Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden
(Dette dokument er senest blevet ændret: 18/6-2017)

B6C 6: Udg. breve 1703-1706:

11, 3/8 1703: Res. på degnen Niels Madsen af Påby hans memo af 3/8 03: Fogeden Kristen Eriksen i Seest haver for sig at kalde de Seest mænd og folk .. at de ham samme hø strax uden ringeste ophold efter derpå tagen syn og vurdering bestaller .. såfremt de ikke vil ...

15, 22/9-03: Harte sogn, ægt.

50, 3/4-04: Sgf. i Vester Nebel befales at skaffe 2 karle i sit fogderi til at bevogte lig.

60, 1/6-1704: Viuf, omtaler videbrev, - holde deres stude fra 2 gårde.
60: Knurborg-Slav + p. 66

63: Strid Ødis-Hjarup

74: Hjarup kro

75, 22/3-1704 til sgf. i NN sogn om pas (tidligere indført)

75, 6/9-1704: res. på memo 26/8 fra Jørgen Jensen Krag af Gauerslund vedr. arbejde ved en lergrav i Gauerslund tæt ved vejen. Sgf. må pante de udeblevne for så stor en sum, som kan udkræves til en en lejende, - til arbejdets fortsættelse.

80: liste over degneindkomster.

86, 1705: ordre til reg.skr + herredsfoged Bertel Pedersen samt Anst og Slavs herreders sognefogeder, at begge dito herreders mandskab skulle møde ved Jaarup d. 29. dito om torsdag aften til hjælp at befordre ulvejagten.

fol. 15: Res. vedr. rytterbønderne i Harte sogn om ægtkørsel med officerer i oberst Legarts regiment: ikke ægt efter officerernes egne ordre, ejheller efter nogen løs seddel - men ægt rekvireres ved, at regimentskriverens (eller hans fuldmægtigs) seddel fremvises for sognefogeden. - 22/9-1703

fol. 65: (Vejlby?) 2/7-04 til jægermester Brockdorf på tysk: ... so der sognefoget in Weile by Laus Jensen gehauen ....

fol. 74: 28/8-04 res. på memo om krohold i Hjarup: han tillader, at det forbliver som hidtil, men hvis nogen uskikkelighed forekommer, skal de ansvarlige sættes til rette.

fol. 74b: 28/2-04, memo fra Las Poulsen i Hjarup om ægter: Reg.skr. skal se til, at L.P. ikke bebyrdes med flere ægter end ifølge forordningen af 5/4-1690.

fol. 75a: 22/3-04 (?), "Som en og anden misbrug her udi amtet sig har indsnegen med passer og skudsmål, som en del tjenestetyende uden sådan rigtighed alt imod forordn. af 19/2-1701. Og jeg da til dets afskaffelse årsageligen lader tinglyse indbemeldte passer og skudsmåls lovskikkede søgning og påfølgende udfærdigelse med videre, så anbefales hermed sognefogeden N. udi N. at han udi hans sognefogderi straxen gør den anstalt at på grandestævnerne vorder kundgjort, at alle de eller ryttergods som hos mig søge pas, skal angive sig derom her på Coldinghus ved påske og mikkelsdags tider, eller i det seneste 4 uger inden dessen forløb da samme herfra og ej andetsteds skal vorde skreven ...."

fol. 75b: 8/9-1704, Skærbæk beboere låner rytterne deres både til "over stranden og tilbage udi en og anden fordægtig handel .." ...... så anbefales herved sognefoged Jep Clausen i Børup, at I strax med 2 mænd på Skærbæk grandestævne forkynde denne ordre, således at ingen efterdags må understå sig at låne nogen rytter sin båd eller fartøj ..

fol. 76b-77a: 27/9-04, Reg.skr. Rask henviser til en sessionsbeslutning om at sognefogederne her i amtet skal fremføre og til Visselberg(?) levere månedspengene i enhver af sit sognefogderi; deraf skal sådant ej af dennem være efterkommet for nogle måneder. - Resolution: Restanterne, som måtte årsage sognefogedernes udeblivelse, skal efter at mig samme specialiter er angivne, efter forordningen ved execution vorde søgt, og dersom månedspengene sognefogederne til rette tid vorder leveret og de da imod sessionens resolution skulle være efter(ladende) i dessen fremførelse, til misbrug, kan reg.skr. leje vogne, og pengene på bemeldte modvillige sognefogeders bekostning fremføres ..

fol. 83a: 5/1-1705, cirkulære om ulvejagt til sognefogederne i Anst herred:
Sognefogederne anbefales strax uden ophold at tisige mandskab efter forordningen ... De skal møde op i Hjarup med deres sædvanlige jagtskralder og 2 dages proviant. Sgf. skal møde personligt for at levere mandskabet rigtigt og angive de udeblevne ... Om cirkulæret: - og befordres dette straks og uden opholdelse fra een sgf. til en anden - samt efter påskrift, hvad tid det enhver er ihændiget og igen bortgået - her inleveres.

Lignende cirkulære til sognefogederne i Slavs herred.

109, 15/5-05: Der er klaget over en markstrid i Øster Vamdrup. - så haver sgf. Markus Nissen i Barstrup straks med 2 mænd at forbyde Hans Knudsen at han ej befatter sig med samme jord inden sagens videre uddrang og undersøgning.

110, 23/5-05: Sgf. i Bjert har indberettet en uægte fødsel. - han skal drage omsorg for, at kongens lejermålsbøder inddrives. P.S.: Ved sognefogeden kan foranstaltes, at hun så længe vorder tilstedeholden, at hun enten betaler bøderne eller bliver så frisk, at hun efter loven på kroppen kan straffes.

115, 11/6-05: På sgf. Jes Tamesen af Vorbasse hans memorial angående at regimentskriver Raskes tjener Søren Hacksen af månedspengene har oppebåret 4 rigsdaler mere, end for er kvitteret, Resolveret: Dersom alting sig efter andragende forholder, formodes at hr. regimentskriver Rasch tilholder sin tjener at restituere supplikanten, hvis han uden vederlag af ham kan have oppebåret.

124, Til amtsforvalter Niels Hansen om, at sgf. i Erritsø har indberettet, at der er født et uægte foster.

124, 13/7-05: til regimentskriver Gyberg: såfremt tilsigelsen for de udeblevne af sgf. retteligen er ankyndiget, så tillades, at de for 3 ægter må udpantes a 3 mil. Der nævnes et beløb.

132, 17/8-1705: Mads Hvid, Morten Dahl, Jørgen Krag, Gauerslund sg:
Iøvrigt meldes til efterretning, at jeg til sognefoged udi Gauerslund sogn, så vidt ej under Jørgen Krages sognefogderi er begreben, i Mads Hvids sted, som til sognefoged formedelst druk og anden forsømmelse er udygtig, lader anordne Morten Dahl i Andkær.

132, 19/8-1705: Mads Hvid, Morten Dahl, Gauerslund sogn, Andkær:
Som Mads Hvid udi Børkop forledelst drukenskab og andet er fundet så forsømmelig, at han sit sognefogderi derudaf har forbrudt, så anordnes hermed i hans sted til sgf. Morten Dahl i Andkær, som udi alle måder skal rette sig efter de ordres, som hannem fra mig og regimentskr. til Kongl. Majts. tjeneste og nytte given vorder, så og alt, hvis udi hans sognefogderi forefalder, det være sig slagsmål, lejermål eller alt andet, som strider mod hans maj.ts allernådigste lovforordninger, flittigt og uforsømmeligt for mig og regimentskr. angiver; så erindrer han og bonden, udi rette tid at clarere og betale, hvis han med rette bør at udrede, og dersom nogen med ødselhed, drukkenskab eller anden forsømmelse skulle forsidde sin gård, da det ligeledes straxen at angive. Ægterne haver han og rigtig at lade omgå uden egen nytte eller profit derved at søge, så den ene ej mere end den anden vorder bebyrdet. Imod alt dette nyder han de friheder, som forrige sognefogeder før hannem nydt og haft haver, Coldinghus, d. 19. aug. 1705. L.E.von Woyda.

132, 24/8-1705: Hans Poulsen, Poul Pedersen, Møsvrå (Mørsvrå):
Udi indbemeldte form er Hans Poulsen i Mørsvrå (Møsvrå) d. 24. aug. 1705 beskikket til sognefoged i afgangne Poul Pedersens sted, ibidem.

137, 22/9-05: en del modvillige rytterbønder skal ved vedbørlig hjælp af sgf. og mænd indbringes.

141, 12/10-05: i forbindelse med nogle aftaler med forpagteren af Koldinghus slots ladegård, Lars Larsen, ordre til Strandhuse: Sgf. Niels Jepsen i Strandhuse skal, når han befales af Koldinghus slots ladegårds forpagter .. , angive nogle personer der af byen til at fiske i søerne her i amtet, som ham er forpagtet. - Men hvis han påbyder dem i anden måde, skal de ikke rette sig efter det. - (De skal vist også være med til at køre gødning ud, jvf. næste)

141: til amtsforvalteren; amtmanden har tilskrevet hver sgf. om pligten til at køre gødning ud.

152, 27/10-1705: Nogle mænd i Gauerslund sogn har i memorial klaget over, at visse navngivne bønder er fri for ægt. - Resolution: Sognefogederne i Gauerslund sogn, som befales herved, når dennem nogen ordre bliver tilskikket, hvorefter de vogne eller forspand skal tilsige, at de da tilser, at den ene bonde med den anden bærer byrden, og den ene ikke mere end den anden tilsige, men altid at lade ægten gå rigtig omkring i sognet efter deres instrukses indhold; skulle da nogen, som af ham bliver tilsagt (når det dem i så måde kan tilkomme at gøre ægten) modvillige befindes, og ikke ville køre, skaffer sognefogeden, om det er muligt, i den modvilliges sted en vogn, på det ingen ophold udi Hans. Maj.s tjeneste skulle ske; hvilken modvillighed han da videre angiver, da hannem ordre skal blive meddelt dem til ægternes betaling at pante, foruden videre straf, for deres fortrædelighed dem skal blive pålagt; skulle og sognefogederne befindes nogen at forbigå og ikke den ene så vel som den anden at tilsige, som bør køre, må de forvente straf som vedbør.

156: Memo fra hr. Jørgen Bang i Vorbasse om et kvindfolk hos korporal Hans Iversen samt om den ødegård, Niels Poulsen har.

171, 3/12-05: På memo fra amtsforv. Niels Hansen ang. 2 karle af Seest, som ikke har villet give møde, Resolution: de skal indbringes, om nødvendigt med magt, "hvortil sgf. Christen Eriksen herved skal befalet være, straxen den udskikkede derudi med mænd der af byen at komme til hjælp og dem i morgen tidligt hid indføre"

Men de kom ikke, for den 7/12 sættes militær exekution ind.

172, 11/12-05: påskrevet det af de Trelde mænd indrettede videbrev, ang. træ, at ingen måtte sælge udi Fredericia, uden de selv dem udi byen måtte pante for hvert læs 3 mark med videre ... - det er noget, der angår kongens lov og forordning (meningen er vist, at det må være en almindelig politisag og ikke en grandesag?)

177: Vist på en klage fra officer over udeblivelse fra ægt rekvireres under henvisning til Generalkommisariatets ordre af 24/10-05 om ægtbog ægtbogen for Højgårds gods, vistnok for at sammenholde den med den ved amtstuen førte ægtbog.

178, 28/12-1705: På missiv fra hr. Hans Vandel om et kvindfolk, som har født et uægte barn, sættes sognefogeden Jørgen Krag i arbejde.

180, 22/12-05: fortegnelse over stokkemænd for 1706 i Elbo-Brusk herred. På foregående (?) side en reprimande til herredsfoged Niels Lottrup, også vedr. stokkemænd.

194, 6/2-1706: Som berettes, at Mathis Pedersen udi Gren Krog for sognefoged udi Gren sogn sig skal angive, uagtet Niels Nielsen udi Plovslund sådant udi mange år har forrettet og dertil er anordnet, altså tilkendegives herved for alle i bem.te Grene sogn, om form.te Mathis Pedersen dennem noget skulle anbefale, har de sådant i intet at parere, mens alene Niels Nielsen, som har våren og endnu bliver sognefoged, hvis han efter ordre fra mig og amtsforvalteren til Hans Maj.s tjeneste kan blive anbefalet, haver det at efterleve og uforsømmelig i alle måder at efterkomme. Koldinghus, den 6/2-1706. L. C. Woyda - Samme dato er bemeldte Niels Nielsen udi Plovslund anordnet ved skriftlig seddel til sognefoged udi Grene sogn over Hans Kgl. Maj.s forbeholdne gods og en del strø-proprietærgods.

207, 1/4-1706: På soldaten Jens Jensen af Nollund Kloster hans memo om resterende løn og mønstringspenge ved Erik Hansen i Dal og Lars Olufsen i Dal samt Niels Rabjerg i Nollund - Resolution: De har trodset en ordre om at give møde, "mens sig modvillig ervist tillige med sognefogeden Mads Dahl, som dennem for slig deres modvillighed var befalet at pante dem, og ikke skal være sket, altså anbefales endnu herved bemeldte Mads Dahl at han dem for sådan opsætsighed med 2 andre mænd der af sognet indtil videre at pante. Og om de endnu ikke godvilligt sig her skulle ville indfinde, at samme stridige sag kan komme til endelighed, haver han dem ved mænd der af sognet at indbringe, alt under straf som vedbør ... Jens Jensen indfinder sig herom tillige med de andre .."

209, 17/4-1706: om Hjarup og Vorbasse.
Christen Geising i Hjarup kan ikke selv pløje og beså sin jord. Rytterbønderne i Hjarup og Skanderup må hjælpe ham, så snart de bliver tilsagt derom af regmientskriverens tjener eller sognefoged. I lige måde rytterboelsmændene i Vamdrup, Skanderup og Hjarup ... der nævnes forskellige markarbejder ... - så at gården kan blive konserveret, "og at hverken korn, jord, eng eller noget andet gården tilhører og efter forordningen derved bør være, bliver forrygt eller forrekommet, hvormed sognefogeden Jep Snogdal har opsyn".

Rytterbonden Hans Andersen er rømt fra sit sted i Vorbasse Nebel. Efter rytterforordningens tilhold driver rytterbønderne under Jes Thomsens sognefogderis distrikt i lige måde avlingen til dette liden frarømte Hans Andersens sted i V.N."

215: Bjert, videbrev.

219, 19/5-1706: Memo fra rytterbønder i Møsevrå i det lægd, hvor Hans Poulsen ibidem er lægdsmand - at de andre bønder i byen ikke vil forunde græs til dragonernes heste. -
Resolution, at da hestene er nødvendige, skal de sælge til dem.

232, 1/5-1706: approbation af Geising videbrev:
Så vidt dette med Hans Maj.ts lov er conform og hensigter til byens nytte og gavn såvel som god indhegning og fred, ved græsning, skov og mark, med videre, for udi byen at holde god skik og enighed, at at den ene lige så vel som den anden kan nyde ret, bliver hermed approberet, hvorpå samtlige granderne og alvorligt haver at holde og ingen for vilje eller venskab, had eller avind, udi nogen måde forurette, og hvis bøde og straf, som efter posternes indhold kan falde, havende at indfordre efter hans maj.ts lovs allernådigste tilhold, til byens sten- og fjeldbroer, samt grøfter og gærder og anden byens nytte at bruge - og ej til gilde, drik eller andet sådant. Coldinghus, d. 4/6 1706, L.E.Woyda.

B6C 8: Udg. breve 1709-11

23b: 15/4-1709, res. på memo fra provst Anders Pedersen ang. 2 medhjælpere, som han forlanger i Skanderup sogn - samt nogle klager (helligdagsarbejde, en del kommer ind i kirken, når han er på prædikestolen, og løber ud igen, før end gudstjenesten er ganske til ende). - Jens Buch af Nagbøl og Oluf Buch af Skanderup har i mange år været præstens medhjælpere, de går nu af p.gr.af alder. Anton Jensen, Nagbøl, og Jep Michelsen, Skanderup, udnævnes med medhjælperinstruks. - Amtmanden tilholder menigheden, at de skal gå ind, når der ringes, og ikke gå igen, før end gudstjenesten er slut.
Helligdagsarbejde: .. så tilholdes herved sognefogeden, foruden hvis ham tillige med andre derom forhen er anbefalet, at han tillige med alle videfogederne udi samme sogn, enhver for sin by, flittig opsigt dermed haver, at ingen, ihvo det og kan sig dertil fordriste, ... straks at angive for mig og regimentskriveren, at deslige modvillige for sådant efter loven kunne blive ansete og straffede ..

26: Specifikation på de priviligerede hovedgårde i amtet.

34: 1/5-1709, på memo af Morten Plauborg af Grindsted om nogle vogne, han tillige med en anden der af sognet havde lejet til at køre kongeægt, som sognet ham igen ej vil betale. - ... sgf. Mads Dahl skal straks de udeblevne af Grindsted sogn tilholde, at de uopholdeligt fornøjer de to mænd - ellers udpante ..

41: 28/5-1709, til reg.skr. Ducke: Sgf. Jens Bull i Skærup har indberettet dødfunden gammel mand, ihjelskudt. - Besigtelse skal foretages, - til hvilken ende hermed indlagte til Laurs Madsen udi Håstrup følger, som samme besigtelse udi herredsfogedens fravær med andre tiltagne mænd skal overvære. - Samme dag ordre til Laurs Madsen i Håstrup om det samme.

44: 1/6 1709: Vorbasse sogn, Christen Pedersen af Fitting ctr. Peder Nielsen af Skøde.

46: 20/6-1709, res. på memo fra hr. Terkel Jensen ang. to personer hannem tjener, der befandtes udygtige ved præsenteringen til at være landsoldat og derfor resolveret således: ... den ene for gammel, den anden alt for lille og ung ... altså på det at samtlig lægget ikke med exekution skulle blive belagt for karlens ermangling derudi, blver herved lægsmanden Thomas Jørgensen i Bindeballe anbefalet samtl. det unge mandskab udi samme læg at ansige og tilholde, det de sig samtlige her indfinder på onsdag førstkommende den 26/6 ...

53: 13/7-1709, på memo fra hr. Hans i Gauerslund: Mads Hansen i Andkær vil ikke udgive til de fattige, hvad han efter ligning(?) og forordningens tilhold kan tilkomme. - sgf. Morten Dahl i Andkær befales med 2 mænd at gøre udpantning for den 1/2 skp. rugmel og 1/2 skp. byg ... indløse og betale, hvad han med rette kan tilkomme, samt hver af disse mænd for udpantningen 4 sd.

61: 15/8-1709. - Som af forestående fornemmes, at Anders Hansen i Borrup (Børup?Borup?) de forbm.te 3 mk. 8 sk. af den af dragoner ved ham tilgodehavende løn til munderings indløsning ikke godvilligt efter ordre vil betale, så vil hr. reg.skr. Ducke gøre den anstalt at ved sognefogeden og mænd derfor ved bem.te Anders Hansen kan ske udpantn.

68: 19/9-1709, på de Almind beboeres memorial blev resolveret således: Efter begæring og foredragene beskaffenheder tilholdes herved og anbefales sognefogederne her i amtet, hvor skovriderne kunne blive forårsaget, eller de andre Almindbeboere efter denne deres bortløbne dreng at søge, dennem derudi tillige med andre mænd at gå til hånde, at de ham kan igen få fast, og som hans moder i Vinding sig skal opholde, hvor fornemmes, han det stjålne tøj skulle have henbragt, så følger sognefogeden samme sted tillige med andre mænd der i byen efter ansøgning(?) straks med (?) og udi samme hus, om drengen og de stjålne sager inkvirerer. Ligeledes de andre sognefogeder, om nogetsteds kan erlanges kundskab, hvor samme kunne være blevet henbragt. Woyda.

68b-70a: 12/9-1709: betlere, Seest, Kristen Eriksen
.. så må fornemmes, det Hans Maj.ts allern. udgivne forordning dens 2. artikel om de fattige på landet og fremmede betlere ikke, som sig bør, allerunderdanigst vorder efterlevet, men at mange fremmede af deslige sig skal opholde og derom løbe, hvorved det og er frygteligt, at ved dennem nu grasserende sygdom pest på adskillige steder, sådant og her kunne blive indbragt, som dog Gud i nåde ville afvende; altså tilholdes herved og anbefales sognefogeden Kristen Eriksen udi Seest, det han samtl. der i byen alvorligt tilholder, så snart deslige fremmede betlere nogen af dennem forekommer, det de da strax og uden ophold dennem fra dem viser, at de til den holstenske side, hvor de meste skal komme fra, sig uden ophold begiver, og ikke sådanne huse, hæle heller til sig holde, med mindre de derfor exemplariter vil vil straffes. Koldinghus, den 12. septembr. Ao. 1709. Woyda.

Ligeledes samme dato gik og ordre til sognefogederne Jep Iversen i Skanderup, Jep Snogdal i Hjarup, Markus Nissen i Bønstrup, Iver Kristensen i Anst og Thomas Kristensen i Strandhuse.

78: 13/10-1709, På de Viuf mænds memorial ang. Jørgen Rasmussen i bem.te Viuf, der ikke sin kørsel lige med de andre bymænd vil forrette, blev resolveret: Det er billigt, at den ene bonde bærer byrden med den anden, og især i disse tider, da så megen kørsel forefalder, hvorfor sognefogeden herved tilholdes og anbefales bem.te Jørgen Rasmussen at ansige og tilholde sin ægt at gøre lige med de andre bønder der udi byen, når det ham tilkommer at køre, og det såfremt de ikke begge vil derfor være anset, og desforuden haver sognefogeden her at indberette, af hvad årsag han så længe har siddet fri, og de andre bønder der i byen for ham har måttet køre. - Woyda

Omkring fol. 100 er der en del om mandtal i forb. med landeværn

104: 15/1-1710: Ved Skærbæk landsættes folk fra den holstenske side og fra skibe. Det er forbudt, og beboerne ved stranden er allerede orienteret. - Hermed befales Mads Mau og hans sønner Jens og Clemend, at de skal have tilsyn sammen med de andre ved stranden, og selv skal de holde vagt dag og nat på vandet i deres båd. Hvis nogen vil snige sig ind, kan de kalde alle Skærbæks beboere til hjælp. Til gengæld for deres møje slipper de for bavnevagten. - (Der nævnes ikke sognefogeder i den forbindelse.)

114b-116a: 4/2-1710, til hr. major Gedde i Åstrup.
- der omtales en rejse i amtet for at tilse exercitsen. "De derved krævede vogne ville min hr. major behage efter den derom meddelte seddel fra et skiftested til et andet til Deres rejses befordring derved(?) at tage, og om nogen modvillige, når de bliver ansagte, skulle befindes, ville De behage mig at tilmelde, hvem de er, da anden anstalt derudinden skal blive gjort, udi Nørvang-Tørrild herreder, hvor rejsen der falder, kunne De bedst tage vognskifte på strøgodset i Vester sogn, i Nykirke, Ringive, Omme, Brande, Bindeballe, Julling og Østersunde(?), Uldum og Give sogne, ved hvem af dem, først for ægterne står, og i den andre herreder her omkring ved Kolding skaffer enhver sognefoged fra et skiftested til et andet efter bem.te min derom udgivne seddel, ... Woyda.

135: 27/3-1710, til byfogeden i Fredericia. Om landeværn
De til landeværn antegnede skal synes, byfogeden skal meddele samtlige i Elbo og Holmans herreder, at de sig, ingen undtagen, ufejlbar indfinder sig på førstkommende tirsdag morgen så tidligt som dag i Smidstrup, og de af Brusk herred om onsdagen tidligt i Starup, og det enhver med sit antegnede gevær, som de står for i rullen, med kugler og krudt efter forordningens tilhold, med hvilke mandskab møder enhver sognefoged for sit sogn med sin mandskab og med sit gevær, ligeledes og de underofficerer, som er anordnede dem at exercere, til de forbem.te ansatte tider og steder, og det såfremt nogle skulle udeblive enten af sognefogederne, underofficererne, mændene selv, deres øsnner, tjenestekarle, boels- eller husmænd, som efter forb.mte forordnings tilhold til landeværn er antegnede ... straffes .... - og vil bestilles udi Smidstrup at møde løjtnant Peder Hansen af Erritsø og Jens Andersen af Viuf, ligeledes indfinder sig og hr. byfoged ... - Woyda.

138-39: 2/4-1710, lignende ordre til herredsfogeden Niels Lottrup for Nørvangs og Tørrild herreder. - også her nævnes sognefogederne.

164: 12/5-1710, memo fra sgf. Morten Dahl og sgf. Jørgen Krag ang. 3 personers rømning. Tidligere afskrevet.

164bf.: 15/5-1710, Sognefogederne Morten Dahl og Jørgen Krags memo om, at tre karle ulovligt er rømt af tjenesten, remitteres til reg.skr. Hacksen, da det er i hans distrikt. - Ved samme lejlighed meddeler amtmanden et forbud mod krebsefiskeri. Det skal af sognefogederne forkyndes ved kirkerne, når gudstjenesten er til ende,og når sligt er forkyndt, skal (cirkulæret) tilstilles amtmanden med påskrift om forkyndelsen.

165, 15/5: sgf. skal kundg. forbud mod krebsefiskeri (tidligere afskrevet).

244-247: 14/1-1711, til politi- og kommercekollegiet, en rapport om foranstaltninger mod "den landfordærvelige smitsomme sygdom ".

B6C 8 (9?): Kopibog 1710

83, 29/7-1710: Til en del møllere og sognefogeder her i Amtet.
Som hendes maj. dronningen med prin(ser)ne og prinsesserne med allerførste her (kan?) forventes tillige med følgende .. svite, hvortil mangfoldige senge her (på?) slottet behøves, som ikke alle af præster(ne og) borgerskabet kan erholdes, eftersom så mange ... til hans maj.ts tjeneste be..., Altså haver sognefogeden Kristen .. sen udi Seest til højstbemeldte hans kgl. maj.ts tjenestes befordring en forsvarlig seng her på slottet at indlevere til på tirsdag morgen god betids, så vel som dertil hørende omhæng, bækken og lysestager, imod husfogedens kvittering, så at samme ved højstbemeldte herskabs ankomst kunne stå parat, og det såfremt han ikke vil at samme ved hannem på anden måde skal udbringes, som hannem da vil blive til fortræd og skade, Koldinghus, den 29. juli 1710, Woyda

89, 12/8-1711: Til en del sognefogeder og møllere.
Som hendes maj.t dronningen tillige med følgende høje herskab og store suite ... her ved slottet er, og nogen tid forbliver, og man ikke med de allerede indkomne senge kan udkomme; Altså haver sognefogeden Hans Simonsen i Lilballe til højstbemeldte hans maj.ts tjenestes befordring her, så snart dette hannem indhendiges, at levere en seng, som må være ren, om endskønt den kun kunne være noget grovere, med tilhørende lagener og pudevår, således som han den kan til veje bringe, imod husfogedens kvittering, og det så fremt han ikke vil at samme fra hannem på anden måde skal søges, Koldinghus, den 12. aug. anno 1711. Woyda.

B6C 9: Udg. breve 1711-1713

30: 23/3-1711, klage fra soldater, der ikke får deres løn/tjeneste. Lægdsmæmnd og deres lægdsbrødre tilholdes at efterleve forordningen.

32: 27/3-1711, klage fra Herslev bønder om ægt. Reg.skr. Hacksen skal gøre rede for, for hvem og efter hvis ordre de har kørt. - Woyda.

37: 13/2-1711, udnævnelse med instruks, (Smidstrup sogn, Håstrup):
Som Peder Iversen i Haastrup forhen der i byen var anordnet til at være sognefoged hverken kan læse eller skrive og derfor ikke vel udi disse tider, da meget falder at forrette, kan udrette, hvis forefalder, hvorover adskillige ulejligheder kunne blive forårsaget, altså til sligt at forekomme anordnes herved i hans sted Laurids Madsen ibidem, som til så ... at forrette er bedre befunden, som udi alle måder retter sig efter de ordrer, ham enten fra mig eller regimentskriveren til kgl. maj.ts tjeneste og nytte given vorder; så og alt hvis udi hans fogderi forefalder være sig slagsmål, (lejer)mål eller alt andet, som strider mod hans kgl. maj.ts allernådigste lov og forordninger, flittelig og uforsømmelig for mig og regimentskriveren angive; så erindrer han og bonden udi rette tid at clarere og betale, hvis han med rette bør at udrede, og dersom nogen med ødselhed, drukkenskab eller anden forsømmelse skulle forsidde sin gård, da det ligeledes straksen at angive. Ægterne har han og rigtig at lade omgå uden egen nytte eller profit derved at søge, så den ene ej mere end den anden vorder bebyrdet. Mod alt det nyder han de friheder, som forige sognefoged før ham nydt og haft haver, og giver han straks herom hr. regimentskriver Haxen efterretning, på det han kan vide slig forandring og de udstedte ordrer herefter til Laurs Madsen udstede. - Koldinghus, d. 13/2 1711. Woyda

44: 18/4-1711: Specifikation over kgl. forordninger siden 124/12-1710. (Lignende lister forekommer også senere. )

45: 17/4-1711, Reg.skr. Hacksen har inddberettet et par mænd af Boerløv (?) for at have "siddet" en ægt. Fuldmægtigen har måttet leje borgervogne i stedet. Sgf. Peder Andersen af Hesselballe skal med to mænd udpante dem, hvis de ikke vil betale i mindelighed, og indberette dem for videre undersøgelse.

62: 15/3 1711:
Vorbasse Nebel: Niels Sørensen havde fået fæste med frihed til 1/5-07, men var bortrømt efterladende gården forfalden og uden besætning. Nu bortfæstet til Anders Christensen med 2 års frihed ....

67: 22/6-1711, til amtsforvalteren om klage især fra Bjert mænd over ægter. Sedlerne til sognefogederne skal underskrives af amtmanden selv eller hans fuldm.

79-81: 27/7-1711, til herredsfoged Bertel Pedersen vedr. en Jørgen Frandsen, Bramdrup, Brusk herred. - Amtm. vil vist godtgøre sin ret til indgreb, vedr. ulovligt krohold m.v. Han har ladet foretage arrest v. sgf. i Hjarup. Der omtales tingsvidne af 19/6

83: 29/7-1711 om senge til hoffet i Kolding, tidl. afskrevet.

87f: 20/8-1711, om landeværn.

89: 12/8-1711, om senge til hoffet

123: 2/10-1711, ægtbog for Anst.

123: 4/11-1711: løjtnant Jens Andersen af Viuf, ang. nogle underofficerer ved landeværnet.

fol. 125: 2/2-1711 påskrevet Anst sognemænds forfattede og indsyede bog, hvorudi
sognefogeden deres ægter skulle rigtig optegnes .......

133: 1/12-1711: ægtbog for Lejrskov fol. 135: ligeledes for Lejrskov sogn.

137: 12/10-1711, memo fra sgf. i Randbøl om ægt

fol 139 (137), 12/10-1711: På sognefogedens memorial af Randbøl sogn skreven således:
Efter forerstående foredragne beskaffenheder tilsiger sognefogeden bønderne udi Randbøl sogn nu ligesom forhen at de dennem tilkommende ægter gårdvis forretter ligesom forud(?) sket er og andre steder er brugeligt, hvorudi ingen må forbigås, og dersom de da ikke, når de af sognefogeden bliver tilsagt og det dem tilkommer ægten at gøre, det straks godvilligt skulle ville gøre, må de forvente vedbørlig derfor at vorde anset efter forordningernes tilhold. Koldingh. d. 12/10-1711. Woyda

139: 16/10-1711: På husfogeden Hans Svendsens memorial ang. en del sognefogeder, nemlig Morten Dahl i Andkær, Jørgen Krag i Gauerslund, Stefan Jørgensen i Gårslev og Jens Pedersen i Brejning, ikke så vel som andre sognefogeder her i amtet vil levere hver en seng til hof etatens(?) fornødenhed resolv. således: - de skal straks levere en seng mod kvittering, ellers eksekution med eksekutionsgebyr, dagligt 18 sk.

144: 21/1-1712, ulvejagt; på ryttergodset tilsiges bønderne af reg.skr, på proprietær- hospitals- samt alt andet strøgods tilsiges de af amtsforvalteren. Herredsfoged Bertel Pedersen leverer mandskabet for Anst, Jerlev og Slavs herreder i Verst by.

151: 6/2-1712, til generalkommissariatet - ad dets skrivelse af 9/1 med bilag ang. 4 rytterbønder i Kongsted, som er blevet forurettet med kørsel ved en batallions gennemmarch. Amtmanden har indkaldt amtsforv., sgf. og de klagende bønder. Der var givet anvisning på 4 vogne af strøgodset til en af de kommanderende officerer; men denne har ikke villet indhente disse vogne, men derimod "skal med hårde trusels ord have tiltvungen sognefogeden bem.te 4 vogne af ryttergodset i Kongsted at forskaffe", - sgf. havde udspurgt ham, om han havde nogen anvisning på vogne fra ryttergodset, "- hvis ikke, turde han ej understå sig rytterbønderne uden øvrigheds ordre at tilsige at køre nogen rejse ..". Amtm. håber, at de skyldige officerer tilholdes at betale de forulempede bønder for deres kørsel og for anden ulejlighed. - Woyda.

159: 25/2-1712, beordret sognefogederne i Eldt(?) og Vilstrup sogne at tilsige af hver hel og halv gård en dygtig karl, som efter hr. jægerm. Ratlovs anstalt har at møde på Landerupgård d. 26/2 om morgenen tidligt for at drive rævejagten, alt under straf efter forordningen. - Woyda.

fol. 161: 1712, Om rævejagt til Eldt. og Vilst. sognefogeder.

195, 25/6-1712: Til reg.skr. Søren Hacksen. Som her for mig idag er bleven foredragen, hvorledes at sgf. Laurids Madsen i Håstrup hans hustru skal udi afvigte nat være bleven ihjelskudt udi sit hus og sammesteds død funden, så haver hr. reg.skr. straxen enten selv eller ved sin fuldm. tillige med herredsfogeden, som derom idag er tilskreven, og 4 mænd lade samme døde kone syne og besigtige og derover forfatte et lovformeligt syn, således som siden af bem.te mænd ved ed på tinget kan aflægges. Woyda

28/6-1712: Laurids Madsens kones legeme kan begraves, da der ikke synes at foreligge en forbrydelse (??) - ikke forvoldt ved "udædiske mennesker"

200, 26/7-1712: Til amtsforv. og reg.skr. Søren Hacksen tilsendt efterfølgende at notificere samtl. sgf. udi deres distrikter, ligeledes reg.skr. Rasch: Smitsom sygdom blandt hestene. Døde heste skal straks nedgraves.
Samtl. sgf. tilholdes, at de alle i deres sognefogderier uden ringeste ophold skal lade udi jorden vel nedgrave alle de heste, som for nogen kan være døde hidindtil .... hvis nogen ikke vil, skal sgf. den omkostning lade gøre og da have magt til med tiltagne mænd at gøre udpantning. Heste skal holdes bundne.

204: til husfogeden (i Haderslev). Kongen har befalet, at en snes tatere skal fordrives fra Fredericia, - føres fra amt til amt, til den lybske grænse. Gøre anstalt til, at taterne kan modtages i Vonsild på tirsdag i sognefogedens gård.

201, 8/8-1712: til sgf. i Seest, Skanderup, Hjarup, Bekke, Vamdrup og Anst sogne. Der grasserer adskillige sygdomme i Holsten. Imod forordn. om pas har adskillige fremmede fået herberge uden at vise pas. Sgf. skal tilholde beboerne ikke at huse sådanne fremmede folk uden rigtigt pas.

205, 26/8 1712: landeværn

205, 27/8-1712: Til generalkommissariatet. Peder Smeds krohold i Hjarup, razzia v. Jørgen Frandsen fra slottet, øl m.m. konfiskeret og deponeret hos sgf. Ny razzia en uge senere, mere fundet. Amtm. vistnok underkendt ved landstinget.

211, 8/9-1712: Det uopklarede mord på Laurids Madsens kone overgives kongen.

212, 24/9-1712: afstande fra sognekirkerne til Kolding.

213: Landeværn, løjtnanter.

214, 24/9-1712: (ægt) Som herredsfgden Sr. Niels Lottrup efter hans kgl. majts allern. forordn. om landeværn af 7/11-1709 og sidst påflg. allern. kgl. befalinger, må omrense for at exercere mandskabet udi sine anfortr. herreder ved kirkerne og om bavnernes vedligeholdelse at inkvirere, så ville de herrer proprietærer, hvor samme hans rejse falder, hannem med en vogn fra et skiftested til andet befordre, som og de vedkommende sognefogeder og bønder såvel på proprietær strøgodset som og på ryttergodset, som denne seddel forevises, uden allerringeste ophold haver at forskaffe, ligeledes fra et skiftested til andet i bem.te forretning, når forlanges, hvilke rejser dennem igen ved repartitionernes forfattelse her i amtstuen skal vorde godtgjorte, når med hans attest bevises slige rejser med ham at være forrettet. - Woyda.

215, 30/9-1712: memo fra Hjarup, Skanderup og Vamdrup sognes bønder om indførsel af heste og kvæg.

216, 28/9-1712: Til en del sognefogeder på ryttergodset her i amtet, skreven og tilsendt efterfølgende instruks:
Som den udi det holstenske antændte smitsomme sygdom sig videre udstrækker og hidnærmer, og derfor desto mere er at befrygte at den og kunne snart sig hidstrække, om Gud i nåde ikke sådant ville afvende, og al præcaution med vagt og deslige udi tide efter de derom allernådigste udgangne forordninger og andre befalinger blev blev foranstaltet, altså haver sognefogederne og andre vedkommende derudinden for det første sådan anstalt at gøre som følger:
1: De imellem dette og det holstenske udsatte vagter her fra Vonsild mark til åen Skjoldborg, lader ingen fra den holstenske side kommende derved dennem forbi passere, såsom ingen ret landevej er, og på det at ingen sig derover enten med ingen eller urigtige passer skulle indsnige, hvorved smitten her kunne indbringes, mens om nogle er noget her inde kunne have at forrette, får de imidlertid at gå den rette landevej enten her igennem Kolding eller ved Foldingbro, hvor de da, om de rigtige passer medbringer, kan indkomme og ellers igen vorde tilbagevist.
2: Om de syge tilholder sognefogeden enhver udi hans sogn boende straks ved ham at tilkendegive, så snart en udi hans hus syg bliver, tillige med hvorledes sygdommen er, som han da for præsten tilkendegiver og derom udførligen tid efter anden tillige med hans medhjælpere at inkvirere, om bønderne og sådant efterkommer, og det ikke forsømmer, og hvis da skulle befindes, de ikke sådant ville efterkomme, skal de derfor vedbørlig vorde straffet, når klage derover indkommer.
3: Så snart fornemmes, nogen sygdom grasserer, har sgf. det da, som meldt er, straks ved præsten at anmelde, som og har det ufortøvet med sine omstændigheder mig det at tilkendegive, og ellers hver uge een gang mig efterretning herom give, hvorledes
sig dermed forholder, på det at relation på sine steder og kan vorde given.
4: Og om skulle fornemmes, at noget hus udi hans sognefogderi med sådan smitsom sygdom skulle blive angreben, skal han straks så snart han sig derom med præsten har rådført
samme hus, hvem det og måtte tilhøre, lade indespærre og med vagt af sognet forsyne, at ingen fra samme hus eller gård til de andre ubesmittede indkommer, hvilket og da straks her skal anmeldes, til hvilken ende for det
5: Derfor forhen af præsten, dem og samtlige bymændene vil væres(?) betænky på, at de kan have gjort den anstalt, at nogle forhen af byens fattige, gam... bestilte og med dem for akkorderet, hvad de skulle have hver dag, om noget sådant, som Gud i nåde dog ville afvende, skulle påkomme, for da udi sådanne befængte huse at opvarte og tilbringe, hvad de til levneds ophold kunne behøve, og på det de af hunger eller af mangel for andet nødvendigt ikke skulle omkomme, som og da når nogle udi sådanne huse døde, dennem straks til kirkegården, som nu er eller andre dertil efter ansøgning kan blive anordnede, hvor det skulle for nødigt findes, kunne henbringe, og som denne post strækker sig til samtl. deres bedste og nytte, såsom de ikke kan vide, hvem loddet først kunne falde på, så var nødig, at de straks derpå var betænkte og helst som det er at befrygte, at det siden ville være for sildigt, når smitten var antændt.
6: .......... og alle de udi hans sognefogderi boende, tilholdes at have nogle brædder udi forråd, eller og ligkister, og når nogen ved dem dør, at de da jo før jo bedre det allersnareste muligt vorder begravede, for alt deraf følgende at forekomme.
7: Tilholdes de og, at de sig fra den overflødige brændevinsdrikken entholder, som de hidtil på adskillige steder har været for meget hengivne til, endogså på de tider, når nogen kan ligge på deres sygeseng og med sakramentet skal betjenes, at de da derved og endelig skulle drikke, som ej alene giver forargelse og andet efter sig drager, men endog udi disse tider skal være helt skadelig.
8: Vi og af sognefogederne og de andre i sognet tilses, at om nogle sådanne smitte skulle påkomme, som Gud dog i nåde afvende, at da ingen af gang- eller sengeklæder af sådanne befængte huse bliver udbragt, og på andre ubefængte steder henlagt, mens i husene under forvaring at forblive, indtil sådant kan vorde foredraget og resolution indsendt, hvorledes dermed skal forholdes. -
Koldinghus, den 28. september Ao. 1712. L.E.von Woyda.

