Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden
(Dette dokument er senest blevet ændret: 16/6-2017)

 

Sessionsprotokoller 2. jy. rytterdistrikt

GRyt 3.3: Ægtreglement 1707

Repartition og ligning
Hvorledes rytterbønderne, så vidt velbr. hr. oberst Smittous regiments forrige ryttergods sig strækker, kan tilkomme at køre af deres iboende gårdes reducerede hartkorn, når de til kgl. maj.s tjeneste ansagt vorder, ifølge de gode herrer udi seneste Skanderborg vårsession deres den 10. marts 1707 på min indgivne memorials første post foresatte måde, samt det højlovlige generalcommis. derpå følgende approbation under den 21. marts næstefter betreffende herudi Skanderborg amt.
Herefter en liste over bønderne i hvert sogn/by, især Framlev herred. Hver bonde er angivet med navn, reduceret hartkorn, og ægtforpligtelse ("vogne"). Det er angivet, hvilke bønder der er lægdsmænd, og disse er fri for ægt.

GRyt 5.1: Sessionsprotokol 1686-94

ægt: 1689, fol 41a-b:
Højædle og velbårne herrer, Hans Kgl. Maj.s højtbetroede over Land- og Søetaten. At vi de højædle og velbmte herrer med disse linjer inkommoderer, forvolder for os udi sessionen indkommende klager af en del rytterbønder udi Koldinghus amt, der med de nyanverbede ryttere og disses verbere frem og tilbage daglig ankommer utåleligt bebyrdes med heste og vogn bem.te personer at fare, ja langt over deres evne, idet at såsnart ryttergodset og ellers hs Hans Kgl. Maj.s endnu beholdne gods slipper, da proprietærerne sig excuserer ikke uden sær kgl. eller det højlovl. generakommisariats ordre deslige ægte ved deres tjenere og bønder vil lade forrette, hvorfor amtsbetjentene moxen sig må undse vogne at give, ikke fordi det jo for det første er deres underdanige og højeste pligt både til kongens tjeneste og de højbydende herrers behagelige viljes fuldbyrd, mens når en kongens eller og til ægtehold udlagte bonde haver kørt 2-3 mil, ja længere, end hans heste de 4 vel kunne formå, og da endes og fortsætter (?) på proprietærgods hvilken ikke må køre, og verberne med de anverbede mandskab de vogne, de haver, ikke vil slippe, førend de andre bekommer, så forespørges hos de højædle herrer, om deslige og mangfoldige ægter, som dog er til kongens tjeneste, alene af kgl. maj.s og de til rytterhold udlagte bønder skal forrettes, eller og proprietærbønder dem må komme til hjælp. Hvorom vi vil vente de højædle herrers gode resolution for de, der iøvrigt er og forbl.  De højædle og velb. herrers tjenstvillige tjenere, 
Kronspec. K. Han (?), E.C.v.Bassen, T.Friis, H.Sc.Swack. 
Regimentskriveren hedder Blancksted. 

Løn til sognefogeder: 1690, fol. 51b-52a:
21: Jeg haver her sognefogederne de stymper(?) og strippes(?) daglig i een og anden måde og for deres umage intet nyder, hvorover de bliver nachlæssige, og mange sager bliver fordulgt, ja mange mænd dør og jeg ikke får det at vide førend langt efter tiden; jeg kan med ingen føje straffe dem, efterdi de intet nyder for deres tjeneste, og derover går kongen mangen daler bort, som jeg ikke kan få at vide, om de højædle herrer ikke holdt det for godt, man lod dem nyde noget for deres tjeneste, da havde man desto større ret over dem, om de noget forsveget og særdeles efterdi de meget er plaget med jagt og ellers udi andre måder.
Resolution: Vi holder det ikke ubilligt, at de nyder noget for deres tjeneste, og på det intet for des årsag Kongen skal afgå, så bevilges sognefogederne portionskornet af enhver sin portion årlig halvtredie skæpper byg og 3 skp. havre og det efterdags; derimod skal de forpligtet være, så snart nogen bonde ved døden afgår, eller andre sager forefalder, det straks at angive, såfremt de ikke vil straffes. 

