Sinbad

På sine opdagelsesrejser brugte Livingstone en stud som ridedyr. En hest var ikke nogen mulighed, når man skulle igennem områder, hvor man kunne møde tsetsefluen. Livingstones stud hed Sinbad.

På tilbagerejsen fra Loanda: "På disse snævre stier havde jeg lejlighed til at studere min studs, Sinbads, karakter. Den havde en blødere ryg end de andre, men et meget uregerligt sind.   ... når vi langsomt bevægede os henad den bugtede sti, gjorde den gerne et pludseligt sidespring. I stedet for tømme havde den en pind gennem næsebrusken og en snor bundet ved pinden; rykker man i denne, så løber den stærkere; trækker man til den ene side, så giver den efter med hovedet og snuden, men holder det andet øje fæstet til det forbudte sted og lader sig ikke holde derfra. --- Når Sinbad løb ind under en slyngplante, som hang så lavt ned over stien, at jeg ikke kunne bukke mig under den, blev jeg revet af og faldt lige på nakken, og den skulle aldrig lade en sådan lejlighed gå forbi uden at prøve at give mig et spark, som om jeg hverken besad eller fortjente dens kærlighed". (.388)

Noget senere var Livingstone som så ofte hårdt angrebet af feber. - "Den tykke luft hindrede mig i at se slyngplanterne så betids, at jeg kunne undgå dem. Pitsane, Mohorisi og jeg, som var de eneste ridende, blev derfor ofte hængende; og da det ikke er muligt at standse studene, når de har nogen udsigt til at få rytteren af, blev vi tit græsryttere. Dertil satte Sinbad af i strakt galop, tømmen sprang, og jeg faldt af lige på hovedet; med det samme gav den mig et spark på låret. Jeg befandt mig ikke værre efter denne rå behandling, men vil dog ikke anbefale den til andre som et godt middel mod feber!". (1.393)


Sti: Opdagelsesrejserne: Mambarierne ⇐ Sinbad ⇒ Slaveri

Oversigt