Barotse

Barotserne var nok de første, makololohøvdingen Sebituane optog i sin egen stamme. Han gjorde det efter at have lyttet til sin profet, der for det første havde advaret ham imod at søge ud mod vest, hvor han ville have mødt portugiserne med deres ildvåben, og for det andet rådet ham til at gøre barotserne til sin tilkommende stamme (1.100).

Barotserne bor i en meget frugtbar egn. "Her findes hunger ikke", siger de. Deres landsbyer er bygget på opkastede høje, som i regntiden er omgivet af vand. Kvæget må så rykke op i højdedragene, og der er fest, når det kan komme ned igen (1.247).

Deres hovedstad er Naliele (1.249).

På sin rejse for at besøge Sebituane blev Livingstone mødt af nogle fornemme makololoer, der bragte en flok barotser, der skulle hjælpe ham og hans selskab over floden. - "Det udførte de nok så net, idet de dukkede og svømmede om mellem studene, mere som krokodiller" (1.202).

Stammen har haft en bemærkelsesværdig høvding, Santuru. Det var ham, der lod opkaste varfter til landsbyerne. Han var en vældig jæger og gav sig meget af med at tæmme vilde dyr. Hans folk havde bragt ham alle de antiloper, de kunne fange, samt to unge flodheste. "Om dagen tumlede disse dyr sig i floden, men det skulle aldrig slå fejl, at de jo huskede at komme til Naliele for at få deres aftenfoder af mælk og mel".


Sti: Opdagelsesrejserne: Buskmænd og bakalaharier ⇐ Barotse ⇒ Batoka

Oversigt