1690, fol. 52: ulvejagt:
Bønderne her i amtet tilsiges altid på jagt med 4 dages proviant, der dog forordningen befaler rytterbønderne ikke længere må være udi, end de derved 3. dag kan være udi deres huse, og som jeg finder, at Brusk og Jerlev herreder altid mest medtages og derimod Elbo og Holmans herreder forskånes, ville jeg ydmygst bede, at de gode herrer ville behage at tale med hr. jægermester, at det ene herreds bønder ikke mere end det andet skulle bruges, mens alle som kongens bønder bære byrde med hinanden ....
Resolution: Herom vil vi videre tale med hr. jægermester Brockdorf, så snart han af ulvejagten hjemkommer, så bønderne ikke imod forordningen skal graveres.

GRyt 5.3: Sessionsprotokol 1700-1713

sognefogeders ægt: fol. 54, 1703:

Andkær bymænd klager over, at præstens medhjælpere er fri for ægter, så vel som alle sognefogederne, item at kyrassererne prætenderer hamptyder i stedet for hårtyder, desligeste at nogle ryttere haver lagt deres gærder øde, og de kan ingen gærdsel få igen, dem med at forbedre, begærer derfor derpå måtte ske megen forandring.
Resolution: Præstens medhjælpere bør ikke være fri for ægter, men lige med de andre bønder at gøre og udrede hvis forordnet er; med sognefogeder, som af amtmanden er ordineret, ske ingen forandring. Kyrassererne skal lade dem nøje med hårtyder efter rytterforordningen og ej derimod prætendere hamptyder; de ryttere, som haver lagt deres gærder øde, skal de påklagende navne give, da de behørig skal vorde afstraffet. Ellers skal overalt på landet det mest muligt i steden for gærder grøfter kastes på de steder, det kan lade sig gøre.

Proprietærbønders ægt, fol. 128b-129a, 1705:

Samtlige Vilstrup bymænd besværer sig over, at i juni da det Alsiske regiment marcherede af kvartererne, efter de havde kørt med bagage af regimentets havre til Balle, hvor de skulle haft afløsning efter den ordre de var tilsagt med, men som amtsforvalteren seign. Niels Hansen i Kolding dem igen skulle forskaffet andre vogne til Brand og ingen mødte, har derover fra bemeldte Balle og til Brand (Brande?) måttet køre med læsset, de på havde, som er 4 mil, hvorfor de søger og begærer, at amtsforvalteren, som skulle skaffet vognene ej fremkom, men de derunder måtte måtte lade med læssene at henføre, må blive tilholden at betale dem vognleje, som de eragter på 6 rigsdaler efter deres klages videre formelding.  Resolution: Regimentskriveren får at tage disse bønder i forsvar og hjælpe enhver til betaling hos amtsforvalteren, nemlig de 6 rigsdaler, hvilket ikke synes for meget, hvorimod han sin regres hos de forsømmelige proprietærbønder kan søge.

Ægt for rytter, fol. 226a-b (126a-b?), 1705:

26: Lars Hansen og Niels Knudsen af Stovstrup klager ved ...... memorial af en korporal af Livkompag(niet ved) navn Knoker med ved sig havende tvende fuldt munderede ryttere er forleden år, da hans Maj.s mønstrede ved Jelling, ved deres plove i marken kommen og der frataget et bæst og dermed redet til Stovstrup og ligeledes af Lars Hansens stald udtaget et andet bæst og dennem for en vogn spændt og med gevalt tvunget Niels Knudsens karl til at køre med dem, uagtet de foreviste dem en seddel, at de var ansagt andetsteds at køre. Og som de borte blev med vognen i 4 samfulde dage og ganske forkørte samme deres heste, søger de om nogen hjælp af sessionen til at erlange refusion og betaling for slig erlidte og i så måder tilføjede sk... og skade.  Resolution: Regimentskriveren får at forsyne sig med bevis for dette og søge korporalen for sin formastelse, så bønderne vinder fuldkommen satisfaktion. - Ryttersessionen i Kolding, den 1. juli 1705. L.E.Woyda, C. Hartman, Hans Pedersen.

