Kunst!

I begyndelsen af juni 2017 blev der afsløret ny kunst i Mindeparken, Århus. Værket bestod i, at en del af Mindeparken, vejen og stranden var blevet oversprøjtet med akrylmaling i rødt og hvidt. De stærke protester blev i et af radioens debatprogrammer betegnet som "det sædvanlige småborgerlige fis". Det var en til lejligheden indkaldt kunstner, der kunne stille denne diagnose, og han var sikker i sin sag,for det var Direktøren for kunstmuseet Aros, der stod bag arrangementet.Hvornår lærte folk dog at forstå, at når sådan en kapacitet sagde god for værket, så var det naturligvis kunst - og ikke hærværk!

Mon ikke det var samme Direktør, der i en tidligere radioudsendelse lidenskabeligt argumenterede for, at den berygtede konservesdåse med menneskelige ekskrementer var stor kunst? Argumentet var, at dåsen jo havde skabt debat. Sporer man en vis uvidenhed om, hvordan kunst egentlig skal defineres???

Nuvel, da jeg alligevel skulle på pinsebesøg i Hegedal, tog jeg vejen om ad Århus for at se fænomenet. Jeg fik en snak med en rar ung mand, der var helt på linje med Direktøren. Han argumenterede med, at jeg jo stod og tog fotografier af værket, og blev egentlig ikke rystet over mit modargument, at det ville jeg måske også have gjort, hvis det drejede sig om et trafikuheld, - og ville det så dermed være kunst? Eller ville jeg blive kunstner, hvis jeg trak blank og pissede på værket.

/diverse/billeder: SAM_0308.JPGVar værket pænt? - Tjae!

Kunstneren (hun hedder Katharina Grosse) vil måske allerhelst, at man ser det lidt fra oven, fra en helikopter; for sådan har hun selv gengivet det på sin hjemmeside. Men det er jo ikke hver dag, man har en helikopter til rådighed.

 

/diverse/billeder: SAM_0309.JPG

Jo, man må gerne gå på værket.

 

/diverse/billeder: SAM_0311.JPG

 

/diverse/billeder: garden1.JPGHvad forestiller værket så? Det skal man nok ikke spørge om. Men hvad vil det udtrykke? Har man ikke lært, at billedkunst udtrykker det, der ikke kan siges med ord? Jo; men så må man lære om igen. Der var et skilt, der ret nøje foreskrev, hvilke følelser og tanker der burde opfylde en, når man oplevede værket:


Katharina Grosse

Uden titel / Untitled 2017

Med akrylsprayfarver skaber Grosse et vidtstrakt maleri i flere lag, som strækker sig over Strandvejen og den lavtliggende del af Mindeparken i Aarhus.  Hendes forestilling om det naturlige i form af et maleri får os til at genoverveje vores syn på haven som idealiseret natur. Når Katharina Grosse således udsætter en fri forståelse af maleriet for et ordnet hierarki af landskabs- og gadeforløb, får forstadsomgivelserne karakter af en kilde til ubegrænsede muligheder. Dette påvirker vores måde at anskue samfund og politik på, os selv og de andre.

(og så på engelsk:)

With sprayed acrylic colours, Grosse creates an expansive multi-layerd painting stretching across Strandvejen and the lower part of the city park Mindeparken in Aarhus. Her imagination of the natural in form of a painting leads us to rethink our views of the garden as idealised nature. By sending the fluid perception of painting through the ordered hierarchy of landscape and street dynamics, Grosse treats the suburban surroundings as a field of unlimited possibilities. It influences how we look at politics, at ourselves, you, them, it.

Tænk engang! Jeg bliver da helt flov. Sådanne tanker faldt mig overhovedet ikke ind, da jeg så og betrådte værket. Man må vel forsøge at være lydig mod Direktøren, der jo ved, hvad kunst er, og tænke hans tanker. Men det er nu svært. Jeg har aldrig tænkt på min have som idealiseret natur; den har været et sted, hvor man kunne dyrke jordbær og kartofler og æbler, og med en plæne, hvor man kunne spille krocket. Så jeg kan ikke rigtig komme til at genoverveje noget.

Og skal man følge den danske eller den engelske brugsanvisning? I den danske er det "en fri forståelse af maleriet", der udsættes for et "ordnet hierarki af landskabs- og gadeforløb". - I den engelske er det nærmest modsat. Men det er måske også ligemeget? Giver det ene mere mening end det andet?

Jeg kan nok bedst forstå den engelske version: "Grosse treats the suburban surroundings as a field of unlimited possibilities". - Jo, det er da rigtigt; hvis man kan behandle omgivelserne sådan, så er der ingen grænser for, hvad man kan udsætte dem for. Det har vi forresten altid vidst. Vi har også vidst, at det er nødvendigt at sætte grænser.

På sin egen hjemmeside har kunstneren forsynet sit værk med nogle ord: "Asphalt Air and Hair / End of Times: Beginning of Times. The Garden. The Future". Hvordan rimer det nu med ovenstående forklaringer? Har kunstneren undervejs opdaget, at hendes budskab var et andet end først tænkt?

Den rare, unge mand, jeg drøftede maleriet med, fandt en særlig kunstnerisk glæde ved at se, at nye planter var ved at spire frem gennem malingen. Det var for ham et budskab om, at naturen nok skal klare sig. Om det aspekt lige har været kunstneren bevidst, vides jo ikke. Men det har dog en glad pointe: En skønne dag vil maleriet være sporløst forsvundet.

NB: Datoen på billederne er ikke korrekt. Mit besøg i Mindeparken var den 3. juni 2017.



Note: Hvad er så kunst?
Sti: Håneretten ⇐ Mindeparken

Oversigt