Oversigten
Forsiden

 

B6C 137: Politisager 1686-1707

19/8 1699: ligsynsrapport fra sgf. Erik Kristensen i Seest, egen underskrift.

Brejning, d. 18/6 1698: klage over en rytter, der har slået en mand i hovedet med en stor lysestage, så at der fremkom 4 store huller m.m. Han blev forbundet i nærværelse af sgf. Peder Ravn

12/1 1699: ordre fra amtmandens fuldm. til sgf. i Vester Nebel, Laurids Larsen om om ligsyn. Laurids Larsens rapport med egen hånd.
Højen, d. 20/12 1699: en piges øje beskadiget. Ordre til sgf. Henrik Madsen at syne det.

St. Anst, d. 1/6 1699: Kristen Iversen ansøger om at blive afskediget som sgf. Højædle og velbårne og nådgunstige Hr. Amtmand, den gode Gud opholde og bevare eders velbyrdighed længe og vel fra alt det, som af Deres Velbyrdighed .... kan være(?) for Kristi skyld alene(?). Gunstige og velbårne hr. amtmand, eftersom jeg gamle mand har over(?) 38 år været sognefoged her udi Anst sogn og nu formedelst alderdom og svaghed tilslås mig, at jeg det ikke længere kan forestå eller forrette begærende ydmygeligen af ædle og velbårne nådgunstige hr. amtmand ville være mig gamle mand så gunstig og indsætte en anden i mit sted, der i byen, at jeg kunne blive det entlediget, såsom jeg ikke tjener længere dertil formedelst min alderdom og svaghed, tvivlende ikke men ventende, ædle og velbårne hr. amtmands gode og milde svar herpå, hvilke den gode Gud rigeligen vil belønne, vil høje ædle og velbårne, nådgunstige hr. amtmand, ............... ...... den gode Gud til sjæl og liv troligen(?) befalet haver. Forblivende velbårne hr. amtmands aller underdanigste tjener stedse, Store Andst, d. 1. juni anno 1699, Christen Iffuersen, .... hånd.

17/1 1700: Peder Andersen, Hesselballe ansøger om at blive fritaget for sgf-hvervet. Skriver selv (under).
Højædle og velbårne gunstige hr. Amtmand. Jeg underskrevne Peder Andersen udi Heiselballe understår mig for gunstige hr. amtmand at andrage, hvorledes jeg af øvrigheden er udvalgt til at være sognefoged udi Hejselballe, Boerlev og Aagaard i Starup sogn. Hvilken jeg også udi nogle års tider har forestået, men som jeg nogle gange har gjort ansøgning hos øvrigheden, at jeg det måtte vorde entlediget, og ikke endnu er sket, da beder jeg endnu på det ydmygeste, at gunstige hr. amtmand ville have mig derfor forskånet, såsom jeg befinder undertiden min egen gerning derover bliver forsømt, hvorudover jeg snart måtte komme til agters både udi en og anden måder. Tilmed da findes de her i sognet, som er både ældre og klogere end jeg, som kan påtage sig samme fogderi. Herpå er jeg velb. herres milde svar forventende. Og vil så have ham udi den guddommelige protektion troligen befalet. Og jeg forbliver, gunstige herres ydmygst som skyldigst, tjener. Datum Heiselballe, d. 17. januar anno 1700 Peder Andersen.

18/10 1704: I Viuf sogn er to tvillinger døde. Sognefogedens enke skal tilsige to mænd til syn.

4/4 1704: ligsyn ved sgf. Thyge Jensen i Herslev.

19/12 1704: Kaution for en anklaget i Taulov, Nebel. Sgf. Hans Jensen har underskrevet som vitterlighedsvidne.

25/1 1705: "fogeden" Niels Jepsen i Strandhuse beordres til ligsyn. Kan skrive.
24/1 1705: indberetning fra samme om drukningen.

25/6 1705: ligsyn i Seest efter sognefogedens tilsigelse.

4/3 1706: Om ligsyn v. sgf. Steffen Jørgensen i Gårslev. Hans rapport af 3/3 vedlagt. Han kan ikke skrive.

19/3 1707: et uægte barn er dødt i Hjarup. Markus Nissen i Bønstrup beordres til ligsyn. Kaldes ikke sgf.

(fortsat, Viborg, d. 25/9-87)
22/3 1707: ligsyn v. Markus Nissen, Bønstrup, Øster Vamdrup. Kaldes ej sgf. (+18/1-07)

7/11-1707: Jens Simonsen af Egholt (Lejrskov sogn) har begæret 2 mænd til syn på overfald. Kaldes ej sgf.

B6C 138: Politi- og justitssager 1708-35

15/9-1708 syn på en død hyrdedreng i Vorbasse sogn. - 11/9-1708 brev fra en herredsfoged(?) til herredsf. for Anst, Jerlev og Slavs herreder, Bertram Pedersen, at en 9-årig hyrdedreng er død hos rytterbonden Hans Jørgensen i Risbøl, Vorbasse sogn. .. "så har jeg denne dato tilskrevet sognefogeden Christen Kjeldsen, boende i Kragelund, at han tillige med fornævnte Hans Jørgensen straks skulle forføje sig til eder og give det til kende ..."

