Matebelerne

En zulu- (eller kaffer-) stamme, hvis høvding på den tid var Mosilikatze. Havde hjemme i det vandrige østlige land.

De havde forfulgt bl.a. bechuanerne, der undslap dem ved at flygte ud i ørkenen. Her omkom matebelerne i hundredevis af tørst. Efter at bechuanerne var undsluppet matebelerne, tog de først med glæde mod boerne, men siden sagde de: "Mosilikatze var grum mod sine fjender og mild mod de overvundne; men boerne udryddede deres fjender og gjorde deres venner til slaver" (1.36).

Da høvdingen Sekomi og hans moder afslog at hjælpe Livingstone på vej mod Ngami-søen, skete det med denne begrundelse: "Matebelerne, vores dødsfjender, er nær ved søen; hvis de dræbte den hvide mand, ville hele hans nation kaste skylden på os" (1.36).

De var makololoernes dødsfjender, havde angrebet den flere gange, se 'Makololo'. Makololoerne havde ligefrem særlige landsbyer anbragt sådan, de kunne varsko de øvrige, hvis matebelerne var undervejs.

Inden Livingstone tog ud på sin rejse mod Loanda, havde han bedt sin svigerfar, Robert Moffat, om at sende nogle pakker til makololoernes land. Dem havde han sendt med nogle matebeler. Da matebelerne fra den sydlige bred råbte over til makololoerne om at sende en kano, så de kunne aflevere pakkerne, nægtede makololoerne at komme. De troede, det var en list for at spille dem forhekset medicin i hænde. Matebelerne efterlod så pakkerne på stranbredden. "Efter deres afrejse betænkte makololoerne sig, og efter at have taget mange varsler satte de over med frygt og bæven og førte pakkerne forsigtigt til en ø midt i strømmen. Her byggede en hytte over dem for at bevare dem mod vejrligets indvirken og lod dem ligge" (2.115).

Robert Moffat var faktisk ven med matebelerne og deres høvding Mosilikatse (George Seaver: David Livingstone: His Life and Letters).


Sti: Makololo: Matebelerne

Oversigt