220, 24/10-1712: til herredsfogederne Bertel Pedersen, Laurids Henriksen Amnitzbøl og Niels Lottrup, Indesluttede, der er ligelydende med hans maj.ts allern. erg. befaling, lader ej aleneste hr. herredsfoged på sit allern. anfortr. ting til alle og vedkommendes efterretning læse og forkynde, men endog som han heraf ser, at til politi og kommercekolleg. hver uge en gang med posten skal indberettes, hvad fra en tid til en anden udi de tilfælde kan passere, så vil af ham derefter, så vel som efter de forhen derom erg. forordn. og befalinger, flittig udi hans allern. anf. herreder derom inkvireres og mig efterretning ugentlig gives, hvorledes sig dermed forholder og det udførligen og med tilforladelige omstændigheder, når noget sådant skulle forefalde, på det at sligt på sine steder kan blive refereret. Og hvad om samme til sognefogederne her i amtet er gangen, det kan hr. herredsf. og videre af indesluttede kopi fornemme, som dem til efterretning tilsendes, at de og flittig indseende dermed kunne have, at alting af sognefogederne og bønderne som sig bør bliver udi agt taget og observeret, og at intet deraf skulle blive forsømt, hvorom han mig da og tid efter anden efterretning giver, hvorledes de dem derudinden forholder, på det om nogle nachlæssige og førsømmelige skulle findes og ikke udrette, hvad de bør, at de derfor vedbørlig kunne blive afstraffet andre til eksempel. - Woyda.

243, 21/2-1713: Hans Faarkrog, Jep Faarkrog, Lejrskov: udnævnelse Den 21. febr. er formedelst sognefogedens Hans Faarkrogs inkapabilitet, alderdom og svaghed i Lejrskov anordnet sønnen Jep Faarkrog sammesteds at være sognefoged igen i hans sted. Som haver at iagttage alt hvis usømmeligt i hans fogderi passerer, være sig ødselhed, drukkenskab, slagsmål, lejermål eller andet sligt, strax ved mig og regimentskr. angive; så og om nogen deres beboende steder til upligt bruger og besidder, ægterne rigtig i sognet at lade omgå uden egen nytte eller profit, ligeledes erindrer han bønderne, at de rigtig og i rette tider klarerer og betaler deres skatter, og iøvrigt retter sig efter de ordres, som fra mig og regimentskriveren til Hans K.M. tjeneste vorder til hannem henskikket, hvorfor han nyder, hvad hans formænd før hannem nydt og haft haver.

fol. 252: 20/3 1713: Udnævnelse med instruks:
Sognefogeden Niels Pedersen i Vinding afgår p.gr. af alderdom. Hans søn Peder Nielsen indsættes. "... som retter sig efter hvis ordres af mig og Reg.skr. til hans kgl. maj.s nytte udgiven vorder, satteligen(?) at tilse, om nogen til upligt, med ødselhed, drukkenskab eller andet sligt sin gård forsidder og samme for mig og reg.skr. angive, ligeledes hvad usømmeligt i hans sognefogderi passerer såsom slagsmål,
lejermål og deslige, angive. Så erindrer han og bonden i rette tid at afklarere og betale hans kgl. maj. hvis hannem med rette kan tilkomme, ægterne haver han og rigtig i sognet at lade omgå uden nogen egen nytte og profit derved at søge, hvorfor han nyder de samme friheder, som forrige sognefogeder før ham nydt og haft haver. Coldinghus, d. 20/3-1713.

B6C 10: Kopibog 1715-17

19, 27/6-1715: De til slottet liggende byers beboere på kgs. forb. gods har klaget over, at de har flere ægter end deres naboer. Amtm. anordner rigtig repartition og vil selv skrive under på anvisningerne sammen med amtsforv. Sgf. i Seest, Bramdrup, Bjert og Harte skal vide at rette sig derefter.

25, 17/7-1715: Kristen Kristensens afbrændte sted i Vorbasse, rytterbonde.

43, 26/9-1715: Hjarup proces med kvægtoldbetjente.

73, 27/2-1716: Knud Klink i Vorbasse sogn tingmand.

118, 8/7-1716: rytterbonden Jes Thomsen i Vorbasse bør i en skarp og ond egn, er desuden i en slet og armlig tilstand, har derfor ikke kunnet betale den af ham erholdte forstrækning af 6 rigsd. og er endnu i så ringe tilstand, så det ikke ses muligt, at han senere kan betale ... dersom han ellers ved stedet skal forblive.

118, 8/7-1716: memo af reg.skr. vedr. Kragelund mænd (Bække sogn). Rytterbonden Kristen Kjeldsen i Kragelund i fæseforhandling om en næsten øde gårpart, som er blevet frarømt.

147, 15/10-1716: Til reg.skr. Markus Ulsøe.
Der skal foretages en "eksamen" af reg.skr. Hacksens distrikts ryttergods (henv. til brev af 8/9-1716 fra landetatens generalkommissariat) - tager sin begyndelse på førstk. mandag d. 19/10. - Altså ville derfor hr. reg.skr. til den ende her indbestille til på bemte. mandag førstk. samtl. sognefogederne udi Brusk herred med alle bønderne udi deres sognefogderier tillige med hvad ordrer de kan i hænde have på de forrettede ægter udi dette indeværende år, som de her har at forevise så vel som deres ægtbøger og derom gøre udførlig forklaringer på det at sådant grundeligt efter forlangende kan blive undersøgt, samt og om nogen derved i noget kan være blevet fornærmet.
tirsdag: Elbo herred og Gårslev og Gauerslund sogne i Holmans herred.
onsdag: resten af Holmans herred og Jerlev herred.
torsdag: Anst herred. - sign Woyda.

151, 31/10-1716: på Laurs Madsens memo i Håstrup ang. hans rytterhus, som til reg.skr. (?) blev remitteret (kaldes ikke sgf.).

164, 10/2-1717: Jes Thomsen i Vorbasse kan endnu ikke betale de 6 rdr.

164, 10/2 1717: Hjarup.

170, 10/2-1717: kvægsyge, sgf. bekendtgøre foranstaltninger mod smitte, tilse, at der forsynes med vagt.

174, 22/3-1717: Til sgf. Jens Madsen i Ferup: Han tilse noget byg, som Hans Madsen påstår han har bragt til Peder Godskesen

178, indlagt et brev af 11/6-1717 til 4-5 sgf:
Herved anbefales sognefogderne Niels Pedersen i Vinding (overstreget), Morten Dahl i Andkær, Jens Pedersen i Brejning, Steffen Jørgensen i Gårslev, Jens Boll i Skærup, - at de straxen overlægger med hinanden, hvad enhver fogderi kan tilkomme at inddige og indelukke på det stk. jord på Vinding mark, som til skovfoged Peder Krats bolig er udvist, og når samme er imellem eder afdelt, har enhver i allerførste belejlig tid dermed at gøre anfang. Dat. Vejle, den 11. juni 1717. Woyda
anm: thi hvad Vinding anbelanger, da bliver de for indgrøftning fri, såsom de allerede forte af deres mark har udlagt.

187, 5/5-1717: ang. en grd., som er frarømt .. så kan den dertil foreslagne sgf. Hans Simonsen gården forundes ... skal erholde fæste ved næste session.

196, 15/6-1717: Ang. Elbo-Brusk-Holmans herreders tinghuses brøstfældighed. - syn taget 23/6-1716 (tingsvidne?). Reparationen skal betales af samtl. herreders beboere, 2 1/3 sk. dansk af hver td. htk. - "hvilke forbem.te 2 1/3 sk. af hver tønde hartkorn hvert steds sognefoged i sit sognefogderi har straxen at indkræve og til by- og herredsfogeden Sr. Laurs Henriksen Ammitzbøl udi Fredericia imod levere ...

197, 15/6-1717: Ang. Nørvang-Tørrild herreders tinghuses brøstfældighed ..
synstingsvidne 29/8-1716 .. reparationen budgetteret til 108 rdr. 4 sk., skal betales af samtl herreders beboere (med visse undtagelser) i h.t. forordn. af 5/4-1690 og 14/2-1705, 2 2/3 sk. af hver, - "hvilke forbem.te 2 2/3 sk. af hver tønde hartkorn, som meldt er, enhver af de herrer proprietærer på sit gods ville lade indfordre og enten tillige med deres skatter til amtsforvalteren her ved stedet Sr. Ancher Hansen heller og til herredsfogeden der i herredet, Sr. Niels Lottrup, om det dem skulle falde belejligere, imod kvittering, med allerforderligste lader levere, hvilke og lægdsmændene på strøgodset og på ryttergodset ligeledes indkræver og leverer, som herredsfogeden dennem samtl. bekendtgører ...

209, 10/7-1717: Angående rytterhusenes reparation:
Dersom nogen rytterbonde sig endnu skulle finde, der ikke sit rytterhus forsvarligen haver tilrettegjort og istandsat, som sig bør efter mange derom skete advarsler såvel ved inivisitionens foretagelse som og sllers desuden, og han det og ikke endnu strax skulle ville gøre, når han derved bliver advaret og sådant befalet, - Så på det slig klage og deraf flydende ulejligheder een gang kunne forekommes og påhøre, så bliver herved tilladt og anbefalet, at enhver sognefoged udi sit sognefogderi sådan brøstfældighed ved 2 mænd skal lade besigtige og taxere, hvis uforbigængelig og højfornøden skal gøres, hvad samme kan komme at koste, og så det straks og uden nogen ophold på de modvillige og nachlæssige rytterbønders bekostning skal han tilrettegøre og reparere, og når samme da er færdig, skal hannem den beviselig og billige omkostning blive betalt og ved de skyldige udpantet, og skal deslige modvillige bønder desuden blive straffede, og skulle nu nogen sognefoged derudi og findes forsømmelig, når han om sådant bliver advaret, skal han derfor blive ligeledes anset og straffet. Men hvad sig rytterbøndernes egne gårde og bygninger anbelanger, som en del skal lade ganske forfalde, da vil dermed efter loven og rytterforordningen forholdes, at de hvis brøster i så måde befindes, derefter derfor anses. - Koldinghus, d. 10. juli Ao. 1717. - Woyda

213, 7/9-1717: - der henvises til ryttersessionen - - "serdeles angående Steffen Jørgensen i Gårslev, da hans heste .... brændemærket ...

B6C 11: Kopibog 1717-19

12: Den 23/10 1717 er Hans Kyed i Bjert anordnet til sognefoged i hans fader Peder Hansen Kyeds sted efter sædvanlig måde.

26: Anno 1717, d. 29/12 er Mads Christensen Dal (Mads Kristensen Dahl) anordnet til sognefoged i Hans Tygesens sted i Herslev.

31: 3/1-1718: .. besværligt for bønderne endnu at holde den udstillede vagt - spec. i denne slemme vinter - såsom kvæget alt er indbundet og de steder, som har været befængt, er indespærret .... folk, der vil ind fra grænsen, kan afvises af dem, som bor i byerne. - såvel sognefogederne som og alle de andre i byen boende herved tilholdes .. dermed opsigt at have ... altså kan de udsatte vagter ophøre indtil foråret, når kvæget igen skal på græs.

98, 9/7-1718: Jacob Bendtsen har tilbudt at reparere Vamdrup kirke - har forlangt, at Vamdrup bymænd må blive beordret til at hente materiale, - altså haver sognefoged Lauritz Nielsen i Vamdrup, når han derom bliver anmodet, at tilsige samtlige sognemændene ... til materialetransport - og han skal sørge for, at boelsmændene m.m. kommer til hjælp med pligtarbejde.

105-107, 3/8-1718: Del af brev til Generalkommissariatet med redegørelse i anledning af nogle klager over refusion for en hærs gennemmarch (der henvises til et tingsvidne):
1718, den 1. og 2. august, da rytterbønderne af hr. krigsråd og regimentskriver Ulsøes distrikts ryttergods her i amtet til examen har været indbestilte ang. den fourage, de har udleveret ved den store durchmarch i 1715 og 1716, der dem siden af forrige regimentskriver Hacksen er blevet betalt, er det befunden, at de samtlige er blevet fornøjet på følgende måde:(For hvert fogderi refereres kvittering ved sognefoged og to mænd:)

Viuf sogn: Jens Andersen
Starup sogn: Jakob Haar
Lildballe (Lilballe i Eltang sogn): Hans Simonsen
Verst: Rasmus Hansen
Dons (Almind sogn): Jens Simonsen
Ferup (Lejrskov sogn): Jens Madsen
Ejstrup (Harte sogn): Jens Jensen, Ejstrup
Jaarup (Jordrup sogn): Hans Pedersen
Vester Nebel: Lars Larsen
Hejselballe (Hesselballe i Øster Starup sogn): Peder Andersen
Velling (Smidstrup sogn): Niels Andersen
Vilstrup (Sønder Vilstrup sogn): Mads Iversen
Taulov sogn: Hans Jensen i Taulov Nebel og Niels Pedersen i Børup
Eltang: sgf. var syg.
Herslev sogn: Mads Dahl, Herslev.
Rugsted (Ødsted sogn): Jep Buck
Gårslev sogn: Stefan Nielsen
Nørre Vilstrup (Skibet sogn): Niels Hansen,
Erritsø: Hans Elkjær
Stovstrup (Ullerup sogn): Lauge Hansen
Bredstrup: Hans Gade
Pjedsted: Rasmus Pedersen
Vinding: Mads Sørensen
Jerlev: Mikkel Hansen
Brejning (Gauerslund sogn): Jens Pedersen
Skærup: Jens Bul
Andkær (Gauerslund sogn): Morten Dahl
Håstrup (Smidstrup sogn): Laurs Madsen
Højen: Mads Henriksen
Vejlby: Lauge Jensen
Egtved: Anders Iversen,
Bølling.
Kongsted sogn: Jens Jensen, Torp.

124, 28/9-1718: På præsident Duckes missive til stiftamtmanden Calnein og etatsråd Woyda ang. bøndernes penge, som skal til lægdsmændene betales, de som langt fra amtstuen er boende, attesteret således:

Her udi Koldinghus amt er det ligeledes brugeligt, at bønderne, der langt her fra amtstuen er boende, betaler penge til lægdsmændene eller hvem deres skatter henbringer og overleverer i amtstuen, og der for dennem kvittering anskaffes enten af gårdene eller for hver skat a parte ligesom de med hinanden bedst kan akkordere, som herved efter forlangende i lige måde testeres. Koldinghus, den 28/9-1718. Woyda.

131, 13/10-1718: på memo fra amtsforvalter ang. proprietærgodsets ægtkørsel:
Proprietærgodset ligger så lang væk herfra - derfor tager det tid at tilsige dem. - Ved durchmarchen befales sgf. i de sogne, hvor regimentet er indkvarteret, denne gang at komme amtsforvalteren til hjælp efter anmodning og stille så mange vogne, som udebliver fra proprietærgodset - mod betaling pr. mil. - Woyda.

136, 1/11-1718: "sættefogeden Jens Andersen i Viuf og sognefogeden og de 4 mænd af Vinding, som sidst var med at besigtige .... (ligsyn).

140: sættefogeden Jens Andersen i Viuf og 4 mænd (samme ligsyn)

144, 9/11-1718: Ordre til sognefogederne, nemlig Rasmus Pedersen i Pjedsted og Hans Gade i Bredstrup ang. Bredstrup Spangs bros brøstfældighed, skreven således:
Så som broen over Bredstrup Spang skal være bleven opbrudt og borttaget, således at ingen derover uden livsfare kan passere, så haver sognefogeden Rasmus Pedersen i Pjedsted og sognefogeden Hans Gade i Bredstrup at tilsige samtlige bønderne i deres sognefogderier, at de straks og uden ophold forsvarligen ingen til rette gør og forfærdiger samme bro over Bredstrup Spang, således at den uden fare kan passeres. - Woyda.

149, 5/12-1718: Svar til de forordnede kommissærer i reluitionskommissionen:
- befordring tildeles af sgf. kun mod rekvisition - .. at dette mon rejse sig deraf, at sgf. i Grindsted sogn, Mads Dahl, som her så langt fra er liggende, tillige med en del af sognemændene her har været og sig derover besværet, at de måtte køre kontinuerligt med officerer og andre, hvem der kom, enten de havde nogen ordre om fri frodringskab fra vedkommende at forevise eller ej, og enten de burde have fri vogn eller ikke, og tage imod hug og slag dertil ..."

152: ligsyn v. sættefoged Jens Andersen af Viuf med uvildige mænd.

173, 27/2-1719: Ang. Koldinghus birks indrettelse:
Kgl. tilladelse til at oprette et birk her i Koldinghus amt - herredsfoged Thomas Ebbesen anordnet til at være birkedommer - tinget skal holdes i Viuf - der bekendtgøres spec. for beboerne i Elbo, Brusk og Holmans herreder samt Anst, Jerlev og Slavs hrd - at de kan indfinde sig i Viuf ...

174: brev til kongen om birketinget.

181, 24/3-1719: Vorbasse sogn: skatterestance. Memorial fra bønderne.
Amtsforvalteren har nægtet dem udsættelse og bestilt exekution. Amtmanden annullerer exekutionen, for at bønderne ikke skal blive tvunget til tiggerstaven.

B6C 12: Kopibog 1722-23

20-21: Skolemesters løn i rytterdistriktet.

37: 19/5-1722, skrevet på dom af 26/8-1721 søgt af Laurs Vaaben, Hjarup.

69: 3/8-1722, Ved kongens færgebro i Snoghøj er fundet dødt menneske; det kan nedsættes i åben grav. Sgf. Hans Elkjær, Erritsø og samtlige bønder skal beflitte sig på at finde ud af, hvem hun var m.m.

104, 27/11 1722: på sgf. Anders Asboes memo (find!) af Asbo konfirmation på tidligere udnævnelse: Som mig om denne forandring intet er bekendt, det ej heller tilkommer andre, sognefogeder her i amtet at anordne ej heller at afsætte uden min forevidende og konsens, så forretter derfor endnu bem.te Anders Asboe sognefogedens embeder i sognet ligesom forhen indtil videre, om jeg nødig skulle finde nogen forordning (=forandring ?) derudinden at gøre, dog at han sådant forsvarligen forestår og betjener og indtil (=intet ?) usømmeligt derved begår, men i alle måder retter sig efter de ham derom tilkommende ordrer og den ham meldte instruks .. og intet derimod foretager, hvorved han da og nyder frihed, han forhen derved haft haver. Coldinghus, d. 17. november ao. 1722. Woyda.

111-113: 8/12-1722, repartition.

127: Hjarup, udeblivelse fra ægt, tilsagt for sent.

127: 22/1-1723, Til jægermester Bielcke. Svar på skr. af 18/1
På højtærede skrivelse af 18. hujus formeldes herved tjenstlig til gensvar. Da jeg finder først, at ikke iblandt alle distriktets sognefogeder er 2, som er kapable de mig tilstillede og dem til kommunikation begærede rubrikker, tabeller og anden vedføjede anordninger at at anføre, hvad beboerne i distriktet eller i amtet findes og derover slige ruller at forfatte efter den mig tilsendte model, og 2. at min hr. broder ved allerede her holdte jagter af skovridere, skovfogeder og andre af jagten dependerende betjente både har og kan erholde tilstrækkeligere og tilforladeligere beretning om, hvad til hans. maj.ts tjeneste i så måder kunne erfordres, end ved dette, har jeg ikke eragtet sognefogederne til sinkelse og skade, rejser og deslige at kunne pålægge, det jeg finder så forgæves som og fast unødig, men aleneste erindre den simple måde, dermed forhen altid er brugt udi mssr. etatsråds formænds tider, at når bonden i bekvemmeligste tider er ansagt udi de jagter, forordningen allernådigst tillader, og overjægermesteren bør at anordne eller være vidende, sognefogederne og jagtbetjentene hver svarer og gør rigtighed for sine mandskab, da den, som møder, for ingen del efterlader at udlægge og bekendtgøre den udeblivende, og om end min broder dette uagtet dog derom skulle bære nogen tvivl, så ved jo enhver skovrider og skovfoged sligt og derom udførlig efterretning nok kan give enhver for sit beridt(?). Og skulle da derved befindes underslæb af nogen at være begået, kan det efter forordningens tilhold blive derfor ansete, hvem de end er, men at begynde efter modellen med slige vidtløftige ruller eragter mhr. etatsråd vel selv at være for stort et arbejde for een jagt, siden i sognene dagligt pågår ved gårdmænd, husmænd og inderster de forandringer, som gør samme uefterrettelig og snart til intet nyttig ... Koldinghus, d. 22. januar 1723, Woyda. (Se også B6C 162, breve fra Bielcke)

142: 1/3-1723, til birkedommer Ebbesen. Sgf. Anders Risbøl af Asbo har anmeldt, at efter at Anders Kjeldsen i Kragelund var udrejst til Kolding, skal hans fæstemoder og 2 børn have taget en potte med noget grød i og spist det, hvorefter de skal være blevet ganske syge, og det ene barn døde dagen efter. Der skal tages syn. - Se også breve fol. 143b, 147b, 154 m.m.

160: 24/4-1723, til reg.skr. Kastbjerg om gl. afskediget rytter i Viuf, som holder kro, flere forgæves forbud ved sognefoged og mænd.

165: 10/5-1723, Nr. Vilstrup bymænd har oprettet videbrev med hinanden, konfirmeres efter forlangende.

183: 30/6-1723, sgf. Jens Andersen af Viuf må betjene retten v. Koldinghus birketing som sætteskriver 6/7.

191: 21/6-1723, Hjarup, en selvbestaltet deling underkendes, den officielle deling for nogle år siden skal stå ved magt.

221: 8/11-1723, Morville har i brev af 20/10-1723 (find!) besværet sig over nogle sognefogeder

227: 18/11-1723: Resolution på klage fra skoleholder i Lejrskov sogn, at visse bønder ikke leverer hørhalm og tørv trods resolution af 2/11-1722. Hvis de fortsat er modvillige, skal der ske udpantning ved sognefogederne Jep Faarkrog og Jens Madsen i Ferup med tiltagne mænd.

231: 13/11-1723, sgf. i Viuf skal være sættedommer i voldtægtssag i Viuf.

236: 27/11-1723, memo fra skolemester i Eltang: Strandhuses mænd har htk. over 4 skp. og børn over 5 år ... udpantning ved sgf. Hans Kyed i Bjert.

237: 6/12-1723, memo fra skolemester i Verst, at Verst sognemænd ikke har efterlevet tidligere resolution, - der skal ske udpantning ved sgf. Anders Andersen i Gesten.

B6C 13: Kopibog 1724-25

4: Peder Koed, Hjarup, dom.

18: sgf. Jens Andersen, Viuf, beskikkes til sætteskriver.

47: 30/6-1724, Kristen Joensen, Jerlev, udnævnes m. instruks efter Mikkel Hansen Instruktion for sognefogeden Christen Joensen. Som sognefogeden Mikkel Hansen i Jerlev ved døden er afgangen, og sognefogderiet derover med en anden vil forsynes, så bliver derfor efter ansøgning i hans sted herved til sognefoged i bem.te Jerlev sogn anordnet Christen Joensen i Mejsling, der sig herefter sådant foretager og forretter efter de ordrer, som hannem bliver tilstillet fra mig eller regimentskriveren til hans Maj.ts tjeneste uopholdelig og uden nogen derudinden tagende forsømmelse, ægterne lader han og rigtig udi sognefogderiet omgang fra den ene til den anden uden noget sig til fordel eller andre til skade derved at søge, på det at den ene med den anden kan bære byrden. Bønderne i bem.te hans sognefogderi tilholder han og, i rette tider deres skatter og udgifter at afklarere og imod kvitteringer betale, så vel som og at efterkomme alt, hvad der til hans Maj.ts tjeneste kan blive befalet, så vel som og at de tilbørligen selv deres jorder dyrker og indavler og stederne forbedrer og vedligeholder, og når han skulle fornemme, at nogen bonde sådant ikke skulle efterkomme, men af ødselhed, drukkenskab eller i andre slige tilfælde lader sin gård forfalde, angiver han sådant straks for mig og regimentskriveren, at sådan en forsømmelig og nachlæssig bonde kunne derfor blive anset og blive ændret. I lige måde giver han til kende, når nogen i hans sognefogderi sig forser og begår lejermål, slagsmål, arbejder om søndagene eller andre helligve dage, at hans Maj.ts derved falden bøder kan blive inddrevne og de skyldige straffede, med mere en sognefoged bør iagttage. Hvorimod bem.te Christen Joensen så længe han dette upåklageligt og som sig bør forestår og forretter, og nyder hvad hans formænd før hannem derfor nydt og haft haver og andre sognefogeder nyder, og på det at regimentskriveren og og(!) herom vedbørlig efterretning kan have, så anmelder og forevises hannem dette, at han de herefter udstedende ordrer derefter kunne indrette. Koldinghus, d. 30. juni 1724, Woyda.

94: 10/10-1724, udpantning v. sognefoged og 3 mænd i Stubdrup (Harte sogn) for udebliven fra ægt.

99: Jes Thomsen af Vorbasse, kvittering for 4 rdr. af 12/4-1711 (1714?)

130, 26/1 1725: Til regimentskriveren om ulvejagt; hver sgf. skal møde mede de i hans sognefogderis bønder efter derover indleverede rigtige mandtaller, med 1 dags fortæring. Det drejer sig om Anst herred, der skal møde i Gelballe (Skanderup sogn).

142, 9/3-1725: Til regimentskriver Kastbjerg om en indberetning fra sgf. Rasmus Pedersen, Pjedsted, om en dødsulykke, hvor en karl er kørt over af en vogn.

148, 17/3 1725: til præsten i Vorbasse om en tildragelse på overførster Bachmanns gods: det tilkommer denne at lade tiltale og afstraffe, hvorfor det skal meddeles ham.

151, 7/4-1725: på memo fra Christen Olesen af Andkær: da han er vanfør og intet ejer, hvorfor han ikke kan betale skolemesteren, skal sgf. Morten Dahl levere pantet tilbage.

153, 18/4-1725: skolemester Jens Madsen Pobel udnævnes til skoleholder i Herslev.

159, 16/5-1725: på memo af Nors (Noes?): sgf. Iver Kristensen i Anst, og sgf. Laurs Ulf i Skanderup skal undersøge sagen og mægle. - underskr. af Hans Svendsen.

170: om nogle møller: Vamdrup mølle: Markus Nissen i Bønstrup fæstede den i 1698 med nogle års frihed. Den var ved landmålingen øde, blev derfor ikke sat i hartkorn, siden efter ordre: 6-4 tdr. mølleskyld. Heller ikke derefter landgilde af møllen, men årl. 6 tdr. mel... Det er en ganske ringe mølle, kan ikke male om sommeren af mangel på vand.

185, 20/7-1725: til præsten Willum i Omme, om en sag, som det tilkommer proprietæren at forfølge og straffe. 184(?):

Den 27/7 (1725) skrevet på et fæstebrev udfærdiget til Anders Risbøl i Asbo således: Dette er således udi min nærværelse passeret og for akkorderet, og som denne bonde først er en gammel mand og boende på proprietærgodset, og desforuden forhen har en øde(?) anden(?) gård af samme gods i fæste bekommet og nu erholder dette dertil, så var det derfor vel nødig, at han stillede kaution derfor, så at hans kgl. maj.t i sin tid dermed kunne være uden skade.

188, 17/8-1725: sgf. i Bramdrup og Hans Pedersen indberetter dennes syge karls drukning i brønden.

189, 10/9-1725: sgf. i Anst skal udpante for skoleskyld.

201, 26/10-1725: birkeskriver skal tage løsagtig kvinde i forsvar; sgf. Jens Andersen i Viuf Ren(?) skal være sætteskriver.

205, 25/10-1725: Samtl. sgf. udi Koldinghus amt, hvor dette ankommer, haver de vedkommende proprietærer, gejstlige og selvejere med 2 mænd samme at lade forkynde og med påskrift om forkyndelsen forsyne og så igen her at indsende det første muligt. - Coldinghus, den 15. oct. 1725. (dette brev kan ikke have forbindelse med de foregående i protokollen. Brevet forud er af 6/11-25

B6C 14: Kopibog 1729-32

fol 1: 18/10-1729, Højen, Skærup, Velling, om nogle husmænds og andres betaling af skolepenge til skolemesteren i Højen og Skærup: (hvis de ikke straks betaler ..) så bliver herved tilladt, at derfor ved dennem må ske udpantning af enhver steds sognefoged i sit sognefogderi.

fol 2: 3/11-1729, resolution på Peder Andersens andragende af Fitting:

Som denne forbem.te Peder Andersen af Fitting af min formand og svigerfader, afgangne salige konferenceråd von Woyda er anordnet til sognefoged over Vorbasse sogns strøgods, og han samme og derefter, såvel i velbem.te min formands så og nu i min tid i nogle år har forrettet, og her ingen besværing over hannem er indkommen, at han noget har begået, hvorfor han derfra bør afsættes, altså kan han og derfor derved fremdeles forblive ved samme sognefogderi, så længe han intet i nogen måde forøver, hvormed han samme forbryder, og foruden skal det hannem af ingen blive betaget. - Coldinghus, den 3/11 1729, J.v.Jessen.

fol 10a-b: 9/12-1729, til ... Lindved
Dersom ... Jens Nielsen ikke strax betaler de 3 rdr., han er ansat til at erlægge til hans nabo Søren Pedersen for de slag og sårsmål, han tilføjede, og til hans kur, så bliver herved tilladt, at derfor ved hannem må ske udpantning af sognefogeden eller lægsmanden i sognet, og til sig tagende mænd, for samme 3 rdr., til hvilke han da og betaler otte skilling til pantepenge, og haver de, når sådan udpantning sker, sognefogeden eller lægsmanden pantet med sit at tage under forvaring, indtil anstalt bliver føjet, at det ved auktion kan blive gjort i penge og de bem.te 3 rdr. dermed afbetalt. - Coldinghus, d. 9/12-1729, Jessen

fol 10b-11: Res. på Lejrskov mænds memorial ang. kørselen:
De har klaget over, at de ydede mere ægt end andre sogne; men regimentskriver Kastbjerg har erklæret, at de ikke yder mere, end de skal efter ægtbogen, og sognefogederne har erklæret, at aldrig nogen vogn af dem er blevet bestilt uden ordre fra regimentskriveren. Så nu er det op til dem at bevise deres påstand. De ordrer, som går til sognefogederne, skal disse beholde i egen forvaring, så at de i sin tid kan bevise, hvorefter de bønderne i deres fogderi har tilsagt, - de skal fremvises til bønderne på forlangende. - 15/12-1729

fol 16b: 20/2-1730, - bliver herved samtlige de Skærbæk og Børup byers beboere tilholdt: .. deres børn, der er således, at de kan og bør gå i skole, efter den derom af sognepræsten forfattede specifikation, at lade sige den anordnede skole i Taulov Nebel ... ... ... og som ved samme skole ingen kålhave sig skal befinde som ved de andre, så udvises derfor dertil af sognefogeden Hans Jensen og de andre mænd der i byen ved huset af gadejorden en liden bekvem plads ...

fol 22b: 28/3-1730, resolution vedr. skolemester i Bierdt: fire husmænd i Bierdt og Strandhuse skal betale til skolemester straks (1 mk. dansk årligt) - ellers udpantning ved hvert steds sognefoged.

fol 31-32: 1730, Plakat ang. markedets flytning fra Dahl til Vorbasse, hvor det tilforn er holden og nu efterdags skal holdes d. 28. august. - Der nævnes memorial af 6/5 sidst fra Sr. Jens Nielsen på vegne af von Scholten, Estrup, samt fra nogle bønder.

fol 35-37: Til rentekammeret om noget gods i Vorbasse sogn, en del steder og personnavne nævnes. - 17/7-1730

fol 69a-b: 3/3-1731, skrevet på memo af reg.skr. ang. nogle bønder, der er udeblevet fra udkørsel af gødning fra slottet på rytterkoblerne: ... disse sogne og byer er eneste årsag til forsømmelse med gjødens udførsel fra slottet på rytterkoblerne: Ødsted sogn, Egtved sogn, Lejrskov sogn, undtagen Ferup der har udbragt den dem tilkommende andel, Verst sogn, Skanderup sogn og en del af Anst sogn. ... Altså bliver derfor og herved tilladt at samme nachlæssige og forsømmelige bønder, der således ikke godvilligt vil efterkomme det, de er pligtige at forrette, ved militarisk exekution således at udlægges og forrettes, nemlig på Ødsted sogn 4 ryttere, på Egtved sogn 3 ryttere, på Lejrskov sogn, undtagen Ferup, 4 ryttere ... Verst sogn: 2 .. Skanderup sogn: 4, de resterende i Anst sogn ... ryttere, hvilke af sognefogeden til de skyldige og efterladende henvises .....

fol 75: 20/5-1731, - på skolemesters memorial af Anst: - udpantning af skolepenge ved sognefogeden Christen Iversen (efternavnet svært at læse)

fol 75:  resolution på memorial fra skoleholder i Taulov Nebel og degn i Børup:
- udpante ved sognefoged Jens Jensen i Kongsted Torp, - Niels Pedersen i Børup udvise kålhave.

Der synes ikke at være nævnt sognefogeder i resten af bogen.

B6C 15 Kopibog 1734

fol 4: 9/1-1734: resolution på skoleholder af Skanderup skole hans memorial: Der nævnes brændeægt for skoleholderen, og for at den skal gå rigtigt på omgang, skal den observeres af sognefogederne.

fol 6: 18/1-1734, Erritsø sogn, sognefoged Hans Elkjær:
Som Lars Pedersen Ballum, skoleholder ved den allernådigst beskikkede skole udi Erritsø klageligt har indberettet mig, at en del af Erritsø bys beboere findes modvillige og genstridige i at betale ham hans fourage penge, eller og foer in natura, efter instruksen, så anbefales herved sognefogeden Hans Elkjær at udpante hos de vrangvillige, hvad de måtte reste til ham, og give dem 14 dages dilation til pantets indløsning, og skulle de ikke til den tid indfinde sig med betalingen, så har sognefogeden straks for de skyldiges omkostning at hidføre pantet, da jeg til skoleholderens afbetaling skal lade det sælge, ligeledes har han og at forholde sig med de af husmændene og indersterne som ikke i mindelighed vil betale ham det, de efter instruksen bør. Endelig har bem.te sognefoged alvorligen at tilholde bem.te bys beboere, under straf som vedbør, at de betimeligen hjemager skoleholderen hans udvisnings brændsel af ved og tørv. - Koldinghus den 18/1-1734, E.C.v.Lindstow.

fol 7: udnævlense 19/1-1734, Niels Lauridsen Lumholt, Jens Pedersen, Gauerslund sogn:
Som Niels Lauritzen Lumholt i nogle år forsvarligen skal have forrettet sognefogderiet i Gauerslund, for afgl. sognef. Jens Pedersen, ibidem, og bem.te Lumholt tillige har et godt skudsmål fra hr. krigsråd Hacksen om sit forhold og duelighed til sådan tjeneste, så vorder han herved til bem.te vacante sognefogedtjeneste beskikket, med så skel, at han bliver sin foresatte øvrighed med skyldig og ærbødig hørensomhed tilgedan(?) og i alle ting observerer sin pligt og gør det, som loven og forordningerne tilholder en sognefoged. - Koldinghus, d. 19/1-1734. E.C.von Linstov.

fol 8: 22/1-1734, Morten Dahl, Gauerslund:
Som løjtnant Lange, der skal opholde sig i Gauerslund, besværer sig over, hvorledes oldermanden med en del af bem.te bys beboere skal have udpantet hos ham et sølvloogs krus, fordi hans køer fandtes på deres fædrift, hvortil han dog holder sig berettiget, efter en med dem forlængst indgået akkord, imod det at han svarede dem årlig 4 mk. for sine tvende køers græsning og hyrdepenge, og som bem.te forening ved resolution af sl. konferenceråd og amtmand v. Woyda er bleven konfirmeret, så anbefales herved sognefogeden Morten Dahl under sit sognefogderis fortabelse ej alene at tilholde oldermanden med de andre vedkommende at tilbagelevere bem.te løjtnant sit krus, men endog efter deres gamle forening med ham at græsse og lade vogte hans tvende køer for den af ham belovede(?) .... mk (beløbet er overskrevet), og ellers har bem.te sognefoged at advare oldermanden med samtlige bymænd, at de herefter vogter sig for slig ulovlig pantning, så som løjtn., der nyder kongelig pension, alene har at holde sig til den første forening med dem, og har intet med deres vedtægter og årlige pålæg at bestille. Denne min ordre, så snart den er efterlevet, har I mig det straks at indberette. - Koldinghus, d. 22. jan. 1734.

fol 8: Niels Christensen indfæstes i stedet for Niels Nielsen, der er blevet gammel, på en kvart gård i Donslund, Vorbasse sogn.


fol 10: 26/1-1734, Morten Dahl, Gauerslund sogn:
Som sognefoged Morten Dahl har indberettet mig, at de af Gauerslund sogn, som jeg d. 22. quisdem beordrede til at udlevere det fra velædle hr. løjtnant Lange udpantede sølvloogskrus, ikke ville tilbagelevere kruset, medmindre løjtnanten kvitterer dem derfor, og sognefogeden tillige leverer dem hans ordre, så har bem.te sognefoged straks at anbefale dem, at de, som har gjort udpantningen, selv skal levere pantet tilbage uden kvittering, thi det er jo absurd, at manden skal give kvittering for sit eget, men det var billigt og retfærdigt, at disse egensindige og dumdristige, exemplariter, for deres ulovlige udpantning skulle vorde anset og afstraffet: thi har og bem.te sognefoged ufortøvet at indberette mig, hvad enten denne min ordre bliver efterlevet eller ikke, til nærmere foranstaltning. - Koldinghus, den 26/1-1734. E.C.v.Lindstou

fol 10: 27/1-1734, Res. ang. skoleholderen i Andkær: Alle husmænd, som har børn, bør betale skoleholderen i Andkær for børnenes skolegang, også selv de ulovligt holder dem fra skole. Evt. udpantning ved sognefoged Morten Dahl.

fol 11: 5/2-1734: Sognefogederne i Vilstrup og Bramdrup befales at gå skoleholderen i Eltang til hånde, så han får sin ret (brændsel).

fol 12: 8/2-1734, Exekutionsapprobation på sgf. Jørgen Lunds dom, Strandhuse:
Siden Hans Madsen i Strandhuse ej mindeligt har villet efterleve den over ham ved Koldinghus birketing d. 8. nov. næstinden (?) fældede dom; så vorder herved vederparterne bevilget at søge forestående doms indhold ved lovlig exekution inddreven. Koldinghus, d. 8/2-1734. Som fuldmægtig i min højædle hr. principals absence, Munthel

fol 12: 10/2-34, pas for Kirsen Pedersdatter af Vorbasse - har tjent i Holte i Vamdrup sogn - sidst opholdt sig i Vorbasse sogn - nu til Haderselv, hvor hun skal tjene Christen Sørensen.

fol 14: 12/2-1734, pas for Christen Christensen af Moesgård i Vorbasse sogn, barnefødt i Moesgård. Han agter nu at fæste en gård i Nebel under domprovsten i Ribe. Attest fra hans husbond Christen Pedersen i Hovborg, på hvis grund han er barnefødt. 1-0-3-0. fol 14: 13/2-34, Res. for skoleholder Albert Pedersen i Anst skole:
Fire mænd af Lille Anst har nægtet at skaffe skoleholderen brændsel efter deres tur, trods tidligere ordere "samt ordre til sognefogeden om at indkalde dem for mig, der ville høre deres årsag til denne forøvede genstridighed". - Sognefogeden beordres til at udpante. "... så har og sognefogeden at erindre dem om den lydighed, de er deres foresatte øvrighed skyldig, at de herefter vogter sig for slig af dem forøvede ulydighed og genstridighed, den jeg denne gang, i regard af deres høje herskab, pardonnerer dem, på vilkår, at om derer(?) brøst oftere så findes, skal den ulydige og opsætsighed, de hidtil imod deres øvrighed har forøved, stande dem til exemplarstraffes lidelse åben for. - 13/2-1734, Linstou. fol 14: Til sgf. Kristen Eriksen i Seest om at inkvirere hos David Jensen i Seest.
Sognefogeden Christen Eriksen udi Seest. - Eftersom konsumtionsforpagteren her udi Kolding agter at gøre en inkvisition udi Seest om noget øl og brændevin, som de formoder ikke udi følge konsumtionsforordningen er taget her udi Kolding, der skal bruges til Søren Thomsens bryllup, altså haver I at overvære samme inkvisition endog på konsumtionsforpagterens forlangende være dem assisterlig med 2 mænd, som samme forretning kunne overvære og stadfæste, og hvad fremmed øl eller brændevin som måtte forefindes, har I da med forpagterne at forsegle og ved de 2 mænd at gøre en lovlig arrest på til videre derudi gørende foranstaltning. - 17/2-1734, Linstou

fol 19-20: Til Søren Hacksen: svar på memorial
På Deres under denne dags dato indkomne memorial om, at der må gøres anstalt til, hvor den udi tyveri befundne og udi mordbrand, med Niels og Anders Ulf (senere: Niels og Anders Bertelsen Ulf) vidende Margrethe Bennedsdatters døde legeme (der igår efter udstanden barnefødsel ved døden skal være afgået), bør hensættes og af hvem til jorden bæres ..." - hun efterlader 2 små børn - Anders Ulf har alt for let fængsel - de 2 kan ikke være i samme kælder ... - Resolution: da hun som angrende synderinde har modtaget absolution og altrets sakramente, bør hun have en kristelig begravelse, uanset at hun døde, inden straffen over hende kunne blive fuldbyrdet. - "Så burde hun dog have kristen jord, langt mere nu, hun ved den timelige død, efter Guds store barmhjertighed, er befriet for timelig spot og skam, og står nu allerede for den retfærdigste dommers domstol, hvor hendes dom allerede, det vil jeg håbe, i kraft af Jesu fortjeneste i nåde er fældet, hvorfor skulle vi da nægte hendes legeme, uden loven expresse befalede det, sted i kirkegården; og til den ende har jeg allerede beordret sognefogeden Hans Christensen af Kragelund at tilsige samtlige Asbo bys beboere, både gård- og boelsmænd, at møde her i morgen tidlig for at henbære hendes legeme til sit anordnede sted på kirkegården og igen bedække graven med jord ....