Vilstrup, d. 23/3-1709: Efter amtmandens ordre har vi været hos byfogeden udi Fredericia, og havar han tillade sognefogeden Mads Iversen i Vilstrup at til sig tage 4 uvildige mænd ..." for at syne et lig. Mads Iversen kan ikke skrive.

Taulov, d. 28/1-1710: Ligsynserklæring fra Hans Jensen i Taulov Nebel efter byfogedens ordre:
Brev af 27/1-1710: "Sognefogeden Hans Jensen i Taulov Nebel tager straxen med sig 4 uvildige mænd og således tillige med dem" ... syner dødt drengebarn.

1711 nogle papirer om et løsagtigt kvindfolk, der vistnok er slået i hjel af den mand, hun samlever med. - 7/6-1711 ligsynsrapprot ved en Christen Christensen, der ikke kalder sig sognefoged.

10/1-1711: ligsynsrapport v. sgf. Steffen Jørgensen om dødt kvindfolk i Gårslev. Han kan ikke skrive.

Viuf, d. 20/4-1713: rapport om ligsyn v. drukning fra Jens Andersen, Viuf.

21/7-1714 klage til amtmand Woyda over, at Søren Hacksen har bemægtiget sig en enrulleret karl. Sognefogeden havde kaldt ham ud fra et bryllup.

1716: Jens Andersen af Viuf har begæret to mand til ligsyn

5/5-1716: klage fra en enke Kirsten Pedersdatter (Gauerslund sg.) over aftægten, enke efter Tommas Bertelsen.
22/9-1716: Klage fra Jens Andersen, Viuf, over den vold, som udøves af vagten fra straffehuset mod gærder, som de med staver og alt opbryder og til samme straffehus hendrager og opbrænder.

23/6-1716: klage fra Bertel Hansen, Andkær, med sandhedsattest fra Morten Dahl og Mogens Sørensen
11/2-1716: Jens Andersen, Viuf, anmelder overfald nytårsaften ml. Kolding og Dalby mølle.

22/7-1716: Vamdrup anmoder om ny sgf. i stedet for afdøde Markus Nissen, Bønstrup - samt at to gårde herefter deltager i ægtbyrden.

3/1-1716: Jens Andersen, Viuf, igen om overfaldet.
1720: Højesteretsdom på sag anlagt af Jens Andersen for overfald på Kolding bys mark 31/12-1715, - ctr. Oluf Mortensen, Vomark, Hans Hensen Muus i Muushuset og Claus Kroyer. Herredsfgd. for Tyrstrup herred, Christian Rosbach har vist ikke behandlet sagen ordentligt
1720: stor retssag mod rytterbonde og priviligeret kastrator (=hesteskærer) Peder Mortensen Orloff af Høllund i Jylland. - Brev på tysk fra mester Bernt Koster, der tidligere var kastrator. Denne har bønderne været tilfreds med, ingen skade på deres heste; derimod mange skadede heste under Orloff. - Første vidne er sognefoged Oluf Hansen, Aller(?), sgf. i alle 31 år (?).

1733: Extrakt af breve på session:
Gauerslund sogn: løjtnant Peder Lange og bymændene, om leje
Nr. 11, Håstrup, Smidstrup sogn: brev fra sgf. Peder Knudsen
Nr. 12, Lejrskov sogn: sgf. Jakob Bertramsen har indberettet en ung mand Paaske Andersen, der har skulket fra høstarbejde.

1734, 9/1 brev fra ejeren af Hvilsbjerggård (det må være senere justitsråd Mich. Johs. Mule, der fik gården i 1733) om forskelligt, bl. en klage fra reg.skr. Hacksen. Her nævnes sognefoged Morten Dahl, der sammen med en anden har afgivet egenhændig erklæring.

1734, 23/10: På klage af Grindstedpræsten om løsgængere befales sognefogederne at inkvirere hos sognemændene for pas.

B6C 138: Politi og justits 1708-35, indk. breve

1716, brev fra Vamdrup sogn:
Højædle og velbårne greve hr. etatsråd og højbydende hr. amtmand, Som Markus Nissen, nu sal., er død og begraven, der forhen har været sognefoged udi Vamdrup sogn, så bede vi underdanigst en anden god, ærlig mand i hans sted til sognefoged måtte dertil beskikkes, at det ikke som hidindtil sket er, skulle gå urigtigt til, og klage derover forårsages, og at Vamdrupgård og den sal. mands gård i Bønstrup deres beboere, som hidtil har været fri for ægt og andre kørsler, måtte anbefales efterdags at gøre deres ægter og andet lige med vi andre i sognet. Herpå forventes i dybeste ydmyghed velbårne hr. etatsråds nådgunstige bønhøring, og forbliver, velbårne hr. etatsråd og amtmands allerydmygste ringe tjenere, på samtlige sognemænds vegne, Vamdrup sogn, d. 22. juli ao. 1716, Niels Ratbøl, Christen Nielsen, Laurids Nielsen, Peder PPS Pedersen (de 4 første med egen underskrift, men selve brevet af anden håndskrift)

