Modtagelighed

En høvding til Livingstone: "I hvide har ingen forestilling om, hvor fordærvede vi er; vi kender hinanden bedre end I; nogle stiller sig troende an for an indynde sig hos missionæren; andre bekender sig til kristendommen, fordi de godt kan lide det nye system, da det giver de fattige en ganske anden vigtighed, og ønsker, at det gamle system må gå til grunde; resten - et temmelig betydeligt antal - bekender sig til kristendommen, fordi de i virkeligheden er sande troende" (1.125).

I omtale af bakalaharierne: "Bakalaharierne ... har altid vist sig meget venskabelige imod os og lytter opmærksomt til al belæring, der gives dem på deres eget sprog. Det er imidlertid vanskeligt at give en europæer nogen forestilling om, hvor lidt lærdommen virker, thi ingen kan tænke sig det lave trin, hvortil deres åndelige evner er sunkne ved århundreders barbari og hårdt slid for livets fornødenheder".

Hvis man knæler eller vender sig om mod det usynlige væsen, bryder de i latter. Det kommer de over efter et par gudstjenester.  - En missionær forsøgte at synge for nogle bechuanere (der ikke selv har musik); tårerne trillede dem ned ad kinderne.

"Næsten alle deres tanker går ud på at skaffe livsfornødenheder til veje, og således er det gået denne race i mange menneskealdre. Spørges der nu, hvad virkning evangeliets prædiken i begyndelsen gør på sådanne mennesker, kan jeg ikke svare andet derpå, end at nogle længe efter har tilstået, at de fra den tid af i al hemmelighed havde begyndt at bede". - Vedvarende undervisning skal nok gøre sin virkning. (1.180-181)

Hos makololoerne: Når der under gudstjenesterne skal knæles til bøn, forsøger de kvinder, der har spædbørn med, også at gøre det; det forskrækker børnene, der giver sig til at skrige; kvinderne fniser indbyrdes og bryder ud i latter, når der er blevet sagt amen. - Hvis en kvinde opdager, at naboersken sidder på hendes kjole, giver hun hende et puf i siden med albuen, "Vil du se at tage dine pjalter til dig!", og så går skænderiet. Andre kvinder tysser på dem; mændene forbander dem i stilhed.

"Af sådanne kedsommeligheder oplever man  en mængde, og jeg skulle ikke have omtalt dem, når det ikke var fordi, man kun ved at tage de små ting i betragtning kan danne sig en nøjagtig forestilling om missionsarbejdets besvær (1.214-16).

I Secheke kom lange rækker af mænd, kvinder og børn vandrende fra de forskellige kvarterer i byen, hver afdeling under anførsel af sit overhoved. Antallet beløb sig ofte til fem-sekshundrede sjæle.- "Undertiden fremkom mine tilhørere med meget forstandige spørgsmål, til andre tider kunne de komme med den tåbeligste snak umiddelbart efter at have hørt på de højtideligste sandheder. Nogle begyndte hemmeligt at bede til Jesus straks, når de hørte om den hvide mands gud, uagtet de kun har liden forestilling om, hvad de gør, og Han, der som en fader forbarmer sig over sine børn, hører dem upåtvivleligt". - Andre vågner op om natten, husker, hvad der er blevet sagt, forfærdel og bestemmer sig til aldrig mere at høre på lærdommen. - I en lille by i det sydlige aflivede folk alle deres haner, fordi deres galen lød som "Kom til bøn". (1.270f).

I Naliele på tilbagevejen fra Loanda: "En stor forsamling hørte andægtigt på min prædiken. Nogle af dem ville sikkert mindes de bibragte forestillinger og bede til vor miskundelige Fader, som de aldrig ville have tænkt på, hvis dette besøg ikke havde været. Den venlighed og ærbødighed, som jeg stedse har mødt hos disse og mange andre stammer i det indre har ledet mig til at tro, at den, som anstrenger sig til bedste for dem,  aldrig vil blive slet behandlet. Hans lærdom vil måske støde på modstand, han selv ikke" (2.111f).

"Man må dog ikke tro, at jeg vil fremkalde den forestilling, at nogen af de talrige stammer higer efter undervisning; her er ikke den granskende ånd, som vi læser om i andre lande; de længes ikke efter evangeliet, thi de kender intet til det selv eller dets velsignelser; men der er intet til hinder for at undervise dem. Hvert overhoved vil være stolt over at have en hvid boende hos sig ..." (2.121).

En makololo: "Når vi hører tale om andre ting, så fastholder vi ordene; men når vi hører dig fortælle om vidunderligere ting, end vi nogensinde tilforn har hørt, så ved vi ikke, hvordan det er, men det løber bort fra vore hjerter" (2.126)

Høvding Semalembue: I anledning af det fredens ord, jeg talte, ytrede han stor glæde og sagde, "Nu skal jeg rigtig dyrke megen jord i håb om at spise og sove i fred". Alle de folk, vi hidtil har mødt, har med iver grebet tanken om at leve i fred som en rimelig virkning af evangeliet (2.189).

Mburumas landsby: Det lader til, at folk her i egnen har let ved at forstå, hvad der tales til dem om Gud; thi de hører til med stor opmærksomhed og fremkommer til gengæld med deres egne forestillinger om hedenfarne ånder. - Et godt sted til en missionsstation (2.206)


Sti: Missionær: Forskeren ⇐ Modtagelighed ⇒ Frøer m.m.

Oversigt