Erklæring om regimentskriver Jens Duckes tilsyn med rytterhuse (og brug af sognefogeder i det arbejde), fol. 157a, 1706:

De 6 chefs neml. oberstløjtnant Kamps, hr. major Rabes, hr. ridtmester Peter Holst, hr. ridtmester Christoffer Otte von Grambous, hr. ridtmester Engelbretson og kaptajnløjtn.
Heinsohns herudi påberåbende attester ....... advarsler ved inquisitioner og ellers skriftlig om rytterhusenes opbyggelse, forbedrelse og vedligehold lydende således: Efter begæring attesteres herved, at Kongl. Maj.s regimentskriver Jens Ducke haver udi mit anfortrode compagni anvendt al mulig flid at få rytterhusene opbygget og i tilbørlig stand bragt både ved adskillige ergangne ordres og befalinger til sognefogderierne så vel som og ved sin egen og ful9.dmægtigers omrejsninger og holdende inquisition samt på åstederne til bonden gjorte forelæggelser og anbefaling, mens dog intet på en del steder har frugtet, som bøndernes vanartighed og ikke regimentskrivere er skyldig udi. Dateret 24. juli 1706.

GRyt 5.5:

26/9-1700:

Højædle, velbårne hr. amtmand von Woyda
så vel som og Hans Kongl. Maj.ts højbetroede Kongl. Kommissær Hartmand;

allerydmygeligst,

Jeg underskrevne fattige mand og rytterbonde haver mig højligen at beklage over min nabo Christen Berig, som mig afvigte 12. aug. ved aftentide på vilden mark overfaldt mig gamle, aldrende og skrøbelige mand med en tyrekølle, slog mig i mit hoved og ansigt blodig og blå, som af medfølgende tagen syn kan fornemmes, ihvorvel ikkun er snet det udvortes syn, mens det indvortes fornemmer jeg selv allermest. Thi over samme ilde medhandling haver jeg både mistet min rette hørelse og fulde forstand, og mere at beklage, da at forn. Berig mig fra min hest til jorden havde nedslagen, haver han ladet mig ligge som et dødt menneske og fra mig til en ande by hengangen. Havde da Gud ikke gjort min lykke så god, at min hyrdepige imidlertid fandt mig der belyggende på marken af hesten slagen, da tog hun hesten, red hjem til min søn, som siden om til mig og førte mig hjem udi stor regn og blæst om nattetider som et dødt menneske. Men som Christen Berigs venner og frænder fornam, at jeg så ilde var slagen og medhandlet, søgte de råd hos min svoger på forlig, at jeg Christen Berig, om jeg døde, skulle tilgive, tillige med andet mere, som de lod tilsammenskrive efter eget behag. Og så sandt som Gud lever, jeg ikke ved, hvordan det er, ondt eller godt, ret eller galt, ihvorvel mg samme tid blev frarøvet på marken, da Christen Berig mig slog, 1½ rdl., mit korn på marken opædt. Ingen restitution i nogen måder kan fornemmes igen at vorde erstattet. Langt mindre kongens bøder efter loven, for hulsår, blå og blodig som og stavhug, jordskub, kølleslag med andet mere, so loven derom gør forklaring. Men som sonefogeden Peder Boeller ikke endnu sig haver villet bekvemme enten at levere fra sig dt syn, som han tillige med Jep Clausen i Børup først på mig tog, eller dette forlig, som de haver tilsammen skrevet ikke efter hr. commissaries ordre haver villet efterleve, så årsages jeg til:
Eders Velbårenhed og hr. Commissari dette så korteligen som ymygeligen at andrage og tilkendegive sagens beskaffenhed, så vidt mig er bevidst, til den ende at forn. Christen Berig derfor udi alle måder vorder sat til rette. Hvorimod jeg som skyldigste lever og forbliver Eders velbårenheds pligtskyldigsts som ydmygeste tjener.