B6C 139: Politisager 1736-88

1736 31/7: Søren Hacksen til amtmanden om bortløben soldat
Højædle og velbårne, meget højtærede hr. etatsråd og amtmand.
Som landsoldaten Johan Just, der ej aleneste var fæstet af Iver Jepsen udi Skanderup til nu forestående Mikaeli, men endvidere fæstet påny et år omkring fra Mikaeli 1736 til Mikaeli 1737, for en 4 ugers tid siden efter Iver Jepsens indberetning til mig ham uafvidende bortrømt af hans tjeneste, og igen antagen udi tjeneste af Peder Andersen udi Ravnholt. Da Iver Jepsen sådant havde fået opspurgt, hvor soldaten var landet, søger Iver Jepsen, som har en stor avling at forestå, mig på hånden (?), at jeg endelig ville assistere ham til at nyde slig hans bortløbne karl tilbage iogen, som og skete, idet at jeg stillede ordre til sognefogeden Ole Andersen i Vester Gesten, at bem.te Peder Andersen af Ravnholt skulle møde her med den udi tjeneste hos sig antagne landsoldat Johan Just, hvorpå Peder Andersen endelig indkommer, men ikke bringer karlen med sig, under det foregivende, at han ikke ville følge med, samt og at han opholdt sig mere hos Niels Nissen udi Verst end hos ham, som dog var sandt, hvorpå jeg så expederede men ham en lugt (lukket?) seddel til sognefogeden Hans Rasmussen , at han straks skulle tage 2 mænd til sig og inkvirere, om bem.te Johan Just, hvor de fandt ham, og bringe ham her ind; og blev bem.te Peder Andersen udtrykkelig befalet af mig, at siden hans vej faldt igennem Verst, så skulle han aflevere samme seddel til sognefogeden udi Verst, før end han gik hjem til Ravnholt, som han og belovede; siden jeg straks sluttede, at Peder Andersen og soldaten var enige om udeblivelsen, men dette uagtet, går dog Peder Andersen lige hjem først og giver karlen rapport om alt dette, og kommer ham til at gå af vejen, som jeg skal bevise, ja, og at Peder Andersens pige har fulgt karlen ud på vejen, før end hun gik tilbage med sedlen til sognefogeden udi Verst. Da jeg nu slig utroskab og skælmestykke havde fornummet, sog sognefogeden udi Verst mig indberettede, gav jeg atter igen ordre til sognefogeden udi Vester Gesten, at han skulle eftersætte bemeldte landsoldat og skaffe mig ham her ind tillige med Peder Andersen, som skete sidste lørdag, og tage sin egen vogn at føre dem herind på, som Peder Andersen skulle betale, kommer endeligen Peder Andersen alene her til mig igår, som jeg da lod opsætte i portstuen, indtil sagen som meldt kunne vorde hr. etatsråd forestillet, og kom så sognefogeden Ole Andersen af Vester Gesten og berettede, at karlen ej var at finde, men havde udspurgt, at han skulle være gået til Haderslev, hvor hans kone er amme, og ellers berettede bem.te Ole Andersen mig, at han kunne bevise denne arresterede Peder Andersen over, at han havde kommet landsoldaten til at gå bort, og han indeholdt sognefogedens ordre af Verst, indtil at karlen alt var borte. Jeg indstiller derfor til Deres Velbårenhed, om denne selvrådige og dumdristige Peder Andersen for sin forøvede ondskab og utroskab ikke bør sidde en 2-3 dage på vand og brød, og bære den spanske kappe 2 timer om formiddagen og 2 timer om eftermiddagen, andre ligesindede til frygt, der ikke med mere forbunden troskabs skyldigheds pligt vil gøre, hvad dem til Hans Maj.ts tjeneste efter fæstepligt vorder befalede.   Kolding, den 3. juli anno 1736. Søren Hacksen.

1736 13/1: Tor Jensen (kaldes ikke sgf.) til syn i Asbo:
Højædle og velbårne hr. etatsråd, højbydende befalings herre over Koldinghus amt. Efter højædle og velbårne hr. etatsråds befaling, da haver jeg Thor Jensen af Kragelund været udi Asbo med 2 mænd, navnlig Steffen Iversen og Morten Poulsen, begge af Bække, og jeg tilspurgte Skøllermand, som lå på sin seng, udi de 2 mænds og Hans Ulfs nærværelse, hvoraf hans svaghed var. Da svarede Skøllermand (Høllermand?), Hans Ulf er årsag til min svaghed, for han haver slaget mig. Så tilspurgte jeg Hans Ulf, om det var således. Da svarede Hans Ulf, at han kunne ingen fred have for dem, for både hans kone og børn har bestjålet mig. Jeg har beklaget mig for husbonden og øvrigheden, og ingen renuns(?) bekommet på dennem overfor(?); jeg har sagt det til dem på grandestævne for byfolkene, at de skulle lade sådanne harestykker (?) fare, hvoraf klammeriet er kommet. Og Hans Ulf nægtede ikke, at han jo havde givet Høllermand en ørefigen med hans hånd. Dette bekræfter vi med vore egne hænder. Asbo, d. 13. januar ao. 1736. Thor Jensen, Steffen Iversen og Morten Poulsen.

