldt hans sygdom. Hun tilbød at rejse ud til floden Dua og lade sig underkaste giftprøven. Det forbød en portugisisk kaptajn, og derved blev hendes liv reddet. Giften er stærk. Hvis den anklagede har en så stærk mave, at han kaster giften op, så fornyes anklagen. Staklen får en ny dosis og dør (2.46).

Østafrika: "Da vi forlod Moninas landsby, ankom en heksedoktor, som var blevet hentet, og alle Moninas kvinder gik den morgen fastende ud på markerne. Der skulle de nødes til at drikke saften af en plante, som kaldes 'goho' og bruges til giftprøve. Denne ceremoni kaldes 'muavi' og udføres på følgende måde: Når en mand formoder, at hans koner har forhekset ham, henter han heksedoktoren, og alle konerne går ud i markerne og faster derude, mens hensedoktoren tillaver en drik af planten. De drikker alle deraf, og hver af dem løfter sin hånd mod himlen til forsikring om sin uskyldighed. De, som opkaster giften, anses for uskyldige, men de, på hvem den virker afførende, erklæres for skyldige og brændes levende. De uskyldige vender tilbage til deres hjem og slagter en hane som takoffer til deres skytsånder". - Det er kvinderne selv, der forlanger prøven, hvis de bliver beskyldt for noget.. - Den samme skik hersker hos barotser, bashubiaer og batokaer. "Barotserne f.eks. hælder medicinen i halsen på en hane eller en hund og dømmer den anklagede skyldig eller uskyldig, alt eftersom dyret purgerer eller vomerer" 2.248f).

Nymåne

Deres eneste hviledag er dagen efter nymåne; den dag går de ikke i marken. Hos de sorte stammer hinsides bechuana: De spejder ivrigt efter det første glimt af nyet, og når de bemærker det svage omrids af det, råber de 'Kua!' og fremsiger mange bønner. - Livingstones folk kunne råbe: 'Lad vore rejse med den hvide mand være heldig! Lad vore fjender omkomme og Nakes børn blive rige! Giv ham fuldt op af kød på rejsen!' (1.270).

Tlolo, overtrædelse (det unaturlige)

Det havde overrasket Livingstone, at han ikke på sine rejser havde mødt albinoer. I det sydlige havde han ellers mødt flere. Han kendte en kone, der havde født en albino; faderen ville, at hun skulle skille sig af med barnet; det ville hun ikke, så hun blev forstødt. Efter nogen tid dræbte hun alligevel barnet for at kunne komme tilbage sin sin mand. Når Livingstone ikke mødte albinoer på sine rejser, sluttede han, at de var blevet dræbt. Dværge er også meget sjældne. Den almindelige mangel på vanskabte personer skyldes, at de bliver taget af dage som spæde. I adskillige stammer dræbtes ethvert barn, som havde begået 'tlolo'. Et barn, som fik fortænderne i overmunden før end i undermunden, blev altid dræbt hos visse stammer. I nogle stammer skal altid den ene af tvillinger dræbes. Det samme sker med en stud, der slår med halen, når den ligger i stalden. På hjemrejsen fra Loanda, hvor de medførte en del høns; galede en hane før midnat, så blev den slået ihjel; den havde gjort sig skyldig i tlolo (2.200).

 


Sti: Racisme ⇐ Skikke

Oversigt