Missionssyn

Livingstone havde lige fra starten været modstander af at blive nede i Kaplandet, hvor der efter hans mening var rigeligt med missionærer. Han ville ud, hvor evangeliet endnu ikke havde lydt:

I Kaplandet konkurrerer mange kirkelige retninger om det samme begrænsede antal sjæle, der er der. De skulle hellere lade deres bestræbelser komme de millioner til gode, som lever uden for grænsen, i stedet for at blive ved med at finpudse kristendommen hos dem, der allerede har modtaget evangeliet. Vi selv er ikke mønsterkristne og skal heller ikke tænke på at gøre mønsterkristne ud af de unge. Vor egen forædling har også været et værk over århundreder. (1.133-136).

Livingstone ville betragte sig selv som sædemanden, der sår ordet, og forventede ikke, at han også skulle høste. Når ordet var sået, måtte det være op til Gud at lade det spire og vokse.

Og ordet, der skal såes, er først og fremmest budskabet om, at Guds søn er kommet ned fra himlen for at dø for os. " Når dette ikke interesserer dem, så vil det ikke lykkes med noget andet" (1.358).

Hos batokahøvdingen Monze. Et sundt sted, godt til en missionsstation. De vil gerne have en hvid mand boende hos sig og passe godt på ham. Ingen af dem længes efter undervisning i kristendom, for den har de ingen forestilling om. Men folket er ydmygede ved de plager, der er overgået dem, og deres tilstand lader gunstig for evangeliets modtagelse. - De vil være glade for en velgører (2.176).

Evangeliet som fredens budskab bliver ofte taget helt bogstaveligt; alle længes efter at kunne leve uden krig. Høvding Semalembue: "I anledning af det fredens ord, jeg talte, ytrede han stor glæde og sagde, "Nu skal jeg rigtig dyrke megen jord i håb om at spise og sove i fred". Alle de folk, vi hidtil har mødt, har med iver grebet tanken om at leve i fred som en rimelig virkning af evangeliet" (2.189).

Grunden til vanskeligheden ved at få de indfødte til at tage imod evangeliet fandt han især i deres hårde livsvilkår. Velgerninger kan være et virksommere middel end prædiken. Han mener, det er omsonst at prædike for tomme maver. "Evangeliets udsendelse til hedningene må derfor, hvis denne anskuelse er rigtig, udfordre langt mere, end man sædvanlig tænker sig ved en missionær, en mand, der går omkring med en bibel under armen. Handelens udbredelse må være genstand for særlig opmærksomhed, thi den formår hurtigere end noget andet middel at nedbryde de skranker, hedenskabet ligesom opfører omkring den enkelte, og bringe stammen til at fornemme, hvorledes den ene er afhængig af og har fordel af den anden". (1.33)

Livingstone bruger tit ord som "stakkels" om indfødte, som han ellers har respekt for. Han har medfølelse med dem på grund af deres hårde livsvilkår gennem generationer. De har fornedret dem. Det gælder om at forædle dem, som vi selv er blevet forædlet af kristendommen gennem så mange århundreder. Vi skal bringe dem civilisationen, og et godt middel hertil er handelen.

Opdagelsesrejserne, der skal åbne en vej for både missionærer og handlende, er første led i missionsarbejdet (2.304).

På det mindesmærke, der er rejst ved Victoria Falls, er skrevet hans valgsprog: Christianity, Civilisation, Commerce.



Note: Civilisation
Note: Handel
Sti: Opdagelsesrejserne ⇐ Missionssyn ⇒ Tro og viden

Oversigt