9/3-1734 Hertil er brugt foliobetegnelser af nyere dato. Nu gås over til den opr. paginering

p 54-55: 7/4-1734, Res. på Jens Christensens af Lille Almstok indkomne memorial, som blev remitteret til hr. amtsforvalter Folsacks erklæring, blev resolveret således:
Som sollicitanten Jens Christensen af Liden Almstok beviser sin rettighed, til hans forskuds erstatning, med landmilitsens sessions resolution af 10/10-1733, der er grundet på den kgl. allern. om landmilitsen udgangne forordn. af 4/2 samme år, så bør stedernes beboere i lægget ufortøvet at erstatte ham de for dem samtlige af ham udlagte senge (penge?) 21 rdr., og i dessen mangel bør vedkommende sognefogeder, uden ophold, ved udpantning hos de skyldige, at se ham skadesløs fornøjet, og straks at indberette mig både, at denne min resolution efter deres pligt er efterlevet af dem og tillige en liste på de modvilliges navne, at de for deres ulydighed og modstridighed exemplariter kan blive afstraffede. - 7/4-1734, Linstou

p 59: Sognefogederne overalt i mit allernådigst anfortroede amt haver på anfordring af snedkerlauget i Kolding ved kirke- eller sognestævne at oplæse min bem.te Laug d. 8. hujus meddelte resolution, så må de og påminde almuen at holde sig den efterrettelig, såfremt de ikke vil være underkastet den straf, som derpå følger. - Koldinghus, d. 10/4-1734 (resolutionen findes et par sider forinden)

p 61: Res. på skoleholderen af Skærup hans klage - betale ham hans rettighed - så anbefales sognefogederne i Vinding, Smidstrup, Store og Lille Velling at inddrive hans restancer.

p 90: Anna Jensdatter, der sidst tjente i Gielballe, skal nu tjene hos Jens Jepsen i Hjarup. - 26/5-1734

p 104-105: sognefoged Jakob Bertramsen beviser sin rettighed på et hus ved Ure, Lejrskov. - 25/5-1734

p 112: Lægsmanden Thor Jensen, som har persvaderet den klagende Niels Poulsen at gå soldat for år og dag, skal hjælpe ham til hans sold. Ellers udpantning.

p 120: 5/6-1734, Peder Nielsen, Almstok:
Resolution: Siden Iver Jensen i Bindeballe ikke efter amtsforvalter Folsachs ordre, ved sognefogeden Peder Nielsen i Almstok, har gjort sin omgangs ægt til det kgl. herskabs suites befordring sidstleden, så bør de derfor udpantede penge til lejevogn ikke igen erstattes ham (der derforuden som sin øvrigheds ordre overhørig havde fortjent anden straf, som ham denne gang pardonneres), dog bør kongeægten ved omgang igen at godtgøres ham, og han derfor at fritages. - Koldinghus, d. 5/6-1734, Linstou

p 130-131: 24/6-1734 til birkedommer ... om at holde stoddere af vejene, hvor kongen rejser:
Som hans maj.s rejse hid er fastsat til lørdag middag, hvorfra han på mandag rejser nør i landet, og altså hele rytterdistriktet igennem for at mønstre de 2 nationale regimenter, så ville han iflg. de tvende kgl. forordninger om de fattiges væsen føje de gode anstalter, hos alle sognefogederne, hvor hans maj.s rejsetur falder, at ingen fattige findes på vejene. Thi ellers bliver de derudi forsømmelige sognefogeder uden nåde fra deres sognefogderier afsatte, og jeg måske reprimanderet som vil ..... ham ingen tak og mindre (??) der for alle de møjsommelige anstalter, han med provster og præster hidtil har gjort for de fattige. - Jeg forbl., Koldinghus, d. 24/6-1734, Linstou

p 139: Rejsepas 6/7-1734 for Niels Nielsen, der har tjent Søren Jørgensen i Hjarup og nu fæster et hus af provst Jacob Jensen, ibidem.

p 142: Sognefoged Jens Andersen i Viuf konstitueres som sættedommer i birkedommer Hans Poulsens (?) sted. - 12/7-1734

p 160: Res. 18/8-1734: Klage fra sognepræst for Vilstrup og Eltang menigheder, hr. Jørgen Seidelin, at nogle husmænd og -kvinder nægter ham høstdag. - "... thi bliver min befaling til alle sognefogeder i velbem.te hr. Seidelins sogne, at de udpanter hos de modvillige 1 mk. dansk for hver høstdag, de forsømmer".

p 161: 19/8-1734, Hr. Jørgen Cronius har foreslået, at Vorbasse marked igen flyttes til Dahl, men amtmanden vil ikke flytte det, ved heller ikke, men hvilken myndighed hans forgænger havde kunnet flytte det til Dahl.

p 162: Resolution: Kvinde Maren Rasmusdatter, der besvangret skal være kommet til Smidstrup, hvor hun så godt som med magt skal have indtrængt sig i herberge hos rytterbonde Anders Christensen, bør, siden hendes lejermål skal være sket i Haderslev, og der få udstå kirkens disciplin, at forvises Smidstrup by og sogn. Thi har sognefogeden ibidem strax at gøre den anstalt, at denne forargelige lem, som ingen, fordi hun ej med pasbord var forsynet, burde hjulpet, blive udryddet af menigheden og henvist til afstraffelse på det sted, hvor synden er begået. -Jeg forbl. etc., Koldinghus d. 19/8-1734, Linstou

p 162: Høstdage til præsten af husmænd og -koner i Smidstrup sogn. Sognefogederne skal udpante de genstridige. - 19/8-1734

p 163: sognefogeden i Vejlby skal tilholde de forsømmelige at age skoleholders brænde hjem.

p 164: Konfirmantion 20/8-1734, at Vorbasse marked fortsat skal være 28. august. Christen Christensen, Jens Jensen, Niels Nielsen og Lauge Knudsen af Vorbasse må faldholde øl og brændevin til markedsfolkene.

p 173-174: 14/9-1734 / Til samtlige agtbare sognefogeder her i amtet.
Som hr. oberstløjtnant Coldis ved hr. generalmajor Bretoriuses regiment i Fredericia ved skrivelse til mig af 7. hujus højligen besværer sig over dette amts beboere, der uden pas og rigtigheds fremviselse skal have beherberget nogle fra bem.te regiment deserterede soldater og derved, om de ej har haft videre madskabin (?) og fællesskab med dem, befordret deres flugt, og således overtrådt lovens pag. 533, art. 8, item
dens pag. 560, art. 17, hvorved de har gjort sig fortjent i den straf, som lovens pag. 558 & 559, art. 16, pålægger slige lovens overhørige overtrædere ..... (der instrueres videre om straf og belønning. Cirkulæret skal gå omkring fra den ene sgf. til den anden med påtegning af hver sognefoged, dernæst tilbage til amtet.)

p 184: 2/10-1734 res. på klage fra skoleholder Lauge Knudsen; sognefogeden til Vester Nebel Hans Larsen, skal udpante.

p 184: 2/9-1734, pas for Anne Jensdatter, der nu er kommet i tjeneste hos sognefoged Christen Eriksen i Seest.

p 184-85: 3/10-1734 til regimentskriveren: Amtmanden henviser til bestemmelse om, at alle fæster skal accorderes i amtmandens nærværelse. - ".. så ville han ved sognefogederne føje den anstalt, at de til indfæstning af ham approberede personer
møder mig her på onsdag førstkommende ... Linstou

p 186: pas 5/10-1734 for Peder Sørensen, der hidtil har tjent sgf. Peder Andersen i Fitting og nu begærer sig til Lejrskov, hvor han har fået plads som byens hyrde.

p 186: 5/10-1734, Karl Jensen, Seest, Taulov Nebel, Jens Madsen:
Som Carl Jensen udi nogle år har forrettet sin faders Jens Madsens sognefogedtjeneste i Ferup, da han som i 36 (30?) år har været sognefoged der, for alderdom og svaghed ikke har kunnet forrette den, hvorudi og bem.te Karl Jensen har vist sin flid og duelighed til sådan tjeneste, så siden han nu har indladt sig udi ægteskab med forrige sognefogeds datter udi Taulov Nebel, hvis gård han og nu har i fæste, vorder han herved af mig bekskikket til sognefoged udi bem.te Taulov Nebel med de vilkår, at han bliver sin foresatte øvrighed med skyldig og ærbødig hørsomhed til gedane (algedane?) og i alle ting observerer sin pligt, som lov og forordninger tilholder en sognefoged. - Datum Coldinghus, d. 5/10-1734, Linstou

p 195: 23/10-1734 Følgebrev til hr. Claus Hagen med nedenstående resolution, som han ved sognefogedernes hjælp ville gøre almuen bekendt med ... selv holde slige omrejsende løsgængere fra sakramentet ...

Resolution på Claus Hagens beklagelse over, at en del løse folk begiver sig til og fra hans sogn. Sognefogederne skal oplæse resolutionen, der henviser til lovens pag. 553 & 555, art. 8 og 10, og forordn. om pas og skudsmål, dat. 19/2-1719 om ikke at
huse eller hæle slige uden pasbord til sognet ankomne. Straffen er 20 rdr. - eller en måned i jern på Bremerholm for hver 10 rdr. - Sognefogederne befales under deres sognefogderis fortabelse flittigt at inkvirere hos sognemændene og efterse deres tyendes pas og rigtighed, anmelde dem uden pas til amtmanden. - 23/10-1734

p 198: pas for Mogens Christensen, som har tjent i Hesselballe hos sgf. Peder Andersen

p 205-216: 10/11-1734, Hans Pedersen, Jordrup sogn:
Velærværdige og højlærde hr magister.
Her indesluttet følger resolution på, hvis han ved skrivelse af 2. hujus rekvirerede; thi ville han ved sognefogeden i Jordrup lade resolutionen communicere almuen, og hvis
den ikke vorder efterlevet, så ville hr. magister selv behage at give mig notice derom, da jeg skal vide ved exemplarisk straf så vel at holde over hans maj.s allernådigste
lov og forordninger som og at lære de modvillige, hvad lydighed og respekt de er mig deres anordnede øvrighed skyldig. - Jeg forbliver etc. velærværdige og højlærde hr. magisters tjenstskyldigste tjener. Coldinghus, d. 10/11-1734.

Resolution: Som sognepræsten for Lejrskov og Jordrup menigheder højligen har besværet sig over, at hans kirkevej til Jordrup, særdeles over den såkaldte hjord-eng, skal være så miserabel og farlig, at han ofte med frygt for at miste, tillige med heste og vogn, arme og ben må fare derover, da han dog ofte mindeligen og indstædeligen skal have anmodet sognemændene om dens reparation, som uagtet at det skal være deres mølle- og købstadsvej, dog har ladet den ligge uvedgjort. Da, som lovens pag. 293 & 294, art. 1 og 2, og forordningen om vejene i Danmark af 21/3-1718 dens 8. post stricte tilholder almuen at holde kirkevejen med andre fornødne veje i stand, og ombemeldte forordning tilholder mig, som skal svare til vejenes forbedring, at sætte dem til rette, som ikke observerer denne deres pligt, så anbefales sognefogeden Hans Pedersen i Jordrup under hans sognefogderis fortabelse alvorligen at tilholde bem.te bys beboere, at de, inden vinter, forfærdiger og reparerer deres kirkevej, og besynderlig ved den såkaldte kirkevej ved hjord-eng, og der opfylder de 3 derværende dybe huller således, at deres præst uden hasard kan fare derover, såfremt som de ikke som deres øvrighed overhørige vil anses og ved udpantning vil vorde obligerede til at betale til andre, hvis bem.te vejs istandsættelse kan koste. - Koldinghus, d. 10/11-1734, Linstou.

p 208: pas for Kirsten Lauridsdatter, barnefødt i Egtved sogn, Oustrup by, - er kommet i tjeneste hos Peder Laursen i Hjarup.

210-212: 18/11-1734 brev til stifamtmanden med forslag om oprettelse af priviligerede kroer i amtet. Bortset fra Snoghøj er der kun een i hele dette vidtløftige amt: i Store Anst, som Jens Jensen Krog (Krag?) har. - Der bør oprettes flere kroer, hvis den
gældende forordning skal oprettes stricte: 1) En mils vej mellem Kolding, Fredericia og Snoghøj, bedst hos Jens Lyndum, der bor i Holmskov (?). - 2) i Stovstrup ved Fredericia, hvor de rejsende, der kommer så sent, at de ikke kan komme ind i byen, må indherberge sig hos Jørgen Bang, der stedste har været obligeret til at tage imod dem. - 3) På landevejen mellem Kolding og Vejle behøves der nødv. et krohold i Viuf, både fordi der er skiftested og ting, så og fordi det ligger midt imellem begge købstæder. Og dersom krohold bevilges, så er sognefoged Jens Andersen, ibidem, bedst skikket til at holde det, eller birkedommer Ebbesens enke .. - 4) På vejen ml. Kolding og Vingsted mølle er landevejen til Viborg, bedst hos Christian Risom i Dons Mølle. - De foranstående er alle på ryttergodset. Også i proprietærdistrkitet er der brug for nogle: (5) Uldum, som er på landevejen til Skanderborg, (6) ved Stensgård eller Jelling, (7) i Bække, hvor der vist allerede er kro ifølge brevet, der nævner en tidligere og en nuværende indehaver af privilegiet.

246, maj 1735 (?): En memorial fra sognefogeden Thor Jensen i Bække sogn, hvor han klager over Steffen Iversen og hans søn Iver Steffensens onde forhold på den almindelige bededag, forøvet imod mølleren i bem.te Bække og imod en gammel kone, som er Iver Steffensens moster, som han ville ride overende på gaden, slog hende og skældte hende ud, og på Kristi himmelfartsdag angreb bem.te sognefoged Thor Jensen og ville slaget ham, så det var næppe han slap fra ham uden hug og slag.

B6C 16: Kopibog 1735-36

2: Grindsted sogn, 6/2-35: Niels Nielsen Dahl:
På memo af Grindsted præst Claus Haagen om gamle Christen Bertelsen af Sønderby, som er befundet i løsagtighed med et ledigt kvindemenneske, - han vil for at undgå kirketugt og lovens straf, pag. 934-935, art. 1, begive sig fra sognet til proprietærgods i Riberhus amt. - Resolution: .. så har jeg "fundet mig pligtig til at anbefale sognefogeden Niels Nielsen Dahl, at han straks med 2 mænd forføjer sig til bem.te gl. Christen Bertelsen og ankyndiger ham, at jeg i hans maj.s høje navn forbyder ham at flytte af sognet og amtet, før end han har betalt sine lejermålsbøder og udstået ifølge ritualet kirkens disciplin i den menighed, hvor hans åbenbare synd er begået. 6/2-1735, J. Munthy.

3: Niels Larsen, Vejlby:
Skoleholderen i Vejlby har klaget over, at forældrene ikke holder deres børn i skole. - Res: - har jeg herved alvorligt skullet anbefale sgf. Niels Larsen i Vejlby, at han tilholder dem, ibidem, at bringe deres ungdom til skole. - 9/2-1735

30, 16/8 1735 (?): om Peder Poulsen og Hans Pedersen af Østervig i Vorbasse sogn. - ansøgn. om skattefrihed i h.t. forordn. 26/5 1723. Bevilges.

p.94, 17/6-1735: Klage fra Smidstrup-Skærup præst over sognevejen mellem Smidstrup og Skærup. -
Res: Henv. til lovens pag. 493 og 499, art. 1 og 2, og forordn. om veje i Danmark af
21/3-1718. .. så anbefales sognefogederne i Smidstrup og Skærup under deres sognefogderiers fortabelse alvorligen at tilholde bem.te byers beboere, at de inden vinter forfærdiger og reparerer .... Hvis de ikke gør det, skal de anses for amtet
overhørige og udpantes.

151, 12/10-1735: pas for Jakob Jørgensen (er indført i bogen).

157: En afdanket vagtmester Hans Skrølling og hustru Elisabeth Schiønnemans har har egenmægtigt separeret sig, så at hun opholder sig hos deres søn i Vorbasse sogn og han i Lejrskov.

189, 14/2-1736: Res. på memo fra Jens Andersen, Viuf, som ikke her kaldes sgf., om arv: vedr. et skifte efter Just Lund og hustru: børnenes penge bør straks sættes på rente. De andre myndlingers contingent af den rede beholdning forbliver i sequestro hos rekvirenten Jens Andersen indtil den afsagte kommsisionsdom. "Da jeg først kan vide, hvem der bliver de umyndiges rette debitor og dernæst ... revidere bem.te Jens Andersens (som ridefoged) regnskab. - Linstow. (Er det J.A., der fungere som ridefoged?)

190, 13/2-36: klage fra skoleholder Peder Mausing over nogle husmænd og inderster, som er blevet udpantede. - Res: at sgf. Morten Dahl og Niels Lumholt har straxen at advare de udpantede at de inden idag 8 dage indløser deres pant."

198: et lægd har indbragt en undvegen soldat til vand og brød.

200: Hans Ulf af Asbo.

217, 10/4-1736: Jens Jensen, 37 år, født i Hjarup, men har, siden han var to år, opholdt sig hos hans værge(?) i Vorbasse sogn .. fæster gård i Fitting af rådmand Juhl i Kolding.

233, 2/5-1736 til amtsforvalteren.
Denne har åbenbart skrevet om, at visse proprietærbønder ikke vil møde til ægt for kongens suite. Han skal foranstalte, at regimentskriveren foruden dem, der efter repartitionen er tilsagt, også tilsiger nogle reservevogne. De skal så give befordring efter den her i amtet gældende vognmandstakst i stedet for de udeblevne. Udeblivelsen skal straffes i h.t. forordningen af 15/1-1723. Også forordn. af 13/5-07 og resolution af 15/9-34 skal følges. Foruden straf skal de udeblivende også betale rytterbønderne, som gør deres ægt.

236, 11/5-36: Christen Christensen i Østervig, Vorbasse sogn, skal participere med Peder Poulsen i de fulde års skattefrihed, som forordningen af 26/5-1723 promitterer alle hedebyggere. ......- har tilstået bem. Peder Poulsen og Hans Pedersen i Østervig.

237, 11/5-36: brev til provst Blehr om skoleholder Brocholm i Vrå (Lejrskov sogn?), som beskyldes for et eller andet.

237, 11/5-36: til hr. magister, - beder tjenstligt at De ved sognefogederne ville lade tilsige Deres sognemænd tillige med den beskyldte skoleholder Brocholm.

259 omtales Viuf birketing.

271, 3/7-1736: reprimande til (forvalter) Hvas på Lerbæk, der har fordrevet en bonde fra hans gård imod loven. Han skal lade ham få gården igen.

274, 6/6-1736: Lave Hansen, Jørgen Bang, udnævnelse:
Som sognefoged Lave Hansen ikke herefter, for alderdom og de med alderdommen følgende skrøbeligheder så forsvarligen kan forrette tjenesten, som ske bør og han forhen gjort haver, så vorder herved i hans sted Jørgen Bang af Staustrup til sognefoged over Ullerup sogn beskikket, udi hvilken tjeneste han sig således har at opføre, som Hans Maj.s lov og forordninger byder, og i særdeleshed har han derhen at se, at omgangsægterne rigtigen og uden ringeste skin af interesse vorder forrettede, og at hvis ordres som af hans foresatte øvrighed skikkes ham, ufortøvet vorder efterlevet; så har han og med al flid at beobagte, at hovningen ved korn- og høhøsten lige billigen og tåleligen for alle vorder forrettet, som ligeledes bør iagttages ved koblernes grøftning. Endelig har han, når nogen uorden, klammeri eller anden usømmelig gerning i sognet forøves, det strax til mig at indberette, på det de mishandlende vedbørligen kan blive afstraffede og mange skadelige processer, som amtets beboere særdeles inclinerer til, derved kan blive hæmmede. Og som bem.te sognefoged Jørgen Bang desforuden ej alene skal holde over byernes vide og vedtægt og sørge for deres fremtarv, men også er betroet inspektionen over de allernådigst bevilgede vejes reparation ved Fredericia kobler, og han altså ikke uden en budfogeds hjælp forsvarligen kan forvalte hans funktion, så bliver forrige sognefoged Lave Hansen dertil beskikket, hvorudi han skal have samme ære og værdighed, som han havde, da han virkelig var sognefoged, som således med egen hånd og segl stadfæster. Coldinghus, d. 6/6 1736, Linstow.

291, 6/8-1736: Til rentekammeret, om vejarbejde:
Endskønt der allerede er gjort en temmelig god begyndelse med de fire landevejes, nemlig den fra Snoghøj til Kolding, den fra Kolding til Vejle, og de tvende igennem Fredericia kobler, her i amtet deres reparation, som hans maj.s resolution af 6/2 sidsleden allernådigst har bevilget forskud til af sin egen kasse, så vil det dog ikke have den fortgang dermed, som det burde, og jeg gerne ønskede, dels fordi bonden både er vrangvillig med de dertil erfordrede kørsler og ukyndig i den behøvende hovning og pligtarbejde derved, dels også fordi de, der efter forordningerne er bepligtede til at have inspektion ved vejene, ikke for andre forretningers skyld så nøje kan beobagte det, som ske burde, og sognefogederne, som beordres til at anvise enhver, hvor det sten og grus, der køres, bekvemmeligst skal lægges ved de under reparation stående veje, ere ikkun lidet agtede, så at enhver slænger det, de kører, hvor de nærmest kan komme af dermed, som forvolder mange unyttige og langt flere kørsler end ellers behovedes, og gør, at stenbrolæggerne ofte hindres og må standse i deres arbejde; hvilken hinder og disorden ved dette nyttige værk bedst kunne remederes, dersom hans maj. allernådigst ville tillade, at man for en billig løn beskikkede en duelig person til at føre inspektionen ved bemeldte vejes reparation, hvorfor jeg underdanigst beder, at Deres Excellence og
høje herrer ved forestilling til hans maj. nådigt vil tilvejebringe mig frihed til at antage og lønne sådan en person, og det allernådigst bevilgede forskud, som jeg underdanigst forsikrer både skal befordre vejenes desto hastigere istandsættelse og ej komme hans maj.s kasse eller amtet til mere forskud og udgift. Jeg forbl., 3/8-1736, Linstow.

B6C 17: Kopibog 1737

11, 5/2-1737: Til sognefogederne her i amtet, så vidt vildtbanen strækker sig.
Efter hr. etatsråd og jægermester von der Licths forlangende udi skrivelse til mig af denne dags dato anbefales herved alle distriktets sognefogeder, på alle sogne- og kirkestævner at gøre almuen bekendt, at hvis de ikke inden 14 dage fra dato retter
dem med deres løse hunde efter jagtforordningen af 18-4-1732, den 26. post, der siger, at de ikke alene skal være lemlæstede, men også bundne, så skal de ikke alene efter forbem.te post i bem.te forordn. vorde straffede, men og som forordningens modvillige overtrædere exemplariter vorde afstraffede. Linstow.

11, 16-2-1737: bønderne skal søge kongens møller - ellers betale mølletolden - ved hvert års udgang beordre sgf. at udpante for mølletold (gælder vist kun rytterbøner).

15, 4-2-1737: til en krigsråd og proviantforvalter, som har fået bevilling til exekution på restancerne af dette års kornskat ... men ikke hver restancen var uvedkommende ... som hos Jørgen Pedersen i V. Gesten .... strax at holde exekutanten til at tilbagelevere, hvad han i exekutionsgebyr har taget af ham .. ej tage mere dagligt end 18 sk, hvor mange han end eksekverer hos, jvf. kgl. res. næstleden år.

18, 9-2-37: Til rentekammeret.
Den underretning, Deres Excellence og høje herrer udi skrivelse af 5. hujus æsker af mig om navnene på de personer, som af mig er foreslagne til krohold udi Uldum Steensgaard eller Jelling, fremsendes herved underdanigst således: Udi Uldum er det
sognefogeden Jens Steensgaard, og udi Jelling, hvor et krohold er mere fornødent end udi Steenstaard, er det smeden Søren Larsen, hvilke tvende mænd både er skikkede og formuende til at sætte kroholdet i stand. - Jeg forbliver .. Linstow.

31, 1-3-37: sgf. Henrik Madsen af Højen:
Som sognefogeden Hendrich Madsen af Højen forlanger min confirmation på hans sognefogdetjeneste, så siden han til dato upåklagelig har forrettet den, bliver han derudi af mig bekræftet, som også skal håndhæve ham derudi, så længe han gør, hvis hannem til hans kgl. maj.s tjenestes befordring befalet vorder, og i alle tilfælde viser sig lydig imod hans foresatte øvrighed, samt holder sig hans kgl. maj.s allernådigste lov og forordninger efterrettelig, item angiver, hvis stridigheder og uorden der kan rejse sig i sognet, for mig, der således med hånd og segl bekræfter denne hans beskikkelse på Coldinghus, d. 1. marts 1737, E. von Linstow, Hans Kgl. Majest.s til Danmark og Norge bestalter, etatsråd og amtmand over Coldinghus amt.

35, 9-3-37: Til rentekammeret om krohold, Jens Steensgaard:
... må svare, at enskønt jeg d. 9. i næstleden måned har foreslagen en af bem.te Marcussens bønder, navnlig Jens Steensgaard i Uldum by til bem.te krohold, så har jeg dog siden fornemmet, at bem.te bonde, som jeg for to år siden var hos og fandt hans tilstand god og hans forhold skikkeligt, er falden i armod, og at hans hustru, men ikke han, er forfalden til fylderi, hvorfor han ikke kan antages til bem.te krohold ... (desuden anbefaler amtm. nu, at privilegiet ikke gives til selve kromanden men til godsejeren)

37, 13-3-1737 til regmientskriveren om vejarbejde:
Jens Lydum - Frederik Bredal - Jes Simonsen Som det nu er på tiden, at der skal begyndes med brolægningen ved de allernådigst til reparation bevilgede 4 veje, så ville min højtærede hr. krigsråd behage at foranstalte ved sognefogederne, at der på førstkommende mandag og tirsdag, efter den Dem tilstillede repartition, bliver henkørt 1 læs sten og tre læs sand af hver tønde hartkorn, som skal leveres tillige med mandtallerne af sognefogederne, til de her nedenunder denominerede tilsynsmænd, som på mandtallerne har at kvittere for det at hvert fogderi henkører til disse 4 veje, nemlig:

 

Til Hønneborg ladegårds kobbel og Børup mark samt Bjert mark
skal de forhen reparterede sogne gøre kørsel. NB: Her skal Lilballe by fratages, som lægger bro ved byen.
som leveres til Jens Lydum og Friedrich Bredal, der på mandtallerne kvitterer for hvis henkøres.
I Bramdrup skov og indtil Kolding
de reparterede byer som en af mine tjenere kvitterer for.
Blåkjær-vejen
af de dertil reparterede sogne som Jes Simensen af Nr. Vilstrup og brolæggerne kvitt. for.
De tvende stenbrobanker på Højen Mark skal sløjfes af de dertil reparterede sogne
som birkedommer Pank selv tager i observation, thi har vedk. sognefogeder at møde bem.te hr. Pank førstkommende lørdag på Højen Banke.

Og når enhver tønde hartkorn har leveret 1 læs sten og tre læs sand, så kan bonden, indtil al sæden er kommen i jorden, for bem.te kørsel blive forskånet; thi ville De med al flid og nidkærhed tage Dem dette nyttige værk an, og se derhen, at hans maj.s nådige intention og store forskud, han gør, til dette amts af uagtsomhed og slet tilsyn forfaldne vejes reparation, kan nå det mål, der sigtes til, og til den ende ville De tilsige tilsynsmændene Jens Lydum, Friderich Bredal, Jørgen Bang og Jes Simensen at møde til besagte tid og sted, samt og at vedkommende sognefogeder møder birkedommer Pank førstkommende lørdag formiddag på Højen Banke. Jeg forbl. i håb om Deres promte foranstaltning hermed, Coldinghus, d. 13/3/1737, ..

39: razzia for deserteredes mundering ved hjælp af sognefogederne.

55-64, 16-4-37: erklæring i anledn. af en klage fra rytterbønderne om diverse hoveri.

65, 22-4-37: hr. assessor Marchussen får krohold i Uldum, madam Ebbesen, Kolding, i Viuf, Jens Lydum i Holmanshave, Søren Larsen i Jelling, Jørgen Bang i Stovstrup, mons. Thomboe, Hundsbæk i Bække.

89ff, 12/6-1737: Om stavnsbånd - til kongen om nogen af det unge mandskab under 14 år er undveget her fra amten. - Proprietærerne har bortset fra en enkelt ikke besvaret forspørgsel herom.
Rapport fra andre: kun 1 under 14 år er undveget, men adskillige af de ældre, vistnok 46 ialt. Brevet indeholder forslag til kongen om at skærpe forordn. af 12/1-1733:
.... 6: at alle de, som kunne bevises at være vidende om undvigelsen og ikke betimeligen gav det til kende, samt lægsmændene og sognefogederne, som dermed bør have opsyn, når de udi samme deres pligt fandtes forsømmelige, enhver af dem da at bøde 10 rd. Linstow.

97, 18/6-1737:
til præsten i Vorbasse: På deres skrivelse af 14. hujus svares således, at jeg ikke ser, med hvad ret enten kongens eller andres bønder kan bepligtes til at indsamle kollektpenge for Ribe Domkirke, med mindre den kgl. benådning fører det i munde, og om så er, så står dog vel ikke, at de skal gøre det for intet, eller at præsten skal befale nogen at gøre det; thi jeg mener, om han skal befale nogen det, så får det være hans medhjælpere, som han har at byde over, eller og hans degn, som efter loven er bepligtet til slig forretning.

114-115, 15-7-1737:Til justitsråd Folsach
Deres til mig med forrige post afsendte betænkning til hans maj. om, hvorledes desertion kunne herefter hos de i Fredericia garnison indkvarterede infantericompagnier, har jeg med behag igennemlæst og finder intet derudi at reformere, undtagen at den Søren Koed af Haastrup, som De til exempel fremfører, er ikkun rytterbonde alene og ej sognefoged, og som hans maj. d. 28. i sidstleden måned allern. har befalet mig på hr. generalmajor Brethoriuses forestilling at forfølge bem.te bonde med flere, som på lige måde har forset dem, ved lands lov og ret, som der alt er gjort begyndelse til; så ved jeg ikke, om den passage, der er hovedårsagen til det os befalede forslag, således kan fremføres, at han derfor er ustraffet, thi nu er den ham i hælene. - Ligeledes der(!) dette min uforgribelige mening, at herefter bør ved ethvert regiment være et vist og behøvende kvantum af trykte passer, som jeg ved officererne selv er for, på det bonden, der mest overalt kan læse print, ikke skal undskylde sig med, han ej kunne læse passet, som derfor også skulle være på dansk; og på det, at de bønder, som ej kan læse print, såvelsom de, der kan læse og forstår passerne, kan blive betaget al lejlighed til undskyldning herefter, så skulle de, hvad enten de kan læse eller ikke, dog være pligtige til at forevise passerne for tvende af deres forstandigste bymænd, som kan være vidner med dem, at de havde efterkommet deres pligt. Men dersom sligt hænder sig ved enestegårde, så skal den mand gå med pasviseren og passet til nærmeste by, og der lade det læse, som meldt er, og skulle det hænde sig, at pasviseren , een eller flere, ikke ville gå med, og bonden ikke kunne tvinge dem, da skal han straks søge assistance i nærmeste by, til deres eftersættelse, og de, som derudi findes veigerlige, skulle være forfaldne i den straf, som derfor er dikteret. Hvad Deres forslag angående desertions og disputers hemmelse ved landmilitsen betræffer, da samtykker jeg gerne derudi med Dem, og som jeg fornylig efter kgl. befaling af 29. marts sidst har indgivet min betænkning derom, så sender jeg kopi deraf, om man finder noget deraf at uddrage, hvis ikke, så ville jeg dog dertil have mig refereret. Jeg forbl. Coldinghus, d. 15. juli 1737. E. C. von Linstow.

116f.,17/7-1737: Ædle hr.
Den dispute, som indlagte memorial fører i munde, der står åben imellem præsten og de fleste lodsejere i Pjedsted om noget eng med videre, ville De på mine vegne, siden jeg ikke enten selv eller fuldmægtig kan comparere, se på åstedet, om det er gørligt, beviselig bilagt, hvis ikke, da at tage situationen af stedet i opsyn og tage imod parternes beviser, og efterse landmålingsextrakten samt om de satte skel og ris lovligen og retteligen ere satte, og derover en formelig og lovdannet forretning og tilstille mig, til den ende følger indlagt en ordre til 4 sognefogeder, som skal bivåne og underskrive med Dem bem.te granskningsforretning, som jeg har berammet til mandag førstkommende, på hvilken tid og sted De også ville behage at examinere, om bønderne efter indlagte brev har brugt(!) kongens lov og forordninger og på en søndag hjemtaget en anden mands hø, som De også ville indføre i forretningen. - Jeg forbl. Coldinghus, d. 17/7-1737, Linstow.

116: Sognefogeden Morten Dahl i Andkær, Jens Jensen i Torp, Peder Knudsen i Håstrup og Karl Jensen i Taulov Nebel har at møde hr. Mule af Hvilsbjerggård på mandag formiddag i Pjedsted præstegård for at besvare og tage øjesyn samt underskrive med ham en granskningsforretning, som han på mine vegne skal gøre om noget eng og jords indskrænkning, som bem.te præst med 3 andre lodsejere i Pjedsted skal være fornærmede i, af de øvrige lodsejere i bem.te by. Denne min ordre skal fra den ene til den anden af ovenbem.te 4 sognefogeder befordres, og den sidste tage den med til åstedet, at den kan følge forretningen. - 17-7-37, Linstow.

117: Sognefoged Rasmus Pedersen i Pjedsted har til mandag førstkommende med samtlige bymænd at møde den af mig beskikkede hr. Muhle med tiltagne mænd på det åsted, som det omtvistede engskifte er, imellem Hr. Lucas Knuborg og 3 af lodsejerne på den ene side og ham og samtlige bymænd på den anden side, til hvilken tid og sted de og har at fremvise, hvad ret de har til de satte skel og ris, og hvad der har bemyndiget dem til at høste andres hø og især nu på en sabbat og imod mit forbud og befaling. 17/7-37.

(ædle hr. Muhle må være: justitsråd Mich. Johs. Mule, se Trap, s. 1166)

135, 16/8-37: sgf. Peder Knudsen, Håstrup, hans tjestedreng har begået lejermål med hans to tjenestepiger.

136, 28/8-1737: Som beviselig klage er indløben mig over beboerne i Taulov sogn, at fylden og drikken går der så stærkt i svang, at der i een liden by kan sælges på et par dage 9 kander brændevin, som sælgerne siden rose(?) af, Så bliver til slig skammelig fylderis og ulovlig brændevinssalg og brændens afskaffelse sognefogederne Karl Jensen af Nebel, Jep Basse af Tårrup, Niels Pedersen af Børkop, Hans Jensen af Skærbæk, Niels Thomsen af Oddersted og Jens Poulsen af Gudsø herved strengeligen og under deres sognefogderiers fortabelse, anbefalet, at de inkvirerer hos alle, som udi deres dorfer bebor enten gårde eller huse, og hvor de måtte attrappere nogen, som brænder og sælger brændevin, så skal de straks konfiskere brændevinskedlen med tønde, hat og pibe, samt alt det brændevin, de der finder, og derefter indberette det til mig, som med et exemplarisk straf skal belægge de skyldige. Coldinghus, den 29. aug. 1737, Linstow.

Amtmand Linstow er afgået inden denne protokols udgang.

B6C 22: Kopibog 1737-40

4, 10/2-1738:
Nær vildtbanen må hunde gå løse, om de er benhugne eller ej. Sgf. i Kolding distrikt befales at være skytterne assisterlige, når de skal skyde løse hunde. Ejermanden skal betale til skytten 1 mk. dansk for skuddet.

15: 10/3-38: Sognefoged Søren Simonsen af Egtved har klaget over et kvindemenneske som har begegnet hans kone med ærerørige skældsord. - Res.: hun har bedt om forladelse; i gentagelsestilfælde skal hun straffes. Til hvilken ende Søren Simonsen som sgf. skal have nøje opsigt med hende ..

16, 10/3-38: Klage fra Jens Andersen, Viuf, om et stolestade, der allerede tilhører Skødegårds beboere, for hvilket gods, som tilhører birkedommer Lunds børn, han er ansat til administrator. - Kaldes ikke sgf.

20, 27/3-38: til regimentskriveren om en klage fra skoleholder i Aagaard vedr. hjemkørsel af udvisning. Sgf. der skulle kunne give oplysning var ikke mødt.

29, 24/4-38: om mordet på kromanden i Vejen:
Til amtsforvalter: - så ville hr. amtsforvalter uopholdelig føje den anstalt hos proprietærerne og sognefogederne i hans distrikt af amtet - pågribes -
Til regimentskriveren: - så ville hr. regimentskriver uopholdelig føje den anstalt ved ordre til sognefogeder og andre udi det dennem anfortrode distrikt ... pågribes ...

31, 5/5-1738: klage over ngl. bymænd i Ågård om bidrag til hyrde iflg. vide

Det skal i alt forblive ved bymændenes og grandernes d. 23/4-1737 oprettede og d. 8/5 næstefter af sessionen approberede vide og vedtægt. Det hos de klagende nu, førend denne min resolution faldt, for 2 mk. udpantede tøj, leverer videfogeden
dem på anfordring ved hjemkomsten straxen tilbage efter bymændenes hos mig gjorte mindelige tilbud og løfte etc. - Øertz.

10/10-1738: til jægermester v. der Lith om vildtbefordring: lovlig ordre i.h.t. jagtforordningen - thi kan hverken betjentene, sognefogederne eller bønderne undskylde sig med uvidenhed, eller at de derom ej er tillagt ordre ..

13/11-38: restanceliste for familie- og folkeskat.

96-98, 23/1-1739: om extraordinær kornskat, plakat af 10. hujus:
Til herredsfoged Due: bekendtgøre plakaten på Nørvang-Tørrild herredsting.
Til reg.skr. Nicolai Hansen: - at De samme overalt udi rytterdistriktet ufortøvet bekendtgør.
Til amtsforvalter Roed: - ved omgangsbreve eller andet bekvemt middel for proprietærerne, strøgodset og den del af amtet, som er under Deres tjenestes administration ..

105-06, 10/2-37: brev til reg.skr og amtsforv. om, at det falder præsterne vanskeligt at udarbejde mandtaller 2 gange om året til skatteforvalteren, - bilagt forslag til deres befrielse. Ønsker adressaternes betænkning derom.

112, 5/3-1739: til herredsfoged Due:
Indberetning fra en bonde, Kristen Kristensen af Grindsted sogn i Eg, at en selvejer ved navn Kristen Ibsen i ved navn Kristen Ibsen i Utoft, Grindsted sogn er død, - og at en bonde i Bølling by, Give sogn, Jens Nielsen har taget boet under forsegling som skifteforvalter; men at han ikke kan være ejer af stedet, da afdøde er selvejer og K.K. selv for ca. et år siden skrev skødet for ham. Desuden har han akkorderet med familie- og folkeskat-forpagter hr. Roed, hvilket også viser, at han var virkelig selvejer og ikke fæster under Jens Nielsen, hvorfor det tilkommer amtmanden at forrette skiftet. Amtm. beder Due om at umage sig did hen og på mine vegne examinere af sgf. Niels Madsen i Dahl og andre som derom måtte være vidende, sagens rette omstændigheder. "Thi jeg forestiller mig, det vel her er gået, som mig fortælles der udi egnen brugeligt er, at den ene selvejer leverer sit skøde til den anden, og derimod tager fæstebrev, da dog den, som fæstebrevet udgiver, hverken skal have lovligt skøde eller være ejer af det bortfæstede, alene på det familie- og folkeskats forpagteren ej til dem som selvejere skal formere prætentioner ... "

130f, 28/3-1739: antegn. på regnskab af salig Hacksen ved hans enke:
4 post:
ang. bonden Jens Andersen i Viuf, som har haft 3 års frihed af hartkorn, ager og eng 2 tdr. fra 1/10 1731 at regne, fordedelst den til samme hartkorn hørende bygning af 27 fag hus i Fredsted ved ulykkelig ildeband var afbrændt. - Øertz attesterer, at bygningen igen er forsvarligt opbygget.