1736 24/1: Jens Andersen, Viuf, på syn i Asbo:
Efter højædle og velbårne hr. etatsråd og amtmand von Linstow hans til mig givne ordre af 21. januari sidst, har jeg underskrevne Jens Andersen i Viuf indfundet mig i Asbo for at syne og besigtige en mand sammesteds af navn Skøllermand, der beklagede at være slagen af en mand ibm. af navn Hand Ulf, og blev da synet foretaget udi min og tvende tiltagne synsmænd navnlig Søren Skøde og Jes Pedersen begge af Kragelund, tillige Hans Ulfs overværelse, og forefandt vi da således at i den slagnes pande var tvende huller, som var åbne og eet, som nylig var overgroet med frisk hud, og kendelig (?) ar (?). Siden blev foregiven, at samme slag var forøvet dagen før sidste nytårsaften. At således er forefunden attesteres ved vore egne hænders underskrift. Viuf, d. 24. januar 1736. Jens Andersen

1737 1/1: Ligsyn v. Jens Andersen, Viuf, i st. f. birkedommer Hans Pank.

1737 14/4: Sgf. Niels Madsen Dahl, Grindsted:
Jeg underskrevne Niels Madsen Dall udi Grindsted sogn har efter højædle og velbårne hr. amtmand von Linstous ordre inkvireret hos sognemændene i Grindsted sogn om deres tjenestefolks pas og skudsmål; og var jeg hos Niels Pedersen i Gr..., hvor jeg fordrede hans tjenestedrengs pas. Hvorpå Niels Pedersen svarede mig, at drengen har ingen pas, og at han heller ingen pas kunne få, thi han var af Lichtenbergs gods; da sagde jeg til Niels Pedersen, at han endelig fik at være(?) om bevis fra husbonden og præsten at levere(?) her til dens(?) præst; dag gav han mig en latter derfor og sagde, han kunne måske få bevis, men han lavede til, det skulle ikke gøres nødig. Niels Tommesen i Dal havde en tjenestepige uden pas, og endnu ikke skaffet noget pas.
Las Tommesen i Hinnum havde en pige i tjeneste uden pas; og svarede Las Tommesen, at blev hun længere i tjeneste hos ham end denne sommer, skulle hun skaffe pas til Mikkelsdag.
Dette er svar, som jeg af hver især har bekommet.
Tester, Dal, d. 14. april 1737, Niels Madsen Dahl.

1737 4/7: præsten Claus Haagens følgeskrivelse til ovenstående:
Højædle og velbårne hr. etatsråd og amtmand von Linstow.
Underdanydmygst takker jeg for Deres givne resolution af 23. okt. 1734(!), hvoraf følger en kopi til efterretning, i fald samme resolution i Deres holdende kopibog ikke skulle være indført.
Og som sognefogeden af Dal udi Grindsted sogn har efter Deres givne ordre i dette forår været omkring i sognet ved tjenestetidens begyndelse, som er ved Pedersdags tid d. 20. febr., da folk går her i tjeneste, at efterse samme her til sognet ankommende tjenestefolks pas og skudsmål; da han hos nogle har fundet rigtighed, men hos disse 3 mænd, der under sognefogedens hånd er specificerede og til gunstigst eftersyn her følger indlagt, har endnu ingen beviselighed for deres tjenestefolk været at bekomme, ihvorvel sognefogeden fra hans underskrevne dato d. 14. april 1737, har været hos disse mange gange efter sin egen for mig mundtlige tilståelse, på det al mulighed (for at se Hans Maj.ts så vel som Deres ordre fuldkommet) først måtte forsøges med dem, så har det sidste virket lige så meget som det første.
Dersom Deres velbårenhed efterser Niels Pedersens svar, der latterlig har svaret sognefogeden efter ansøgende(?), at han lavede til, det gjordes ikke fornødent, kan kendeligt ses, hvad hørsomnmelighed og ærbødig respekt han har bevist imod så højbydende ordre.
De 2 andre af sognefogeden opførte har efter min første demonstration til Deres velbårenhed søgt at trinere(?) tiden, at når Mikkelsdag kommer, de da kan lade deres folk gå her ud af sognet, uden videre efter lovens og forordningernes bydende at fuldkomme. Og den stund de samme tjenestefolk er her i sognet, lader husbonden dem gå hen til andre sogne det højværdige alterets sakrament at annamme.
Vil derfor underdanydmygst udbede Deres velbårenheds assistance efter givne ordre og resolution, at slig selvrådighed og trodsighed måtte vorde afskaffet og Deres bydende på Hans Majt.s vegne måtte med større veneration og hørsommelighed efterleves. Med al ærbødig respekt lever Deres højædle velbårenheds underdanigste tjener Grindsted præstegård, d. 4. juli 1737, Claus Haagen.

1737 6/12: Ordre til alle vedk. sognefogeder (de om åen liggende sogne), at de deres kvæg lader tage i hus, når de af de kgl. vadestedsriddere tilsiges til annotation.

1737 5/2 nævner amtm. Linstow i et PS til birked. Pank, at han vil lade indesluttede levere til Jens Andersen i Viuf (cirkulære til sognefogederne).

1737 9/4: Rytterbonden Jeppe Hansen, Skærbæk, beder om at få sin udpantede messing kedel tilbage. Sgf. har ofte nok fået besked om det, men er meget nachlæssig med at ekspedere øvrighedens ordre.