Peder Tuesen

Eritz. d. 26. 7tr. Anno 1700

Resolutionsprotokol 1713-1716, GRyt ?

fol. 191: Kjeld Jørgensen får fæste på den gård, som hans far, Jørgen Jepsen, Hjarup, hidtil har haft, 3-3-3-0.

fol 214: 1722, Gauerslund sogn: Peder Jørgensen Krag søger faderen Peder Jensen Krags (!) fradøde gård i fæste, 5-1-2-0, som Hans Madsen godv. oplader.

fol 238: Hjarup, Iver Sørensen, født i Hjarup, fæster et jordløst hus, 10 fag forfaldent hus, som Anders Sørensen hidtil har beboet. Han skal svare 24 sk. årligt til regimentkassen + en dags arbejde.

fol 244: 1722, Skærp sogn: Mads Nielsen Ulf født i Skærup sogn på ryttergodset søger husbondhold, 5-5-3-0. Før: Rasmus Jensen Damkjær.

fol 277: 1724, Hjarup sogn: Jens Pedersen skovfoged har bygget 9 fag hus på en ejendomsbonde Jens Andersens gård samt indhegnet et stykke af byens gadejord - begærer fæste.

fol 295: 1724, Hjarup sogn: Jens Jepsen, født i Hjarup sogn, søger fæste på sin faders gårdpart, nr. 14, 1-2-1-2 2/3.

fol 313: 1724?, Jens Sørensen, født i Vamdrup sogn, søger fæste på matr. 12, Hjarup, som Lars Poulsen er fradød, 4-0-3-1.

Fæsteprotokol 1700-17, GRyt 5.8

Alfabetisk register på efternavn i GRyt 5.9

fol 15: 1701, Peder Andersen, sognefoged, og Jens Jensen af Heiselballe (Hesselballe) fæster det hus ibm. kaldet Veinsbuf(?), som Niels Laursen skræder forhen har haft i fæste og brug mens nu for dennem godvilligt opladt; de svarer til tynge fra nytårsdag sidst forleden, og skal de være forpligtet til Michaelis førstkommende at reparere huset, så det kan stå dem ved syn upåanket både på bygning og gærder. Så skal de også ikke måtte indsætte nogen fremmed til inderste derudi imod loven(?) uden alene deres rytter, og skal nogen utilbørlig forhold af rytteren i huset ske, skal de, som står for fæstet og har sat ham derudi (?), dertil selv svare. Til indfæstning straks betale penge: 2 rdr.

1/5-1702, fol. 24, Bølling: Anders Iversen fra Vester Gesten tager husbondhold på salig Bertel Krags halve selvejergård i Bølling, 3 tdr. og nogle skæpper. Enken har skødet den til den, som ægter hendes datter.

28/9-1704: Steffen Jørgensen, sognefoged, Gårslev, lejer et boelshus, 1-0-1-0.

1705, fol. 53, Børup: Niels Pedersen, sidst tjenende hos hr. Just ..., ankommet med rigtigt pas m.m. - Får husboldhold på den selvejergård, han har købt af Jep Klausen, 4-2-3-2 (red. 3-4). Han skal gifte sig med hans datter, når hun bliver gammel nok. Jep Clausen er ikke så gammel, men ejerskiftet bevilges, fordi han ikke har en fri karl til hjælp.

5/6-1707, fol. 108,125,132: Lilballe, Hans Simonsen, dragon i Westes kompagni, får husbondhold på Jens Jepsens selvejergård, som han har købt, 8-1-0-0, reduceret:  7-5-0-0.

1708, fol. 124, Verst: Rasmus Hansen, som allerede har den ene halve gård i fæste, får fæste på den anden halvdel efter Iver Jensen (formedelst kvægs og bæsters frafald), 2-1-0-0, får at gården kan blive samlet.

1710, fol. 175, Nørre Vilstrup: Hans Nielsen fæster gård efter Jonn Bertelsen, 5-1-1-0.
Han skal sætte den i forsvarlig stand. Gifter sig med Jonn Bertelsens søsterdatter.