24/4-1739: til hr Jepsen i Taulov Nebel. - Ligesom sgf. Karl Jensen mig igår berettede, sådan går her et stort rygte, at Deres velærværdighed skal være blevet frastjålet og har fået tyven med kosterne igen og udi Deres vold og værge, så må jeg ...

155, 12/5-39: Til sgf. Hans Sørensen udi Gårslev - hesteskærere:
En del bønder i fogderiet anvender omstrejfende, uautoriserede hesteskærere. - " .. så haver I straxen og ufortøvet at advare og anbefale eders fogderi at rette sig efter den
Morten Orlof givne constitution" - ellers straf - indberette, hvis der stadig anvendes uautoriserede hesteskærere - ".. iøvrigt tegnes herpå, hvad tider og steder I denne min ordre for eders fogderi haver publiceret, hvorefter mig samme tilbagesendes".

156: til sgf. Niels Lomholt, Brejning, Morten Dahl, Andkær, og Peder Nielsen, Vinding ligeledes.

161, 28/5-39: Res. ang. Hjarup bys på marken døde hyrde, Rasmus Mansen, - af alderdom og svaghed. Syn foretaget af mons. Simon Møller med 2 mand.

179, 5/7-39: brev til hr. Anders Werlin, Vorbasse, om et dødsfald, der ikke synes mistænkeligt. Præsten har også allerede begravet det, hvad der tyder i samme retning, hvis han da ikke har handlet imod ritualets 9. kap. p. 336. Alligevel vil amtm. skrive til Engelsholm gods, sig derom nøjere lovlig at informere.

181, 6/7-39: Til Michel Pind på Engelsholm:
.. at De .. kunne lade sagen nøjere examinere om noget mistænkeligt eller mord under eller til dette barns død har contribueret ... hvorefter jeg da venter mig omstændelig derom fra Dem given efterretning ..

198, 19/8-1739: Rytterbonden Peder Sørensen Ulf i Bjert har bemægtiget sig Søren Hansens sted ibidem en ager .. jeg lod ham ved sgf. igår d. 18/8 i Niels Stenderups og Kristen Pedersens nærværelse befale ikke at måtte høste ageren ... inden den blev ham tilkendt. - men han har declareret ikke at efterleve samme ordre ..

212, 26/11-39: til reg.skr. at kirkeinspektøren ved omrejserne må hos sgf. imod hans seddels givelse selv tage fri befordring, iflg. rentekammers resolution af 17/11-39

213: om det samme til amtsforvalteren: m.h.t. proprietærerne og sognefogederne i den del af amtet, som under Roeds administration sorterer.

221-223, 16/12-1739: om bønders gæstebud:
Til amtsforvalter Roed:
- som De ved omgangsbrev for proprietærerne og den del af amtet under Deres administr. er, bekendtgøre, for at enhver jordegodsejer sligt deres bønder kunne forkynde ..
Til regimentskriver Nicolai Hansen:
- at De dens indhold, ved sognefogederne, for almuen her på rytterdistr. strax lader bekendtgøre, og derhos befaler sognefogederne at have stricte indseende, at ... - anmelde - "og skulle sgf. befindes at have med nogle set igennem fingrene, kunne de vente sig derfor anset .."
Til rettens betjente: - på tinget lade publicere - nøje have indseende - anmelde ..

11/12-1739: Ang. det i Viuf by ved tinghuset værende krohold, hvorpå itzige ejer Søren Sørensen Kyed har ansøgt om privilegium, er kommet svar, at det kendes imod loven at være anlagt ved tinghuset, og kroen skal strax afskaffes.

255f., 28/3-1740: res. om Rolle og Drabæk møller:
Kongens bønder udi Anst, Gesten og Veerst sogne, som er møllegæster og ligger til Rolles og Drabæks møller, anbefales hermed ifølge lovens bydende og de herom forhen ergangne resolutioner at søge disse tvende kongens møller, og der, når de lovligt vorder omgået og ikke over den sædvanlige tid opholdt, alene lade male. Hvilket sognefogederne hver for sit fogderi haver på anfordring straxen at bekendtgøre, og tiden, når det sker, herpå at tegne. Og såfremt nogen af kongens bønder derefter endnu skulle vedblive at overtræde loven og denne så vel som forrige øvrighedsresolutioner og lade male på proprietærmøller, må det stå møllerne udi Rolle og Drabæk mølle frit for deslige bønder, når de finder dem på vejen til eller fra fremmede møller med korn, at optage og med heste og vong hidbringe til Koldinghus til velfortjent afstraffelse; Hvortil sognefogtederne og andre forekommende anbefales at vise møllerne al forlangende, billig og mulig assistance. Og om nogle bønder skulle beviselig befindes at have ladet male udi fremmede møller, og ikke på vejene til eller fra møllerne blive attrapperede, haver møllerne udi Rolles og Drabæks møller mig derom fortegnelse at meddele, på det de skyldige kan drages til strafs undgældende. - Øertz

262, 28/4-1740: til birkedommer Lotterup: I anledn. af kongens besøg skal vejene repareres (neder i Jylland). Amtm. har via amtsforv. Roed beordret vejen Vejle-Uldum repareret af Grundet gods, Tiisbæk, Aggersbøl, Låge og Hvolgård. - Birkedommeren skal som kst. herredsfoged møde og have indseende med, at de ansagte godser fylder hullerne.

264, 30/4-1740:
krohold i Viuf: Viuf har fra arilds tid været såvel bedeplads for de rejsende som vognskifte og rellee(?) ved kongerejser.

265ff., 30/4-1740: res. på klage fra Jep Jensen, Follerup mølle:
Nogle navngivne bønder har søgt til Gammelby mølle, skønt de er møllegæster i Follerup mølle. - alle møllegæsterne skal søge Follerup mølle, så længe de ikke beviser, at Jep Jensen behandler dem utilbørligt. Hvis han griber nogen på fersk gerning, så "haver han magt til deslige at optage og hidbringe til fortjent afstraffelse, hvorudi sgf. Mads Dahl og andre forekommende anbefales at gøre mølleren al forlangen, mulig og billig assistance .." - "Dette haver sognefogeden straxen ej alene for fogderiet at bekendtgøre, men endnog sig selv, såvidt ham vedkommer, efterretteligt at holde, og ellers efter, at han har påtegnet under sin hånd, dagen når dette er for sognets beboere bekendtgjort, samme til mølleren igen at levere". - Øertz. (Mads Dahl er ikke nævnt blandt overtræderne).

B6C 23: Udg. breve 1747-58

43, 1747: til Claus Haagen om Niels Hjortlund, Laulund (Løvlund), om at han har været holdt fra sakramentet 4 år.

49, 20/4-1747: Hans Buch, Hjarup, kvægeksport:
"Den Kgl. Maj. til Danmark, Norge etc. bestalter kammerherre og amtmand over Koldinghus amt, - Jeg Ludvig Wilhelm von Bulow gør vitterligt, at sognefogeden Hans Buch i Hjarup af mig har været begærende et rejse- og sundhedspas på fyrretyve og een, siger 41 stude, som han til Holsten eragter at bortføre, og da han til mig har indgivet tilforladelige og beedigede attester fra dem, som har solgt ham samme, ang. at de alle er friske, sunde og fra en sund ort, så vil jeg hermed på embeds vegne ham samme have meddelt og er for det øvrige min respektive og tjenstl. begæring til alle, som dette måtte forevises, at de ham dermed frie og uforhindret vil lade passere, imod han på behørige steder derfor ..lægger den af Hans Maj. derfor ....... told. Hvilket jeg imod enhver efter stand og vilkår lover at gengælde. L. W. von Bulow.

57, 3/5-1747: til biskop Brodersen i Ribe om Niels Hjortlunds kirketugt. Amtmanden beder om decision, da han som amtmand skal hjælpe bønderne til rette.

61, 15/5-47: Hans Elkjær, Erritsø. Peder Jensen, Torp.
På den af sognefogederne Hans Elkjær i Erritsø og Peder Jensen i Torp skete forretning blev tegnet således:
Samtl. lodsejere i Erritsø skal med det forderligste sætte de grøfter i stand, som bondegårdsmændene har lovet at udlægge 1 stk. af deres græsning til, hvorefter bondegårdsmændene skal holde samme grøfter ved lige og i en forsvarlig stand, for
det første(?) i denne sommer, at der ingen fædrift mere(?) behøves.

74-77, 2/5-1747: Hjarup  Peder Schielde Hans Andersen
Anders Thomsen Jens Andersen synsforretning
Afskrift af memo fra Peder Schielde, Ferup, Hans Andersen, Påby, Anders Thomsen, Dons, og Jens Andersen, Viuf (kaldes ikke sognefogeder), der har været i Hjarup for at syne
og taksere deres fælles kogræsning, hvor mange høveder derpå kan græsses ... hvor mange små kreaturer ... De har fremsat mange forslag, men parterne kunne ikke enes om dem. Derfor foretoges i samtl. lodsejeres nærværelse syn og taksation. Med denne vor forretning var begge stridende parter ufornøjede, ihvorvel det var det retteste. Påtegning: Ovenstående syns og taksationsforretning haver samtl. lodsejere i Hjarup at rette sig efter og ellers lægge vind på indbyrdes fred og enighed, allerhelst i disse bekymmerlige tider, da splid og uenighed let kunne aldeles kuldkaste deres velstand, som ved den almindelige plage forhen er sat på svage fødder. - Koldingh., d. 2/6 1747 L.W.von Bulow.

77, 7/6 1747: Til reg.skr. Nikolaj Hansen. Da hr. byfoged Pank og jeg forleden fredag var mødt i marken imellem Viuf og Blåkær skov for at anvise sognefogederne af Starup, Vester Nebel, Egtved, Østed, Jerlev, Almind, Herslev sogne og Håstrup fogderi en vej, som der skulle indgrøftes og opfyldes med grus, forsikrede bem.te sognefgder og de af dem tiltagne mænd, at de uden deres store skade ikke kunne sætte den vej i stand, hvorimod de proponerede, at de i år ville indgrøfte og hvor fornødent fandtes, med grene ofylde halvdelen af den gamle vej på foromtalte sted, hvorfor de begærede, at jeg dette deres forslag ville forestille kammerherren til forventelig nådig approbation, og imidlertid delte de halvdelen af denne vej imellem sig til forsvarlig istandsættelse og lovede, hvis de inden idag ikke fik anden ordre, de så snart de kunne, ville begynde dermed og skaffe den færdig inden på mandag 8 dage. Da nu højbem.te hr. kammerherre og amtmand i henseende til bondes svækkede tilstand
har behaget at accordere deres begæring og vil, at ovenmeldte sognefogeder, for at være des sikrere, sådant skal bekendtgøres, så har han befalet mig, tjenstskyldigt at anmode hr. reg.skr. om at give titomtalte sognefogeder ordre til at sætte den i hr byfoged Panks og min overværelse afdelte vej i forsvarlig stand inden den 19. hujus efter aftale, og har jeg den ære herved at acquitere mig af denne min hr. principals ordre med begæring, at indlagte ordre til sognefogeden i Almind sogn tillige måtte befordres, ... H.A.G.Sonnin.

79-80, 7/6 1747: til sgf. i Almind:
Da et stk. vej imellem Viuf og Blåkær skov i år nødvendig behøver reparation og Almind sogn er iblandt dem, som bør at forrette dette arbejde, så er for eders fogderi anvist en liden del af samme vej, der skal opfyldes med sand. Thi ar I at tilholde samtl. bønder i eders fogderi, at de efter Michel Pedersen (Mikkel Pedersen) i Viuf hans anvisning sætter det dem tildelte stykke i forsvarlig stand inden mandagen den 19. hujus under vedbørlig straf for de ulydige og efterladende. - H.A.G. Sonnin.

89, 21/6 1747: Res. på memo fra skoleholder i Klink af 12/6: Sgf. Jens Jensen i Trøllund skal bekendtgøre, at nogle bønder inden 8 dage efter bekendtgørelsen skal indløse det fra dem tagne pant for det, de er skyldige til skoleholderen.

92, 26/6 1747: til byfogeden Grundal i Vejle, at han som herredsfoged over Nørvang-Tørrild herreder skal have indseende med bønderne derfra under vejarbejdet .

100, 5/7 1747: til biskop Brorson om Niels Hjortlund.

108, 31/7 1747: amtm. tilsender general Rantzau dommen over hidtidig sgf. Peder Nielsen  i Vinding for at have huset den fra det borringholmske regiment undvegne desertør Christen Nielsen Brørup.


109, 3/8 1747: til justitsråd Folsach: alle stærke og friske betlere skal pågribes og sendes til arrest. 4 sådanne omløbere indbragt, skal snarest sendes til Viborg tugthus .. føje den anstalt, at deslige folk herefter på behørig rekvisition hos vedk. sognefogeder uden videre ordre af Deres velbh. kan fortbringes, - at vedk. fattigkasser som desværre kun formår lidt, dermed kunne soulageres i de udgifter, som ellers må tages af dem til omløberes underhold i arresten.

121: 30/8-1747, Diderik Andersen i Pjedsted skal have alvorlig ordre om at have nøje indseende med vejens tilstand ved Bredstrup spang. (sognefoged??)

121: - omtales vej på Viuf mark iflg. Michel Pedersens relation (sgf.?)

129, 14/9 1747: til birkedommer Lotterup af Jelling om hr. mag. Ross' ansøgning om skov til brændsel, - hvorledes det hidtil har været forholdt med Jelling skov. Birkedommeren skal ved et lovskikket forhør fornemme, hvad Jelling bymænd derom bevidst er. Skulle det behøves, så kan han på mine vegne give ordre til sgf. Søren Lassen at han tilsiger bymændene i Jelling.

141, 30/9 1747: Mons. Niels Andersen i Vonge skal erkyndige sig om en studehandel og rapportere til amtmanden.

147, 2/10 1747: til Markussen på Lerbæk: Mikkel Pedersen i Viuf har inspektionen med vejarbejdet i Blåkjær skov - Højen.

158: 13/11-1747, til sgf. Hans Nielsen, Vilstrup: Jens Nielsen Møller er hjemkommet med 10 kvægs høveder. Med to mænd skal han afæske ham sundhedsattest for kvæget, og hvis han får en, skal han undersøge, om den er rigtigt indrettet i overensstemmelse med amtmandens bestemmelse. Hvis ikke, skal han lægge arrest på kvæget og placere det et sikkert sted (vistnok af hensyn til smittefare, og indtil dets sundhed er godtgjort).

181: 1788, en skovrider har meldt, at der er stjålet brænde fra skoven. Alle sognefogeder i Anst herred befales, at på på anfordring af skovrideren tager med dem to mænd og hos alle i deres fogderi inkvirerer om sådant forøvede skovhug. Hvis de finder træet, skal de tage det i god og sikker forvaring og melde det til amtmanden.

185, 24/1-1748: til frk. Bachmann på Sønderskov om bonden Hans Olsen Ulf af Asbo, Bække sogn.

207, 22/2-48: sgf. Hans Nielsen af Velling sogn nævnes blandt andre i forb. m. tilladelse til at købe kvæg

210, 9/3-48: klage fra skoleholder Humlet i Klink: sgf. Jens Jensen i Trøllund skal udpante nogle bønder. Pantningsmændene skal have hver 1 (3?) mark dansk for ulejligheden.

216-217, 18/3-1748: til kancelliråd (amtsforv.) Roed: sognef. på proprietærgods
Som jeg på embeds vegne haver at tale med Henrik Pedersen af Fogdahl, Anders Andersen af Gilbjerg, Knud Knudsen af Bølling, Niels Jensen af Askær, Jens Jensen Urup i Trøllund, Aleksander Jensen ibid. og Niels Pedersen i Askær, så ville Deres velb. indkalde forbem.te mænd at møde her på amthuset førstkommende fredag d. 22. hujus om formiddagen kl. 9. Så ville også Deres velb. med det forderligste give mig en fortegnelse på sognefogedernes navne på proprietær- og strøgodserne, samt efterretn. af hvem sognefogederne beskikkes, i lige måde meddele mig Deres betænkn. om, hvorledes De mener at den besværlighed herefter kunne forekommes, som møder gemenlig her i amtet med befordringen imellem Vingsted mølle og Nørre Snede, når nogen sendes herfra til Viborg tugthus, idet vedkommende ordinair sinkes en dag på hen- og en dag på hjemrejsen, delinkvent- eller herredskasserne til en unyttig depence. - Jeg forbl. etc. L.W.v.Bulow.

221, 27/3 1748: Til amtsforv.
Deres skrivelse af 19. hujus er mig indhændiget med hosfølgende fortegnelse på sognefogedernes navne ved proprietær strøgodset, og en relation ang. de fattiges væsen i Nørvang, Tørrild og Slaugs herreder .... (Brevet antyder, at amtsforvalterens svar har været noget uforskammet: Han kunne vel have fået den hjælp, han havde brug for, fra de forrige amtmænd, hvis han havde spurgt sømmeligt!)

227, 28/3-1748: Sgf. Jens Jensen i Trøllund skal pante for restance til skoleholderen i Klink, - tage pant for, hvad de er skyldige, og desforuden hos enhver for 4 sk. dansk, som sgf. og de 2 mænd skal nyde for deres umage.

240, 18/4 1748: sgf. i Vinding og 4 mænd skal med birkedommeren syne dødfunden.

250, 18/5 1748: til general Rauch og oberst Schenck:
Bymændene i Bramdrup har ved deres sgf. Niels Nissen klaget over, at nogle ryttere rider over en rugmark. Officererne anmodes om at rugagrene herefter forskånes, og at sket skade erstattes.

254, 23/5 1748: Kongen har begunstiget Vinding bymænd med en gave på 135 rdr, 4 mk. til Vinding skoles opbyggelse. Så meget des mere billigt er det, at bymændene skaffer skoleholderen en bekvem plads til at bjerge sine kreaturer, forder (fonder?) og ildebrændsel. Sgf. Peder Nielsen i Vinding skal alvorligt anholde dem.

258, 15/6 1748: til reg.skr.: Nogle bønderkarle i Børup har overfaldet et par soldater. Byfogeden Pank skal undersøge sagen ved ordentligt forhør torsdag d. 20/6-48. Reg.skr. eller fuldmægtig skal være til stede som forsvar for bønderne. Samtl. Børup mænd og karle plus byens degn Jens Harup samt Jens Lydum af Holmskov og deres mænd. Forhøret foregår i sognefogedens gård.

Næste brev, s.d.: Sognefogeden hedder Peder Nielsen

261, 15/6: brev om samme sag.

278, 5/8-1748: Klage fra degnen Hans Munk (Vorbasse sogn). Sgf. Anders Pedersen i Vorbasse skal tilholde Østervigs beboere i henhold til amtmandens res. af 29/3 1747 at betale degnen. Ellers udpantning for det skyldige + så meget, at sognefogeden og de tiltagne mænd hver kan få 8 sk. dansk for deres umage.

287-292, 19/8 1748: langt brev om skiftereglerne.

327, 12/11-1748: Sonnin svarer kommerceråd Muhle, Andkær, på et brev af 25/10 (eller er det datoen for Peter Petersens klage). Muhle har åbenbart villet hævde en pantningsret, men han burde hellere lade sagen falde.

330-334, 14/11 1748: Repartition af skattehavren for 1749, med sognets hartkorn fordelt på rytter- og proprietærgods for hvert sogn.

336, 19/11 1748: til oberst de la Pottoi: Der er indløbet en klage over en musketer, der har været meget voldelig i Erritsø. Samtlige beboere ønsker ham fjernet. Amtm. giver obersten valget, om han vil fjerne vedkommende, så han aldrig mere vender tilbage, eller han vil lade ham retsforfølge.

340: En længere redegørelse fra Erritsø afskrevet (indholdet ikke læst). Den er undersk. 20/10-48 af H. Elkjær.

351, 11/1 1749: omtaler vejforordningen af 4/3 1690.

359, 22/1 1749: til kancelliråd Roed (amtsforv.):
Amtets skovridere skal levere et kvantum agerhøns til den kgl. husholdning. De befordrende agerhøns skal leveres de 3 skovridere her i amtet, og ikke føres her til fra andre distrikter, hvorfor de samlede proprietærgårde kan være frie for deres befordring, men rytterdistriktet beliggende strøbønder derimod kan ikke mere derfor forskånes end deres naboer, rytterbønderne, thi ellers bliver disse sidste derved præjudicerede. Og da bem.te rytterbønder ligeledes fra regimentskriverstuen i disse dage vorder beordrede at befordre agerhønsene, kunne hr. kancelliråden ved denne lejlighed kommittere sognefogederne af rytterdistriktet på de steder, hvor ingen sgf. for strøbønderne er, at de ligeledes tilsagde disse strøbønder, når deres tur kunne falde, falde, og pålægge bem.te strøbønder, at de i så fald lydede vedkommende sognefogeder. Ellers sendes der en følgeseddel med de forsendende høns efter loven, som da tillige med hønsene til hr. kaptajn Grib i Snoghøj når (må?) afleveres. - Bulow.
P.S. Da Nebbegårds bønder er på rytterdistriktet, så bør de concurrere til agerhønsenes befordring.

368: Sgf. Jørgen Lyng, Strandhuse, Niels Nissen, Bramdrup, og Hans Olesen, Bjert får brev om, at skoleholderen skal have leveret brænde ved nogle hus- og bymænd. De 3 sognefogeder skal træde sammen og fordele ægten på en passende måde mellem deres distrikter.

394, 22/4 1749: til jægermester v. der Luth: En klage over Hardrup mænd falder til jorden, fordi ordren var givet for sent til Vamdrup sgf.

394, 22/4 1749: en løsgænger har logeret sig ind hos en husmand i et af Jørgen Bangs enkes gadehuse i Stovstrup.

395-97: forhør over løsgængeren.

401, 3/5 1749: til tolder Vedel i Varde: om okser, som skal fortoldes i Hjerting og indskibes.

403, 5/5 1749: Kongen på besøg 17/5. Sengeklæder skal skaffes fra præsteskabet i Nørvang og Tørrild herreder.

404, 6/5 1749: til jægerm. v.d. Lieth: Havdrup mænd og sgf. i Vamdrup by havde indfundet sig og beklaget sig over skovriderens grove fremfærd. Han var ikke mødt frem.

407, 14/5 1749: påtegning i Jelling sogns fattiges protokol

410, 9/6 1749: til provsten i Højen: Bonden Knud Sørensen i Amnitsbøl har forsøgt at kurere for kvægsygen med nogle ord, som han mente at Gud havde åbenbaret ham i drømme. Har har fået forbud mod at kurere. Skal bringes ud af sin vildfarelse.

422, 24/7-1749: Hr. Jørgen Bang i Balle er formynder for afdøde Bendix Mortensens børn i Jelling.

429, 15/8-49: regimentskriver Seest bor i Dons.

450, 27/10 1749: til oberstløjtnant Anderschou på tysk: der Kirchspiel Vogt Peder Knudsen i Håstrup har indbragt en musketer.

451, 6/11 1949: Repartition på skattehavren med angivelse af hvert sogns hartkorn fordelt på rytter- og proprietærgods.

485, 2/2 1750: om sgf. Peder Knudsen i Håstrup; han skal vist have godtgjort sine udgifter ved arrestationen af musketeren (se p. 450)

496-502, 16/3 1750: amtmand Bulows forslag til provster, amtsforv og reg.skr. om bekæmpelse af tiggerplagen. Mange unge, stærke mennesker gider ikke arbejde men vil hellere gå rundt som tiggere. De kan optræde truende og voldeligt over for de fastboende, som knapt tør nægte at give dem, hvad de forlanger.

507-510, 30/3 1750: Grindsted mænd har opbragt en desertør og beder om opbringelsespenge 6 rdr. iht. forordningen. Bilag 1: deres ansøgning underskrevet af Niels Madsen Dahl og 2 mænd. Bilag 2: forhøret over desertøren. Han var blevet attraperet af sgf. Niels Madsen Dahl i Dal og Anders Andersen. Disse havde spurgt sognepræsten, om han havde pas, hvilket han ikke havde. Så havde de anholdt ham og bragt ham til Kold.

513, 18/4 1750: Markus Madsen (navnet forekommer adsk. gange i protokollen; er der tale om 2 forsk. personer: en besværlig intrigemager og en tolder??) i Seest har indberettet barsel i dølgsmål med efterfølgende drab på barnet.

521, 22/5 1750: Bodil Bertelsdatter klager over, at nogle karle i Seest har overfaldet hendes mand Markus Madsen i Skovtrupgård og således tilredt ham, at hun ikke tror ham til livet. Byfoged Pank skal tage sig af sagen.

524, 5/6 1750: amtm. Bulow ser gerne, at sognefogederne i rytterdistriktet ordentligt indberetter, hvor kvægsygen grasserer.

523, 6/6 1750: Markus Madsen har til kongen klaget over manglende assistance fra amthuset, da han opbragte noget kvæg.

527, 29/6 1750: herredsfoged Rasmussen vil ankomme fredag for at taxere Markus Madsens ejendoms jord og hus på Seest mark, Skovstrup.

550, 21/9 1750: skovbøder, Markus Madsen forhører ang. den på Hans Pedersens skifte(?) ophugne eg.

597, 29/4 1751: Svar på memo af 16/4 fra regskr. Seest: Amtmanden har bl.a. afhørt sgf. Ole Andersen og lægdsmændene Hans Iversen og Niels Keyssen, der bekræfter reg.skr.s andragende: at en vis karl tilhører ryttergodset.

602, 17/5 1751: Niels Hansen har stjålet en hest og en bylt klæder fra Kristen Høllet under Engelsholms gods.

612, 28/6 1751: en bonde i Hjarup, Anders Pedersen, hans tilstand: fæstebonde, 2 gange mistet kvæget p. gr. af kvægsygen; stor gæld af den grund; - kan betale med den arv, han skal have med sin hustru.

612, 5/7 1751: indberetn. fra Mads Dahl i Herslev (kaldes ikke sgf.) om slagsmål med påfølgende død.

613, 8/7 1751: Sgf. Jep Pedersen, Vinding, har indbragt en desertør. Ønsker sin beløning.

641, 27/5 1752: Hjarup mænd klager over stor skade på deres marker ved oksedrifterne.

646, 30/5 1752: på memo fra degn i Vorbasse, Erik Binderup, brev til etatsråd Folsack til Gjessinggård, Randers.

647, 30/6 1752: til amtsf. Roed om sundhedsattester for kvæg: herefter skal ydermere attesteres, at den sælgende ikke selv har fået kvæget fra inficerede steder. - Roed skal lade det bekendtgøre overalt på strøgodset. - Amtm. vil herefter ikke udstede sundhedsattest, medmindre der fremvises bevis, som kan bestå i en attest fra sognepræsten og husbonden eller, hvor denne ikke er nær, sognefogeden for det sted, hvorfra kvæget skal bortføres.

655, 10/7 1752: (randbemærkning: "Hører til sag 649"):
I allerunderdanigst følge af den kongelige skovforordnings 31. art. anbefales samtlige sognefogeder udi Koldinghus amt herved på anfordring af skovrideren NN i N, Haderslevhus amt, eller hvem denne ordre haver at forevise, uden ophold at tilsige tvende mænd, som straks skal være følgagtige med bem.te denne ordres forevisere at ransage efter ulovligt hugget træ på de steder i hvers fogderi, som det agtes fornødent. I de byer, hvor ingen sognefoged er, skal videfogeden eller oldermanden, og hvor denne heller ikke findes, den ældste gårdmand, om det af ham forlanges og ransagningen vorder begæret i samme by ....

659, 11/9 1752: til kancelliråd Lottrup på Estrup om landmåling Rankenberg/Nebel

723, 22/1 1754: Markus Madsen, Skovtrupgård, Seest (i Haderslevhus amt) er overfaldet af 3 mænd, ilde tilredt, den 16/1.

724, 28/1-54: 3 personer beskyldes af Markus Madsen for at have berøvet ham hans øjne.

759, 25/7 1754: klage fra Kristen Sørensen, Egtved, hvem Jens Thorsen i Hjarup skal have frataget alle midler.

767, 25/11 1754: Hans Jørgensen og hans to sønner Jørgen og Peder Hansen, alle af Trelde skal tiltales for overfald på sgf. Jens Jensen, Trelde. (der skal nok retteligt stå Jens Jepsen, se p. 888 og 894).

817, 13/10 1755: om Jens Sørensen i Kongsted hans tyranniske behandling af behandling af tjenestepigen Johanne Pedersdatter.

824, 27/10 1755: memo fra sgf. Jens Schielde ang. en bro (Truds? bro).

830, 26/11 1755: om Søren Mortens tjenestekarl Anders Pedersen, Hjarup.

830, 26/11 1755: til reg.skr. Seest vedr. at penge iht. kammerkollegiets skr. af 22/11 skal udredes til blytækker af Kolding distrikts bøndergods .. reg.skr. bedes om "af dette distrikts kontribuerende ager og eng hartkorn (sognefogedernes og andet hovfrie hartkorn undtagen) at lade udfordre ..."

832, 2/12 1755: sgf. Poul Kristensen, Seest, hans karl druknet.

847, 7/2 1756: Rytter Claus Hansen, Hjarup har indbragt en arresteret kvinde, Else Jensdatter.

855, 3/3 1756: provst har anmeldt dåb af fremmed kvindes barn i sognefogedens hus i Lilballe.

881, 10/6 1756: Sgf. i St. Anst har med påtegning på regimentskrivers ordre herom bekræftet, at en person har stjålet en hoppe, men det er ikke bevis nok.

888, 8/7 1756: proces ml. sgf. Jens Jepsen og Hans Gregersen i Trelde (smlg. p. 767)

894, 9/8-56: "Så længe sessionen ikke har forsøgt at forlige Hans Jørgensen og hans sønner med Jens Jepsen -" (kaldes ikke sgf.). De står stejlt overfor hinanden.

917, 4/10 1756: Anders Jepsen i Hjarup og Claus Hansen Rytter skal have begået ulovlig skovhugst, og sgf. at Taulov Nebel i henseende en eg af Stenderup skov, som er funden ved Taulov Nebel sø, måtte befales den 22/10 formiddag kl. 9 at møde for skovsessionen i Haderslev.

921, 11/10 1756: Hans Buch i Hjarup og Mads Buch i Dollerup har stillet kaution for deres i Fobeslet Kobler havende 40 stude.

941, 2/12 1756: Til sgf. Peder Nielsen i Vinding. Da landevejen i Vinding Hule vej ved Vejle i denne tid skal jævnes på de steder, hvor det findes fornødent, og der findes en del træer derved, som skal være færdige at falde ned over vejen eller er til hinder i den foretagende reparation og efter beretning tilhører nogle selvejere, så haver I at tilsige bem.te selvejere, at de på anfordring af amts- eller rettens betjentene, som foranstalter samme reparation, uden forhaling borttager de træer, som velbem.te kgl. betjente eller deres fuldmægtige finder at være vejen til hinder og forlanger borttaget, under behørig straf, hvis nogen hermed findes ulydig ... - Bulow.

944, 10/12 1756: Anders Jepsen, Hjarup, og Claus Hansen Rytter bøde for ulovlig skovhugst, 3 rdr og 1 Rd, 2.

954, 25/1 1757: brev af 13/11-56 fra opsynsmand Markus Madsen, Skovdrupgård ved Kolding.

963, 21/2 1757: Skanderup mænd har 1747 og 1748 fået tingsvidner med hverandre, at alle mænd, der havde heste og vogne, har forettet lige mange ægter, og at ingen har været forskånet bortset fra sognefogeden, som derimod har tilsagt de andre sognemænd til ægt og arbejde. Da denne skik synes at være ganske overensstemmende med lovens 2. bog kap. 22, art. 68, så kan det også dermed indtil videre have sit forblivende.

965, 28/9 1757: Amtm. tilsender Folsach 2 skrivelser fra kammerkollegiet af 13. hujus:
1: med de derudi påberåbte memorial og dermed følgende bilag ang. en af Ryttersessionen i Vejle den 8/10-55 imellem bymændene og sgf. Peder Jensen i Kongsted Torp afsagt resolution.
2: ang. tvistigheden mellem selvejerbonden Jens Jepsen og rytterbonden Hans Jørgen Gregersen i Trelde. (NB: denne Jens Jepsen kaldes ikke sgf., selv om den anden gør det. Er der en anden Jens Jepsen i Trelde?)

967, 7/3 1757: byggehjælp og frihed til Jens Schielde, Ferup, hvis går er brændt. (kaldes ikke sgf.).

967, 8/3 57: Anders Jepsen og Claus Hansen Rytter, Hjarup, skovbøder.

974, 4/4 57: om at udtage nogle karle til kavalleriet:
Nr. 61: Hans Christensen af Hjarup, 20 år, 64 1/2 tommer høj, frivillig, har været til alters i sidste september måned, ej (?) været soldat, i steden for Niels Christensen i Mejsling.

987, 4/4-57: synsforretning v. sgf. Søren Madsen, Sdr. Vilstrup, over dødfunden.

996, 17/5 1757: på anfordr. af den kgl. toldbetjent i Kolding skal sgf. i Seest, Skanderup, Hjarup og Vamdrup advare hver i sit fogderi beboerne, at de selv skal være til stede og holde deres kreaturer hjemme på den dag da tolderne indfinder sig. Sgf. skal være tolderne behjælpelige.

998 18/5-57: Tolderne har indklaget bl.a. nogle beboere i Hjarup, fordi de ikke ville underskrive nogle attester.

1005, 3/6 1757: Til reg.skr. Seest. Der er klaget til kongen over, at Trelde skov forhugges, fordi skovfogeden Niels Grinsted standig opholder sig i Trelde by, hver mand til stor tyngde, idet han i skoven og på marken lader græsse 18-20 høveder ... der er tale om en slags underslæb ... Reg.skr. skal beordre skovfogeden samt sgf Jens Jepsen og Hans Jørgensen, alle tre af Trelde, til møde på amthuset 10/6, og lade bekendtgøre i skovdistriktet, at enhver, som har noget at klage over, må indfinde sig på samme tid. - Bulow.

1007, 6/6-57: til tolderen ang. Hjarup og Skanderup.

1019, 22/6 1757: til amtsforv. ang. 2 ansøgninger om et øde sted i Plovborg i Vorbasse sogn: 1) fra 3 mænd i Nebel, 2) fra Christen Christensen, Høllund.

1026, 8/7 1757: Ansøgning fra Niels Jørgensen Bang, Stovstrup, om frihed til at brygge og brænde på sit iboende sted, hvor hans far har haft bevilling at holde kro og værtshus. - Afslået.

1038, 13/8 1757: Til sgf. Las Sørensen i Jelling, - at han skal sammenkalde samtlige Jelling bymænd, der har part i skoven, for at advare dem om, at herefter ingen af dem må handle imod skovforordningen. Skoven er blevet forringet ved stort træsalg.

1046, 31/8 57: Jens Jepsen i Trelde (kaldes ikke sgf.) anholder om befrielse for kongens andel af de i sagen ml. ham og Hans Jørgen Gregersen ved højestgerets dom af 24/5 tildømte voldsbøder.

1061, 28/10 57: brev fra rentekammerkollegiet 22/10 om murermestrene og blytækkerne ved slottet, som skal have 40 rdr. i sted for assistance ved pligtarb. Pengene skal erlægges af distriktets bøndergods. De opkræves "af dette distrikts kontribuerende hartkorn, sognefogedernes og andet hovfrit hartkorn undtaget, ...

B6C 24: Kopibog 1771-1773

1771 3/8: til sgf. i Seest: der foregår ulovligt salg af kreaturer over grænseskellet gennem Faurholdt skov, som ellers skal være fredet og indhegnet. Sgf. skal bl.a. drage omsorg for indhegning.

1771 22/8: til proprietærerne: Plakat om session tilsendt diverse proprietærer samt sgf. Lars Jensen i Jelling. Der nævnes også Fårupgård og Rugballegård. Det drejer sig om en cirkulæreskrivelse.

1771 7/9: til Danske Kancelli om Lene Lauridsdatter og Anders Jessen af Hjarup, - mindelig ordning forsøgt ...

1772 8/2: brev fra Hjarup om kirkens brøstfældighed.

1772 13/8: nævnes lægdsmanden Niels Hansen i Amhede.

1773 23/8: cirkulære til proprietærerne, de skal give oplysn. i h.t. forordn. par. 6 og 7 om arbejde samt specifikation over deres her i amtet havende bøndergods, som tilkommer at forrette dette arbejde, hvilket måtte anføres byernes med hver persons navn og hartkorn for sig, for at have alting parat til ....

1773 6/9: til proprietærerne, et skema til hoveri spand- og gangdage.

 

B6C 25: Kopibog 1773-74

Hans de Hoffmans indledning: Skrifterne var i største uorden - jeg måtte indkalde alle sogne for at få det i rigtighed - en stor del klager, som manglede erklæring, måtte besvares - derfor i disse to år kun indført de betydeligste besvarelser.

4, 19/11 1773 til generalauditør Petersen. - Skovhugst: en inderste ved Vandrupgård (Vranderup i Seest sogn?) forklarer, at han havde fundet noget træ i Troiborg skov (?), og da han havde fået det på vognen, kom skovfogeden og førte træet til sognefogeden.

6: 19/11 1773: ordre til sognefogederne ved Børkop mølle i h.t. Rtks resolution af samme dato: beboerne skal sammen med sognefogederne overlægge og fastsætte en vis tid, da hver mand på begge sider af åen afrenser og instandsætter den. Møllerne skal vise denne ordre til sognefogederne og bymændene.

12: fattige, betlere, løsgængere.

14, 3/12 1773 til Rtk. om en klage fra Niels Andersen i Bredstrup ang. udskiftningen "... Sagen er denne! han, som sognefoged og en formuende mand, har tilforn betjent sig og sine husmænd af fællederne og undertrykt de andre beboere; nu, hver får sit, kan han ej betjene sig deraf, og hans husmænd ej kan holde heste og køer som tilforn ..."

16, 17/12 1773: forslag til betleriets afskaffelse på landet i Koldinghus amt:
... da det meget ofte er befalet, at hvert sogn skal føde egne betlere, så kunne enhver sognepræst med sine medhjælpere ved overlæg med ejerne af bønderne, eller sognefogederne, at de sognet tilhørende fattige nyder ophold efter anordningen.
- stodderfogeder - ordningen kunne ved trykte plakater publiceres og deraf sendes et eksemplar til hver proprietær, sognepræst, herredsfoged og sognefoged.

27, 29/12 1773 til sognefogederne - iflg. Rtk. skr. 25/12 (jvf. forordn. af 2/9 afv.)
om brændevinsbrænden: at enhver på landet bør have sine brændevinsredskaber inden (?) 8 dage afhændet. - hvis de ikke afsættes, skal de straks leveres til amtet mod betaling for kobberet. - både selvejere og proprietærer bør tage brændevins redskaber fra sin bonde eller husmand under den dikterede straf. - sognefogederne skal straks bekendtgøre ordren for sognene.

28, 31/12 1773 til Rtk.: .. har jeg straks ved cirkulærebreve til proprietærerne og sognefogederne foranstaltet, at om kvægsygen noget steds skulle opkomme, da uopholdeligt mig samme at bekendtgøre.

33, 6/1 1774: Hjarup.

33, 6/1 1774 til hr. K. Klingenberg: Sgf. Mattias Bolvig i Ajstrup (Ejstrup i Harte sogn ?) for noget tøj. En urmager i Vonsild har hælet tyven.

36, 31/1 1774 til madame Basse i Tårup (Taulov sogn), ang. nogle jagtrettigheder, som hun har forsøgt at hævde: hus skal spørge i Rentekammeret og ikke begå overgreb, som hun har gjort. - Søren Taysen i Kongsted skal i sgf. Niels Bangs fraværelse tage en mand med og overlevere dette til mad. Basse samt på hosfølgende ligelydende eksemplar tegne, at de samme for mad. Base har lovligt forkyndt, og mig samme tilbagelevere.

42, 24/2 1774 til Rtk.: 6 bønder i Gårslev by er købt af assessor Bolvig - der er problemer med deres hoveri. Amtm. har forsøgt at få hoveriet til Nebbegård fastsat med det gode, men det lod sig ikke gøre. Betænkninger er vedlagt.

46, 8/3 1774 til Rtk.: om udskiftning af koblerne i Starup. Sgf. m.fl. har ønsket sagen udsat.

48,10/3 1774: en morder har hængt sig i arresten; natmanden Hans Holgersen befales at udføre liget og nedgrave det i nærmeste galgested på amtet, ved Viuf skov, andre til advarsel.

54, marts 1774: om memo fra sgf. og 7 bønder i Starup om udskiftning

54, marts 1774: til Ø. Gesten om udskiftning. - hvilken resolution sgf Anders Olsen i V. Gesten skal tilkendegive de Ø. Gesten mænd.

57, marts 1744: sgf. Lars Haar i Vester Nebel skal bekendtgøre for nogle bønder resolutionen på deres ansøgning om udflytningshjælp

61, 8/4 1774 til Rtk. (find!): Iflg. skr. af 12/2 a.c. overleveres hermed den forlangte gen. tabel over kreaturerne til 1/4 afvigte, som er indrettet efter den medfulgte formular, således som de af edkommende proprietærer for deres underliggende bønder og strøgods, og sognefogederne for de 45 sogne, som er selvejere, og hvor er ingen proprietær ...

63, 14/4 1774 til Generaltoldkammeret: en fattig selvejer, Kristen Buch, (sgf. i Hjarup ?) af Hjarup dømt ved landstinget at betale til toldkassen 41 rdr.

64, 19/4 1774: sgf. Kristen Buch i Hjarup skal tilkendegive Anders Jensen i Hjarup, at han må beholde den 1/3 udlagte bondegård på 1-7-1-2 2/3. Han skal lade den indrette til husmandsfamilie.

65, april 1774 til Rtk.: Skarpretteren (brev vedlagt) har anmodet om, at de 6 herreders sognefogeder her i amtet må indkræve hans løn. ... melde, at når han mange steder intet, siden de som selvejerbønder mener at være frie, hvorom skarpretteren ofte har klaget, omendskønt samme er meget lidet, at befale sognefogederne samme at indkræve, vil blive vanskeligt for dem, da de nyder intet for at være sgf. Amtm. foreslår, at skarpretterens løn ligesom kirurgernes indkræves af amtsforvalteren, ligesom på Lolland.

66, 19/4 1774: sgf. "N.N." skal meddele en bestemt mand i Viuf bødeforlæg for skovhugst (amtm. synes ikke at kende sognefogedens navn).

66, samme dato lignende bødeforlæg:
Sgf. Peder Elkjær i Erritsø give en mand valget mellem skovbøde eller vand og brød i Kolding porthus; dernæst give amtmanden svar. Sgf. Kristen Buch (Hjarup?) skal (selv) straks betale skovbøde på 5 rdr. eller sidde på vand og brød i 14 dage, - samt melde Hans Mikkelsen lignende bødeforl.

Sgf. Lars Nielsen (sted ikke nævnt) lignende opgave.

67, 21/4 1774 til Rtk.: om memo fra 7 Anst mænd. Sgf. Jens Mikkelsen klager.

72, 3/5 1774 til Rtk. - ansøgning vedr. udskiftning fra sgf. i St. Anst Jens Mikkelsen og øvrige mænd ...

74, 5/5 1774: til Ole Krag i Vinding; sgf. Jep Pedersen skal med 2 mænd kundg. dette for Ole Krag. (Ole Krags sag vender tilbage nogle gange).

76, 10/5 1774 til sgf. i Gamst, kundgøre en resolution.
- 17/5  -  -  -  - Bjert,  -      -     -

81, 24/5 1774 til Rtk. - brev m. en bemærkn. om tre synsmænd, at ingen af dem er sognefoged.

115: Urupgård i Grindsted sogn har for over 80 år siden været herregård.

119, 20/2 1775: Ole Krags sag.

127f, 23/5 1775 til Kancelliet, allerunderd. erklæring:
Brevet beg. med at nævne 2 supplikanter, den ene en fordrukken snedker; de foretager stævninger (?) i brændevinssager. "- hvad stævningsmændene angår, da har herredsfogederne hidindtil så vel i Kolding som her (det må være Fredericia) altid brugt tvende borgere til stævningsmænd; og at disse 2 blev anholdt af bønderne, kom af, at de krøb over deres diger og gærder, nedtrådte deres såede rug, så de selv var skyldig, siden de ikke gik den ordentlige vej. Vel anfører hr. stiftamtmand Levetzau, at jeg kunne anordne 2 stævningsmænd i hvert sogn, men dette er ikke gørligt, thi de fleste bønder kan hverken skrive eller læse undtagen sognefogederne; og blev han dertil anordnet, ville han miste al sin respekt hos de andre og tabte ved deres avlings drift, når de skulle gå at stævne, ligesom når nogen ville have en stævning forkyndt, skulle han først vide, hvem der var stævningsmand i sognet, hvilket ville forårsage stor konfision ...

133, 5/5 1775 til Trelde mænd om deres jorddeling: ... og haver sgf. Dahl herpå at tage bymændenes tilståelse, at denne resolution er dem bekendtgjort.

140, 7/6 1775 til stiftamtmanden vedr. Vorbasse marked (nogle handelsvarer).

144, 11/7 1775: svar til Studsdal mænd, at da de alle er selvejere, skal de gøre lige ægt, hver 1/2 ægt, jvf. plakat af 29/5 afvigte. - hvilket sgf. Mads Skov i Taulov vidnefast har at bekendtgøre dem.

151: om udskiftningen 1769 i Hjarup, utilfredshed med vejen.

165, nov. 1775 til Rtk. - bøde er ved sgf. opkrævet bonden i Trelde.

B6C 26: Kopibog 1776-79

Protokollen indeholder meget om jagtauktioner, kvægsyge, cordoner.

5, 9/1 1776: til det kgl. generalitet og commissariats kollegium. Vedr. forslag fra nogle proprietærer:
1: - at landsoldaten måtte søge den nærmeste exercerplads, hvor han tjener, uagten han hører under en anden deling, når det er alene i regimentets distrikt. Denne post er høj nødvendig i synderlighed her i Jylland, hvor mangen en karl i hedeegne har ofte 2-3 ja 4 mile frem og tilbage til exercerpladsen.

45, juli 1776: Allerundanigst erklæring.
Niels Hansen i Sidouer har for nogle år siden været natmand, men nu en god fæstebonde på Engelsholms gods; hans husbond giver ham og børn et godt skudsmål. Men siden de andre bønder lader ham og børn ofte høre, at han har været natmand, så ønskede han, det måtte all. bevilges, at om nogen lod ham og børn høre, at han havde været natmand, de da måtte vorde exemplariter afstraffet. Siden forordn. af 21.marts 1685 befaler, at om nogen kaster foragt på natmanden og deres børn eller dem uærlig for sådan forretning bebrejder, da skulle de uden forskånsel lide på deres ære eller straffes på Bremerholm. Ligeledes er præsterne og magistraten i Århus ved rescript af 21. aug. 1722 reprimenderede, for de ej har villet tage natmandens børn i skole, hvor og bem.te forordn. er igentaget; altså siden ingen, der virkelig er natmand, må pålægges denne foragt, kan denne Niels Hansen, som ej er natmand længere, så meget mindre underkastes foragt, og derfor all. indstilles, om Hans Maj. allernådigst vil lade befale, at om nogen understår sig at foragte eller bebrejde Niels Hansen, kone eller børn, fordi han har været natmand, og samme lovligt bevises, skal den skyldige uden videre dom enten at betale 50 rdr. til herredskassen fattige eller i mangel deraf føres til Viborg tugthus at arbejde i et år, som amtmanden har at lade eksekvere, hvilken all. bydende kulle læses ved tinget og ved kirken efter tjenesten, på det denne mand, som har nogle sunde karle til sønner, ej længere skal påkastes nogen vanære, som således i dybeste underd. ...

48-49, 13/8 1776 til Rtk: herredsfoged Junghans har opmålt og efter hartkorn inddelt 2 landeveje, Kolding-Viborg 7 mil, Kolding-Ribe 2 1/2 mil, hvilke nu er indkastede og opfyldt, så at hver bonde har sit stykke at holde ved lige. Han håber på løn af vejkassen til sig selv og de to sognefogeder, som har opmålt og takseret vejen i 26 dage a 4 mk. daglig til hver.

61, november 1776 til Kancelliet om vejene: Det kgl. rescript af 12/1 a.p. kunne også være nyttigt her, (men særlige forhold). Beretning om 13 landeveje. ... så har jeg haft stor umage ved at få sognefogederne til at oppasse vejenes istandsættelse hver for sit fogderi, allerhelst sognefogederne har selv af sit hartkorn lige så stort et stykke at sætte i stand som en anden af byens beboere, hvilket ikke anderledes kunne indrettes, siden sognefogderiet ikke altid bliver ved en gård, men når en afgår, tager man den i steden, som er habil og kan skrive og regne; og som han ved den vejforretning har idelige rejser, så må han endelig en liden dusør af vejkassen årligt forundes, hvorfor jeg samme i efterfølgende kopi har tilført.

65, 10/12 1776 til Rtk. i anledn. af en ansøgn. om skøde på et kassehus. - sognefogeden Abraham Jensen og Thomas Gregersen, Skærup, deres bevis, at de den 25/5 1768 har fået nogle penge udbetalt.

68c, 20/12 1776 til Rtk. - bønderne i de bem.te 6 af herrederne er selvejere og ligger for største delen ved landevejene. Stort arbejde med befordring p.gr. af landmilitsen. Bøndernes omstændigheder meget ringe, fordi de har købt deres gårde dyrt, med stor gæld. Derfor idelige klager over disse kongerejser.
Forslag: 1) De bønder, der ligger 1-2 mil nær befordringen, skal forrette kørslen. 2) Når året er ude, indsender hver proprietær eller sognefoged en regning til amtmanden .. 3) .. enhver proprietær og sognefoged modtager pengene i amtstuen.

69 19/12 1776: svar på provst Søllings reglement for betlere, gældende Sdr. Omme, Grindsted, Hejnsvig, Vorbasse, Grene og Egtved sogne: .. er overensstemmende med de derom allern. udgangne forordninger og reskripter og er så meget mere fornøden i skarpe egne, hvor slige omløbere og betlere snarere opholder sig for at begå vold og tyveri, end andre byer, som ligger så nær ved hverandre. - på det, alt betleri af fremmede betlere og omløbere kan vorde afskaffet.

73b, 14/1 1777 til rtk. - beretn. om forbedringer i amtet ved landvæsnet afvigte år: - nogle har fået præmie af landhusholdningsselskabet. - for mange kongerejser. - i de 6 herreder bor ingen proprietærer undtagen Nebbegård, som holder 40-50 stude. Selvejerbønderne kan ikke på lovlig måde sælge deres stude, fordi de er i gæld, - har ansøgt om salgstilladelse mod betaling af en told.

78-80b, 18/2 1777 til Generaltoldkammeret: Ansøgn. fra selvejerne i de 6 herreder om tilladelse til at udføre græsstude mod 2 rdr. told af Paret(!?). Forslag, at amtmanden straks ved sognefogederne skaffer sig besked om, hvor mange 4 års stude der nu befindes hos bønderne i de 6 herreder.

80ff: Kongerejser: - enhver bonde i de 4 stifter burde ikke forrette nogen rejse uden betaling. Derimod skulle ved hvert års udgang af enhver amtsforvalter indleveres en specifikation på de rejser, som enhver har gjort, til amtm., hvilke han konfererer med sognefogedernes og proprietærernes indgivende.

92b, 25/2 1777: Sgf. Hans Christians søn i Kragelund haver vidnefast at tilkendegive Peder Poder i Bække pålæg om at bringe en gård på fode.

93, 25/42 1777 til sognepræst Holm i Højen: - give Deres erklæring tillige med sognefogedens og en god bondes synsforretning, at bem.te ejendom er opbygget med beboere forsynet og jorden dertil henlagt.

Sgf. Erik Nielsen i Hesselballe har at tilkendegive en resolution. Til den ende har de straks herom at gøre ansøgning til Rtk. og derved føje sognefogedens og en mands attest, at deres beboede gårde nødvendigt behøvede, at den halve gård blev underlagt deres gårde.

93: Sgf. Lars Andersen i Højen skal meddele en person indholdet af en rtk-skr.

94: Sgf. Lars Haar i Vester Nebel - do.

100, 22/4 1777 til generaltoldkammeret: .. har jeg sendt kopi af det mig tilsendte skema til tre af de bedste bønder i hvert sogn af de 6 herreder .. hvorefter de har optegnet hver mands stude.

115, 2/6 1777: til sognefogederne i Eltang og Lilballe: bønderne skal sælge deres varer på Axeltorv, men fordrister sig alligevel til at opsætte deres favnbrænde ved strandkanten til lovstridig forhandling med ankommende skippere. Til den ende har sognefogederne i Eltang sogn enhver i sit fogderi at bekendtgøre dette. (Bønderne vender senere i bogen tilbage til denne sag, idet de ønsker tilladelse til dette salg ved stranden).

120: oversigt over udskiftningen, med klager 12/11 1768 - 13/5 1776.

150ff: Liste over selvejere med mere end 7 tdr. htk.

158, 2/12 1777: til alle sgfr. om kvægsygen - sgf. skal kundgøre forordningen. Hvis kvægsygen indtræffer, skal man straks melde det til nærmeste herredsfoged, som iværksætter, at de slås ned.

159: Hjarups klage over Ødsted by.

162 9/1 1778 til sgf. Niels Buch: en hytte til de vagthavende skal sættes bag Niels Buch i Nagbøl. - Amtm. har sendt obersten brev om at formå løjtnant v. Scheel til at overlægge med dem (Dem?), på hvad måde denne hytte helst og bekvemmest kunne bygges, og derefter gøre overslag, hvad samme skal koste, hvilket overslag sgf. expres skal tilsende ham; sgf. kan anordne fri vogn til stedet.
De næste sider nævnes Niels Buch i samme forbindelse. (Om cordonen).

163: Udflytning på Randbøl hede.

167, 3/2 1778 til stiftamtm. Levetzau om løsgængere, betlere:
Den ifølge allern. res. af 24. passato ang. fremmede omløberes pågribelse af Deres højv. gørende foranstaltninger, at hele Ribe stift d. 9/3 førstkommende skulle såvel i købstæderne som på landet gøre eftersøgning om fremmede betlere, skal tillige for dette amt vorde foranstaltet; men alene vil udbede mig underretning, hvad måde samme foretages. thi da mere end det halve amt her er selvejerbønder, så ville jeg hermed fornemme, om det skal ske enten ved, at hver sognefoged af herredsfogeden anordnes til at gøre undersøgning med to mænd i hver by, og proprietærerne hver på det gods, hvori han er lodsejer, skal lade inkvirere den dag om disse fremmede betleres pågribelse, - eller og det skal ske med enhver mand, enten det er gårdmand eller husmand, skulle tilsiges af herredsfogeden at begynde på et vist sted ved amtets grænser og forfølge samme til et vist sted, hvor et andet parti møder og forfølger det videre således hele amtet igennem, hvilket sidste jeg fornemmer ville blive vanskeligere end det første at iværksætte, hvorom jeg udbeder mig Deres .. betænkning, på det denne undersøgning på een måde overalt kan foranstaltes og foretages. (Se f.178)

173, 6/3 1778 til Kancelliet ang. vejenes istandsættelse i Jylland:
11 landeveje i amtet, næsten 29 mil. - hvilke veje dels ved jorddelingen er anlagte, dels var ganske forfaldne, så at jeg 1773-1774 lod dem opmåle og taxere og inddele samme på hele amtets contribuerende hartkorn, 11.030 tdr. htk. ... disse veje er nu alle indkastede, 14 alen brede foruden grøfter på begge sider, er med fasiner og grus opfyldt .. høj ryg midtpå. Træbroer over vandløbene - (dimensioner angivet i vedhæftede forklaring).   1756-57 har amtmanden arbejdet med vejene i Stjernholm amt: på denne måde sætte i stand, at hver proprietær har sin andel af vejen, og hver bonde igen sit stk. vej, som han hvert år må lade efterse og forbedre - disse veje er endnu i god stand. Således er da disse veje i Koldinghus amt i fire år hver april måned synet, og tilkendegivet hver sognefoged, hvad det fattes, hvorefter bonden når han har lejlighed, forbedrer sit stykke. - inspektion sidst i juli ved herredsfogeden; hvad der fattes, må straks gøres i stand, ellers militær exekution 1 mk. pr. dag.
De fleste og største veje falder i de 5 herreder: Anst, Brusk, Elbo, Holmans, Jerlev. Disse er næsten alle selvejere på nær ca. 20 stk. De har hver sit stk. vej at holde vedlige, hvorover enhver sognefoged har sin tabel. Disse bønder må gøre over 2000 kongerejser pr. år. De er meget fattige, thi den bonde, der tidligere gav 10 rdr. i landgilde, betaler nu 30-50 rdr. årligt i rente samt div. renter og afgifter. De har meget få tjenestefolk; der er mange bortløbere til København og Holsten. Slavs herred og noget af Tørrild herred: Næsten ene selvejere. De holder få heste (bruger tildels stude i avlingen), næsten ingen tjenestefolk bortset fra deres egne børn. Øvrige Tørrild herred og hele Nørvang herred: alt proprietærgods, mådelige ejendomme, hovarbejde, nogle kongerejser.

176, 10/3 1778 til rtk.: herredsfogeden har ladet inkvirere i Brande sogn hos de angivne personer om brændevinsbrænden (vedlagte inkvisitionsforretning), hvor de intet fandt. "Derimod er forefundet hos Peder Pedersen i Uhre en gl. ubrugelig kobberbrændevinshat, hvilken han som sognefoged har modtaget i pant for mange år siden af degnen for resterende kgl. skatter og siden beholdt i tanke, at han samme ikke kunne afhænde, da degnens arvinger kunne forlangt at indløse pantet".

178, 12/5 1778 til kancellliet om løsgængere og betlere, jvf. 168:
Iflg. den allern. befaling af 24/1 afvigte ang. at pågribe her i amtet de fremmede omløbende betlere er straks derom tilstillet ordre til alle proprietærer og sognefogeder, og derefter ved overlæg med stiftamtmand Levetzau foranstaltet inkvisition overalt i amtet lige som i de øvrige amter af Ribe stift d. 9. hujus. Ved inkvisition (!?) alene en stor, stærk tigger, navnlig Christen Christensen af Saltum Syn i Ålborg stift, er blevet arresteret, som af indlagte forretning behageligt erfares, og da han har medbragt 2 falske pas og ej været til Guds bord udi 4 år, så siden bemeldte ordre befaler at det skal meldes i kancelliet, indstilles ærbødigst og tjenstskyldigst, om ikke bemeldte betler Christen Christensen burde hensættes i 3 år i Viborg tugthus, hvilket ville afskrække andre fra således at omgå og betle. Hvorom jeg udbeder mig resolution med første for varetægts- og forplejningspenge at spare.

180, 31/3 1778 til rtk. specifikation på høravlen indkommet fra sognefogederne på hvad de øvrige selvejere i det distrikt af 6 herreder - summarisk oversigt for hver by: sået og avlet.

182, april 1778 til sognefogeder: resolution med tilladelse til de sydlige 6 herreders beboere at udføre deres 4 års græsstude til Holsten, - skal bekendtgøres af efterskrevne sognefogeder (som ikke er nævnt i bogen).

184, 8/4 1778 til rtk.: kun få sognefogeder har meddelt bestilling på hørfrø; undskylder sig med, at pengene er små.

186, april 1778, (til præsten, Eltang sogn) om fattigforsorg:
Anna Madsdatter og søster af Lilballe, der er fattige, vanføre og gamle folk og nyder af sognets fattige almisse (sic!), haver ved memorial besværet sig over, at sgf. Laurids Jensen i Lildballe, i hvis hus de bor, har udsagt dem af huset til nu forestående påske flyttedag, ja truet at ville kaste dem med deres tøj på gaden.   De allernådigst ergangne anordninger om de fattiges væsen befaler, at ethvert sogn skal forsørge og underholde deres egne fattige, og på grund deraf haver jeg ej alene ved sognepræsten velærværdige og højlærde hr. provst Seidelin søgt at formå sognets beboere til at skaffe dem hus i sognet, men endog tilskrevet sognefogederne at afgøre det med de øvrige beboere, men alt forgæves. Da det nu åbenbare strider imod både Guds lov, menneskeheden og de kongelige anordninger at gøre sådanne elendige og fattige mennesker husvilde, da de ikke kan fortjene noget, og da i mange år, imedens de kunne gøre nogen tjeneste (??). Så bliver det herved offentligt pålagt og befalet hele Eltang sogn at gøre anstalt til disse fattige menneskers husværelse, og dersom det ikke sker, da må Lauritz Jensen ikke understå sig at udkaste dem af sit hus under lovlig tiltale af mig; hvorimod jeg bliver ham ansvarlig til al den tab, han derover måtte lide, som hele sognet igen skal blive pålagt at betale. Denne ordre anmodes hr. provst Seidelin at lade oplæse i kirken efter prædikenen ved degnen, samt derefter omsende den til alle sognefogederne i Eltang sogn til bekendtgørelse i hvert fogderi.

187: landeveje.

194, 17/6 1778 til sognefogederne:
Amtmanden skal hvert år indberette, hvor stort et stk. jord hver bonde har plantet til med tobak, samt til hvilke købstæder tobakken er solgt. Sgf. skal melde ham det. -
Høravlen: såning-avl på det af kongen udsendte hørfrø til sammenligning med avl på egne hørfrø. - Desuden skal sgf. melde, om nogen har avlet så meget hør, at de kan nyde de præmier, som i den danske aviser aller. er lovet.

197, 10/7 1778 til rtk. tabellarisk efterretning på strøgodset iflg. skr. fra rtk. af 21/3 afvigte. - ... måtte formå sognepræsterne til at give mig en optegnelse på hver mand i deres sogne og deres hartkorn, hvoraf jeg har udsøgt alle selvejere og siden derefter i amtstuen fået samme konfereret, hvilken tabellarisk efterretning herved overleveres. - Næsten 1600 selvejere.
- Liste over de bønder, som ligger under herregårdene, alle specialiter med deres hartkorn, er anført i hoverireglementet, som jeg forrige år har indsendt.
Her i amtet findes ingen besynderlige rettighed (bortset fra en enkelt); sognefogederne i de 6 herreder, hvor de fleste selvejerbønder bor, har alene frihed for de fri ægter; men derimod må de ej alene tilsige de frie ægter, som er mange her i amtet frem for andre amter, men endog besørge amtmandens og amtsforvalterens ordrer, så man har stor besværing at formå en vittig bonde til den forretning, hvorved forefalder mange besværligheder og tidsspilde.

203, 30/7 1778 til rtk: sognefogederne Lauritz Jensen i Lilballe og Jens Christensen i Bjert attesterer, at et boel er indrettet til 2 familier.

104: Hejnsvig udskiftning.

236, 23/10 78: degnen Lauge Høeg i Hjarup.

238, 9/10 1778: Søren Nielsen i Taulov Nebel er pligtig at betale børnepenge til Mette Jørgensdatters med hende avlede 2 børn. Sgf. Mads Schou skal bekendtgøre ham dette.

245, 17/11 1778: Nogle selvejerbønder har ansøgt om at betale rente af de halve købesummer hver 11/6 i st.f. 11/12, siden den første tid af året er bedre for bonden til at gøre sit korn og kreaturer i penge. Rtk. har resolveret, at forandringen kan bevilges, hvis alle bønder i amtet ønsker det. Sognefogederne skal indsende erklæring herom.

245, 17/11 1778 til sognefogederne i Seest, Hjarup, Vamdrup og Skanderup: Hvis bønderne
har drevet kreaturer til Holsten for at sælge dem der, og ikke får solgt dem alle, må de ikke føre de resterende tilbage over grænsen.

249, 2/11 1778: fæstebonden Peder Steffensen af Lindved og pigen Maren Jensdatter i Uldum har ansøgt om at få deres forlovelse hævet, da de umuligt kan elske hinanden. Det anbefales.

249, 18/11 1778 til samtl. sgf.: Opfordring til fremstilling af lærred skal publiceres.

253, 19/12 1778 til sognefogederne: Kvægsygen har ytret sig i Haderslevhus amt. Ingen trafik til og fra det amt tillades.

254, 25/12 1778 til general land økonomi kommercekollegiet: Under henv. til dets skr. af 19. hujus, at når et forsikret hus brænder, skal det nye hus forsynes med stentag. Amtmanden gør indvendinger og melder sit forslag, bl.a. afbrændte huse genopføres med større afstand til de andre. ... 4) At grandfogederne i hver by med to mænd hver sct. Hansdag efterser alle skorstene, pålægger enhver samme at sætte i stand, og før end kornet indavles, efterser skorstenene påny, er de da ej i stand, slår de skorstenene ned og desuden bliver den skylidge af amtmanden straffet med mulkt til de fattige i byen, som præsten uddeler.

259, 5/1 1779 til rtk: på grund af tørke har høravlen været meget ringe, jvf. vedlagte specifikation samt sognefogedernes lister samt deres vedlagte erklæringer.

265, 5/1 1779 til proprietærerne, de 3 herredsfogeder, præsterne og alle sognefogeder:
I anledn. af kvægsygen skal en cordon trækkes langs med grænsen ml. hertugdømmerne og Jylland. Passage kun ved Kolding, Foldingbro og Gredstedbro.

273, 4/2 1779 til sognefogederne: alle både skal være på land og under forsegling etc. Fiskere skal anmelde, hvor meget de taber ved at være forhindret i at fiske. Sgf. skal tilsige dem til møde i Fredericia rådstue mandag 8/2.

277, 23/2 1779 til generalmajor v. Firsk:
Iflg. allern. forordn. af 18/3 1778 blev gjort inkvisition over hele amtet ang. omløbende betlere, da den af Deres høj og velbr. ommeldte betler Christen Christensen blev pågrebet og efter kancelliets resolution af 28/3 næstefter henført til Nyborg fæstning. Og da denne Christen Christensen har ikke hjemme her i amtet, og følgelig kan jeg ikke noget dermed udrette, heller ikke skønner jeg, at derved vides andre udveje, end om Deres høj og velbrh. finder for godt at lade Chr. Christensen examinere, hvor han har hjemme, og derom tilmelde det danske kancelli, på det den fornødne anstalt kan vorde føjet.

278, 1/3 1779 til biskop Block, Ribe: sognepræst Friis i Hjarup kræver 4 sk. for hver sundhedsattest, han udsteder, når bønderne i deres lovlige ærinde skal til Kolding, hvilket de skal ofte. Kvægsygeforordningen tillader ikke nogen embedsmand at tage betaling, - desuden urimeligt, - tilmed har bønderne lidt meget ved den udsatte militære cordon. Pengene bør tilbagebetales.

280, 9/3 1779 til sognefogederne, betaling af rente for de halve købesummer i juni (omslagstermin) i st.f. 11/12.

281, 16/3 1779, Pro memoria (til hvem?): Hvad Hans Andersen af Vorbasse har erklæret over grænsekontrollørerne Vorbasse og Frødes p.m. af 27. passato, erfares af indlagte; og da grænsekontrollørerne ikke havde antruffet de anholdte huder og skind på noget ulovligt sted, ej heller bonden Hans Andersen i forbuden landeprang dermed, ligesom han og anfører, at samme er ham og naboer selv tilhørende og skulle være solgt i købstaden Kolding, så kan jeg ikke tillade bemeldte Vorbasse og Frøde at bortsælge samme ved auktion, da jeg ikke finder anholdelsen at være lovlig, men derimod formener jeg, at huderne bør ejeren Hans Andersen tilbageleveres, til hvilken ende jeg og under dags dato har tilmeldt ham, at han samme kan affordre.

291, 30/3 1779 til rtk. om betleren Chr. Christensen.

302-4, 9/4 1779: Hoverisag, Hvolgård, Låge: - indstiller, at fru Kruse tiltales og straffes.

304, 26/3 1779: P.M. til Hans Andersen i Vorbasse: Da grænsekontrolløren Vorbasse og Frode udi indlagte benægter Hans Andersens foregivende om de ham fratagne skind og med vedlagte kopiskrivelse vil bevise det modsatte, nemlig at skindene ikke er Hans Andersen og naboer tilhørende, men en person navnlig Hans Pedersen i Bække, med videre, som bemeldte kontrolløren anfører; Altså kan jeg mig ikke videre i denne sag indlade, før end Hans Andersen med et lovligt tingsvidne beviser, hvem skindene var tilhørende, da de af grænsekontrollørerne blev anholdt, hvilket tingsvidne inden 4 uger fra dato må føres og mig tilsendes, da skindene imidlertid bør forblive usolgte, hvilket jeg med dagposten har
tilkendegivet bemeldte Vorbasse og Frøde.

305, 13/4 1779 om godtgørelse til fiskere, som ikke må bruge deres både p. gr. af kvægsygen. Liste med navne.

306, 18/4 1779 til kaptajn von Lyheden: En sgf. har med musketer Klein været i Skærbæk
for at pågribe Lauge Michelsen. Men de har indberettet, at da de kom til stedet, var han borte, og ingen vidste, hvor han var. Lægdsmanden Peder Andersen og sognefogeden Lars Nielsen, begge af Borup, foregiver ellers, at da karlen har fyldt sine 4 år og går i lægdet og stedse har tjent i amtet, samt er anført i lægdets reserverulle over det ulige mandskab, og aldrig har haft fripas fra lægdet og følgelig ikke kunne lade sig anhverve til noget geworben regiment, så vil de ikke udlevere, men påstår, at han skal blive i lægdet til Hans Maj.ts tjeneste som landsoldat i påkommende tilfælde ...
P.S. Musketer Klein haver ellers efter lægdets sigende skyld i, at Laurs Michelsen er bortgået, sidne han haver gået omrking i sognet og spurgt efter ham, før han bragte mig Deres velbårenheds breve, og dette har ventelig indjaget karlen skræk, så at han er gået af vejen.

352, 4/9 1779 til sognefogederne; kvægsygen - fiskernes både - ikke gå fra en provins til en anden.

359, 27/9 1779 til biskoppen om pastor Friis, Harup, der tager betaling for sundhedsatt.

361, 8/10 1779: Hans Michelsen i Hjarup erklærer at ville betale for bevill. på en gårds nedlæggelse.

377b, 26/11 1779 til rtk.: Rtk.-resolution af 3/7 sidst; disput mellem Grene mænd og amtsforvalteren. Ladet bekendtgøre ved sgf. Mads Andersen i Plovslund.

379: til grænsekontrollør Vorbasse: klage over ham fra Verst. Vorbasse skal tilbagelevere ulovligt beslaglagt tøj i overværelse af sgf. Jens Halkiær.

B6C 27: Kopibog 1780-83

15, 24/2 1780: til sgf. Søren Rasmussen i Uldum. Klage fra nogle Uldum mænd, over en transport for det falsterske regiment (se fol. 2b, 14/1-80), som skal have opført sig uartigt mod bønderne og pryglet 2 karle. Hvad hed de? De skal indfinde sig hos amtmanden, når de kan.

15: Til kvægkommissionen: Hjarup mænd må dagligt til Kolding for at købe ind til deres indkvartering. Sognepræst Friis indkræver 4 sk. for hver attest; det er mere end nabopræsterne.

17, 5/2 1780 til spr. i Skibet. Beboerne må ikke optage fremmede betlere hos sig. Præsten skal give kopi til sognefogeden.

17b-18b, 18/2 1780: til rtk: Oprøret i Frederikshåb:
Indsender 2 domme: 1) over kolonisten Peder Thorsen i Frederikshåb for ulovlig brændevinsbrænden 30 rdr, samt udlevere de hos ham forefundne brændevinsredskaber ... 2) over samtlige kolonister i Fr.håb, hvorved de tildømnmes for ulovligt sammenløb ved bemeldte inkvisition at kaste lod om, hvilke to af dem der skal forsendes at arbejde i nærmeste fæstning et år, og alle lige delagtigt at betale processens omkostninger efter billig regning.
P.M. fra Bahnsen (prokurator, rådmand) med forslag til dommens modifikation. Amtmanden støtter forslaget. Det vil skade de to gårde, hvis bønder skulle sendes i slaveriet. Han foreslår bl.a.: 1) At Peder Thorsen blot afleverer brændevinsredskaberne eller betaler deres værdi, hvis det bevises, at de er slået i stykker .... 4) at kolonisterne alle kommer på vand og brød på egen bekostning 8 dage hver, 2 ad gangen, i stedet for at 2 ved lodtrækning skal være i slaveriet et år.

19, 23/2 1780: selvejerbønderne i Torp har krævet en karl tilbage. Han rejste fra dem sidste år uden deres vidende, til Hamborg; han blev anholdt og hvervet til soldat. De har selv brug for ham som landsoldat. Generalmajoren anmodes altså om at udlevere ham snarest. - stavnsbånd

26, 21/3 1780 til rtk.: Inspektør Lindenhan er rejst bort fra kolonien. Amtm. troede, han havde fået tilladelse andetstedsfra; rygtet går, at han søger at komme Grønland, hvor han har været før. Foreslår Arnst Steenstrup, Giøding mølle konst

31, april 1780: Allerunderdanigst erklæring.
Hvad kolonisterne i Frederikshåb udi vedlagte andrager angående, at deres inspektør Lindenhan har set igennem fingre med dem om deres brændevinsredskaber, forholder sig uden tvivl således, endskønt det ved tingsvidner ikke er blevet bevist; ofte har jeg erindret bem.te Lindenhan om at tage kedel (dekel!), hat og piber fra dem, som dog ej er påfulgt. Endelig har han selv tilskrevet konsumtionsinspektør kaptajn Michelsen at gøre inkvisition hos dem, hvorefter dette oprør er påfulgt. Sagen er under lands lov og ret bleven udført, hvorefter det kgl. rentekammer har givet hosfølgende resolution: at dommen skal eksekveres hos dem, og de, som ved lodkastning tilfalder at gå i slaveriet, skal nærmere indberettes.   Jeg må allerunderdanigst tilstå, at det vil blive disse overmåde fattige folk såre hårdt at betale disse bøder og omkostninger, og om de tvende skal gå i slaveriet, vil de tvende gårde blive øde, og derfor venter, at det kgl. rentekammer, når forretningen af rettens middel bliver fuldført, de da nyder pardon med at sidde, når deres korn er sået, på vand og brød i Koldinghus arrest, og at D.h.M. all. skænker bøderne af sin egen kasse. Thi skal de betale samme, da man ej kan udfinde, hvem af dem der er skyldig eller uskyldig, vel visselig gårdene blev øde, da de folk med stor besværing har deres udkomme, hvilket således i dybeste underdanighed hermed indstilles ...

32, 7/4 1780: til generalitetet om stavnsbånd - om den fra Torp deserterede karl, der er blevet hvervet (se 23/2-80)

Generalmajor von Lehrmans svar af 11/3 på amtmandens henvendelse,
bilag 1.Forhør, som generalmajoren har foretaget, bilag 2. Tingsvidne, bilag 3, og bøndernes klagebilag 4, viser, at karlen har fyldt sin 4. og 9. år i lægdet og er descuteret derfra i sit 16. år, imod lægdets vilje og vidende. Da nu karlen således er lægdet tilhørende ... anmodes om, at regimentet tillægges ordre til at udlevere ham.

32, 10/4 1780 til rtk.: - fattigforsorg   Da de Bjert bymænd har begæret at måtte blive forskånet for at modtage de 2 i Eltang boende fattige kvinder i hus, siden der i hele byen ikke skal findes et ledigt hus at få til dem, og de derimod har tilbudt at ville hellere betale til deres husleje, hvad dem i proportion af deres hartkorn kunne tilkomme, og da de Eltang bymænd har lovet fremdeles at skaffe disse fattige mennesker hus, lige som i de forbigangne 20 år er sket, imod 6 rdr. årlig husleje, hvilken betaling jeg finder at være billig, - Altså da hele sognets hartkorn er 260-4-1-1, tilkommer sognets beboere at svare til disse fattiges husleje årligt af hver tønde hartkorn p.p.tr. 2 1/4 sk., som straks betales for de forbigangne 2 år, og herefter årligt ved hver påske flyttedag af sognefogederne indkræves og leveres de Eltang bymænd: Lilballe bys hartkorn .... 431-5-2-2
Stenderup ................ 21-7-3-0
Eltang ................... 55-7-3-1
Bjert .................... 133-5-3-1
Strandhuse ............... 1 5-1-1-0
tilsammen som meldt ...... 260-4-1-1
Af dette hartkorn har enhver sognefoged inden 14 dage at indkræve pengene for 2 år, som er forfaldne, nemlig 4 1/2 sk. af 1 td. hartkorn, og herefter årlig til hver påske 2 1/4 sk., og dersom nogen ikke vil betale, gøres mig derover en restanceliste, da jeg skal lade det inddrive ved militærisk exekution.

33: Om en arv, som Lindenhan har behandlet ulovligt.

35, 14/4 1780: til rtk.: svar på resolution af 7/2 ang. at de fraværende arvingers arv her i amtet skal indleveres i amtstuen:
- efter selvejerbonden Jens Simonsen i Dons testamente af 16/10 1770 har han i den 5. post testamenteret sin søster Anne Simonsdatter tre børn en seng, tvende døtre hver 100 rdr., som er tre hundrede rigsdaler, hvilke 300 rdr. ved hans afgang indkom og herfra blev udsat på rente til snapsting 1776 ....

41, 25/4 1780 til generalmajor v. Lehman: Karlen fra lægd nr. 229 i Sønderby kræves tilbage til lægdet som der barnefødt. Lægdet behøver ham snart selv til landsoldat. - stavnsbånd

42, 8/5 1780 til kvægkommissionen: Amtm. har ladet anlægge sag mod Kristen Buch i Hjarup, fordi han har taget 2 mænd med sig fra Ødis Bramdrup til Kolding på een sundhedsattest, som alene var udstedt på bem.te Christen Buch og 2 hans naboer i Hjarup. - Tildømt 4 dage på vand og brød i Koldinghus amts publike arresthus.

42-45, 9/5 1780 til kancelliet: Både proprietærer og selvejere klager over de mange frie rejser. - ægt

46-48, 19/5 1780: til kommissariatet: lægdet i Torp vil ikke afstå fra deres soldat Jørgen Madsen. Det påpeges bl.a., at han er antaget til hvervet soldat som dansk undersåt uden fripas.

48, 16/5 1780 til s. Steenstrup: Inspektør Lindenhan ventes snart tilbage til Moltkenberg: ... må jeg udbede mig, at De behageligen ville drage til Moltkenberg og tage sognefogeden i Vorbasse og en anden god mand med sig og ej alene syne den gård, inspektør Lindenhan bebor, .. men endog, om besætningen, der befindes, og endelig, om kornet er sået til stedet. Det siges nemlig, at Lindenhan har forsømt sin gård. Synet skal foregå, "før den af mig givne konstitution til Ms. Steenstrup ophæves". Amtm. har nørt, at inspektørens broder landmåler Lindenhan har villet afstå gården til Lauge Andersen i Stallerup for 40 rdr; nu forlanger insp. 70 rdr.

48: til generalmajor Lehman om soldaten Peder Pedersen, som lægdet kræver tilbage. - stavnsbånd

50, maj 1780: til sgf. og Nørre Vilstrup mænd, om udskitfningsproblem.

52, 30/5 1780: til insp. Lindenhan: Det er tvært imod de allern. anordninger, at Kristen Kristensen i Høllund kan nyde fæstebrev på den gård, som hr. inspektørens broder i Moltkenberg, men der må forskaffes en, som selv tager gården i fæste på sit eget navn .... ikke tilladeligt, at selvejerbonden Christen Christensen skulle lade gården ved en karl besørge, da gården er bygget, for at en familie deraf skal ernære sig.

54: om gården, som Lindenhan ville fæste til Chr. Christensen.

55, 13/6 1780 til rtk. om betaling af bøder m.m. fra processen i Frederikshåb.
Peder Thorsen skal betale 30 rdr. + sagsomkostninger, 33 rdr. 2. mk. 1 sk. De 14 bønder skal betale omkostninger: 44 rdr. 5 mk. 1 sk. eller 12 dage på vand og brød for dem, der ikke kan betale. - Peder Thorsen: ingen udvej for betaling, uden det må allern. udbetales af den kgl. kasse, imod at P.T sendes 3 mdr. i Nyborg fæstning, mens de andre beboere passer hans gård.

58, 2/6 1780: om ægt: Det holstenske infanteriregiment har ikke rekvireret befordring, - befordr. blev først rekv. på amtstuen d. 7. om eftermiddagen kl. 4, altså var det ikke muligt at tilsige befordr. 4-6 mile bort den dag, ikke engang andendag, da der går tid bort til at bortsende ordren til sognefogeden, dernæst for sgf. at forrette tilsigelsen, og endelig for bonden at hente sine heste hjem af marken og køre til det sted, hvorfra befordringen skal ske.

64, 14/7 1780 til rtk. Kolonisterne i Frederikshåb: Loddet faldt på 2 udflyttere: Peder Falter, en tysk, og Laurids Pedersen, en dansk, hvilke begge blev indsat i Kolding slots arrest, til rtks. nærmere ordre. Disse to er nok de mindst skyldige. Peder Falter har 5 små børn. Amtm. intercederer for dem, at de må lades løs og forrette deres avling og indhøstning, derefter til Nyborg et år.

68, 25/7 1780 til amtm. von Klingenberg, ang. Kristen Buch, Hans Mikkelsen og Klaus Jels, deres vedlagte memo. (Hjarup).

69, juli 1780: til sgf. i Grindsted, om pligt til tørveagen for præsten.

71, 4/8 1780: iflg. rtk.skr. af 27. passato har jeg .. ladet de arresterede to kolonister løslade, indtil kornhøsten er forbi. - De har lovet at ville overbevise Mogens Nielsen, Peder Thorsen og Mads Knorborre om, at de er mere skyldige. - De tre har ved det over dem holdte og herved følgende forhør aldeles nægtet den af Peder Walter og Lars Pedersen imod dem gjorte beskyldning og har holdt sig til den ergangne usvækkede(?) dom, som de formener at have opfyldt, hvilket altsammen erfares af bemeldte forhør. - De to kolonister, Peder Walter og Lars Pedersen var personligen hos mig igør og bad, at jeg ville tilmelde Rtk., at de ikke formåede at føre det dem pålagte tingsvidne for derved at bevise deres uskyldighed (havde ikke råd); de bad om at straffen måtte formildes til at sidde nogen tid på vand og brød i Koldinghus amts arresthus.

76, 8/9 1780: syn på Kristen Jensens gård, Baggersgård i Klink v. sgf. og 2 mænd. Tingsvidne vedlagt.

78: Lorentz Wagner efterfølger sin far Jokum Wagner som skarpretter.

84, 16/10 1780 til rtk.: En klage fra bønderne over Lindenhan støttes; han er uegnet for landvæsen. Amtm. foreslår "en mand, som har været foged og bor på en selvejergård kaldet Giødinggård en fjerdingvej derfra, blev beskikket til inspektør ... Det var ham, amtm. brugte, da Lindenhan var i København (se fol. 26).

85, 20/10 1780 til generaltoldkammeret. - Svar på skr. af 9/9 - har jeg straks foranstaltet hos de 44 sognefogeder i de 6 herreder, - 1) hvor mange årsstude ... 2) hvor mange enhver i samme tid har slagtet .. - Derpå har jeg ej fået mere endnu end fra 26 sognefogeder; deres specifikation indeholder, hvoraf indlagte følger, at de har solgt til slagteren og deres naboer. Om samme således forholder sig, er fast umuligt at komme efter, og såfremt de øvrige fra sognefogederne indkommer, skal samme straks vorde indsendt. Proprietærerne her i amtet har jeg med cirkulære anmodet at købe dem, men ingen behøver dem.

88, 31/10 1780 til sognefogederne ang. indkvarteringen. Sgf. NN. haver at optegne enhver mands navn, og hvor mange dage enhver har haft enten husarer eller infanteri fra 1/2 forrige år.

89, 7/11 1780 til kancelliet om et memo fra en kvinde (Hjarup?): Det indeholder ingen sandhed. Sagen er den, at hendes søn, Anders Olesen listede sig ind i præstegården om aftenen, gik ind i stuen til hr. Friis og uden at sige noget kastede præsten overende, tog en kniv ob skar ham ej alene mange sår i halsen, hvoraf dog halskluden optog det meste, dernæst stak ham mange huller på klæderne ... Supplikanten er næppe værdig til at nyde beneficium pauperitatis.

90, 14/11 1780 til Rtk. om fattigvæsen / Pro Memoria
At de fattiges ekstraskats eftergivelse i Koldinghus amt er et større ..... end andre amter, som Deres exellence, højst og højædle herrer under 24. passato behageligt ommelder, har følgende beskaffenhed: I dette amt er alene 12 komplette og 12 ukomplette herregårde, hvor proprietærer og fogeder nøje oppasser, at der ikke kommer flere husmænd og inderster, end højnødvendig behøves på godset, for ej at belæsse bønderne, samt ej at betale ekstraskat for dem. Derimod er her i amtet 1700 bønder, som er selvejere af 7000 tdr. htk., da proprietærernes bønder er kun 3000 tdr. htk. Disse selvejere har en del fattige til huse, dels af 500 invalider, som 1763 blev aftakkede, dels andre, hvilke fattige de er pålagt at give noget årligt til føden med videre. Skulle de nu betale ekstraskat for dem, jog de dem bort; og disse er det, præsterne med medhjælpere hr begæret fri, og ofte ført hele læs med fattige, at jeg kunne se, at de var i den omstændighed, de intet kunne fortjene; og måtte det ej accorderes, ville de ikke beholde dem længere, siden de med nød kunne betale for dem selv ekstraskat med videre.Dette er således de grunde, hvoreftger de ifølge rtk. skr. af 31. aug. 1776 er delaterede, siden intet ved udpantning hos dem er at erholde. Da nu Deres E. ... har anordnet, at jeg skulle gøre forslag, hvorledes det kunne forekomme, at de fattiges tal ikke skulle forøges, så har jeg samme nøje overlagt med amtsforvalteren, at det eneste middel er, ifald Deres .. samme vil approbere: At jeg tilskriver præsterne hver især, at ingen flere end de nu virkelig antegnede måtte godtgøres, men at når nogen afgik eller herefter kunne betale, skulle den nødtrængeste sættes i steden, så at de fattiges antal ikke måtte stige højere, men for det øvrige så meget muligt formindskes, hvilket således til Deres ..'s resolution indstilles.

94, 4/12 1780 til kvægsygekommissionen: svar på deres skr. 28/10 ... har jeg hos vedk. sognefogeder indhentet specificationer over de beboere i ethvert sogn, som har været belagt med indkvartering af cordonen.

96, 6/12 1780 til sgfr. i de 6 herreder om studes udførsel: Iflg. generaltoldk.s resolution af 2. hujus er det følgende selvejerbønder tilladt at udføre til Holsten deres 4 års stude for den modererede told, nemlig NN i NN, så mange stude.

97: Stavnsbånd på strølægd i Taulov sogn.

98, 21,12 1780 til sgfr. ang indkvarteringslister: - straks gøre mig en rigtig specifikation (til 1/2 1779).

101, 29/12 1780: ang. godtgørelse til sognefogederne for cordonen:
Pro Memoria. Da sognefogederne må besørge og efterse cordonens indkvartering, hvorved meget ofte forefalder rejser med heste og vogn, og sognefogederne desuden må skrive indkvarteringslister og således daglig har besværing og ulejlighed, så formenes i proportion af den møje og umage, enhver sognefoged har og har haft, ifølge Deres excellences og højstærede herrers skr. af 16. hujus, at enhver kunne nyde årligt, så længe cordonen varer, følgende:
De, som har den allerstørste besværing dagl., er sognefogederne i:
1. Store Anst: 8 rdr.
2. Seest: 8 rdr.
3. Skanderup: 8 rdr.
4. Nagbøl: 8 rdr.
5. V. Vamdrup: 8 rdr.

De, som har noget mindre besværing dagl.:
6. Nørre Bjert: 6 rdr.
7. Eistrup: 6 rdr.
8. Påby: 4 rdr.

De, som ej har så mange indkvarterede, men dog idelig haft dermed at forrette:
9. Erritsø: 2 rdr.
10. Børup: 2. rdr.
11. Taulov: 2 rdr.
12. Branderup: 2 rdr.
13: Lejrskov: 2 rdr.
Summa: 66 rdr., hvilket således ydmygest og ærbødigst til Deres Exellences og højstærede herrers resolution indstilles.

101, 31/12 1780 til kancelliet:
Af den kgl. forordning af 6/12 afvigte om stutteriers holdelse og slette bønderhingste har jeg alene fået 3 exemplarer, til de 3 herredsfogeder; men da her er 1700 selvejerbønder, hvor ingen proprietærbønder er, og der ifølge bem.te forordning ved cirkulærebrev til 48 sognefogeder, vil denne forordning tilkendegives ethvert fogderis bønder, så ville jeg ærbødigst og tjenstsk. udbede mig, om det var muligt, at mig en 8 a 10 stk. eksemplarer behageligst måtte tilsendes, på det jeg derefter kunne iværksætte det, den allern. forordning befaler.

102: til proprietæterne om hingstene: - til foranstaltning i de sogne, hvor de er største lodsejere. ... skulle der findes noget sogn i Nørvang-Tørrild herreder, hvor ingen proprietær er største lodsejer, vil jeg udbede mig en liden efterretning derom, på det jeg kan lade samme foranstalte.

102, 5/1 1781 til sgf. Lars Sørensen i Jelling sogn.
Ved lodkastning her på amthuset d. 4. hujus er Niels Jørgensens søn Henrik Nielsen tilfalden at gå landsoldat for lægdet nr. 44, og da Niels Jørgensen har meldt, at bem.te hans søn er bortrejst, så har sognefogeden Lars Sørensen i Jelling at beordre bem.te Niels Jørgensen ibidem at skaffe hans søn til stede inden denne måneds udgang og præsentere ham her på amthuset, at han kan blive indskreven og tages i ed. I manglende fald bliver faderen sat på vand og brød på Kolding slot på hans egen bekostning, indtil han skaffer sønnen til stede.

103, 9/1 1781 til proprietærer, præster og sognefogeder ang. sessionen. Sognefogederne, hver i sit fogderi, har at indkalde lægdsmændene og tilkendegive dem vedlagte plakat: at sessionen holdes i Fredericia den 24. førstk., og at lægdsmanden da møder ved sessionen med den afgående og igen leverede karl samt forinden afleverer reserverullen og enrulleringspassene til amtstuen, således som indlagte plakat befaler. Dette cirkulerer fra en til anden og mig derefter tilbagesendes.

105, 18/1 1781 til alle sognefogederne.
1) Sgf. og den største lodsejer i hvert sogn har at sammenkalde og forkynde den plakat for vedkommende i sit fogderi, dernæst at give dem til kende, som holder stutterihopper - at lade hopperne bedække med approberede hingste (liste over dem). - 2) skal den største lodsejer og sgf. efterse, at de hingste og plage, som de ej finder tjenstdygtige, bliver skåret. - 3) indberette, hvad for en hingsteskærer de bruger.

106, 19/1 1781 til generaltoldkammeret: - kvægsygen - export af græsstude ønskes fremmet - har i hvert sogn ved sgf. og 2 mænd ladet optegne alt kvæg på staldene.

107, 28/1 1781: PM til sognefogederne i amtet om kvægsygen - kaptajn von Driberg er beskikket til at føre den militære overkommando ved alle specielle indespærringer (kvægsygen har bredt sig op i amtet). Enhver øvrighedsperson, jordegodsejer, sognefoged samt alle beboerne i almindelighed underrettes om, at de i et og alt, som står i forbindelse med disse foranstaltninger, være sig kørsler, eller kvartersudmeldelser for de til spærringerne brugende assistance, assistance med vagthold med dertil afgivende bønder, hjælp med kulegravning til kvægs nedgravning eller hoveri til bedste for de indespærrede med videre, som deraf dependerer, og på det nøjeste skal efterkomme og opfylde hans til dem i mit navn gørende rekvisitioner.

110, 13/2 1871 til sgfr. ang. studes udførsel.

112, 2/3 1781: til kvægsygekommissionen, bl.a. indlagt PM fra sgf. Niels Buch i Nagbøl.

113, 5/3 1781 til sgfr. i de søndre sogne: Da mig er berettet, at der skal være nogle selvejere, som understår sig dels at sende kreaturer bort til de syge steder for at gå sygdommen igennem, og siden stjæler dem tilbage, dels og at de køber i det Haderslevhusiske og indstjæler samme ... forbudt. - kvægsyge

114, 12/3 1781 til sgfr. om lærredsleverancer, præmier.

117, 23/3 1781 til kvægsygekommissionen om kvægsyge i Hjarup. Der indsendes 2 tingsvidner om det nedslagtede kvæg hos sgf. Anders Jepsen på 180 rdr. og hos husmand Peder Nielsen Skræder på 22 rdr. - med anmodn. at man vil foranstalte, at beløbene bliver udbetalt.

118, 29/3 1781 til sgfrne i de 4 søndre sogne ang. kvægets ud- og tilbageførsel fra Holsten.

122, 3/4 1781: til kancelliråd og reg.kvartermester Friis i Ålborg, der har været prokurator (beskikket 21/4 1778) for sgf. Peder Pedersen i Uhre by, Brande sogn i sagen mod ham for en funden brædevinskedel (el. hat?). Peder Pedersen erlagde godvilligt sin bøde på 30 rdr. til Friis, der, så vidt amtm. bekendt, ikke derefter har aflagt nogen rigtighed eller regnskab for pengene. Han bedes med det første forklare, hvor pengene er, eller, hvis han ikke har afleveret dem, gøre dette.

125, 15/4 1781 til sgf. Jens Mikkelsen i Anst, ang. en karl, Niels Jessen.
Da jeg har erfaret, at denne karl skal være født i Geising og følgelig må være strøgodset tilhørende, har sgf. Jens Michelsen at forhøre hos vedkommende lodsejere i Geising:
1) Hvad for et lægd denne Niels Jessen tilhører, og hvem der er lægdsmand for samme.
2) hvor Niels Jessen er født, så og, hvor gammel han er, samt om han har været landsoldat for lægdet og hvor længe.
3) om lægdet har givet denne karl nogen rejsepas eller følgeseddel,
da hvorhen og på hvor lang tid.
Derom har sgf. at give mig udførlig svar med allerførste og sende mig det ved et bud for ægt uden ophold, da jeg agter derom at tilskrive regimentet. H. Hoffman.     NB: svaret er afskrevet i protokollen:

1) Lægdsmanden er af Geising Hans Christiansen, og Niels Jessen er af nr. 49, siger han behøver nok en karl til landsoldat.
2) Niels Jessen er født i Geising og er 25 år gammel og har ikke været landsoldat for Geising lægd, men i Seest uden forlov af os.
3) Haver lægdet i Geising ingen pas eller følgeseddel givet ham på nogen tid denne Niels Jessen, og kan nok behøve ham til landsoldat i vores lægd, og haver fyldt sit 4. år i Geising. Lægdsmand i Geising, Hans Christiansen.
Store Anst, d. 16. april 1781, Jens Michelsen.

126, 20/4 1781 til rtk, om fyringen af sgf. Kristen Buch, Hjarup:
Den forrige sognefoged i Hjarup, Christen Buch, klager udi indlagte over at være afsat og en anden antaget i steden. Sognefogederne her i amtet har stedse været antaget af (blandt) dem, som kunne skrive og dertil var tjenlige, af amtsforvalteren og regimentskriveren og approberet af amtmanden, og det så længe de dertil er tjenlige, og ikke er bunden til nogen hvis (vis) gård. De nyder intet derfor undtagen honneuren og for frie rejser forskånet.
Derimod har de en del besværing med at efterkomme de mange ordrer fra amtmanden
og amtsforvalteren. Denne Christen Buch, som handler med stude og køer og ofte var hele 14 dage i Holsten, jeg har selv haft fortræd med, at de ordrer, der blev ham tilsendt, ej straks blev besørget, og ofte advaret ham, men forgæves; ligesom og amtsforvalteren udi indlagte ligeledes viser hans forhold.
Da det er nødvendigt at have tilforladelige sognefogeder, siden ingen proprietær er i 40 sogne her i amtet, hvilke bør ej alene eksekvere amtmandnes og amtsforvalterens ordrer, men endog holde bog over de frie rejser, og følgelig må det være en pålidelig mand, som samme skal forrette, altså siden denne Christen Buch ikke længere dertil er tjenlig, er han blevet afsat, andre til eksempel, da her nødvendig behøves sådanne folk til sognefogeder, som man kan forlade sig på, i synderlighed i denne tid, da cordonen just i nærværelse af dette fogderi befindes.

127, 20/4 1781 til general Duvahl. Cordonkaptajn v.d. Luher har ulovligt hvervet en karl, som tjente på en selvejergård i Seest, og som tilhører strølægd i Geising. Anmoder om at få ham tilbageleveret på kaptajnens regning. Denne bør desuden straffes, fordi han ved samme lejlighed med andre officerer huggede og slog en anden karl på gården.

129b-131, 15/5 1781 til general land økonomi kollegiet:
Da der ved påkommende ildsvåder i bondebyer formedelst at ingen ordentlig foranstaltning hidindtil derom er befallet, sker ofte ved uorden større ildsvåde end ellers skete, når samme var anordnet, altså skal dermed, når slig ildsvåde påkommer på landet, derved forholdes således:
1: I de byer, hvor sognefogeden bor, skal han tillige være brandfører, og i de andre byer udnævnes den største lodsejer, og hvor der er alene selvejere, udnævner amtmanden en mand i byen, den til brandfører, som dertil findes tjenlig.
2: De byer og steder, som denne brandfører skal have tilsyn over, skal han hver påske og hver mikkelsdag tage en mand af byen med sig, og efterse såvel hos gård- som husmænd, og (om?) skorstenen, bageovnen og kjølen er i forsvarlig stand; findes derpå nogen brøst, forelægges beboerne inden 4 uger at skaffe det i stand; hvis ikke, tillades det brandføreren at lade samme forfærdige på ejerens bekostning, og desuden give brandføreren 2 mk. til straf, om samme ej efterkommes til den fastsatte tid.
3: skal brandføreren samme tid efterse, om gårdmanden har en god og forsvarlig stige, en tønde eller balje, to træspande med sit mærke; fattes noget af disse poster, skal beboerne ej alene straks anskaffe sig samme, men endog give 16 sk. mulkt til sognefogeden eller
brandføreren, for hvert stk. som fattes.
4: Når ildløs påkommer, skal beboerne straks give alarm og give brandføreren det til kende, som da enten lader klemte med klokkerne, når det er en kirkeby, eller de tuder i hornet, da alle mænd, karle og voksne drenge møder ved ildebranden hver med sin spand og brandhage, og hver gårdmand med en vogn, hvorpå er stiger og baljer; men er bæsterne i marken, får de at bære stiger, kar og baljer til stedet, og det så hastigt som muligt. Befindes det siden, når ilden er slukket, at nogen gårdmand er udeblevet men (med) sin balje og stige, betaler han derfor fra 2 mk. til 4 mk. til brandføreren.
5: De, som sognefogeden eller brandføreren befaler at tilsige de nærmest beliggende byer og steder, samt proprietæren eller største lodsejer, at møde med deres folk og redskaber, skal, enten omgangen falder ham til eller ikke, uopholdelig med ridende bud tilkendegive foranførte samme under 4 mk straf til brandføreren.
6: Møder da vedkommende ikke straks, når de vorder tilsagt, og tager folk, samt husmænd og redskaber, med på deres vogne, og det dem lovligt overbevises, straffes den udeblivende med 1 rd. til 2 rd. mulkt til dem, som har vist sig mest nidkære ved ildebranden.
7: Efterkommer sognefogeden eller brandføreren ikke staks de forhen ommdt. foranstaltninger, straffes han med 2 rdr. til 4 dr. mulkt til den eller dem, som har vist sig mest nidkære til at slukke ilden, ligeledes har han under samme straf at efterkomme, hvad proprietæren, herredsfogeden eller den største lodsejer i byen ved ildebranden befaler.
8: Når mandskabet er kommet til stedet med deres redskaber, har proprietæren eller den største lodsejer med sognefogeden eller brandføreren straks at gøre sig al umage at søge ilden slukket, og i synderlighed at opbrække gærderne rundt omkring huset, samt at bedække de andre huse med våde lagener, da de hellere må søge at redde de andre huse end det, som brænder, og så snart muligt stræbe at få det slukket.
9: Dersom nogen ikke efterkommer, hvad proprietæren, herredsfogeden eller den største lodsejer og brandføreren anordner, og ej bliver på sin post samt ej forretter, hvad dem befales, skal den ulydige straffes, fra 2 til 6 mk., alt efter sagens beskaffenhed, som gives den eller dem, som har vist sig nidkær til at slukke.
10: Så snart ilden er slukket, skal brandføreren, proprietæren eller den største lodsejer holde eksamen om dem, som ej har været nærværende og gjort deres pligt, og derover holde en forretning, at de skyldige derefter kan vorde mulkteret.
11: Tilsiger den største lodsejer, sognefogeden eller brandføreren 8 mand at blive ved det afbrændte sted hele natten med behøvende redskaber, om ilden igen skulle optænde, at det da straks kunne slukkes; vil nogen vægre sig, betaler han 2 mk. i straf til brandføreren.
12: Dagen efter tilsiges så mange mand, som behøves, at gøre pladsen ryddelig, på det at det, som ej til gavns er slukket, kunne kastes i dammen eller deslige, på det ilden ej igen skal optændes; vægrer nogen sig derved, betaler han 2 mk. i straf til brandføreren, og desuden 1 mk. til den, som sognefogeden eller brandføreren lejer i steden.
13: Når forretningen over dem, som er udeblevne eller vist sig opsætsige, er forfattet og af proprietæren eller den støste lodsejer og brandføreren har tilkendt de skyldige at betale, og de
samme ikke straks efterkommer, sendes forretningen til amtmanden, som efter
forefundne omstændigheder lader mulkten ved militær eksekution inddrive.
Ved nogle gange her i amtet forefaldende ildebrande har jeg gange villet til D.Ex. H. og H. H. approbation indsendt indlagte for at lade samme her i amtet tilkendegive ved trykte plakater. Da jeg nu af D. Ex. H. og H.H. skrivelse af 12. hujus med vedfulgte plan finder, at samme til største dels dermed kommer overens, så ville jeg ærbødigst og tjenstsk. overlevere til nærmrre resolution.

131, 22/4 1781 til kancelliråd Friis: udskrift af tingbog beviser, at Friis har taget mod (sgf.) Peder Pedersens bøde, 30 rdr. plus sagens omkostn. 7 mk. 14 sk. Han opfordres til at sende pengene straks.

132, 17/5 1781 til sgfr. i de 5 søndre sogne: henviser til cirkulærebrev af 17/1 om bønderhingste. Indberetning endnu ikke indkommet fra nedenstående (ikke nævnt)

132: Jaarup bør rettelig skrives Jorderup.

132, 22/5 1781 til rtk.: svar på skr. 5/5: anordnet, at jeg skulle undersøge og indberette, om det af Christian Matthiasen i Rolle mølle for nogle år siden oprettede grubeværk uden for den rette(?) mølle var nedbrændt, - jeg har ved sgf. og en møller, som ej er hans ven, ladet samme påny efterse, jvf. indlagte synsforretning.

140, 16/7 1781 til rtk. Thomas Christian Bundsgaard i Grindsted Dal ansøger om till. til at henllægge noget jord til den gård i Dal, som han nu bebor.

144, 28/7 1781 til proprietærer og sognefogeder ang. stutterihingstene.

152, 31/8 1781 til rtk.: iflg. rtk.skr. af 4/8 har jeg for Koldinghus amt indhentet til efterretning fra alle proprietærerne og sognefogederne angående 1) hvad forråd findes af gl. korn. 2) hvad korn avlen for i år omtrent vil udgøre.

160: 20/9 1781 til de 7 provster om fattigvæsen.

161, 22/10 1781 til sgfr. i de 5 herreder - bekendtgøre plakat om hesteavlen.

173, 1/1 1782 til rtk. om grænseskellet mellem Hjarup og Fobeslet - m. 3 bilag.

174, 4/1 1782 til kvægsygekommissionen:
De ... har under 17/3 1781 anordnet, at jeg ved årets udgang skulle indberette, om nogen forandring var sket med de 13 sognefogeder, som har daglig umage med cordonen, burde nyde samtlige 66 rdr. Til den ende ville jeg hermed ydmygst og ærbødigst andrage, at da ingen forandring med disse sognefogeders forretning er sket, ligesom jeg og derom har konfereret med sr. Wildenrath, - altså indstilles, om D. Ex. Høj. H. H. finder for godt, at disse 13 sognefogeder må for det år 1781 anvises - lige som forrige år 66 rdr., hvorom forventes D.Ex.H. og H. Herres resolution.

175, 8/1 1782: til sognefogederne ved strandkanten: Den i anledn. af kvægsygen allern. anord>nede kommission har under 5. hujus befalet følgende: Det tillades samtl. beboere langs strandkanten i Koldinghus amt fra Kolding til Fredericia deres både frie brug. Dog visse indskrænkninger - ingen overgang over Kolding fjord. Sgf. skal bekendtgøre det.

176, 16/1 1782: Peder Mortensen Orlev af Mejsling er både af tidligere og nuværende amtmand beskikket til hesteskærer. - omløbende forbudt at gøre det. Han må også skære kreaturer og grise.

195, 26/3 1782 til sognefogederne i de 6 sydligste herreder ang. græsstudes udførsel - med told 9 mk(?) pr. stk. - sgf. skal bekendtgøre.

198, 29/3 1782 til proprietærer og sognefogeder: Da den kgl. forordning af 6/12 1780 befaler, at godsets ejer eller og største lodsejer i hver sogn eller by skal efterse bøndernes hingste i sognet eller byen fra 2 år og derover og deraf udtage de bedste til beskelere(?) og foranstalte, at de øvrige skæres .. -da nu ganske få (indberetninger) er indkommet, .. så ville De herrer proprietærer, som er største lodsejere vel (=eller?) haver sognefogederne med den største lodsejer i hvert sogn sammen at optegne og mig tilsende.

200b, 16/4 82: til sognefogederne ang. anstalter imod kvægsygens uformodentlige udbrud:
Sognefogederne haver ej alene i sit fogderi, men endog efter gudstjeneste ved kirkerne at give til kende, at om kvægsygen, som Gud forbyde, nogensteds skulle udbryde, er hr. etatsråd Wildenrath ligesom hidtil befuldmægtiget til at føje den til sygens standsning fornødne anstalt. Til den ende, om kvægsygen således uformodentlig skulle udbryde hos nogen mand, bør sgf. eller næstboende ved et ridende bud give hr. etatsråd W. eller mig det uopholdelig til kende - under straf efter kgl. anordn. af 26/11 1779, hvilket herved ifølge af den til mig ergangne skrivelse fra kommissionen den 23. afvigte herved tilkendegives.

211, 11/6 1782: Til kancelliråd Junghans i Kolding.
Fra det da. kancelli er indsendt indlagte kancelliråd Fleischers klage med vedføjede forretning ang. den overlast, han og inkvirenterne er tilføjet udi Grindsted Dal, til kammerherre og stiftsamtmand Urne, som igen har tilsendt mig samme, siden det er her i amtet forefalden, med anmodning om, at jeg derover ville foranstalte ej alene at derover holdes på det nøjeste et forhør og undersøgning, men endog tilsende ham samme med en betænkning med allerførste. - Til hvilken ende hr. kancelliråd ville behage at indkalde sognefoged i Grindsted Dal og kone(?), de tvende sognefogeders vidner, de tvende deri anførte største oprørere samt hvilke personer De finder fornøden til den sags oplysning; endelig er det fornødent, at Hans Nielsen Dahl indkaldes for at gøre rigtighed for de varer, der fandtes hos ham, samt hvem der har givet ham tilladelse til at udsælge samme med videre, - Hvis(?) højtærede hr. kancelliråd finder fornøden til den sags oplysning, hvilken forretning med indlagte memorial og forhør jeg med første tilbage vil forvente.

212: til proprietærerne i samme sag som efterfølgende, men for deres eget vedk.

213, 13/6 1782 til sognefogederne - de skal befale selvejerne, som skal holde deres stutterihopper, at de skal møde med dem og deres i Kolding en bestemt dag.

213, 21/6 1782 til sognefogederne ang. landevejenes istandsættelse:
Sognefogeden NN i NN by har straks at beordre alle lodsejere i sit fogderi at istandsætte deres anpart landevej imellem Vejle og Fredericia inden torsdagen d. 4. juni næstk. - anvisning på arbejdets udførelse, vejens profil m.m.

215, 2/7 1782 til stiftsbefalingsmand Urne i Ribe om optøjerne i Grindsted Dal
.. indlagte forhør ... 1) inkvisitørerne kunne nok have brugt en forsigtigere omgang, allerhelst i heden, hvor de ved, at almuen ikke er så let at styre som i de gode egne; det er og usædvanligt at krybe ind ad vinduer for at oplukke døre, hvor ingen var hjemme, og der foretage inkvisition, hvilket har givet nledning til disse voldsomheder. - 2) Sognefogeden klager de meget over, at han ej jog folkene vort; men når behageligst konsicereres, at han bor imellem dem og brugte sin myndighed for stærkt, kunne han være vis på et livfuld hug, hvorover han også, som forhøret udviser, løb til kirken og hentede præsten, hvormed denne alarm fik ende. - 3) ophavsmændene. - 4) de forbudne varer: .. købt i Varde, Horsens og Kolding. Og da Grindsted Dal ligger mere end 6 mil fra hver af disse købstæder, og derover har anskaffet samme til beboernes nytte ... - toldkammeret har ladet ham beholde de i 1779 anholdte varer ... - altså kommer det an på, hvorledes samme bør anses, da det er hårdt for den fattige at gå 6 mil for at hente det lidet af slige ting, han behøver.

216b 5/7 1782 til rtk.: I afvigte år 1781 flyttede sognefogeden Laurids Andersen bort fra Højen, ved hvilken lejlighed sognefogedtjenesten blev vakant. Den mand, som blev ejer af sognefogedens gård igen, var mig bekendt for en vederhæftig duelig og skikkelig mand, ved navn Jens Kristensen Hjuler, så jetg i vakancen betjente mig af ham til at forrette sognefogedtjenesten. Men den 2. januar h.a. tilskriver amtsforvalter From, at der var ingen at formå til at være sognefoged i Højen, undtagen en eneste skikkelig og pålidelig selvejerbonde navnlig Oluf Pedersen, hvilken amtsforvalteren begærede måtte beskikkes til sognefoged, ved navn Oluf Pedersen. Jeg svarede ham tilbage, at jeg efter disse omstændigheder ikke havde noget imod, at Oluf Pedersen blev sognefoged. Men kort derefter besværer adskillige af fogderiet sig over, at amtsforvalteren havde sat dem en mand til sognefoged, der var en fæstebonde af købmand Fæveille i Vejle, og boede på et ubekvemt sted i fogderiet, og de var meget misfornøjede over, at de som selvejerbønder skulle beordres af en fæstebonde og ved alle lejligheder stå under hans befaling. Jeg tilskrev amtsforvalter From dette, og siden han havde urigtigt angivet Oluf Pedersen for mig som en selvejerbonde, da han dog kuns er en fæstebonde, så måtte han forandre det således, at den forrige sognefogeds successor i gården, bem.te Jens Christensen Hjuler blev sognefoged, da han både er duelig og villig dertil. Men amtsforvalteren nægter det, og efter den formening, at det lige så snart kan tilhøre ham som mig at beskikke sognefoged. Jeg derimod fornemmer, at da det er amtmanden, som fornemmelig haver med sognefogederne at gøre, da han endog oftere er nødt til at bruge dem i vigtige forretninger, såsom til syns- og taksations forretninger, vejreparationers tilsyn, forefaldende indkvartering, alle cirkulærebreves og forordningers bekendtgørelse, de årlige kreaturers optælling etc. etc., herimod haver amtsforvalteren intet andet at bruge sognefogederne til, end at tilsige ægtvogne og bekendtgøre i sognet, hvad dag bønderne skal møde i amtstuen med deres skatter; altså burde det og være amtmandens sag at beskikke sognefogeder, da amtsforvalteren ellers kunne beskikke et udueligt subjekt til megen fortrædelighed for amtmanden.
Til den ende vil jeg herom udbede mig Deres Excellences samt Højst og Højtærede Herrers behageligste resolution til regel for fremtiden, da amtsforvalteren ikke holder det for at være nok, at det kgl. rentekammer under .... (ingen dato) a.p. til resolution på Kristen Buchs ansøgning af Hjarup overlod til mig at beskikke til sognefoged, hvem jeg fandt for godt.

230, 514/9 1782 til sognefogederne i Bredstrup, Gårslev, Mørkholt, Pjedsted, Andkær, Brejning, Skærup og Vinding: mølleren Simon Stub har atter klaget - rense mølleåen. Sgf. skal beordre beboerne til det.

231: Langt brev til toldkammeret om konfiskerede bryggeredskaber, - bl.a. v. grænsekontrollør Vorbasse.

236, 5/10 1782 til sognefogederne, om brandkassen ... i år betale 10 sk. af hver 100 rdr. foruden de sædv. 10 sk. Sgf. skal beordre dem, som har forsikring til at betale.

236, 8/10 1782 til sognefogederne: om konfiskation af bryggeredskaber: Amtmanden har sendt generaltoldkammeret en forestilling d. 24. sept næstforan ang. de af grænsekontrollørerne og konsumptionsbetient Thomsen konfiskerede bryggekedler. Svar modtaget 5. hujus. De nævnte betjente har fået ordre til at tilbagelevere dem. - Sgf. skal bekendtgøre resolutionen for efterskrevne.

239: til generaltoldkammeret ang. bøndernes øl; de skal have deres bryggekedler tilbage.

240, 19/10 1782: til alle sognefogeder:
Ved plakat af 27. afvigte haver jeg tilkendegivet sognefogederne og ladet læse ved kirkerne, at de, som ikke har indgrøftet deres lodder således, at enhvers part er skilt fra sin nabos ved grøft inden 1. okt. afvigte, skulle det manglende på de skyldiges bekostning forfærdige ... daglige klager over, at man ikke kan finde skellene ... sgf. skal med en mand efterse i hver by, hvilke lodder der endnu fattes ... indberette det inden 9. okt. - Selvejerne skal de advare om, at når de sender oget vildt til købstæderne skal de sende attest med under hånd og segl, at det er skudt på egen grund; ellers risikerer de at få det konfiskeret. - Sgf. skal efterse, om hingsteplagene i fogderiet er skåret i denne sommer .. indberette til videre indberetning til stutteridirektionen.

240b, 18/10 1782 til proprietærer og sognefogeder:
Hans kgl. majestæt har ved befaling af 14. hujus allernådigst befalet, at jeg skal indgive en nøje og rigtig efterretning om: 1) Hvorledes grøden etc. ... , 2) Hvor mange stude etc. ... Disse efterretninger skal efter kgl. strengeste befaling indsendes til rtk. inden 3 uger fra dato. - Altså må jeg udbede mig de herrers proprietærers gode svar og fuldstændige oplysning i seneste inden idag 14 dage ... (sognefogeder .. jeg mangler kopi af den følgende side).

241, 29/10 1782 til sognefogederne ang. grænsekontrollørernes overhørighed med at tilbagelevere bryggekedlerne. Sgf. skal bekendtgøre det for vedkommende. - Sendt til sognefogederne: Poul Kristensen, Seest, Jens Kristensen, Bjert, Peder Asbøl, Bramdrup, Bertil Wied, Lejrskov.

254, 19/12 1782 til kancelliet. Erklæring .. kancelliresolution af 18/1 1777 om at supplikanterne skal vedligeholde præstens sognevej til kirken. Der verserer en sag, hvor sgf. Jens Schelde er anfører for en gruppe af klagende.

B6C 28: Kopibog 1783-84

7/1 1873: til generaltoldkammeret, der d. 16/11-82 har anordnet optegnelse af selvejerhusmænd og boelsmænd med deres hartkorn og omstændigheder, - indsendes hermed, sådan som sognefogederne har optegnet dem.

3/2 1783: til sognefogederne, at de skal forhøre sig, om nogen har lyst til at lære at spinde til gavns.

4/4 1783 til sognefogederne om at oprense grøfterne; de skal alvorligt tilkendegive beboerne det, for at landevejene kan komme i forsvarlig stand.

11/4 1783 til stiftamtmand og biskop rapport om kaffedrikken m.m.

juni 1783: Sgf. NN har at befale beboerne, at de inden denne måneds udgang har at reparere og istandsætte deres tildelte anpart landevej. 1) belægge vejene med gode faskiner og ovenpå opfylde samme med et godt lag stengrus. - 2) høje midtpå og skrå ned til begge sider. - 3) grøfterne ved begge sider opryddes.

17/6 1783: til rtk.: Søren Baastrups gård i Hjarup - ansøgn. om at bortsælge en toft til en smed, som selv ejer et hus uden jord.

4/7 1783: udnævnelse med instruks for sgf. Thor Madsen i Ferup:
Hermed beskikkes og anordnes Thoer Madsen i Ferup til at være sognefoged i Jens Schieldes sted, som derfra efter hans begæring formedelst alderdom og svaghed er entlediget.
Altså skal bemeldte Thoer Madsen herefter agtes og anses som sognefoged for Ferup fogderi, i hvilken tjeneste han haver at opføre og forholde sig, som en retskaffen sognefoged egner og anstår, hvorimod han og fra dato nyder de samme friheder, for ægter og kørsel som andre sognefogeder i amtet. I særdeleshed skal han med al mulig agtpågivenhed og uden ophold besørge alle de ordres, ham fra amthuset og Kolding amtstue bliver tilsendt, og ellers med al flid forrette, hvad sognefogedtjenesten vedkommer.
Dette haver Thoer Madsen at forevise Jens Schielde, som straks haver at overlevere ham alle de dokumenter, som han måtte have i hænde, sognefogderiet vedkommende, imod kvittering, hvorefter Jens Schielde ligesom en anden lodsejer i sognet tilsiges at forrette ægt og kørsel efter tur og omgang.

(4/7 1783:) - ligeså samme dato beskikket Peder Hansen i Borkop til sognefoged i Peder Krings sted i Andkær.

11/11 1783: til sognefogeden i Vinding og sognef. i Andkær: Rtk. har 8/11 resolveret ang. en tvist mellem Vinding mænd og Jens Terkildsen i Andkær om et hegns opførelse. Af indsendte dokumenter ses, at der i året 1750 blev gjort en aftale om, at alene Andkærs beboere skulle opføre hegnet, undtagen ... - Sgf. Jeppe Pedersen i Vinding har at bekendtgøre Vinding bys beboere til efterretning.

11/12 1783: til rtk. indberetn. ang. forbedringer, der er sket ved landvæsnet:
1-3) udskiftninger, 4) specifikation på de nye beboere af selvejerbønders hartkorn, som nu i 2 år er blevet etableret. 5) at så det røde rajgræs efter den engelske måde. 6) mergel, 7) 7000 alen lærred til kongens arme, 8) Ved biskoppens hjælp læses højt hver dag om vinteren i skolerne en halv time i Fleischers Agerdyrnningens Katekismus hvorved ungdommen får derover kundskab, som de fortæller forældrene, der begynder derefter at gøre forsøg.

30/12 1783: til rtk. med indlagt memorial fra Hjarup mænd: en klage over selvejerbonden Christen Buch vedr. udgifter til landmåling:
Deres concipist beskylder mig meget grovelig og uartig for at have været på Buchs side, hvilket så meget mere kan erfares er usandt deraf, at da han som sognefoged handlede forsømmeligt og skødesløst, satte jeg ham for 1 år siden af tjenesten og en anden i seden; men derfor burde jeg dog ikke andet end lade ham vederfares ret ...

3/2 1784: til det danske kancelli: på vegne af Hans Christian Hansen i Vorbasse sogn søger insp. Lindenhan, om hans svigerfar Peder Christensen i Hovborg må afstå sin ejendom til hans anden svigersøn Poul Christensen ...

19/3 1784: Ib Thomsen, Asbol, søger om fri proces mod Christen Høllund i Høllund, som har trukket sig ud af en hushandel.

26/3 1784: til provst Sølling, Grindsted:
Fortroligt. Hans Poulsen og Bertel Christensen skal stævnes for herredsretten; men vil de komme frivilligt? For det tilfælde, at de ikke vil, skal sergeant Meyer i Starup møde hos provsten for at bringe dem under arrest til tinget. Men for at det ikke skal sive ud, har sergeanten ikke fået sin opgave at vide, kun at han skal stille hos provsten. Provsten anmodes om i givet fald at give ham ordren.

26/3 1784 (samme dag): til sognefogederne imellem Jerrik og Trøllund til Kolding:
Da sergeant Meyer i Starup er beordret at indbringe Hans Poulsen af Jerrik og Bertel Christensen af Trøllund til herredstinget i Kolding, under arrest ifald de ikke godvilligt skulle ville møde, således at de kunne være der den 16/4 om formiddagen kl. 10, så beordres sognefogederne på hvert sted, hvor sergeant Meyer måtte forlange, enten folk eller andet til sin befordring og assistance, at forskaffe ham samme straks og uden allermindste ophold, og at tilsige samme af de nærmeste for hånden boende, hvad enten de står for turen eller ikke, og ifald da nogen viser forsømmelse eller ophold, må der lejes på deres bekostning, da de desforuden kan vente at blive vedbørlig straffede.

20/3 1784: til rtk.: Amtm. havde i marts 1782 tilkendegivet alle sognefogeder, hvor cordonen for kvægsygen havde stået, at de skulle indkomme med indkvarteringslister, og de, som udeblev, kunne siden intet vente. Nu er der ansøgning fra sognefogederne i Harte sogn ....

april 1784: Søren Jensen i Hjarup ansøger om tilladelse til at udstykke sin gård, der er på htk. 3-5-0-0, i 13 lodder. Amtm. mener, at de fleste bliver for små, og giver et andet forslag.

1/5 1784 til amtsforv. i Haderslev: - har jeg beordret sgf. Anders Jepsen i Hjarup at lade det egetræ tage i forvaring, som findes i et vandsted på Hjarup gade, og som skal være bortstjålet fra Fobeslet skov. - A. J. har meldt ham, at træet er der (er det en å?), men at det ikke kan tages i forvaring, så længe det ikke er delt, og det er vandtrukket.

4/6 1784: til da. kancelli: Hjarup mænds vedlagte klage over, at deres fælled og skov ikke er delt op efter deres erklæring.

18/6 1784 til rtk. om kolonisten Frands Schwartz i Frederiksnåde, hos hvem der er fundet nogle bryggeredskaber. Han er aftægtsmand og har været en dygtig bonde. - Straf.

2/7 1784 til sognefogederne: alle selvejerskove skal synes af herredsfogeden. - midlertidigt forbud mod at hugge til salg uden tilladelse fra rtk.

1/10 1784: Peder Clausen i Brorup sogn andrager i indlagte, at han vel har forpagtet jagten i Verst by for 2 rdr. årligt, og bønderne nu fornemmer, at siden deres marker er delt, og det meste deraf er indgrøftet, så påstår de samme kongl. nåde som de andre selvejere af ryttergodset, og efter deres skøder, at de selv må beholde jagten, og derfor vil han afstå samme jagt imod at befries for den årl. afgift af 2 rdr.