1737 16/11: Om sgf. generelt og Harte (Hans Andersen) specielt.
Ædle Sr. Munthe!
Hvor her i distriktet er vidtløftige sogne, som består af adskillige langt fra hinanden beliggende byer, finder jeg samme sogne at være inddelt i 2, 3 og flere fogderier, ligesom det har været funden fornøden til Hans Maj.ts tjenestes des bedre fremgang, med betidelige(?) tilsigelser i sognet og med tilbørlig opsigt med hoveriets forretning etc. - I samme henseende et indskud?) og amtmanden højædle og velbr. hr. hofmester Linstow før end sin afrejse herfra, ved en og anden tilslutning gjorde anstalter til hans Maj.ts tjeneste her i amtet, iblandt andet fand(t han) fornødent, at Harte sogn, der og består af adskillige byer og er een sognefoged for voksen, skulle deles i 2 fogderier, og derhos gunstigst faldt på de tanker at ville beskikke Hans Andersen i Påby som en dertil bekvem mand til sognefoged i det ene fogderi; hvilket jeg vil håbe Dem ikke er ubekendt, og som sådant ikke skete før end den gode herres hastige afrejse formedelst occupation i højere og vigtigere forretninger, Så står denne post endnu åben og den forandring ugjort, som vel ville ske jo før jo hellere; hvorfor jeg hermed tager mig den frihed Dem som konstitueret til amtmandsembedets forretninger her ved amtet, tjenstl. at anmode, at De fornævnte Hans Andersen i Påby ville beskikke til sognefoged i den del af Harte sogn, som ham her fra skriverstuen efter deling imellem den ene nuværende sognefoged, Jens Jensen i Ejstrup og ham, vorder anvist. Jeg forbl. med særdeles højagtelse, Ædle Sr. Munthes tjenstskyldigste tjener, På hr. regimentskr. Nicolaj Hansens vegne og i hans fraværelse som fuldmægtig, Kolding, d. 16. nov. 1737, H. Seest.

1739 20/7: lille seddel fra Niels Pedersen, Børup, om razzia for brændevin.

1739 6/10: Nebbegård, omtaler sgf. Morten Dahl og 2 mænd af Andkær.

1739 14/10: Hans Pank til sognefogederne i Elbo herred:

Sognefogederne udi Eldt herred! Enhver af eder i fogderiet rekvirerer efterfølgende poster:

1: Eftersøger og giver mig til kende, hvad vægt og mål som måtte findes lovlig efter allernådigste udgangne forordning de dates 10. januar 1698, hvo det haver til egen brug, samt og om byerne haver samme i fælles brug. Item om nogle byer og enestegårde ikke skulle dermed være forsynede. De da videre kan blive tilholdne at forsyne sig, såfremt enhver vil undgå den straf, derpå måtte følge, om formodeltlig måtte findes ulovlig mål og vægt, være sig skæpper, fjerdingkar, 1/2 fj.kar, hel potte, 1/2 potte, pæle, og alenmål, så vel som 4 lis.. og 2 lis..s vægt med videre etc.
2: Hvad krohold der tilladelig findes, på hvad condition er priviligerede, enten selv brygge og brænde, eller og forbunden deres drikkende varer at hente udi nærmeste købstæder, hvorvidt privilegierne tilstrækker, om den er for byen, sognet og visse sogne, samt for rejsende fallholde(?) og at herberge; item om befindende kroer er for nær exercitspladserne, som landmilitsforordningen forbyder, hvor slig krohold kunne henvises belejligere sted at holdes.
3: Om fogderiet holder deres tilladelige kobber-bryggekedler, at ikke skulle findes indrettede som brændevinspander. Skulle de efterdags befindes til brændevins-svieri(?) og tilhørende redskab indrettet, haver de skyldige at lide efter allernådigste udgangne forordning de dates 30. april 1734.
4: Efterse, om ved sogne-kirkerne findes opsat gabestokkene, som allern. forordning af dato 12. marts 1735 befaler, at kan der efter de manglende gabestokke blive hos vedkommende rekvireret for de skyldige sabbatsovertrædere derudi følgelig at udstå højstbem.te forordnings alligerede straf.

For det 2det advares enhver ederes underhavende fogderier:

1: Ingen udi sabbatens og andre hellig dage understår sig med nogen utilladelig arbejde at forrette.
2: Dobbel, spil og julelege ikke bem.te tider at måtte forøve.
3: Barnedåb, kirkegang og brudevielse, som sker på de forbem.te dage og tider, må ej af vedkommende indbyde følgeskabet til traktement og gildelag bem.te sabbat og andre hellige dage, men hvis skulle endelig holdes nogen barsels- og bryllupsgilder, da skal samme holdes i de søgne dage, som den det vedkommer har at beramme tiden, dog ikke noget derved må ske usømmeligt. Betræffendes nogen, som sig imod bem.te allernådigste udgangne forordninger om sabbaten og helligdagene at forse, haver de sig selv at takke for den straf og mulkt, som påfølger.

For det 3. i lige måde,
1: Ej må på landet findes nogen forprang til købstædernes fornærmelse, enten falholde eller omløbe med nogen slags kram, såfremt den skyldige vil undgå den straf, allernådigste forordninger tilholder.
2: Advares alle og enhver, ikke må understå sig at huse eller hæle nogen desertør til undvigelse, under straf af allernådigste forordnings de dates 3. december 1734, med bøde: 30 rdr og 2 års arbejde i fæstning. Men derimod nyder den, som desertører opbringer, for umagen: 6 rdr. Slige desertører bør leveres til nærmeste amtsbetjente for videre anstaltning.
3: Omløbende og utilladelige betlere skal og anholdes og bringes til nærmeste amtsbetjente, skulle nogle derved bruge underslæb, haver de at lide straf som derpå kan forventes.
4: Iøvrigt haver enhver at erindre den allernådigste udgangne forordning om klædedragten de dates 6. oktober 1736. Skulle nogen ved kirketjenesten eller anden forsamling findes dermed lovstridig, haver de sig selv at takke for
omgangen(?), derved kunne passere, foruden at bøde den mulkt, derpå vil følge.