1710, fol. 107, Viuf: Jens Andersen, dragon af livkompagniet søger hosbondhold på Peder Koeds selvejergård, 7-4-0-0 (red. 7 tdr.), som han har købt.

1710, fol. 165, Vinding: Peder Nielsen, barnefødt sammesteds, får fæste på sin far Niels Pedersens fæstegård, 6-3-0-2 (alderdom). - På fol. 176 nævnes Peder Nielsen med et "dito", der reelt henviser til Egtved.

1711, fol. 1711, Børkop: Peder Madsen Hvid får fæste efter sin fader Mads Hvid formedelst tilslagen skrøbelighed, 3-0-2-1 (red. 2-5-0-0).

GRyt 5.16:

Sognefogeders indberetning om lejermål begået i 1714-15

Som hr. regimentskriver Rasks fuldmægtig hr. Knud Andersen i Kolding vores sandfærdige attest har været begærende anlangende hvis lejermål som udi efterfølgende sogne er begået således, for Ao. 1714 og 1715

1. Hjarup sogn:
Sognefogeden Jens Snogdall beretter så vidt for 1714 og 1715 er ej nogen lejermål udi hans fogderi begået.

2. Skanderup sogn:
Sognefogeden Jep Iversen ansagde for 1714 og 1715 ej noget lejermål i fornævnte sogn at være begangen.

3. Anst sogn:
Sognefogeden Iver Christensen angav, at Maren Smedekone i Glibstrup sidstleden sommer med Hans Pedersen ibidem lejermål haver begået.

4: Lejrskov sogn:
Sognefogeden Jep Faarkrog tilstod for 1714 og 1715 ej nogen lejermål at være begået i bemeldte hans fogderi og ej heller sligt af sognepræsten er ham tilkendegivet.

5: Gesten sogn:
Anders Andersen berettet,at så vidt for 1717 og 1715 var ej nogen lejermål udi bemeldte sogn begået.

Dette således udi sandhed og os undertegnede ej anderledes at være bevidst, hvilket testeres. - Kolding den 2. december 1715, Jes Christen Snogdal, Jep Iversen, Iver I.C.S. Christensens navn, Jep Forkrog, Anders Andersen.

GRyt 9.2: Sessionsprotokol

Jeg havde ønsket at finde resolution på Taulov-bøndernes klage af 9/10-1731 over selvgjort sognefoged m.m. - Men den synes ikke at være i protokollen. Fandt dernæst tilfældigt:
fol 213: Viuf sogn, Jens Andersen, ryttergård nr. 3 i krigsjordebogben, 7-4-0-0. Jens Andersen har haft ildsvåde på en del af sin ejendom, svarende til 2 tdr. (i Fredsted?).
Tingsvidne v. Koldinghus birketing 9/10-1731. Søger bygningshjælp. Resolutionen bevilger frihed for de 2 tdr. for portionspenge i 3 år = 24 rdr.

GRyt 9.13: Memorialer til ryttersessionen

9/10 1731: Klage over sognefoged

Ydmygest nødes vi arme rytterbønder for den højespektive Session at andrage, hvorledes vi i de højeste måder bliver besværede med urigtigt pålæg af vores selvgjorte sognefoged Jens Poulsen af Nebel, idet han adskillige gange byder og beordrer efter eget gode tykke, som han lyster, og undertiden holder nogle fri, hvem ham selv lyster, så derover rejses adskillige disputter og klammeri i fogderiet og den gunstige øvrighed med klagen og overlaab tit og ofte vorder aggraverede, foruden siden sal. Hans Jensens død holdes hans enkes gård fri, og derforuden er selv fri for ægter og arbejde, s vi andre må travalliere og de begge er fri med flere, hvem de vil have befriet. Ligeledes går det meget urigtigt til udi Børup fogderi, idet Niels Pedersen er selv fri, og derforuden holder en af de bedste gårde af Børup fri. Ydmygest derfor er vi begærende, at begge fogderier måtte under eet indlemmes, og af en suffisant dygtig mand over det hele sogn administreres; thi da er der ikke så mange tdr. hartkorn fra ægter og arbejde exciperede, hvilket kunne over det hele sogn give stor lindring og i det øvrige gå rigtigere til i det hele sogn.