19/10 1784 til by og herredsfoged Carøe i Vejle; svar på hans memorial af 2/10 ang. vejsynet i Nørvalg-Tørrild herreder.
1) Siden der i Bredsten sogn kun er 2 strøbønder, og det ikke lader sig gøre at beskikke en af dem til sognefoged for at have opsyn med disse 2 gårdes vejreparationer, da dermed skulle følge ægtfrihed m.m., så ville hr. byfoged behage for fremtiden at beordre disse 2 bønder hver for sig, når deres vej skal repareres.
4) Sgf. Lars Sørensen i Jelling er givet en irettesættelse herfra formedelst udeblivelse ved vejsynet.  
16) Efter den gjorte inddelig her i amtet kan sognefogederne ikke fritages for deres tildelte vejparters istandsættelse, medmindre de dertil ansøger og erholder kancelliets resolution, hvor jeg efter omstændighederne vil assistere, når det kommer til min erklæring.
17) Siden Frands Mathiesen i Thyregod efter vedlagte amtsforvalter Froms erklæring ikke bruges eller behøves til sognefoged i det hele, så får han i steden for ægtfrihed årlig godtgøres noget for at have opsyn med vejene, hvorom jeg forventer hr. byfogeds nærmere forslag, hvor meget det burde være.

23/11 1784 til da. kancelli om jagten på betlere i Haderslevhus amt, der sender dem til amtsforvaler From til videre ekspedition. Forslag om foranstaltninger til, at Koldinghus amt ikke brænder inde med dem.

B6C 29: Kopibog 1789-90

3: 13/1 1789: sognefogederne Jens Michelsen i Anst og Anders Olesen i Gesten skal beordre sognemændene til at holde præstens kirkevej fri for sne.

3: 13/1 1789: nogle personer, som var indkalt for præsten og hans medhjælpere, men ikke var mødt, skal betale bøde til sognets fattige. Sgf. skal befale dem at levere pengene til præsten, - ellers udpante dem med 2 tiltagne mænd.

5, 16/1 1789: til sgf. Peder Pedersen i Uhre. Han skal foranstalte, at vognlejen og vagten for tyven Anders Jensens transport til Vejle blive de mænd betalt. Pengene skal udredes af de beboere, som stod for turen og ikke kørte efter tilsigelse. Evt. udpante.   I øvrigt har sgf. for fremtiden uopholdeligt at foranstalte enhver sådan forbryder anholdt og transporteret.

5: 23.1 1789: til sgf. Mads Buch i Viuf.
En besvangret kvinde er antruffet her i byen som løsgænger. Sgf. skal gøre anstalt til, at hun får hus og underholdning i Viuf, indtil hun har overstået sin barsel, siden Viuf efter anordningerne er hendes rette hjem, idet hun har været der i 2 1/2 år.

7, 27/1 1789: til den kgl. direktion for landstutterierne: Udi sidstafvigte år har følgende selvejere i Koldinghus amt holdt gode, anselige og sunde hingste til bønderhoppernes bedækning:
1) Hans Nielsen, sgf. i Velling (plus to mere).
- og da jeg selv har efterset disse hingste og befundet de 2 første af en fortrinlig god skabning .... de har bedækket det befalede antal hopper ... rekommenderer jeg Hans Nielsen (og den anden) til at nyde hver en præmie.

9, 3/2 1789: sgf. Anders Jepsen (Hjarup) har forkyndt en tilsigelse for Anders Jensen dagen efter, at han skulle være mødt. Derfor ingen mulkt denne gang.

11/2 1789: til landinspektør Wesenberg: nogle ruller retur. - der er sendt et brev med opskriften til største lodsejer, sognefogederne og lægdsmændene i Eltang sogn.

11, 12/2 1789: til spr. Treu, Vorbasse.
Tak for umage med skifte efter afd. Hans Nielsen i Fitting, og for tilsendte smukke og velpassende gravskrift over Frands Schwartz.

11, 12/2 1789: Til sgf. Hans Christian Hansen i Vorbasse.
Da mig er berettet, at sognefogeden Hans Christian Hansen i Vobasse ikke straks har villet lade befordre de breve, som fra mig er ham leverede, angående de befalede reserveruller og lister over mandskaberne i lægderne, så beordres han herved på det strengeste, straks at lade samme med expres bud for ægt befordre hvert til sit sted, uden alt ophold, såfremt han vil undgå tiltale og straf for al deraf flydende ophold og forsømmelse; hvilket og gælder om alle andre breve fra øvrigheden, som ang. kgl. tjeneste og ham til befordring leveres.

11, 12/2 1789: uden adressat: Sgf. Treu har besværet sig over, at hans kirkevej fra Trøllund bakker til Grene kirke er ufremkommelig - skal istandsættes. Sgf. skal skaffe andre i stedet for dem, der udebliver fra arbejdet.

12, 13/2 1789: til sognefogederne i Smidstrup og Skærup sogne: Over indlagte hr. Tøxens skrivelse, dateret Nustrup d. 13/1 med 2 bilag, skal de to sgf. erklære sig samlet under eet, så snart som muligt, og derhos tilbagesende bem.te skrivelse og bilag.

13/2 1789: Res. på justitsråd Junghans' brev: om Hjarup
Da det er en dumdristig og uforsvarlig overhørighed af Anders Jessen at udeblive, når han af hans øvrighed og herredsfoged befales at møde hos ham, og sådan udeblivelse desuden kan have slemme følger, da befalede embedsforretninger og kongens tjeneste derover kan forsømmes, så bør Anders Jessen bøde for sådan udvist overhørighed til Hjarup sogns fattige 2 mk., som sgf. Anders Jepsen i mangel af mindelig betaling udpanter fra ham, og dersom han endda ej møder, når han igen betimelig indkaldes, skal han bøde dobbelt så meget.

12, 17/2 1789: på præstens klage over restancer i skolelønnen, som nogle nægter at betale: Sgf. Niels Jørgensen i Nebel skal befale betalingen, evt udpante, holde pantet til løsning i 14 dage, - sælge det ved off. auktion og tilbagelevere til ejerne de overskydende penge.

19/2 1789: sgf, Knud Jensen i Påby skal befale nogle at betale.

15, 20/2 1789: til pastor Treu i Vorbasse om byens udskiftning at sgf. skal sende expresbud, om lodsejerne vil møde på Vejle rådstue 6/3 for at få delingsplanen aftalt.

21/2 1789: sgf. Poul Pedersen i Bølling - tilsige en person.

21/2 1789: til sognefogederne: Danske kancelli har d. 17/2 skrevet (citeret). Det skal sgfr. bekendtgøre såvel for største lodsejer som for lægdsmænd og det unge mandskab.

16, 21/2 1789: sgf. i Jelling skal tilsige en bespændt vogn til befordring af tidligere fange til Brande. Han er blevet så syg, at han ikke kan gå turen selv.

24/2 1789: Spr. Friis i Hjarup nægter at give lægdsmændene oplysning om det unge mandskabs alder.

18, 27/2 1789: Vorbasse mænd har samtykket i at møde i Vejle 6/3 for at aftale delingsplan.

20, 27/2 1789: til sgf. Peder Asbøl i Bramdrup. - skal bekendtgøre et brevs indhold.

20, 27/2 1789: til sgf. Jeppe Pedersen i Vinding. - skal indhente en skr. erklæring fra en person (med tysk navn) p.gr. af en klage fra Vejle snedkerlav.

3/3 1789: til sgf. Rasmus Pedersen i Pjedsted. Bertel Johansen i Pjedsted har klaget over, at han tilsiges til brevægt, skønt han ikke ejer jord eller hartkorn der i byen. Sgf. skal snarest indgive erklæring.

3/3 1789: sgf. Knud Rasmussen i Brejning skal tilsige nogle folk til en sags undersøgelse, oplæse indlagte brev.

10/3 1789 omtaler en sag, hvor sagens akter er vedlagt, bl.a. 1) Peder Jensen Balles klage 29/12 1787, og 2) sognefogedens erklæring 4/1 1788 om, at indkaldelse er forkyndt.

10/3 1789: til sognefogedenken i Erritsø:
Da jeg tillige med dhr. landvæsenskommissærer og inspektør Bie har berammet at komme til Erritsø d. 16. d.m. for at fuldende den begyndte deling af byens fælles enge, så haver sognefogedenken at give samtlige byens lodsejere sådant til kende med ordre om at møde i sognefogedenkens hus bem.te dags formiddag kl. 9, samt om morgenen kl. 8 at lade møde 2 vogne her, til min og inspektørens befordring ...

19/3 1789: bekendtgørelse om bygningshjælp til 6 personer, bl.a.:
1) sgf. Hans Nielsen i Velling, som har opbygget 18 fag hus: 25 rdr. - Det skal bekendtgøres af sgf. Hans Nielsen og sgf. Hans Peder Madsen i Håstrup.

19/3 1789: til sgf. Poul Pedersen i Bølling: - skal indhente erklæring om udskiftning.

24/3 1789: til sgf. Hans Peder Madsen i Håstrup - og et lignende til sgf. Mads Buch i Viuf om at tilsige et par mænd af deres byer til en forhandling om snerydning.

31/3 1789: til ejeren af Grundet og 17 andre godsejere.
Brev fra da. kancelli om, hvordan landrekrutter skal udtages. - altså anmodes ejeren af Grundet at foranstalte for det lægd, han er efor for, at det, med indbyrdes deling eller lodkastning bestemte mindre lægd, hvis tur det er i år at levere rekrutten, lader 2 sådanne tjenstdygtige karle (møde). - og endskønt alle vedkommende sognefogeder og lægdsmænd i de mindre lægd herved befales at gå efor til hånde i alt, hvad han til præsentationens
fremme måtte æske, så hviler dog ansvaret i det hele på efor, til hvilken ende han og ville behage at møde eller lade møde ved præsentationen.

31/3 1789: til sgf. Stefan Jensen i Skanderup. Han skal befale lægdsmand Michel Jensen i Gielballe og landsoldat Mads Nielsen at møde i amthuset.
- lignende til sgf. Peder Hansen i Børkop.

31/3 1789: til sgf. Laurids Nielsen i Børup: befale nogle at betale for noget favntræ, - ellers militær exekution.

3/4 1789: amtsforv. skal indhente erklæring fra sgf. i Bindeballe om et p.m. fra krigskommisæren.

7/4 1789: til sgf. Bertel Buhl i Follerup. Han skal befale lodsejerne i et rekrutlægd at møde.

10/4 1789: til sgf. Niels Schouenberg i Gårslev. skal beordre nogle til at møde.

17/4 1789: til sognefogederne: bekendtgøre for lægdsmændene og forkynde samme ved kirkerne efter tjenesten, med tilhold, at enhver landsoldat og rytter møder den fastsatte dag ...

17/4 1789: til præsten i Verst: en person har ikke efterkommet ordre; så skal sgf. med 2 mænd syne vandløbet.

12/5 1789: kammerråd Bolvig til Nebbegård har beklaget sig over, at hans fæstebønder (ca. 10, navnene nævnt) i Gårslev har vægret sig ved efter tilsigelse at køre hver et læs havre til Kolding d. 6/4. - Sagen undersøgt - ikke så meget modvillighed som fordi vejene på den tid var slette - kammerråden har frafaldet kravet om mulkt - men vil fordre en anden hovdag til arbejde og ønsker, at det må betydes bønderne, at det er deres pligt at køre korn til Kolding,
når det er tilsagt. - Så haver sgf. Niels Schouenborg i Gårslev at befale forbem.te Nebbegårds bønder uvægerligt at forrette den forsømte dags hovning.

15/5 1789: skrevet på attest fra sgf. Jeppe Pedersen i Vinding: Knud Laursen i Vinding skal pålægges militær exekution for restance til sognets fattigkasse.

22/5 1789: til herredsfoged Junghans: indhente sgf. Niels Buchs erklæring i anledn. af kgl. generaltoldkammers skr. 16/5

22/5 1789: res. på Jørgen Tørrings memorial med Carøes påtegning:
Da supplikanten i denne tid haver meget umage med vejenes eftersyn, så kan han indtil videre forskånes for fri ægter og kørsel, dog skal han forevise denne min resolution for hr. amtsforv. From og sognefogeden, før end han deraf kan nyde godt.

26/5 1789: til sgf. Mads Buch i Viuf: skal have nægtet at tilsige 2 par forspandsheste. - skriftlig erklæring ønskes straks.

26/5 1789: til sgf. Hans Peter Madsen (og 8 andre sgfr.) om at beordre lægdsmand og soldat til at møde.

26/5 1789: til proprietærer: behage at lade møde .. en til landsoldat tjenstdygtig karl.

29/5 1789: til generalkrigskommissær de Falsen:
Før jeg kan give nogen endelig resolution i den sag mod sgf. John Pedersen i Bindeballe, som Deres .. har anmeldt mig under 31/3 d.a. og hvorover jeg ved amtsforv. From har indhentet vedlagte sognefogedens erklæring, må jeg udbede mig part af den legitimation, Deres ... ved bemeldte anmeldelse haver anbuden at forevise, nemlig at De er bemyndiget til at udstede vognpasser på sognefogeder, og hvorved berørte erklæring udbedes tilbage.

2/6 1789: til herredsfoged Junghans: Da sognefogederne Niels Buch i Nagbøl og Kristian Hansen i Vamdrup nægter at have fået kommunikation af generaltoldkammerets interims foranstaltning af 4/4 sidst betræffende opsynet med toldskellet ... herredsfogeden ekspedere 2 genparter til dem ..

2/6 1789: til vestindisk guineisk og rentegeneraltoldkammeret vedr. skr. af 4/4, toldskellet, tilsendt alle sgfr. d. 8. f.m. Sognefogederne spurgt, hvornår de har modtaget brevet. De to ovennævnte .. men Stefan Jepsen i Skanderup har fået brevet 13/4 - amtm. kan ikke forklare, hvorfor de to ikke har fået brevet.

2/6 1789: til amtsforv. From: hans klage af 20. d.m (!) om sgf. Mads Buch i Viuf, som skal have nægtet at tilsige 2 forspands heste. Mads Buchs vedlagte erklæring: har ikke nægtet at tilsige dem, men bymændene har nægtet at levere hestene for ægt, siden amtsforvalterens skriver selv have rekvireret dem. Inden resolution må From meddele gensvar eller afbevise erklæringens indhold.

2/6 1789: til sgf. Hans Christophersen i Vorbasse.
Indlagte Maren Madsdatter af Rankenberg hede hendes erklæring forglemte sognefogeden Hans Christophersen her på amthuset den 30/5, hvorved den herved tilsendes ham.

5/6 1789 til amtsforv. From: indlagt skr. af 3/6 fra generalkrigskommissær de Falsen med bilag - ang. sgf. John Pedersen i Bindeballe, som nægtede at tilsige en befordring. - From skal indhente John Pedersens erklæring og derhos hans positive svar, således som han trøster sig til at beedige: om den deri ommeldte ordre af 16/11 1762 ikke har været ham bekendt. Dernæst ville hr. amtsforv. From behage at meddele mig sin betænkning og derunder oplyse, om bem.te ordre findes ved amt←stuen, eller nogensinde har været Dem bekendt ....

9/6 1789: til sgf. Hans Nielsen i Velling, han skal indhente lægdsmand Søren Quists erklæring.

9/6 1789: til amtsforv. From:
For så vidt indlagte dokumenter handler om et forslag fra Vorbasse sognemænd om at få en sognefoged mere beskikket der i sognet formedelst sognets vidtløftighed, udbedes hr. amtsforvalter Froms erklæring derover med dokumenterne tilbage.

9/6 1789: til sgf. Hans Peder Madsen i Håstrup. Han og sgf. Jens Hjuler i Højen skal syne et hegn.

9/6 1789: til dhr. proprietærer.
Da den ved forordningen af 20. juni 1788 befalede ekstrasession er berammet at holdes for Koldinghus amt først i tilkommende juli måned, hvortil dagen nærmere skal blive berammet og bekendtgjort, så ville dhrr. proprietærer behage betids at være betænkt på deres godsers fraværende mandskabs indkaldelse til den tid og derom tilskrive dem, på det at de fraværende ikke skulle undskylde sig med uvidenhed, når de efter allerhøjst bem.te forordnings bydende bliver indskrevne til landsoldat uden lodkastning og ved rettens middel pågreben for at føres til deres hjem.
Ligesådanne breve til sognefogederne undtagen at der i steden for de understregede ord er skrevet således:
Så haver sognefogederne straks at advare og befale lægdsmændene i sit fogderi betids at være betænkt på deres lægders

12/6 1789: erklæring på ansøgn. fra Hans Christensen i Rankenberg i Vorbasse sogn. Han er en yderligt fattig mand, som blev ruineret af justitsråd Tønder, der det ene år lånte ham en kapital på hans gård og det næste år opsagde den i utide.

16/6 1789: til rtk. Gentager ansøgn. fra beboerne i Frederikshåb i Vorbasse sogn om at måtte beholde det forrige bedehus der i byen til et hyrdehus - men der er allerede givet tilladelse til, at huset må overlades smeden i fæste.

16/6 1789: til kancelliet, langt brev om hegnet mellem Fobeslet skov og Hjarup mark.

19/6 1789: sgf. Hans Peder Madsen i Håstrup skal personligt undersøge en påstand om, at en mand er bortrejst med ukendt opholdssted.

23/6 1789: til rtk. om betjentenes tilstand:
Junghans i Kolding: herredsfgd. over Anst-Jerlev-Slav og nogle sogne af Brusk herred. Flittig og dygtig, har tjent i mange år.
Buhl, Hans i Fredericia: herredsfgd. over Elbo, Holmans og noget af Brusk h.
Carøe i Vejle: herredsfgd. over Nørvang-Tørrild herreder.
Begge de to herredsfogeder er overmåde flittige, retskafne og dygtige, tjenlige til bedre embeder.
Diechmann i Kolding, herredsskriver, juridisk attestats.
Kragelund i Vejle, herredsskriver, har været kopist i rtk.
Geelmeiden i ? , herredsskriver, har været kopist.
Der er gode ord om samtlige betjente, selv om det ikke er noteret her.

23/6 89: med kancelliets brev af 15/6 til proprietærerne på de samlede godser:
de skal foreslå nye lægdsmænd til disse.

23/6 89: lignende brev til største lodsejer, sgf. og lægdsmænd med denne tillæmpning: .. når brevet kommer største lodsejer i sognet i hænde, skal han sammenkalde sognefogederne og lægdsmænd i sognet og gøre dem bekendt med brevets indhold.

26/6 1789: brev til lægdsmand Jørgen Tøring af Ilved.

7/7 1789: til generalmajor Moltke i Vejle: sgf. Abraham Jensen og andre bymænd i Skærup klager over, at kaptajn von Heinen skal have ladet et par fattige børn ulovligt give stokkeprygl i rumpen, fordi de var mistænkt for at have stjålet noget krudt. De er ikke under militær justits.

NB: en hel del breve handler om militær indkvartering. En durchmarch synes at være blevet temmelig permanent.

14/7 1789: til sgf. Jens Grunnets enke i Bjert. I anledn. af indlagte skr. fra har stiftamtmand Urne med vedlagte kopi af kancelliets p.m. haver sgf. Jens Grunnets enke med næste post at tilmelde mig, om den deri benævnte Christen Christensen er geworben soldat, eller om han alene er landrekrut og afleveret til regimentet for et landlægd. Skulle sognefogedenken ikke selv være fuldkommen vidende herop, har hun derom at indhente Ole Pedersens og Ole Jensens i Bjert deres attest, da de skal kende til Christen Christensen. Ved besvaringen herpå sendes mig forbem.te 2 breve tilbage.

14/7 1789: allerunderd. erkl. på Magnus Morensens ansøgning: steddatteren er blevet opdraget hos sgf. og selvejer Mads Buch i Viuf.

15/7 1789: til sognefogederne - brev 14/7 fra generalkrigskommisær Wildenrat, skal sammenkalde lægdsmændene - session.

17/7 1789: til sgf. Jens Nielsen Grunnets enke at hun skal af landinsp. lade sig underrette om lægdets og det til samme hørende mandskabs beskaffenhed.

17/7 1789: sgf. John Pedersen i Bindeballe beskikkes med andre til at syne sandflugten på Randbøl hede.

21/7 1789: til Lindenhan: sgf. Jens Mikkelsen i Anst har erklæret, at to kolonistsønner har fyldt de 4 år i lægdet. - stavnsbånd

28/7 1789 til sgf. Hans Andersen i Seest: ansøgn. fra Seest mænd om henstand med levering af skatterug - indeholder adsk. beskyldninger mod amtsforv. From, der derfor må erklære sig. Ansøgn. retur, men den kan indsendes igen, hvis de kan svare for dens indhold.

3/8 1789: til sgf. Peder Elkjærs enke i Erritsø. Ligeledes til sgf. Peder Jesen i Stovstrup, Peder Dahls enke i Vejlby og Peder Larsen i Trelde. - De skal endnu i aften tilsige alle lægdsmændene i fogderiet og disse igen deres lægders mandskaber, at ingen af dem skal møde i morgen ...

7/8 1789: til proprietærerne om ekstralandmilitssessioner - ligeledes til sognefogeder med en mindre ændring.

7/8 1789: til sognefogederne Peder Hansen i Børkop og Knud Rasmussen i Brejning - session.

11/8 1789: påtegning på landvæsenskommissionens eragtning ang. Vesterby: foranstående bliver hermed approberet, som sgf. Hans Buch i Rugsted har at bek.

28/8 1789: på kammerråd Bolwigs klage: Sgf. .. har at beordre Mads Kræmer enten at forrette indbem.te høstedag uden ophold, lige som hans formænd har gjort, eller og at møde her på amthuset.

11/9 1789: til sgf. Niels Buch i Nagbøl, tilsige en person.

15/9 1789: til kancelliet om sporteler.

15/9 1789: til ret. om flyvesandet på Randbøl hede: sgf. John Pedersen blandt synsmændene.

15/9 1789: til sognefogederne; de skal tilkendegive lægdsmænd og soldater bestemmelse om slodaterløn.

21/9 1789: res. på møller Bertelsens memorial: sognefogederne Jeppe Pedersen i Vinding, Abraham Jensen i Skærup, Peder Hansen i Børkop, Knud Rasmussen i Brejning og Rasmus Pedersen i Pjedsted skal befale lodsejerne at oprense åen.

22/9 1789: Vorbasse mænd tilstår, at Anne Stefans har opholdt sig i Vorbasse sogn de sidste 12-13 år; - så befales de at modtage og underholde Anne Stephens, til hvilken ende insp. Lindenhan lader hende henføre til sognefogeden i Vorbasse tillige med hendes tøj, da sognefogeden så indbringer hende til underholdning på sognets bekostning, indtil det lovligt bevises, at Christen Høllund har lovet og forpligtet sig til at underholde hende på
hendes alderdom.

Der er tidligere i protokollen et brev fra Lindenhan om, at hun er kommet ud til en af kolonierne.

25/9 1789: til rtk. Lindenhan melder, at kolonisterne i O. Moltkenberg ønsker udskiftning foranstaltet ved landvæsenskommissær Steenstrup samt de 2 mænd Anders Riis i Vork og Christen Hansen i Vorbasse.

29/9 1789: til sgf. Niels Schouenborg i Gårslev: rtk. har 26/9 resolveret på en klage over hoveriet til Nebbegård. Skal bekendtgøres.

9/10 1789: til proprietærerne og ligesådan til sognefogederne om repartition til fourage.

9/10 1789: Hans Andersen mødte og nægtede at have forstukket sit gods og forsikrede, at han intet ejede. Hvis Sr. Dyhr vil forfølge sagen, må det ske for retten.

13/10 1789: til sgf. Anders Olsen i Gesten: session.

16/10 1789: til sgf. Peder Hansen i Børkop: beordre Sr. Hvas ind, standse en fragrøftning.

16/10 1789: til da. kancelli om hegnet ml. Fobeslet skov og Hjarup mark. Hjarup har nu været selvejere i 24 år, og har i den tid ikke hegnet til Fobeslet. Derfor hævd.

20/10 1789: på synsforretning over mølleå: Af sognefogedernes påtegning fremgår, at oprensningen er blevet noget forsømt formedelst de indtrufne marchægter. Sgfr. i Gauerslund sg, Skærup sg., Vinding sg. og Pjedsted sg. skal befale beboerne at rense åen inden ...

23/10 1789: På provst Clausens brev tegnet: Sognefogederne Peder Dahls enke og Peder Lassen i Vejlby sogn beordres at forskaffe bemeldte pige frie husveje i sognet på sognets bekostning uden ophold, da det er uforsvarligt at lade dette fattige menneske ligge på marken, og dersom dertil ikke føjes hastigste anstalt, bliver hele sognet pålagt militær eksekution, indtil de efterkommer fattiges sessionens ordre og resolution.

23/10 1789: vedr. klage af 26/9: sgf. Jens Hjuler skal bekendtgøre, at Markus Hansen i Horsted og Laurs Jensen i Højen skal afgive erklæring.

27/10 1789: til sgf. Christian Hansen i Vamdrup. Han skal bekendtgøre betalingskrav for opmåling med vedlagt regning. Ligeledes til sgfr. i Vinding, Holtum, Håstrup, Ejstrup, samt Sr. Hvas i Andkær og sgf. i Vorbasse.

27/19 1789: Sr. Hvas (om noget skov), - sgf. Peder Hansen skal bekendtgøre ham resolution.

27/10 1789: til sgf. Jeppe Pedersen i Vinding. Hesteskærer Peder Orlef i Mejsling har besværet sig over, at nogle bruger omløber som kastrator.

27/10 1789: til sgf. Søren Bunde i Eltang. Ulovligt brændesag. Befale vedk. at møde på amthuset.

30/10 1789: til sognefogeden Jens Nielsen Grunnets enke. En landsoldat har ikke tilbagebetalt ulovligt oppebåren belønning. Hun skal befale ham at møde på amthuset.

10/11 1789: til sgf. Niels Buch i Nagbøl: skiftesag; han og vurderingsmænd skal bekendtgøre enkemanden en ordre om at beholde alting til stede til vurderingen.

10/11 1789: til sgf. Søren Bunde i Eltang.

10/11 1789: til sgf. Bertel Buhl i Follerup vedr. overslag over en bros reparation. Amtet har næppe nogensinde vedligeholdt den, så det tilkommer Herslev og Follerup by.

17/11 1789: til stiftamtmanden om behovet for examinerede jordemødre.

20/11 1789: til Junghans om Lejrskov sogns overhørelse af hans ordre: Den er kommet dem for sent i hænde, nemlig om aftenen i mørkningen, som sognet skulle møde om morgenen, så det ikke var muligt for sognefogeden at få ordren forkyndt.

21/11 1789: sgf. Mads Buch skal befale Sr. Petersen at betale nogle penge. Hvis ikke han vil betale, skal sgf. medtage Rasmus Sørensen og Jens Andersen og udpante pengene.

24/11 1789: til kammerherren til Hindsgavl vedr. en reservesoldat fra Erritsø: - at De, når han måtte kvittere Deres tjeneste, vil lade ham levere til lægdsmanden Hans Elkjær i Erritsø, på det han ej uden tilladelse skulle rejse andetstedshen ...

24/11 1789 til amtsforv. From: Da sognefoged Jens Nielsen Grunnet i Bjert så vel som hans enke er døde, og sognefogeden Søren Thygesen af Kongsted ej alene har afstået og solgt hans gård og lever på aftægt, men han endog er flyttet fra Kongsted og bor på et enligt sted, som er opbygget på Stovstrup mark; - Så har jeg i sinde at beskikke til sognefogeder: i den førstes sted Hans Iversen i Bjert, og i den sidstes sted Mads Jørgensen i Kongsted, såfremt hr. amtsforvalter From intet derved måtte have an erindre, eller vide nogle bedre mænd at foreslå, hvorom jeg med næste post vil udbede mig Deres gode betænkning.

27/11 1789: Under dags dato haver jeg beskikket Hans Iversen i Bjert til sognefoged i afg. Jens Nielsen Grunnets sted; men derimod har jeg endnu på nogen tid udsat Mads Jørgensen i Kongsted hans beskikkelse til sognefoged, efterdi han på nærværende tid er fraværende på et befalet skovsyn, og altså bliver Søren Thygesen indtil videre stående som sognefoged, hvilket jeg ikke ville undlade at melde hr. amtsforvalter From til behagelig efterretning.

27/11 1789: Udnævnelse, Instruks.
Hans Iversen i Bjert gives en bestalling i sædvanlig form, og hvortil De i kopibogen kan finde koncept. Denne bestalling tilsendes ham i et sådant brev: Indlagt følger bestalling for Hans Iversen til herefter at være sognefoged i Bjert afg. Jens Nielsen Grunnets sted, og i følge deraf haver han at møde i bemeldte Grunnets stervbo den 21. december næstkommende for at modtage de til sognefogedtjenesten henhørende dokumenter og ordres.

27/11 1789: sgf. Laurids Nielsen i Børup skal med tiltagne 2 mænd stævne nogle mænd i Skærbæk.

27/11 1789: - den stævnede Jens Jørgensen i Hjarup hans tjenestekarl.

1/12 1789: til sgfr. Peder Hansen i Børkop og Knud Rasmussen i Brejning, indhente sognemænds erklæring.

1/12 1789: til spr. Friis (i Hjarup?) om at huse fattige Anders Lerke på omgang.

8/12 1789: til sgf. Mads Buch i Viuf. Han skal bekendtg. for lodsejerne, at de skal betale nogle penge, - ellers militær eksekution.

Ligeledes til sgf. Peder Hansen i Dons og til sgf. i Almind.

8/12 1789: til by- og herredsfgd. Carøe om udnævlense af sgf.
Af indlagte erklæring fra amtsforvalter From, tegnet på Jens Christensen i Linnet hans ansøgning om at blive beskikket til sognefoged i Vester sogn, erfares behageligt, at bemeldte Jens Christensen ikke bruges af amtstuen som sognefoged, og at han ikke behøves dertil, såsom der i Vester sogn ikkun er 2 selvejere, som ved alle lejligheder tilsiges af sognefoged Frands Mathiasen i Thyregod sogn. Da der altså må være en anden sognefoged i Vester sogn på proprietærgodset, så formener jeg, at den samme burde bruges ved vejsyn m.v. som sognefoged vor Vester sogn, på det ikke mere hartkorn end nødvendigt skulle fritages for ægter, som ville blive de øvrige sognemænd til byrde; herom ville hr. by- og herredsfgd. Carøe behage at anstille nøjere undersøgning og meddele mig Deres betænkning, samt derhos lade Jens Christensens ansøgning og amtsforvalterens erklæring følge tilbage.

8/12 1789: til sgf. Hans Buch i Rugsted. Han skal beordre en soldat til at skaffe præsteattest.

15/12 1789: til sgf. Hans Iversen i Bjert. Han skal indhente bymændenes erklæring om en ansøgning fra landinspektør Wesenberg om, at hans gårds ægter og kørsler måtte blive separeret fra det øvrige fogderis, og ikke tilsiges af sognefogeden, men af amtstuen.

15/12 1789: til sgf. Bertel Wind i Lejrskov. han skal - uagtet det ikke er i hans fogderi - vidnefast tilsige mølleren Johs. Hansen af Rolles mølle.

18/12 1789: til amtsforv. From om landinsp. Wesenbergs ansøgning om separat ægt: Bymændene modsætter sig det. Amtm. har ingen ret til at befale en særstilling. - Så overlader jeg til hr. amtsf. From heri at handle efter eget godtbefindende og således, som De tror at kunne forsvare ifald bymændene, i tilfælde af nogen separat tilsigelse, skulle indgå med klage til højere steder, således som de i berørte erklæring ytrer.

25/12 1789: på Kruses dokument: - autoriseres til inddrivelse af restancen. Hr. Kruse skal henvende sig til den højst kommanderende officer i den eskadron af det Slesvigske Rytterregiment, der er indkvarteret i Vejle, som anmodes om at beordre en underofficer til deres eksekution, som henvender sig til sgf. på hvert sted. Denne skal anvise de skyldige eller selv betale gælden.

29/12 1789: på sognefogedernes A. Nielsen i Kragelund og A. Christensen i Vrads deres p.m. tegnes til resolution: - vedr. en klage over Poul Eskildsen, men uden grund.

31/12 1789: indberetn. til retk. om udskiftninger i årets løb, bl.a. Vorbasse by og Rankenberg v. landinsp. Bie.

B6C 29: Kopibog 1789-90 (1790)

2/1: res. på landinsp. Wesenbergs p.m. af 23/12 89 ang. hans ægt.
Amtm. tilbageviser hans urigtige og fornærmende påstande om nogle manipulationer med bøndernes svar og giver derefter flg. resolution:
1. Sgf. er pligtig at forevise hr. inspektør Wesenberg og enhver lodsejer i byen de ordres, som ankommer om de udskrevne ægter, når sådant forlanges, i sgfs. hus, alt på det enhver kan forvisse sig om, at ingen ægter tisiges uden ordre.   Derimod kan det af adskillige årsager ikke pålægges sgf. at forevise de ham om ægterne tillæggende ordrer i ejernes huse, men ægterne bør uvægerlig forrettes efter sognefogedens mundtlige tilsigelse, imod at han som meldt skal forevise ordren i hans hus, når forlanges, og stå til ansvar for rigtig tilsigelse.
2. Sgf. er ligeledes pligtig at forevise hans ægtbog for lodsejerne hjemme i hans hus, når de det forlanger, på det de kan se, at der holdes rigtig omgang.
3. Når noget til sgf. ankommer, som angår hele fogderiet, der enten skal forkyndes for alle lodsejere, eller hvorom samlede skal erklære eller give oplysning, det være sig kgl. anordninger eller fra øvrigheden, skal lodsejerne være pligtige at forsamle sig på hvad sted og til hvad tid sgf. tilsiger, da dette ikke kan påbydes sgf. at forrette sådan forkyndelse eller indhente slige erklæringer og oplysninger hos enhver lodsejer især, hvilket ej heller er muligt, da sådant som oftest udfordres samlet.
Enhver lodsejer som i sådan forsamling enten vil læse eller afskrive den eller de ankomne ordres, som har foranlediget forsamlingen, skal dertil have fri tilladelse,
4. I de ting, hvor sgf. skal tale og handle som lodsejer og ikke som sgf., forstår det sig selv, at han blot er at anse og betragte som lodsejer.
Af denne resolution har jeg givet sgf. en kopi til hans efterretning.

2/1: TIL sgf. Hans Iversen i Bjert om ovenstående.

5/1: til budfoged Peder Jessen i Stovstrup. Skal befale en mand at betale.

12/1: til amtsforv. From om udnævnelse af sgf. efter afskedsansøgn.: Da sgf. Hans Andersen i Seest udi indlagte p.m. begærer at entlediges fra sognefogedtjenesten, dels fordi han har solgt hans gård, og dels fordi han er sygelig, og jeg ikke kender Seest sognemænds duelighed nøje nok for at kunne vælge en til sognefoged i hans sted, så ville hr. amtsforvalter From behage at gøre mig forslag på en mand, som kunne forestå tjenesten og dertil beskikkes.

12/1: afskedigelse og udnævnelse:
Da Søren Thygesen i Kongsted nu ej alene har afstået hans gård til hans søn, men endog er bortflyttet fra byen og har taget bopæl i en udflyttergård, ligesom han og er aldrende og ikke uden byrde kan udholde de besværligheder, sognefogedtjenesten og det hidtil hafte opsyn over vejene udfordrer; - Så har jeg beskikket Mads Jørgensen i Kongsted til herefter at være sognefoged i Søren Thygesens sed og ligeså indtil videre at iagttage opsynet med Vejle landevej, til hvem Søren Thygesen altså haver at aflevere alle ihændehavende ordres og dokumenter desangående.

12/1 til From, til efterretn. at Mads Jørgensen er beskikket.

14/1 til spr. Mohr i Vorbasse.
På Deres .. skr. af 12. d.m. som først kom mig til hænde i aften kl. 8, meldes til tjenstligt svar: at da jeg ikke finder nogen erklæring enten fra Christen Høllund eller nogen på hans vegne til Deres .. og medhjælperes herhos tilbagefølgende ansættelse, ej heller nogen attest fra de mænd, som har forkyndt samme, hvoraf kunne ses, hvad han har svaret dertil, - Så ville De behage at lade ham samme vidnefast forkynde og æske enten ansætningen opfyldt eller hans skriftlige svar derpå; og ifald han ingen af delene vil, da lade forkyndelsesmændene tegne det derpå under deres hænder og derefter .. tilsende mig samme tillige med Christen Høllunds og hans brodersøns skriftlige forpligt denne sag angående, på det jeg kunne andrage sagen for det steds amtmand, hvor Christen Høllund nu bor, til pengenes inddrivelse for så vidt Christen Høllund selv har underkastet sig sådant (må handle om fattigforsorg.)

15/1: herredsfgd. Junghans skal indhente Vorbasse sognemænds erklæring ang. ansøgning fra Østervig og Fitting om hjælp til skoles reparation. (NB: hvorfor skal ikke sgf. gøre dette?)

15/1: sgf. Stefan Jepsen i Skanderup skal befale møller Johs. Hansen at møde.

15/1: en stævning skal fork. bl.a. for sgf. Anders Laursen i Vindelev.

19/1: til sognefogederne: en trykt advarsel fra kvægsygekommissionen hvoraf følger 2 sti. af hvilke de 3 sognefogeder, som bor nærmest sammen, beholder et eksemplar, som de imellem sig afskriver, for at bekendtgøre samme i deres fogderier.

19/1: til sgf. Rasmus Buch i Rugsted. - Indlagte kvitterede og af panteprot. udslettede panteobligation ville sgf. tilbagelevere Peder Michelsens efterkommer .. i Rugsted.

26/1: ansøgn. fra Christen Nielsen i Vorbasse om tilladelse til at frasælge nogle lodder jord.

26/1 til herredsf. Carøe om udnævnelse af sgf.:
På grund af hr. by- og herredsfoged Carøes forsikring i skrivelse af 1. d.m., at der ingen anden sognefoged er i Vester sogn til dato end Jens Christensen, som De hidtil har brugt som sognefoged, skønt han ingen frihed for ægter og kørsel derfor har haft, har jeg under dags dato beskikket bemeldte Jens Christensen til at være sognefoged i Vester sogn og derfor at nyde samme frihed, som andre sognefogeder i amtet nyder, hvorpå hans bestalling hermed følger, som hr. byfogeden ville behage at levere ham. Iøvrigt har jeg med dagsposten givet Kolding amtstue herom fornøden underretning.

26/1 til From: På grundl af indlagte p.m. fra .. Carøe i Vejle af 1. d.m. med bilag, hvori han forsikrer, at der hidtil ingen anden sgf. har været i Vester sogn end Jens Christensen ....

26/1 til sgf. Hans Iversen i Bjert: Wesenberg har klaget over, at nogle bymænd har foretaget en rebning, uden at han var med, - skønt han jo regnes på lige med de andre lodsejere. - Sgf. skal indhente deres forklaring.

26/1: Højen bymænds klage over sgf. Jens Hjuler, der skal meddele sin erklæring.

26/1 til From: Indlagte .. stk. breve til sgfr. vedr. landmilitsaffærer tåler intet ophold, skal besørges sikkert udsendt straks.

27/1 til sognefogederne: de skal skaffe nogle oplysninger om landsoldaterne.
- altså har sgf. uopholdeligt at bekendtgøre sådant for alle de gamle lægdsmænd i hans fogderi, med ordre at de straks og senest inden 10/2 har at give mig nøjagtig beviselig underretning.

29/1: en del soldatersager, klager.

31/1(?): P.M. fra landinsp. Wesenberg om afdøde Jens Nielsen Grunnets skifte.

2/2: Militær eksekution for inddrivelse af gæld. Den forrettes hos videfoged Jens Bindesbøll i Ørum imod at ham gives regres til hele byen, indtil den skyldige opdages.

5/2: sgf. Jeppe Pedersen i Vinding.

5/2: på Hans Udsens (Nielsens?) med flere af Børkop deres klage tegnes til resolution: Jeg finder ingen grund til at tillægge sognefogeden anden budfoged end den, han og formand hidtil har haft, da sognefogedtjenesten ikke er større eller vidtløftigere end den altid har været, men sgf. har at holde sig forestående min resolution efterrettelig med at lade de husmænd, som ikke holder heste, være fri for køreægter og derimod at lade dem forrette gående ægter.

5/2: til sgf. Mads Jørgensen i Kongsted.

5/2: til sgf. Laurs Nielsen i Børup, at han skal befale en mand i Skærbæk at betale.

5/2: sgf. Jeppe Pedersen i Vinding.

9/2: På Højen bymænds klage tegnes til resolution:
På det hverken den ene eller den anden skal have årsag til at besvære sig over fornærmelse med ægternes kørsel, har sognefogeden Jens Christensen Hjuler herefter stricte at rette sig ved ægternes tilsigelse efter den trykte plakat af 29. maj 1775 og ifølge den lade enhver forrette alle de dem tilkommende ægter, før end de beboere, som følger efter, tilsiges. - Det være sig marchægter eller andre kørsler, undtagen de halve ægter, hvilke må blive stående til næste omgang, indtil det bliver en hel ægt. - Dette haver sognefogeden at forkynde overalt i hans fogderi, på det enhver kan vide at rette sig derefter.