På forberørte poster ville sognefogederne herved meddele mig det rekvirerede, samt og af eders underskrift herpå attestere at have det for enhver i fogderiet gjort bekendt. - Håstrup, den 14. oktober 1739, Hans Pank.

Fra Taulov sogns sognefogeder sendes til Erritsø og til Jørgen Bang i Stovstrup, derfra til Vejlby sogn og derfra til Bredstrup, hvor sognefogeden det til Håstrup indsender.

Ovenmeldte er efter ordre forkyndt for Taulov menighed og siden bortsendt til Erritsø. Testerer vi undertegnede. Børup, d. 5. nov. 1937, Carl Jensen, Niels Pedersen.

Indbemeldte hr. birkedommers foreskrevne poster derhos med befaling er intemeret for Erritsø sogn på kirkestævne og straksen tilstillet Jørgen Bang udi Stovstrup. Erritsø, d. 11. november 1739, Hans Elkjær.

Denne ordre forkyndt for vedkommende i Ullerup sogn og straxen hensendt til Vejlby, Stovstrup, d. 13. november ao. 1739, Jørgen Nielsen Bang.

Denne forordning er oplæst på Vejlby kirkestævne 25. søndag efter trinitatis. Niels Lauesen.

Denne ordre er forkyndt på Bredstrup kiekrgård for alle vedkommende d. 22. november ao. 1739 Markus Hansen.

(på bagsiden)

Efter ædle hr birkedommers ordre, haver jeg udi Kongsted sogn nøje .... og efterforsket, først angående vægt og mål, der befindes udi Kongsted en skæppe og udi Kongsted Torp en to lispunds vægt, en skæppe og et halvt fjerdingkar, alt efter politi mål og forordning: andet angående krohold, da findes ingen kro hverken udi Kongsted eller Kongsted Torp; hvad hr. birkedommers ordre er angående, da er den rigtig forkyndt for samtlige Kongsted sognemænd; således at være i sandhed testeres af mig underskrevne, Kongsted sogn, den 24. november 1739, J. Jensen.

Efter ædle hr. birkedommers ordre haver jeg udi Bredstrup sogn nøje efterset, angående vægt og mål; der findes i Bredstrup en skæppe og et halvt fjerdingkar og udi Stallerup en skæppe, alt efter politimål, men hos ingen bonde jernvægt; men de låner en 4 lisp. vægt ved præsten; andet angående krohold, da findes ingen priviligerede kroer, undtagen den gamle aftakkede vagtmester Bærings, som undertiden køber et stob brændevin udi Fredericia at skænke for vejfarende; men ej til overdådighed. Gabestokken er, eller ej, har været, her ved kirken oprettet. Hvad hr. birkedommers ordres indhold er angående, da er den rigtig for alle vedkommende forkyndt i Bredstrup sogn, og derefter taget og derefter taget kopi; dette testeres i al sandhed af mig underskrevne, Bredstrup, d. 25. november 1739, Markus Hansen


1739 22/12: Hans Pank, Håstrup, til amtmanden: vil udsende kopi af reskript, dat. Frederiksberg, d. 4/12 1738, til alle sognefogederne.

1740, 2/1: Herredsfoged Dues forslag om sognefogeder i Nørvang-Tørrild herreder.
Højbårne hr. kammerherre og greve, højbydende hr. amtmand.
Den mig fra Deres højbårenhed under 17. hujus tilsendte kongel. aller>nådigste reskript af 4. dito angående på det skarpeste at holde over, at de om overdådighed, yppighed og al uorden ved bøndernes samkvem, gilder og gæstebud allerede udgangne kongl. allernådigste forordninger stricte bliver efterlevet, har jeg ej alene med særdeles formaning sidste tingdag på mit allernådigste anfortroede herredsting forkyndt tillige med de andre 3 mig tilsendte allernådigste kongl. forordninger, 1. angående toldens forkyndelse på adskillige købmandsvarer af 17. november a.c., 2. angående adskillige, som uden medbringende attest fra det almindelige magasins direktører ej i Danmark må indføres af dito dato, 3. angående matrikelskatten og rytterholdspenge såvel som okse- og flæskeskatten udi Danmark for 1740 af 20. sept. a.c.. Hvoraf de 3 sidste med sine forkyndelsers påskrift herved underdanigst tilbagesendes, men reskripten har jeg taget mig den frihed at tilbageholde lidt, indtil jeg samme in originale udi herredet har ladet bekendtgøre under Deres højbårenheds egen hånd, som ventelig da kunne bære mere frugt end den af mig forhen d. 15. okt. a.c. gjorte venlige formaning, som jeg i 25 sogne har ladet ved degnene bekendtgøre. Hvoraf underdanigst til nådige herres behagel. eftersyn følger in original kopi. Var det muligt, så ville jeg af yderste og efter pligt stræbe, at de kongl. allernådigste anordnede landfiskaler ikke udi mine herreder skulle have nogen inkommodation eller besværing, men hvad skal jeg enlige og enfoldige menneske sige og gøre udi 25 sogne uden nådige herres assistance. Thi skal jeg efter Kongl. allernådigste bydende, og til mig fra Deres højbårenhed derpå fulgte ordres efter mit embeds pligt nøje og på det skarpeste udi mine herreder have indseende, og beobagte, om noget imod de kong. forordninger og dette reskript kunne falde. Så bedes underdanigst nådige herre vil mig til hjælp og Hans Kongl. Maj.ts allernådigste bydendes efterlevelse, højgunstigt approbere de herved foreslagne sognefogeder, og ved nådigst resolution, akkordere dem samme friheder, som andre sognefogeder nyder og har; samt at de kunne sættes i den myndighed, at almuen kunne have frygt. Thi jeg kan forsikre, at de af mig foreslagne alle er ærlige og skikkelige mænd! Så ville jeg og udbede mig den nåde af fri befordringskab i slige tilfælde, som kunne angå Hans Kongl. Maj.ts tjeneste, uden at jeg derom først skulle hver gang ansøgning, men ved sognefogederne foranstaltes, når de fik bud fra mig, hvorover af mig og hver sognefoged i sit sogn årl. skal vorde holdt rigtig bog, ved dag og datum, når slige kørsler sker, hvorhen og hvad forretning det kan være udi. Den første, jeg ved at angive og klage over, der har brudt siden sidste allernådigste kongl. reskript, er Jens Nielsen udi Hvejsel tinghus, der lørdagen d. 19. decem ber a.p. da samme allernådigste rescript var læst udi tingstuen (dog efter rettens afholdelse), holdt et skammel. hus med sværgen og banden, ja slog en ældgammel mand navnl. Peder Hjortlund udi fylderi og drukkenskab med videre. Venter en højgunstig resolution og assistance herpå, og med underdanig respekt forbliver, Højbårne hr. greve og kammerherre, højbydende hr. amtmands   Underdanige og ærbødigste tjener, Kollerup, d. 2. jan. 1740, J. C. Due.

Herredsfogeden udi Nørvang-Tørrild herreder, kaptajn Jørgen Christofer Due, fra Collerup, giver hermed sognemændene udi Kollerup og Vindelev sogne til kende:
At det allernådigst har behaget hans kongl. maj.t ved udgangne forordning at beskikke landfiskaler overalt i hans riger, for at have opsyn og holde derover, at hans højpriselige lov og allernådigste kristelige forordninger af hans kære undersåtter bliver holdt og efterlevet i alle dessen meninger og bydende, så har jeg ikke villet ermangle sligt mine herredsmænd at bekendtgøre, på det de ikke med uvidenhed sig skal undskylde, men venl. og kærl. formane, at de holder sig de kristelige kongl. Maj.ts allernådigste forordninger til en rettesnor og i særdeleshed helligholder sabbaten til Guds ære og egen sjæls frelse, og ikke bruger den til unyttig arbejde så vel som kørsel, der alt forbudet er af Gud og Kongen; aflægger al unyttigt krohold, fylderi og drukkenskab, smat al ugudeligt væsen, som deraf kan flyde og følge, Gudog Hans Kongl. Majt. til fortørnelse og misbehag. Ja(?) det enhver, som har børn, uden nogen unyttig indvendinger lader dem, som kan, søge Guds hus, for der at høre den kristelige oplysning og undervisning, som der lyder, samt holder dem flittigt til skole, ære og lære; i lige måde, at de ikke bærer nogen forbudne klædedragt i hvad navn nævnes kan så vel som guld og sølv galloner med mere, som forbudet er, såfremt enhver ikke især vil tage skade for hjemgæld. Thi jeg kan og vil ikke se med nogen igennem fingre, i anledning hans Kongl. Maj.ts allernådigste bydende, som er alle og enhver udi mit herred til en venl. advarsel, og til den ende beder, at sognedegnen dette første søndag efter, at samme er hannem indleveret, lydeligen på kirkegulvet for menigheden vil oplæse og mig igen med hans påskrift ved første lejlighed tilstiller, datum Kollerup, den 25. oktober 1739.   J. C. Due.

Læst for Kollerup og Vindelev menigheder af Jørgen Sørensen Degn.

Til sognefogeder i Nørvang Tørrild herreder foreslås:

1: Brande sogn: Jens Nielsen på Brandholms gods.
2: Omme sogn: Anders Nielsen i Filskov.
3: Ringive sogn: Hans Nielsen i Lille Karlskov.
4: Lindeballe sogn: Gyde Jakobsen i Nørskov.
5: Gadbjerg sogn: Jens Jørgensen Kusk i Smidstrup.
6: Give sogn: Peder Poder i Give by.
7: Nykirke sogn (Øster Nykirke): Jens Lauridsen i Nørre Kollemorten.
8: Givskud sogn: Anders Poulsen i Givskud by.
9: Hvejsel sogn: Hans Pedersen i Lundgård.
10: Langskov sogn: Søren Jensen Møller i Ølholm.
11: Uldum sogn: Hans Madsen i Uldum by.
12: Øster Snede sogn: Anders Sørensen i Kragelund by.
13: Grejs sogn: Jens Enevoldsen i Grejs by.
14: Sindbjerg sogn: Jens Nielsen Schiøt i Lindved by.
15: Thyregod sogn: Vidste Nielsen i Thyregård.
16: Vester sogn: Niels Lauridsen i Lindet.
17: Hover sogn: Jørgen Mortensen
18: Jelling sogn: Peder Sørensen i Hopballe.
19: Skibet sogn: Jens Pedersen i Jennum.
20: Bredsten sogn: Jep Buch i Bredstenlund.
21: Nørup sogn: Jens Rasmussen i Limskov.
22: Randbøl sogn: Christen Nielsen i Daldover.
23: Vindelev sogn: Jep Madsen i Vindelev by.
24: Kollerup sogn: Hans Andersen i Kollerup.
25: Hornstrup sogn: Annexbonden i Hornstrup sogn.

Som underdanigst bedes at måtte approberes af Deres højbårenheds underdanige tjener, Kollerup, d. 2. jan. 1740, J. C. Due.

1752 20/8: ligsyn i Dons. Sgf. Jens Simonsen var med.

1752: Toldvæsen(?). Specifikation på dem, der siden 12/7 1740 har aflagt ed på at være opsynsmænd i de 4 sogne Seest, Hjarup, Vamdrup og Skanderup:
1740 Svend Gydesen, Seest
1741 Christen Madsen Wind, V. Vamdrup
1742 Markus Madsen, Vranderup mølle
1743 Peder Sørensen og Hans Pedersen, Seest
1744 Thomas Gregersen og Mikkel Madsen, Hjarup
1744 Oluf Jepsen Buch, Nagbøl
1747 Jep Hansen og Gregers Thomsen, Hjarup
1748 Niels Lauridsen og Lauge Pedersen, V. Vamdrup
1748 Jep Bramsen, Skanderup
1748 Anders Nielsen og Niels Bertelsen, Ø. Vamdrup
1749 Hans Hansen og Søren Pedersen, Gelballe.
- Hans Pedersen, Skanderup
1752 Hartvig Sørensen og Christen Jepsen Buch, V. Vamdrup
1752 Carl Jensen, Nagbøl og Peder Mikkelsen, Dollerup.

1752 11/8 Verst skole(?), ordre af 19/2 ang. fourage og husmandspenge forkyndt for sgf. i Jordrup.

B6C 140: Politivæsen 1776-96

28/3 1776 P.M. fra Hoffman: sgf. Søren Thygesen, Kongsted, har anmeldt dødfunden og skal syne liget.

27/4 1779: Sgf. Laurids Terpager, Skanderup skal tilsige en til at møde i amthuset. Svar med egen hånd.

14/2 1780: Sgf. Peder Kring i Andkær skal indberette, hvor mange der i distriktet agter at lade hopper bedække det år. - Egenhændigt svar 2/3.

9/8 1780: omtaler ordre til sgf. i Højen om straks at beordre beboerne af hartkornet i sognet til at møde ved vejen og få tildelt hver sit stykke.

1/7 1791: fra herredsfoged(?) i Vejle: Sgf. Peder Pedersen i Uhre, Brande har med to mænd synet en ejendom i Lille Harrild. Hans brev er afskrevet, men stærkt beskadiget.
(set til 1791)

B6C 165: Indberetninger især fra proprietærer,

synes ikke at have interesse, hvad sognefogeder angår.

 

B 70 848: Kvægsygen  Nørvang-Tørrild herreder.

Indholdet er en protokol over "brændte høveder" i N-T herreder 1779-81 (ingen sgf. nævnes) samt diverse breve. Eet er fra 1749, men de øvrige ca. 1778-82. Et par dokumenter foreligger i "håndduplikeret" form i flere eksemplarer. - Der er nogle sundhedsattester, der f.eks. kan bekræfte at noget kvæg har gennemgået kvægsygen, f.eks.:

16/8-1778: erklæring om, at en solgt ko har gennemgået kvægsygen.

10/1-1779: brev fra amtmand Levezau til Fleischer om kvægsyge og kordon.

19/11 1708 kl. .... om eftermiddagen, fra Hoffman: Sgf. i Randbøl eller og samtlige bymænd i Randbøl har at efterkomme, hvad Fleischers fuldmægtig, prokurator Lindved anordner - dels ved at spærre det sted, hvor kvæget er dødt -vagthold ...

11/12 1780: rapport om synsforretning fra prokurator Lindved fra Bindeballe: han har med 2 mænd: sognefogeden for Randbøl sogn John Pedersen og Kristen Knudsen, foretaget syn over samtl. hornkvæg i Randbøl by. De to mænd har begge attesteret med egen underskrift.
28/11 1780: lignende rapport.

20/2-1781: P.M. fra Søren Haar, Viuf (kaldes ikke sgf.): et ekspresbud er blevet affordret 8 sk., som S.H. ikke selv havde fået besked om at fordre. (brevægt).

6/10-1782: Den 6. okt. ankom exekutanten til Stiær(?) til sognefogeden Jens Nielsen og der gjorde udpantning, - der følger nogle sider med andre, som også er blevet udpantet. Peder Rasmussen og Rasmus Rasmussen testerer.

 

Oversigten

Oversigten


Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk