Buskmænd og bakalaharier

I Kalahari ørken bor der to folk: buskmændene og bakalaharierne. Bakalaharierne er en bechuanastamme, som engang er blevet fordrevet hertil. De jager vildt ligesom buskmændene, men forsøger desuden at dyrke lidt jord og holde nogle husdyr. Buskmændene dyrker aldrig jorden; de er sande nomader; de følger vildtet. Begge stammer bidrager lige som meget som rovdyrene "til at indskrænke vildtets overhåndtagende formerelse". De to stammer har i generationer levet under de samme vilkår, "døjende samme tørst og nærende sig af samme føde gennem århundreder", og det tager Livingstone som et afgørende bevis på, at de lokale forhold ikke altid er tilstrækkelig forklaring på racernes forskellighed (1.58).

Buskmændene har i almindelighed tynde, senestærke lemmer og er i stand til at udholde betydelige anstrengelser og store savn. De er små, men ikke dværgagtige. "De individer, som man har bragt til Europa, er blevet udvalgt på grund af deres overordentlige grimhed", så europæerne må altså ikke generalisere udfra dem. Deres hår sidder i totter (ligesom hottentotternes), de er lyst gule i huden.

/diverse/livingstone/billeder: scan0005.jpgDe er storleverandører af de populære strudsefjer. De "må anvende al deres behændighed og krybe lange strækninger på maven for at træffe dem med et spyd" (1.179).  - Kvinderne samler rødder, bønner og andre frugter. Det er også dem, der skaffer vand. Det gør de på samme måde som bakalaharierne: "Når de behøver at hente vand, kommer kvindene bærende på deres vandkar, tyve til tredive stykker, i en sæk eller et net på ryggen; vandkarrene er ikke andet end tomme strudsæg med et hul så stort som en finger i den ene ende. Kvinderne binder en håndfuld græs på enden af et rør ... og stikker den ned i et hul, som de borer så dybt, som de kan række med armen; derpå stamper de det fugtige sand fast omkring røret. Nu stikker de enden af røret i munden og suger, indtil de har frembragt et lufttomt rum i græsdusken nedenunder; i dette samler vandet sig og stiger snart op i munden. En æggeskal stilles på jorden ved siden af røret nogle tommer lavere end den sugendes mund. Efterhånden som hun suger den ene mundfuld op efter den anden, lader hun vandet løbe ned ad et strå i hullet på ægget; det løber ikke igennem strået, men nedad det.

Bakalaharierne er frygtsomme; de har tynde arme og ben og store, fremstående maver på grund af den ufordøjelige kost. Folk fra de omkringboende bechuanastammer kan somme tider være grove og bruge vold over for dem og husere i deres landsbyer så meget, de lyster. Men hvis de samme folk møder buskmænd, "så hykler de straks den mest krybende høflighed.; de ved godt, at hvis de afslår deres begæring om tobak, så er disse ørkenens frie sønner ikke bange for at afgøre spørgsmålet om, hvem der skal have tobakken, ved hjælp af en forgiftet pil" (1.59).

I egnene nord for Kalahari, hvor der er vand og meget vildt, lever der en anden type buskmænd. De er velvoksne og ranke, og deres hud er meget mørkere. - "Varme forbundet med fugtighed synes at frembringe den mørkere farve", vurderer Livingstone.

Disse buskmænd spiser ikke geder, deres totemdyr. - Livngstone overværede en begravelse der. Det var tydeligt, at de betragtede den døde som endnu levende. De talte til ham og bad ham ikke blive vred over, at de selv ønskede at blive et stykke tid i verden endnu.

De jager mange elefanter. "På en elefantjagt prøves en mands mod allerbedst. Buskmændene passer deres snit i det øjeblik, elefanten har gjort et anfald og er ganske forpustet; de løber da til og støder den deres langbladede spyd i livet". (Her følger en noget snørklet argumentation for, at at civiliserede europæere trods alt er bedre elefantjægere end buskmændene) (1.189-190).

Deres løvejagt foregår på den måde, at de følger sporene af en løve, der lige har fået et godt måltid. De går frem så stille, at løven ikke bliver forstyrret i sin søvn. I en afstand af nogle ganske få fod skyder jægeren en forgiftet pil, og i samme øjeblik kaster hans kammerat en skindkappe over løvens hoved (1.195).



Note: Den engelske jæger
Sti: Opdagelsesrejserne: Profeter og spåmænd ⇐ Buskmænd og bakalaharier ⇒ Barotse

Oversigt