Dersom nu vores  begæring af den højrespektive session gunstigst måtte accepteres og vores valg(?) efter vores ringe forstand måtte gælde, da så vi gerne, ar den højrespektive session gunstigst ville beordre Frederik Christian Gredahl(?) på Søholmgård, som uden nogen exception på frie gårder fogderiets bestillinger over det hele sogn forvalter, således at Hans Maj.ts rytterbønder fra sådan urigtig bodderi kan være forskånede og den gunstige øvrighed fra overlaab og klagen kan vorde libererede; thi vi tvivler ikke på, manden jo s villig til samme embede sig skal lade bekvemme, som han foruden dette dertil nok er capabel, dersom de studsdal mænd, so derforuden ikke gøre omgangsægter, m til hans boyere vorde ordinerede. Vi forhåber, den højgunstige session nådigt befalder denne vores retmæssige forlangende, og vi med allerstørste respekt er og bliver.

(Underskrevet af 16 bønder fra Taulov sogn, byerne Tårup, Skærbæk, Børup, Gudsø og Nebel).

19/11 1743: Forespørgsel fra sognefoged Jørgen Nielsen Bang:

Deres Excellence,
Høj- og Velbårne,
Højædle og Velbårne,
Højædle og Velbyrdige
samtlige Deputerede Høje Herrer i ryttersessionen.

Jeg underskrevne er højligen forårsaget at andrage for de høje herrer, hvorledes jeg som sognefoged i Ullerup sogn ved sidste durchmarch efter den til mig fra hr. regimenskriver, velædle Nicolay Hansens ginvne ordre haver inddelt og lagt de tvgende compagnier af højædle og velbårne hr. oberst Rouchs regiment på en nat på een nat og samme tid til Kabelgården (Kobbelgården), som beboes af Schene, en prorprietærbonde, der står for 4 tdr. hartkorn, hanlagt al advenant 12 mand med deres heste, hvoraf han skikket mig de seks heste tilbage. Igen jeg måtte se til, hvor jeg selv kunne få hus og stald for dem. Beder derfor underdanigst Deres Execllence og Høje herrer nådigst ville behage at meddele mig ordre, hvorledes jeg dermed mig en anden tid i slig tilfælde skal forholde, om proprietærbønderne ikke br lige ved andre rytterbønder i sognet tage à proportion med indkvarteringen, og om denne ikke bør anses, fordi han ej ville modtage hans anpart. I håb af en nådig resolution forbliver jeg i dybeste underdanighed,

Deres etc.
Jørgen Nielsen Bang
Stoustrup, d. 19. november 1743

Resolution:

Sognefogeden skal ved forefaldende indkvartering anvise indmeldte Kobbelgård, hvad beboeren lige med andre i sognet er skyldig at modtage. Og skulle sessionen ej vente, at de, ham herefter påvises, lader sig afvise. Thi hvis sligt sker, er andre befriet for at modtage dem. - Ryttersessionen udi Kolding den. 21. november 1743.
(4 underskrifter).

GRyt 9.14: Breve fra rentekammeret

2/1-1740. No. 7:

Kongel. Maj.ts regimentskriver.

Om den imellem amtmanden hr. greve Øertz og hammen værende tvistighed angående sognefogedernes antagelse i det Koldingske distrikt, hvorover hans erklæring under 18. november 1739 her til Kammeret er indkommen, haver Hans Kongl. Maj. den 24. dec. næstefter allernådigst behaget at resolvere således:

Vi ville allernådigst, at det med at antage sognefogeder udi Koldinghus Amt skal forholdes, ligesom det sker udi de andre rytterdistrikter, s at regimentskriveren dennem antager og beskikker uden derpå at søge confirmation af amtmanden; alene når sådan forandring forefalder, bør det dog amtmanden tilkendegives.

Thi bliver højstbemeldte Hans Kongl. Maj.ts allernådigste resolution hannem herved til allerunderdanigste efterretning forstændiget.

Forblivende hans velvilligste (underskrifter)

Rentekammeret, den 2. januar 1740,
til regimentskriver Nicolay Hansen.

GRyt 9.55:  Forsk. vedr.  ægter og indkvartering 1721-44:

28/4-1721: Brev fra reg.skr. til sognefoged  Niels Pedersen i Børup, at han skal tilsige 5 vogne hver af 4 heste bespændt samt 3 par forspand.

30/4-1722: Brev fra A. Simonsen i Haderslev til reg.skr. i Kolding. Udskrift: Sognefogeden i ..Arrystyld.. (Vonsild?) skikke dette med til Kolding.

14/2-1728: Sognefogeden  Thomas Svendsen i Hjarup haver at tilsige en slæde bespændt med .... heste, som skal gøre kørsel herfra til Haderslev i morgen ved dagens anbrud og det foruden forsømmelse. - Ivan Jessen.

10/1-1731: Fra Anders Kasbjerg til sgf.  Steffen Jørgensen i Gårslev. Hele fogderiet skal stille 34 vogne, hver vogn med sig tagende 3 sæder hver til een tønde (?). -
Sognefogedens påskrift forneden: "Denne ordre for samtl. Gårslev sognemænd forkyndt d. 4/2-1731" (Jeg har nok skrevet forkert dato et af stederne). Underskriften viser, at han ikke selv kan  skrive.

12/3-1739: Udskrift på et brev til reg.skr.: Sognefoged  Iver Jensen i St. Anst bedes brevet ved videre bud uden nogen tidsspilde at lade befordre til Kolding, fra Sønderholm afgået d. 12/3-1739.

15/2-1739: Sgf. udi Pjedsted  Rasmus Møller haver idag forskaffet en med 2 heste bespændt bondevogn til højædle og velbårne hr. oberst von Fineckes bagages befordring til Vejle.

18/4-1739: Specifikation på .. befordr. til Numsens regiment ved durchmarchen til Holsten, .... af  proprietærgodset fra Fredericia til næste nataager(?), sgf.  Hans Nielsens fogderi, sgf.  Hans Lauridsens fogderi, sgf.  Niels Thomsens(?) fogderi.

7/5-1739: i et læg med forsk. breve er et brev forneden påskrevet: "Er udstedt ordre d. 4. juni til sognefogederne om  lægdspengene at indkræve og betale".
31/7-1739: Til Reg.skr. Nikolai Hansen fra J. Bachmag, Sønderskov. Da de for mig af Vamdrup sogn bestilte forspændsheste udi Anst ikke mødte mere som eet par, og jeg for at komme hjem måtte overtale 2 af de Lejrskov mænd at befordre mig herhid med løfte om, at de i steden for kun een for 2 ægter skulle afskrives, altså beder jeg tjenstlig, at højtærede ven ville have den godhed samme mænd for obenmeldte 2  ægter at kvittere ... Mændenes navne er anført, begge af Lejrskov.

20/3-1743: brev fra Oertzen til sgf. i Hejselballe: ... anbefales at tilsige af fogderiet 3 par forspandsheste og en med 2 heste bespændt bondevogn, som i morgen så tidligt som dag skal møde her hos mig udi Starup præstegård for at befordre mig til Colding, hvorudi ingen forsømmelse må tages under vedbørlig straf. Starup præstegård, Oertzen. / Dito af Starup fogderi.

3/7-1744: Sgf. i Børup har at anvise de til afhentning af hø i Snoghøj og havre i Fredericia magazin fornødne vogne.

12/2-1744:  Ulvejagt; vogne tilsiges til skytternes befordring.

---

Brevene nævner hyppigt sognefogeder og fogderier, men kun sjældent nævnes navne.

GRyt 9.60: Afskrivningsbøger 1719-24 

Indeholder alle distriktets rytterbønder med angivelse af hartkorn og med kvittering for betalt skat (månedpenge m.m.)

 

Oversigten

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk