Cuba om USA's terrorbekæmpelse

USA proklamerer nu retten til at dræbe hemmeligt i et hvilket som helst hjørne af verden og uden legale normer, uden dommere og endda uden beviser. Tidligere brugte USA et lignende privilegium til at myrde patriotiske ledere som f.eks. Patricio Lumumba i 1961 og organisere statskup og folkedrab.

Det cubanske presseagentur Prensa Latina har den 19. september 2001 offentliggjort nedenstående erklæring fra Cubas regering. Oversættelsen fra spansk er undertegnede ansvarlig for.

Johs. Lind


Endnu er ikke alt tabt

Den cubanske regerings erklæring 19. september
Under indtryk af det røre, der opstod i verden ved den sørgelige og brutale nyhed om terrorattentatet, som det nordamerikanske folk blev offer for den 11. september, ledsaget af frygtelige billeder af lidelse og smerte, har sind, der lader sig rive med at had og hovmod, begivet sig ud i det dystre hverv at genoplive gamle metoder og doktriner, som er roden til selve terrorismen og de alvorlige spændinger, der er opstået i verden idag.

I øjeblikke, hvor det eneste tilrådelige er den helhjertede og modige eftersøgning af definitive svar på terrorismen og andre tragedier i universel samdrægtighed, hører man rå ord, udtalt i vrede og hævngerrighed af ledere og indflydelsesrige politikere i USA, ord som ikke er blevet hørt siden tiden før Anden Verdenskrig.

Enhver ærlig person måtte have ret til at spørge sig selv, om det, man søger, virkelig er retfærdighed, eller om man søger at udnytte den smertelige og uhørte tragedie til at indføre metoder, forrettigheder og privilegier, som skal føre til, at verdens stærkeste stat kan tyrannisere alle jordens folkeslag uden nogen grænse eller restriktion.

Det anbefales åbenlyst af visse vigtige embedsmand at ophæve enhver restriktion i retten til at institutioner og funktionærer i USA kan myrde en hvilkensomhelst person, idet man indbefatter brugen af kriminelle og forbrydere af værste kaliber til det formål.

Sådanne forrettigheder blev udnyttet af regenter i USA til at fjerne patriotiske ledere som Patricio Lumumba i 1961, organisere statskup og folkedrab, der har kostet hundredtusinder af liv og millioner af personer, der blev tortureret, forsvandt eller blev elimineret på enhver tænkelig måde. Cuba har afsløret hundreder af attentatplaner mod sine ledere og har utrætteligt krævet straf over de ansvarlige og gerningsmændene til talløse terrorhandliger, som har kostet vort folk et stort antal ofre. Selve USA's senat har undersøgt og afsløret nogle af disse gerninger mod Cuba, hvor man anvendte forskellige midler, der ikke udelukkede nogen grotesk og afskyelig drabsmetode. En hel videnskab udviklede sig omkring sådanne forehavender.

Verden har ikke givet sin samdrægtige støtte til og heller ikke udtrykt sin mest helhjertede medfølelse med det ædle nordamerikanske folk, for at der på disse følelser skal udarbejdes doktriner, der kan overstrø planeten med kaos og blodsudgydelse. Lige så alvorligt som terrorismen, og det i en af dens mest afskyelige former, er det, at en stat proklamere retten til at dræbe hemmeligt i et hvilket som helst hjørne af verden og uden legale normer, dommere og endda uden beviser. En sådan politik ville udgøre en barbarisk og uciviliseret faktor, som ville bortrydde fra jorden alle de legale normer og grundsætninger, på hvilke freden og samlivet mellem nationer kunne bygges.

Midt i den panik og forvirring, som situationen har skabt, har de politiske ledere i de forskellige stater, til trods for den alvor, som indførelsen af disse metoder i den internationale politik ville betyde, med visse undtagelser ikke udtrykt eet eneste ord om fremkomsten af den fascistiske og terroristiske tendens, som sådanne metoder implicerer.

En af de første frugter har været hundreder af fremmefjendtlige og terroristiske handlinger mod personer af anden nationalitet og religion. Det nordamerikanske folk ville aldrig nogen side være meddelagtige i den brutale metode at myrde andre mennesker med koldt blod, bryde love, straffe uden bevis og nægte principperne om grundlæggende lighed og retfærdighed for at bekæmpe terrorismen, hvor afskyelig og skrupelløs den ellers måtte være.

Det er metoder, der ville føre planeten til jungleloven, besudle USA, ødelægge landets prestige og opflamme det had, der idag bevirker sådan smerte og sorg. Det nordamerikanske folk ønsker retfærdighed, ikke hævn!

Cuba gav fra første øjeblik udtryk for, at intet problem i den nuværende verden kunne løses med magt; at over for terrorismen var det nødvendigt at forme en bevidsthed og en universel enhed, der var i stand til at fjerne og gøre ende på denne og andre konflikter og tragedier, der ligefrem sætter menneskeslægtens overlevelse på spil.

Skønt krigstrommerne tordner med uvant styrke, som om de ubønhørligt fører til en blodig udgang, er ikke alt tabt endnu. Afganistans teologer, religiøse ledere for et folk, der traditionelt har kampånd og mod, er forsamlede for at træffe vigtige beslutninger. De har sagt, at de ikke vil modsætte sig, at retfærdighed sker fyldest, og at der anvendes passende metoder, hvis de, der er anklaget for gerningerne, og som bor i deres land, er skyldige. De har simpelthen bedt om beviser; de har bedt om garantier for upartiskhed og lighed i processen, noget som FN til fulde kan sikre med det internationale samfunds fulde støtte.

Hvis sådanne beviser eksisterer, sådan som lederne af den nordamerikanske regering kategorisk hævder, og man ikke forlanger af de religiøse ledere, at de skal tromle hen over de mest dybtliggende overbevisninger i deres tro, som de jo plejer at forsvare til døden, så kunne man finde et alternativ til krigen. De ville ikke ofre deres folk til ingen nytte, hvis det, som de moralsk uafviseligt beder om, tages i betragtning. Man ville spare floder af blod. Dette kunne være det første store skridt mod en verden uden terrorisme eller ustraffede forbrydelser: en sand forening af hele verden for fred og retfærdighed. Det nordamerikanske folk ville komme ud af situationen med en enorm prestige og respekt. Cuba ville uden tøven støtte en løsning af denne type. Men der er ikke et minut at spilde; der er meget kort tid tilbage. Uden denne elementære, enkle og mulige indsats ville krigen være uretfærdig.

Republikken Cubas Regering


Sti: Aktuelt ⇐ USAs terrorbekæmpelse ⇒ Pressemøde

Oversigt

Array ( [type] => 8 [message] => Undefined index: Adgang [file] => /customers/0/4/0/geltzer.dk/httpd.www/cuba/190901.php [line] => 215 )