11/2: til sognefogederne: NN i NN sogn med kopi af kancelliresolution - bekendtg. - herefter i hvert års maj måned at indkræve og til rettens betjente aflevere den andel, bem.te sogn tilkommer, 1/3 sk. pr. td. htk.

12/2: momo fra Hans Pedersen Ulf i Bække om skolens reparation (kaldes ikke sgf.)

12/2: sgf. Hans Iversen i Bjert skal indhente en skr. erklæring i skovstrid.

12/2: til generalkrigskommissær de Falsen. - Der er udgået cirkulærer til samtl. proprietærer, sognefogeder og de gamle lægdsmænd til nogle spørgsmåls besvarelse om visse soldater. Flertallet af besvarelserne er kommet fra (gamle) lægdsmænd; 2 fra sognefogeder: 4: sgf. Poul Pedersen i Bollung. 41: sgf. Poul Hansen Dahl i Grindsted (om 5 soldater).

Lægdsmænd:
1: Christen Schielde - et strølægd i Lejrskov.
2: Jens Gregersen - nr. 54
3: Jens Hansen i Ferup
5: Peder Hansen i Noes
6: Mads Nielsen i Gauerslund - nr. 87
7: Mads Clemmensen i Schougård, Lejrskov sogn - nr. 59
8: Niels Jensen i Jelling, nr. 300
9: Jørgen Villadsen i Jordrup sogn - 37
10: Michel Madsen i Velling - 104
11: Anders Nielsen Riis i Vork - 59
12: Niels Madsen i Skærup - 118
13: Niels Sørensen Roed i Ødsted - nr. 1
14: Michel Hansen i Erritsø - 74
15: Iver Andersen Holt i Erritsø
16: Niels Jensen i Hjarup - 52
18: Hans Jensen i Vejlby - 62
19: Jens Pedersen i Seest - 46
21: Søren Jensen i Bramdrup
22: Peder Knudsen i Ravnholt
23: Christen Jensen i Asbol - 52
24: N. Poulsen i Follerup
25: Peder Nielsen i Egtved
26: Thulle Pedersen i Ferup
28: Laurids Mogensen i Almstok - 43
29: Hans Willumsen af Vorbasse
Christen Høllund af Høllund
30: Enevold Hansen af Kragelund - 36
32: Søren Jespersen af Tudevad
36: Søren Pedersen af Fitting - 41
37: Jørgen Christensen i Risbøl - 45
38: Mads Christensen af Stubdrup
40: Christen Christensen Smed af Almstok - 18
43: Hans Raun i Brejning - 101
44: Peder Hansen af Bindeballe
45: Jens Jørgensen i Ullerup - 107
46: Peder Johansen af Bexgård - 59
47: Jacob Mortensen Schou i Give
49: Niels Andersen i Egholt

16/2: til spr. Friis i Hjarup vedr. et skifte og Christen Smeds klage. Et segl er blevet brudt!

16/2: til sgf. Hans Nielsen i Velling.

16/2: til sgf. Jens Hjuler i Højen - skal undersøge nogle forhold i anledn. af en ansøgning om bygningshjælp.

19/2: til Carøe - klage fra justitsråd Tønder, at Rasmus Christensen ulovligt nægter at gøre hoveri.

19/2: til rtk. klage fra selvejer Mogens Madsen af Viuf over amtsforv. From for en uberettiget eksekution - med bilag. - 1) den sgf. som leverede M.M. ordren, 2) den sgf. til hvem M.M. bragte ordren. - Skylden ligger hos en anden bonde.

19/2: til sgf. Mads Buch i Viuf: en tidligere given moderation i ægterne, som var tilstået Viuf mænd for deres ulejlighed med postens besørgelse i vintervejr, ophæves nu, efter at andre sogne har klaget.

23/2: til spr. Mohr i Vorbasse om sagen om Christen Høllunds forpligtelse overfor den fattige Anne Steffens. Visse indsendte kopier er utilstrækkelige som bevis. Originalerne skal indsendes.

2/3: På Ditlev Kattrups klage tegnes til resolution:
Sgf. Hans Andersen i Seest har at rette sig stricte efter den trykte plakat af 29/5 1775 med ægternes tilsigelse, hvoraf herved følger en genpart til klagerens efterretning som en fremmed mand i byen; og på det, klageren kan blive overbevist om, at han ikke er fornærmet med kørsel i den forbigangne tid, har sgf. at forevise ham hans ægtbog, når han på anstændig måde forlanger at se den i sognefogedens hus.   Hvad omskrevne vej angår, da har sgf. at drage omsorg for dens istandsættelse og at tilholde bymændene at gøre deres pligt med sammes reparation, da jeg ellers nødes til at anmode herredsfogeden at tilholde dem deres pligters opfyldelse i denne henseende.

2/3: til sognefogederne om oplagssteder for forrådsfouragen. - altså har sgf. i N. sogn at sammekkalde samtl. selvejere og andre strøgods←ejere i N. sogn og overlægge med dem ...

(Det følgende må være amtmandens forberedelse på besvarelse af klagen fra Wesenberg.)

2/3: til sgf. Hans Iversen i Bjert:
Med næste post har sgf. Hans Iversen at indberette mig pålidelig og under hans hånd:
1) hvor mange familier, det være sig husmænd eller gårdmænd, der opholder sig i hans fogderi.
2) hvor mange tilflyttere (udflyttere??) deriblandt befindes, og hvor langt enhver af dem ungefær bor fra den by, hvori sognefogeden bor.
3) hvor meget hartkorn sognefogedens gård står for, og om han har budfoged da hvor meget hartkorn han besidder.
Skulle denne efterretning ikke blive så tidligt færdig, at den kunne sendes mig med posten på torsdag, så haver sognefogeden at sende mig den med et bud for ægt næstkommende fredag eller lørdag.
P.S. Indlagte 2 breve til sognefogederne i Lilballe og Eltang, samme sag angående har sognefogeden straks at bortsende med et bud for ægt.

2/3: til sgf. Jens Michelsen i Anst.

4/6 (bør være 4/3): til sgf. Jens Hjuler i Højen.

5/6 (bær være 5/3): til Carøe om et forslag af 12/5 om vejarbejde.

5/3: til sgf. Niels Schouenborg i Gårslev om hoveristrid.

5/3: på Buhls og Geelmeydens p.m: sgf. Søren Bunde skal tilsige Eltang bymænd til vejarbejde.

5/3: til sognefogederne i Skanderup og Hjarup: klage fra spr. Friis i Hjarup om indhegning. Sgf. Stephen i Skanderup og Anders Jepsen i Hjarup skal indhente erklæring.

5/3: sgf. Peder Asbøl i Bramdrup og Mads Buch i Viuf.

5/3: en klage over sognefogederne i Starup og Ødsted sogne.

NB: det følgende handler om sognefogeder generelt.

9/3 til Rentekammeret:
Det kgl. rtk. har behaget under 13. f.m. at sende mig til erklæring den herved tilbagefølgende landinspektør Daniel Wesenbergs memorial dateret Nørre Bjert, den 20. januar d.a., hvormed han besværer sig over mig og amtsforvalter From, fordi ham pålægges flere ægter, samt fordi der er for mange sognefogeder i Koldinghus amt, som er frie for ægter og indkvartering m.m., hvorfor han begærer hr. konferensråd Sporon og borgmester Bang i Kolding befalede som kommissærer at undersøge de påklagede poster og deri gøre en anden bestemmelse; over hvilken memorial det kgl. rtk. har forlangt min erklæring, og til den ende under 20. passati tilsendt mig de bilag, som med memorialen er fremlagt; der er 6 stk. betegnede litra A,B,C,D,E og F.   Supplikanten er en vittig mand, men tillige af en slet karakter, og besidder det sorteste og mest ondskabsfulde hjerte, som nogen kan forestille sig ...
(Amtmanden beviser nu, at supplikanten ikke er selvejer. Det er derimod hans to sønner, hos hvem han har ophold. Han er således egentlig slet ikke klageberettiget og fortjente kun at blive afvist - og revset med en passende mulkt) - Men på det det her ikke skulle være skin af, at jeg ville skjule mig bag denne exception og og derved undgå at erklære mig over en klage over mig selv ...
1) besværer supplikanten sig over, at i Koldinghus Amt er for mange sognefogeder, og at disse er frie for ægt og indkvartering, hvorfor han begærer deres antal enten måtte formindskes eller og at de måtte rent afskaffes. I året 1773 blev jeg beskikket som amtmand over Koldinghus amt, og da var sognefogedernes antal det selv samme, som de endnu er denne dag, uden at jeg har beskikket en eneste ny sognefoged i min hele betjenings tid.
I min formands og formands formands tid har sognefogedernes antal været det selv samme, som af amtsforvalterens erkllæring nr. 2 behageligst erfares, og da Hans Majestæt 1765 solgte det koldingske rytterdistrikt, blev sognefogedernes antal af den kgl. kommission approberet at skulle fremdeles forblive det samme som hidtil, og følgelig har det aldrig kunnet falde mig ind at tænke på sammes formindskelse, især da ikke et menneske i amtet tilforn har ytret dette ønske, meget mindre begæret det, og jeg såvel som amtsforvalteren tillige har indset, at det er ugørligt.
Det er det kgl. rentekammer selv bekendt, hvor uendeligt embedsforretninger og skriverier er blevet forøget siden den tid, kongen solgte rytterdistriktet, og deraf følger, at sognefogedernes forretninger ligeledes har fået en betydelig tilvækst. Thi enhver efterretning, amtmanden, amtsforvalteren og herredsfogeden skal indhente fra sognene, må søges ved sognefogederne, og ofte må de indbringe samme personligt, da de ikke i alle tilfælde kan forklare dem nøjagtigt nok skriftligt, så at jeg kan forsikre, at ægternes tilsigelse nu udgør den mindste del af deres forretninger.
Dertil kommer, at mangfoldige gård- og boelsmænd ved fællesskabets ophævelse nu er udflyttede fra byen til de yderste kanter af markerne, og dagligt udflytter flere, så at sognefogederne må løbe 1/4, 1/2 a 1 hel mil, når noget forefalder, som skal bekendtgøres, i stedet for at de tilforn havde alle beboerne samlede i byen.
Sognefogedtjenesten er desårsag bleven så byrdefuld, at i steden for, at man i forrige tider valgde de fornemste og bedste bønder til disse tjenester, har man nu ondt ved at få duelige mænd til at påtage sig samme, når de bliver vakante, da enhver hellere vil forrette sin kørsel, når det efter turen tilfalder ham, end hver dag forsømme sin gård med at besørge de mangfoldige ordrer, som ankommer, og at gøre rejser snart til amtmanden, snart til amtstuen og snart til herredsfogeden for at give rapport om de forskellige ting, som i enhvers embede forefalder. Thi sognefogederne har ingen løn, ingen lindring i skatten og ingen
friheder uden for ægter og indkvartering.
Heraf ville det kgl. rtk. behageligst erfare, at det er blot ondskab, når supplikanten siger, at der kan være interesserede årsager til sognefogedernes konservation. - Jeg erklærer og supplikantens foregivende om, at en husmand har været sognefoged og efter ham en fordrukken enke, for åbenbar falsk og usandfærdig, for så vidt min betjenings tid angår. Hvad der kan være sket i min formands tid, derfor kan jeg ikke stå til ansvar.
Iøvrigt fremlægger jeg hermed til bevis på de grove usandheder, supplikanten anfører, en fortegnelse under nr. 3 over et af sognefogedernes distrikter og egentlig af det sogn og by, supplikanten bor i, hvoraf det kgl. rtk. behageligst ville erfare, at en sognefoged, som i et sådant distrikt skal tilsige alle ægter og kørsler, alle kirke- og skolereparationer, alle amtmandens ordrer og indkaldelser, alle amtstuens ordrer og breve, om fourage, skattekorn, indkvartering og alle slags kongelige skatter og kontributioner, alle herredsfogedens breve om vejarbejde, brandvæsen, skovsyn, alle sessionssager, reserveruller med utallige flere ting, kan have nok at bestille, ja langt mere end den bonde, som forretter sine ægter, så at jeg på min ære kan forsikre, at det er umuligt at formindske sognefogedernes antal her i amtet, såfremt den kgl. tjeneste samt kollegiernes og øvrighedens ordrer ikke skal forsømmes og opholdes, med mindre Hans Majestæt Kongen vil tillægge dem nogen vis årlig løn, så at de kunne holde et menneske til at forrette tjenesten.
(Pkt. 2: amtmandens administration vedr. ægt)
3) Supplikanten besværer sig over indkvarteringen i amtet, at den lægges urigtigt, og at sognefogederne derfor er befriede; egentlig er denne post mig uvedkommende, da den specielle indkvartering i hvert sogn og by, imellem mand og mand, foranstaltes af amtsforvalteren ved sognefogederne. Det er og en åbenbar usandhed, supplikanten foregiver, at jeg har befriet sognefogederne for at tage del i indkvarteringen, da derom aldrig har været klaget og mindre af mig resolveret. Denne frihed har de haft før min betjenings tid og så længe, nogen kan mindes, så at jeg ikke har givet dem den. Tværtimod, jeg har forrige år, da det Ålborgske Infanteriregiment lå så længe her i amtet, og der blev lagt 12-16 mand i hver gård, ophævet sognefogedernes frihed i dette stykke og befalet, de skulle tage deres andel med i dette ekstraordinære tilfælde, hvorom bilaget nr. 4 bærer vidne.
Således understår supplikanten sig at frembringe åbenbare usandheder for kongen
og det høje kollegium.
Iøvrig tilstår jeg gerne, at sognefogederne ved ordinære indkvarteringer, som ikkun varer nogle få dage, bør være fri, ligesom de hidtil har været det, og nødvendigheden udfordrer, at de nyder denne frihed. Thi når et regiment eller kompagni kommer til byen for at indkvarteres, marcherer det gerne til sognefogedens gård, hvor billetterne uddeles og mandskabet adskilles. Nu skal sognefogeden anvise enhver sit kvarter, i alle de mødende tilfælde og disputter skal han løbe til officererne for at skaffe ordre, da ingen civil øvrighed er på stedet, nu skal han tilsige befordring, når regimentet brækker op igen, denne skal han aflevere og inddele, således at ingen fornærmes eller forlesses, så at sognefogeden næppe bevarer et øjeblik i hans hus og følgelig på så kort tid kan han selv ingen indkvartering have, da hans hus i så fald var given til pris for indkvarteringen. - At ellers de sogne omkring Kolding bebyrdes med indkvartering frem for den øvrige del af amtet, er vist; men hvem kan afværge det, da regimentet skal exercere på Kolding Mark og følgelig må have mandskabet i nærheden.
(4. behandler nogle insinuationer om, hvad vej- og bropenge går til).
5) Endelig klager supplikanten over, at han som selvejer bliver undertiden af sognefogeden kaldet til byens forsamling, som han kalder gadestævning, hvilket han tror at være fornærmeligt for hans ejendomsret og desårsag begærer sådant afskaffet.
Skal ordenen vedligeholdes, subordinationen håndhæves og det kgl. embedsmænd være i stand til at opfylde de pligter, der påligger dem, så bør de undergivne adlyde deres foresattes ordrer, når disse er grundede enten på højere befalinger eller i tjenestens sande natur, hvorom der handles.
Det af supplikanten fremlagte og hermed følgende bilag Lit. F viser, hvad han i dette og flere tilfælde har påstået, og hvad jeg derpå har resolveret. -
Så overbevist som jeg er, at supplikanten ikke kan tilstås nogen dispensation i de deri anmeldte poster, videre end jeg allerede har tilstået ham, uden at der deraf vil flyde uorden, klagemål og mange fortrædeligheder, da enhver anden selvejer ville og med grund kunne påstå samme frihed som supplikanten, og sognefogederne ikke var i stand til at efterkomme de dem fra øvrigheden tillæggende ordres, når enhver bonde efter behag kunne møde eller ikke møde, når de af sognefogeden blev tilsagt, så vist vil enhver sagkyndig mand tilstå mig, at der gives mangfoldige tilfælde, som gør bymændenes forsamling nødvendig.
Til eksempel: 1. Når skolehusenes brøstfældighed skal synes og deres
reparation aftales og akkorderes, 2. når smede- og fattiges huse skal synes og repareres, 3. når byes brandredskaber skal efterses og skorstenene synes for at forekomme ildsvåde, 4. når byens fælles gader og markveje skal istandsættes, 5. når den årlige forrådsfourage skal ydes, og husrum dertil lejes, 6. når sessions- og reserveruller skal forfattes, 7. når det årlige befalede skovsyn foretages og forretningen derover forfattes, 8. når de årlige kornskatsforordninger skal bekendtgøres, 9. når den ordinære årlige fourage til kavaleriet udskrives og skal leveres, 10. når andre kongelige anordninger, kollegiebefalinger eller øvrighedens ordrer, som angår det hele, skal forkyndes m.m. - at sognefogeden skulle gå omkring at forkynde alle sådanne ting for enhver mand især, var dels umuligt, og dels kunne deraf aldrig udkomme noget endeligt resultat, men alting ville geråde i forvirring og uendelighed. - At sognefogederne skulle forevise enhver mand i sit hus den ordre, hvorefter han skulle køre den eller hin ægt, lader sig ikke gøre; thi erfaringen har lært, at enkelte grove eller ondskabsfulde bønder har under 4 øjne revet ordren i stykker, derefter klaget over urettelig tilsigelse, og nu havde sognefogeden intet at legitimere sig med. - Kort sagt, jeg har i bemeldte bilag Lit. F. tilstået supplikanten al den frihed, som kan tilstås i det hele, og mere kunne og burde jeg ikke tilstå ham. -
Jeg vil derfor bede, at bemeldte bilag Lit. F. måtte nøje anmærkes og igennemlæses. Heraf ville det kgl. rtk. behageligt erfare, at Koldinghus amt, Gud være lovet! ikke er gerådet i nogen uorden, og at der følgelig ikke behøves kommissærer til at bringe det i orden igen. - Amtets indvortes bestyrelse og forfatning er ligesom det var i min formands tid, og ligesom alle andre kongens amter. - I det udvortes derimod har jeg bidraget til 2 hovedforandringer af al min evne, som og næsten er opnået. Den ene er fællesskabets ophævelse, en forandring, som allerede bringer bonden store fordele og mig sand glæde! Den anden er, at jeg har ladet alle landevejene opmåle og inddele således, at hver bonde nu har sit stykke at vedligeholde, i steden for vejene tilforn blev reparerede i fællig af hele sogne og herreder. - Dette har og haft sin store nytte, så at vejene, som tilforn var inpassable, nu er tørre og gode at passere endog i den vådeste vinter, da dog egnen her er fed og vejene følgelig af naturen moradsige. Endelig har det været min hovedsag at forlige alle imellem selvejerne opkommende disputer, og at forhindre processer, hvortil jeg anvender en hel dag i hver uge, fra morgen til aften, da jeg indkalder parterne personligt for mig, selv umiddelbar undersøger deres disputers oprindelse, parternes vidner og beviser, og endelig foreslår dem et forlig, der som oftest bliver indgået, hvorved jeg årligt har bilagt 3 a 400 sager, og for at lette sagernes mindelige afgørelse oppebærer jeg aldrig de 1 mk. 8 sk., som forordningen af 13. maj 1769 tilstår mig for hver sags afgørelse og altså skænker bønderne årligt 150 rdr a 200 rdr. - Der bliver sjældent nogen sag henvist til retten, undtagen det er rene gældssager, eller sådanne hvoraf hænger kongelige bøder, og hvori ingen mediation finder sted, undtagen i Nørre Bjert, hvor nogle ejendomstrætter er forefaldne, som supplikanten ved byens udskiftning ene og alene har forårsaget, og hvilke det kgl. rtk. selv har henvist til retten med resolution af 7. juli 1787, og dog er supplikanten så ondskabsfuld, at han tør angive, at sagerne ikke bliver forligt, men af mig henvist til lands lov og ret. - De stærke udfald, supplikanten gør imod rådmand Buhl er egentlig sagen uvedkommende, ligesom de og er uden for sandhed.
Jeg siger, de er sagen uvedkommende, dermed vil jeg sige: at da det er mit embeds førelse, supplikanten klager over, så er det og mig, der bør stå til ansvar derfor, uden at det kunne tjene mig til ..... (herefter noget om anklagerne mod Buhl)
(Sidste blad: Det oprindelige blad er skåret ud og et nyt indklæbet med anden håndskrift. Amtmanden minder om alt det, han har gjort for klageren og hans børn) - Jeg ville ikke tale om de mange steder, hvor supplikanten har begået grove fejl i udskiftninger, der har forårsaget mig uendelige undersøgelser, korrespondancer og fortrædeligheder, og dog stedse har jeg talt hans sag til det bedste.
... Koldinghus amt består af 2000 selvejere, hvoriblandt er folk af rang og adskillige adelige familier, og alle disse har jeg haft den lykke at være til fornøjelse, blot ved at opfylde en redelig embedsmands pligter ...
... bilag nr. 7: rtk. resolution af 24/12 1784, viser, at rtk. allerede har erfaret supplikantens ondskab. - (Amtmanden afviser, at der er grund til at lade kommissoriet se på amtets sager. Han ønsker ikke den fornærmelse. Skal nok selv tilkalde dem, hvis han føler behov for det.)

16/3: På Niels Buchs p.m. tegnet til resolution:
Når indbemeldte mand er uformuende til selv at forskaffe feldskærerens befordring, så har sognefogederne Niels Buch og Stefan Jepsen i Skanderup at tilsige sådan befordring i omgang i sognet, efter samme orden, som ægter forrettes, siden det er sognets pligt i dette tilfælde at komme den fattige og trængende til hjælp.

16/3 til lægdsmand Rasmus Bunde i Vinding, han skal tilsige en karl, der er udskrevet til livgarden til hest. - Følgende sider: adsk. lægdsmænd og soldater.

19/3: på byfoged Carøes p.m. tegnet til resolution:
Vedkommende sognefogeder i Koldinghus amt, hvor bemeldte kvinde skal passere på hendes transport til Viborg tugthus, befales herved at modtage hende af den mand, som bringer hende til sognet, og give skriftligt bevis for hendes modtagelse samt derefter af sit fogderi at tilsige en velbespændt vogn og desforuden en karl for ægt til at føre hende til nærmeste sognefoged på turen, alt under vedbørlig straf, om herimod nogen førsømmelse eller modvillighed udvises.

26/3 til kancelliet om skifteprotokoller iht. forordn. af 12/2 1790:
Amtet er vidtløftigt med mange boels- og husmænd. - Disse hus- og boelsmænd holder for det meste ingen bæster, men får deres jord dyrket af bønderne imod at forrette håndarbejde for dem til vederlag. Til skifternes behandling hos sådanne folk har jeg hidtil måttet bruge enten sognepræsten, sognefogeden eller en anden kyndig mand på stedet, da forretningen er blevet holdt på sammenhæftet og forseglet papir og derefter indført i skifteprotokollen. Thi selv har jeg ikke kunnet lade disse skifter forrette, da stervboen ikke kunne levere befordring in natura, siden de ingen bæster ejede og som oftest er uformuende til at betale befordring efter vognmandstakst. ... Amtm. foreslår, at denne fremgangsmåde stadig skal være tilladt.

30/3 brev om Jakob Gydesen Nørskov, der skal i fængsel for forsøg på at oprøre almuen.

30/3 sgf. Christian Hansen i Vamdrup skal lade forkynde nogle stævninger.

-  ligeledes sgf. Søren Bunde i Eltang.

6/4 til lægdsmand Jørgen Lassen i Gesten. Han skal straks melde amtm., hvilken hørhandler Hans Iversen tjener for. Brevet sendes mig af sgf. Anders Olsen med et bud for ægt.

6/4 til sognefogeden i Linneballe. Indlagt landvæsenskommissionens eragtning af 22. f.m. ang. hegn ml. Thue Madsen og 3 af byens udflyttede beboeres lodder har sgf. at forkynde samtl. bymænd. (det må være i Lindeballe sogn, Tørrild herred).

9/4: sgf. Mads Buch i Viuf skal eftersøge Hans og Mads Markussen.

20/4: sgf. Jens Jensen i Ejstrup, om en vej over toldskellet ved Ejstrup.

20/4: sgf. Hans Andersen i Seest.

23/4: til rtk. O. og N. Moltkenberg søger om at få engene udskiftet ved Anders Riis i Vork og Christen Hansen i Vorbasse.

23/4: sgf. Mads Jørgensen i Kongsted sogn.

27/4: til de nye lægdsmænd: - så har lægdsmændene at give sådanne det skriftligt til kende, og levere sognefogeden brevet, som herved beordres at lade samme uopholdelig befordre ved et gående bud for ægt.

27/4 på hr. Petersen af Kolding hans p.m. og klage over Almind mænd: Almind sognemænd mener ikke, at de er deres præst den omhandlede kørsel in natura skyldige mere end andre bønder deres præst, især da den påberåbte kgl. befaling er af 21/10 1682, før Danske Lov, og således ophævet. Der henvises til afgørelse i kancelliet.

7/5: til From om afskedigelse af sgf.:
Sgf. Hans Andersen i Seest har atter gjort indstændig erindring om at blive entlediget fra sognefogedtjenesten, dels formedelst svaghed, men fornemmelig fordi han nu bor under Haderslevhus amt og ikke ejer det allermindste hartkorn i Koldinghus amt.
Forlængst har jeg anmodet hr. amtsforvalter From at foreslå mig en anden mand til sognefoged, men jeg har ikke erholdt det allermindste svar til dato. Altså anmodes De herved påny at meddele mig sådant forslag med næste post, allerhelst da De kender mændene i Seest og Vamdrup bedre end jeg.

7/5: sognefogederne Hans Nielsen i Velling og Hans Peder Madsen i Håstrup skal befale Smidstrup skoledistrikts lodsejere at dele hegnet om skoleholderens lod til istandsættelse.

14/5: afskedigelse og udnævnelse. Til sgf. Hans Andersen i Seest.
Da jeg dags dato har antaget Hans Dahl i Seest til sognefoged samt Hans Siøgård og Peder Schult til budfogeder, hvorom den den sædvanlige bestalling med første skal blive bemeldte Hans Dahl tilsendt; altså meldes dette herved til Hans Andersens efterretning og til bekendtgørelse for fogderiet i almindelighed, men for Hans Dahl i særdeleshed, i hvis følge Hans Andersen nu straks kan aflevere de tjenesten vedkommende papirer til Hans Dahl, som derimod fra dato forretter tjenesten.

18/5: På sgf. Thor Madsens memorial - ordre om at sætte vej i stand inden 8 dage, - ellers skal han anmode om militær exekution.

18/5: sgf. Peder Asbøl i Bramdrup.

-    -  Jeppe Pedersen i Vinding - klage fra smedelauget over en grovsmed i Vinding.

18/5: sgf. Erik Nielsen i Hesselballe.
-    -  Poul Schou i Strandhuse.
-    -  Peder Asbøl i Bramdrup.

28/5: til sognefogederne i Erritsø, Børup, Fårup, Bredstrup, Vejlby og Trelde, hver for sig: Rtk. mener, at en del håndværkere må være glemt at anføres til næringsskats svarelse udi N sogn. - så skal sgf. sammentræde med præstens medhjælpere NN og NN for at optegne, hvor mange og hvilke håndværksfolk der måtte være i dette fogderi.

1/6: til sognefogederne Søren Bunde i Eltang og Hans Iversen i Bjert - at slotsmøllen er afbrændt - bønderne bør tjene møllen med et par dages arbejde. Jeg har tillid til enhver mands gode tænkemåde, at de (ej (mangler!)) nægter bem.te ulykkelige familie den barmhjertighedsgerning.
Ligeledes til sgfrne Hans Dahl i Seest, Peder Asbøl i Bramdrup, Knud Jensen i Påby, Jens Jensen i Ejstrup, samt sgf. i Dons og sgf. i Almind.

1/6: til det slesvigske inf.reg.: Dag sgf. Laurids Jensens gård i Lilballe er afbrændt, anmodes om, at hans avlskarl Laurs Laursen Holtum må komme hjem og hjælpe ham.

4/6: til det fynske inf.reg.: Da sgf. Laurids Jensens gård er brændt, anmodes om, at Johan Laursen Bjert, som er tømmermand, må udleveres til at opbygge huset.

4/6: til landinsp. Wesenberg. Sgf. Hans Iversen har besværet sig over ham, fordi han har nægtet kørsel til Laurids Jensens afbrændte gårds plads' oprydning i Lilballe. Erklæring udbedes.

4/6: til sgf. Hans Dahl i Seest: købmand Søren Borneman er død i Kbh., enken bor i Seest, hendes ejendele begæres registreret af sgf. og 2 mænd.

8/6: til sgf. Laurids Jensen i Lilballe. Han får Laurids Lauridsen Holtum hjem.

8/6: Proprietærer og sognefogeder har fået kopi af en kancelliresolution:
Foranstående rigtige genpart comm. de herrer proprietærer (sognefogederne) til efterretning og bekendtgørelse for mandskabet og lægdsmændene på (i) enhvers gods (fogderi).

11/6: provst Sølling har klaget over Thomas Bundgaard i Grindsted Dal.

11/6: Sgf. Anders Jepsen i Hjarup ogsgf. Christen Hansen i Vamdrup skal indhente erklæring ang. skoleholderens jord i V. Vamdrup.

11/6: sgf. Mads Jørgensen i Kongsted skal befale en at sætte sit hegn i stand.

11/6: til stiftamtmand Urne:
Christen Christensen Høllund, som forhen boede i Høllund i Koldinghus amt, men nu opholder sig i Klelund i Riberhus amt, - havde taget en fattig kvinde til sig, medens han boede på det første sted, hvilket han forlod, da han flyttede til Klelund.   Denne fattige kvinde kunne ikke leve uden almisse, og da Vorbasse sogn, hvorunder Høllund hører, blev pålatt at give hende samme, påstod beboerne, at Christen Høllund skulle tage del i samme, især da hun havde tjent ham i de yngre år og ingen løn erholdt. Parterne blev derom indkaldt her til amthuset, hvor Christen Høllund lod hans brodersøn Hans Lassen møde, med fuldmagt at afgøre sagen for Christen Høllund, hvilken fuldmagt in originale medfølger, nr. 1. Hans Lassen indgik da med bilaget nr. 2 at betale bemeldte fattige kvinde hendes løn efter nærmere afregning, samt til hendes underholdning årligt det, præsten og hans medhjælpere måtte ansætte Christen Høllund for. Derefter er Christen Høllund ansat for 4 skpr. rug årligt til hendes underholdning, vide sognepræstens og hans medhjælperes vedfølgende ansættelse af
11. dec. 1789, nr. 3. Men han nægter at betale såvel dette som hendes løn, 54 rdr. Hvad nu lønnen angår, da henhører sammes inddrivelse under lands lov og ret, men derimod hvad almissen angår, da bør samme ved exekution inddrives, på det den fattige kvinde ej længere skulle lide nød for den nødtørftigste underholdning.

11/6: Laurids Jensens brændte gård i Lilballe.

11/6: brev til sgf. Jens Jensen i Ejstrup om vej over toldskellet.

11/6: til Wesenberg om klage fra Bjert bymænd og Peder Asbøls synsforretning. - Erklæring udbede.

11/6: sgf. Hans Iversen skal befale nogle stridende parter at mødes.

15/6: sgf. Poul Pedersen i Bølling.

15/6: Hans Gydesen

18/6: sgf. i Brande.

22/6: til kancelliet om antal exemplarr af anordninger: foruden de til cirkulation mellem proprietærer og sognefogederne behøvende exemplarer.

29/6: sgf. Jens Christensen Hjuler i Højen.

29/6: sgf. Christian Hansen i Vamdrup - skal erklære sig på en klage.

29/6: sgf. Jens Jensen i Ejstrup - om vej over toldskellet.

13/7: sgf. Mads Jørgensen i Kongsted.
-    -  Henrik Bang i Fårup, - vejreparation.

20/7: til justitsråd Junghans:
Af indlagte erklæring fra Anders Hansen i Øster Vamdrup over den af sgf. Chistian Hansen over ham førte klage, erfares behageligt, at han nægter det påklagede og derimod foregiver, at Christian Hansen har slaget og sparket ham m.v. Efter disse omstændigheder vil det påligge Christian Hansen at bevise hans klage på lovlig måde, før Anders Hansen kan pålægges nogen straf.

20/7: til Junghans:
Over indlagte andragende fra spr. Friis af 13. d.m., hvorved anmeldes, at sgf. Christian Hansen i Vamdrup .. skal have afpresset nogle fattige i sognet extraskatten for nogle uger, ved at vise en sognet pålagt exekution til disse fattige, uagtet de af sognepræsten og medhjælpere var anført som fattige i mandtallet - skal indhente Christian Hansens erklæring.

20/7: sgf. Christian Dahl i Vejlby.
-    -  Niels Buch i Nagbøl.
27/7: -  Hans Iversen
-    -  Søren Bunde

30/7: til hr. Friis i Hjarup - Sgf. Christian Hansen benægter, at have ladet ekstraskatten udpante fra nogle fattige i sognet - Res: han har ikke gjort noget forkert.

30/7: På Anders Hansen af Ø. Vamdrup hans p.m.:
- hvortil hægtes sgf. Christian Hansens erklæring og den deri påberåbte attest, tegnet til resolution: Da det af vedhæftede erklæring og attester erfares, at Anders Hansen ej alene haver
vist sig forsømmelig og overhørig imod sognefogedens ordre med at indfinde sig ved ildebranden på Vamdrupgård i rette tid, til at dæmpe ilden, men han og derefter, da han endelig indfandt sig, har vist sig opsætsig og ubeskeden imod sognefogedens foranstaltninger, dem han dog i sådanne tilfælde bør adlyde, så befales Anders Hansen herved at bøde til sognets fattige for sådan hans forseelse 2 mk, siger to mark, som inden 8 dage efter denne resolutions forkyndelse betaler til sognepræsten og hans kvittering derfor straks derefter at forevises sognefogeden. - I manglende fald har sgf. med 2 mænd at lade mulkten for Anders Hansen udpante.

30/7: sgf. Mads Jørgensen i Kongsted.
30/7: -  Hans Iversen i Bjert.
3/8: -  Peder Asbøl i Bramdrup.
10/8: -  Peder Elkjærs enke i Erritsø.
-    -  Knud Rasmussen i Brejning
24/8: -  Anders Jepsen i Hjarup
-    -  Anders Olesen i V. Gesten

31/8: Hans Gydesen synsmand i Ringive.

7/9: Til sgf. Peder Elkjærs enke:
Til at holde færgebroen og passagen ved Snoghøj ryddelig for tilløb af mennesker, når hans kgl. højhed kronprinsen og gemalinde dertil ankommer næstkommende lørdag d. 11. sept., haver sognefogeden Peder Elkjærs enke i Erritsø at beordre en karl at møde af hver hel og halv gård i hendes fogderi bemeldte dag og sted, om formiddagen kl. 8, forsynet med hver en kæp, og måtte det alvorligt befales, at ingen sender drenge, men at mændene enten møder selv eller og lader en god karl møde, ligesom og, at de mødende befales at iføre sig deres bedste klæder og hat på hovedet. Sognefogeden haver tillige selv at møde og medbringe skriftlig fortegnelse over de mænd, som findes i hans fogderi, og som er tilsagt at møde, på det de i en hast kunne opråbes og sættes i orden af herredsfogeden, og for at man kan se, om nogen udebliver.   En lignende ordre til sgf. Laurids Nielsen i Børup.
En dito til Peder Jessen i Stovstrup.

14/9: sgf. Abraham Jensen i Skærup.

24/9: sgf. Bertel Wind i Lejrskov.
Peder Iversen er død, det meste korn endnu ikke kørt ind, skønt Peder Rigelsen havde lovet at tage sig af det; det er ugørligt for ham, han kan end ikke få folk til hjælp for betaling. - Sgf. anmode beboerne om, når vejrliget indfalder, efter P.Rs nærmere anmodning, at hjælpe til.

24/9: sgf. Henrik Bang i Tårup og Søren Bunde i Eltang i hver sit fogderi skal befale beboerne at oprense mølleåen.

28/

9: sgf. Henrik Bang skal befale Taulov og Tårup mænd at instansætte vej.

28/9: på hr. Fengers memorial (Errits;): - da drengen har brækket benet på gr. af byens gades slette vedligeholdelse, så skal sgf. Søren Elkjær befale bymændene i omgang at befordre feldskæreren til og fra drengen, når forlanges. - Gade og broen skal istandsættes inden 14 dage, - modvillige pålægges exekution.

1/10: sgf. Laurids Nielsen i Børup.
5/10: -   Peder Hansen i Børkop.
8/10: -   Mads Buch i Viuf.
-    -   Bertel Wind i Lejrskov vedr. en afdøds skøder i Uhre.

12/10: sgf. Anders Olesen i V. Gesten bør have bygningshjælp.

12/10: sgf. Christian Hansen i Vamdrup.
15/10: -   Henrik Bang

19/10: sgf. Jeppe Pedersen i Vinding: Pedersholm er brændt undtagen stuehuset. Sgf. skal befale bymændene at komme ejeren til hjælp hver med 4 dages arbejde, - rydde pladsen, slukke ilden, holde brandvagt om natten m.m.

19/10: sgf. Bertel Buhl i Follerup.
-     -  Søren Bunde i Eltang.
-     -  Rasmus Buch i Rugsted.
-     -  Hans Nielsen i Velling.
22/10: -  Niels Schouenborg i Gårslev. - skovsyn, vogne udeblevet.

26/10: -  Hans Iversen i Bjert.

29/10: På Niels Ebbesens memorial: bymændene befales at sammentræde for at opmåle og dele deres veje og gader. Hans Madsen af Håstrup skal have tilsyn dermed, siden sognefogeden har så meget andet at bestille.

29/10: sgf. Anders Olsen skal befale Ø. Gesten mænd at reparere vejen.

2/11: sgf. Laurs Nielsen i Børup.

5/11: sgf. Christian Hansen i Vamdrup: synsmænd Gyde Pedersen og Søren Nielsen skulle syne et vandsted i Horskjær, og har givet hver af to stridende parter en synsforretning (attest), men med forskelligt og delvis modstridende indhold. Sgf. skal befale at syne påny.

5/11: sgf. Niels Buch i Nagbøl.

5/11: sgf. Jeppe Pedersen i Vinding: nogle mænd overhørige med brandhjælpen.

5/11: til Randers amtmand: en landsoldat er endnu ikke at finde i Horsted by i Koldh. amt - efter vedlagte rapport fra herredsfg. og sognefoged.

9/11: sgf. Niels Buch i Nagbøl
12/11: -  Laurs Nielsen i Børup

12/11: -  Rasmus Nielsen i Bredstrup: skal tilsige en vogn, så smedens kone kan komme til kur for venerisk syge på sygehuset i Kolding.

23/11: sgf. Christian Hansen
-     -  Jeppe Pedersen i Vinding
30/11: -  Peder Hansen i Dons skal syne bygn. i Almind (udflytning).

30/11: til spr. Friis i Hjarup: Hvor meget er lovet og accorderet af NJ i Vamdrup for den fattige Anders Lærkes husvej. - Sgfs. pligt at indkræve pengene og betale dem til AL - sgf. skal have repartitionen.

30/11 1790: afskedigelse og udnævnelse for Give sogn:
På amtsforvalter Froms forslag og sgf. i Give tegnes til resolution:
Siden Jens Jørgensen i Ullerup efter forestående amtsforvalter Froms indberetning er uefterrettelig og tilbageholder forkyndelsen af ordrer, som sendes ham til at forkyndes sognemændene, hvilket både forvolder amtsforvalteren og sognemændene stor ulejlighed, så har jeg intet imod, men herved aldeles bifalder, at han afsættes fra sognefogedtjenesten, og at Frederik Rechnagel i Give beskikkes i hans sted, til hvilken ende Jens Jørgensen hermed befales at aflevere til Frederik Rechnagel alle de ordres og dokumenter, som vedkommer sognefogedtjenesten mod derfor meddelende kvittering.
Frederik Rechnagel skal derefter nærmere få bestalling på tjenesten, når det fornødne med budfogederne bliver reguleret.

30/11: til amtsforv. From:
Hr. amtsforvalter Froms forslag om sgf. Jens Jørgensen i Ullerup hans afsættelse og Frederik Rechnagels antagelse i hans sted følger hermed med min påtegnede resolution. Hvad de foreslagne budfogeder navnlig Søren Madsen og Jakob Mortensen angår, da ville hr. amtsforvalter From behage nærmere at underrette mig:
1) hvor disse mænd bor hver for sig.
2) Om Jens Jørgensen tilforn havde budfogeder, da hvem og hvor meget hartkorn de stod (for), på det man kunne iagttage, at ikke mere hartkorn nu skulle blive befriet for ægt end som tilforn.

30/11: sgf. Niels Buch i Nagbøl.
-    -  Peder Hansen i Børkop.
-    -  Mads Jørgensen i Kongsted.
-    -  Hans Nielsen i Velling.
17/12: -  Rasmus Buch i Rugsted.
21/12: -  Jens Hjuler i Højen.
24/12: til spr. Mohr i Vorbasse sogn: sgf. Hans Christian Hansen har søgt om hjælp til et anlagt teglværk.

28/12: sgf. Bertel Buhl i Follerup.

Oversigten
Tingb�gerne

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk