Mit bedste foredrag

For nylig gav jeg mig til at rydde op i kasserne på loftet. Et af dem indeholdt en mængde foredrag. Dem kan der være mange af, når man har været højskoleforstander. Jeg smed dem væk. Alle undtagen eet. Det var et, der handlede om 5. Mosebog. Det var egentlig slet ikke noget foredrag, men en opgave, som jeg engang indleverede på Præstehøjskolen i Løgumkloster. Men da jeg siden blev inviteret til at holde foredrag i missionshuset i Esbjerg, brugte jeg denne opgave som grundlag for mit foredrag. Det var den 29. maj 1985. En af tilhørerne var en nytilkommen indremissionsk præst. Han måtte bede mig om en samtale efterfølgende. Og her gav han udtryk for sin bestyrtelse over, at jeg kunne sige noget sådant. Han mente vistnok, at jeg gav udtryk for vantro ved at behandle Bibelen på den måde. - Det kunne jeg nu ikke give ham ret i, og resultatet blev, at jeg aldrig mere blev inviteret i missionshuset, mens han var præst i byen.

Det havde været mig magtpåliggende at - så at sige - rehabilitere 5. Mosebog, der nok sædvanligvis betragtes som ren og skær lovprædiken. I min tid i Nigeria havde jeg erfaret, hvorledes evangelisterne (en slags frivillige reservepræster i landsbyerne) kunne plukke tilfældige steder ud af Det gamle Testamente og på det grundlag holde nogle stærkt lovorienterede prædikener. Derfor gav jeg dem en lærebog, der kunne hjælpe dem med at genfinde evangeliet i Det gamle Testamente. Det var det arbejde, jeg så senere, da jeg var tilbage i Danmark, rundede af med en gennemgang af 5. Mosebog, der fik titlen "5. Mosebog - en evangelisk bog".

Hovedsigtet var at vise, at kravet om lydighed helt naturligt går hånd i hånd med tilsigelsen af kærlighed, hos Moses så vel som hos Jesus.



Note: 5. Mosebog
Sti: Mit bedste foredrag ⇒ Hejs Dannebrog

Oversigt

Array ( [type] => 8 [message] => Undefined index: Adgang [file] => /customers/0/4/0/geltzer.dk/httpd.www/diverse/foredrag.php [line] => 88 )