Oversigten
Forsiden

 

B6C 44: Kopibog 1733-34, indk. breve

27/1: Kornelius Larsens begæring om pas, der af enrulleringsrullen skal være udlæsket som den, der var for gammel, til at begive sig til Nebel, hvor han vil fæste 1/2 gård - (se også p. 32)

35, 29/1 1734: fra kongen - om Anders Bertelsen Ulf - tyveri.

47, 8/3 1734 fra Søren Hacksen om den afdøde arrestant Margrete Benneds(?)datter, Anders Ulf og Niels Ulf.

98, 4/3 1734: brev fra Jens Poulsen (?) i Taulov Nebel.

127, 21/4: fra Søren Hacksen - sgf. Steffen Bertelsen af Bramdrup har indbragt en tigger.

190, 13/5 1734: de Gudsø mænds klage over, at nogle fra Eltang sogn bruger deres fælles græsning.

4/5 1734 erklæring fra Søren Hacksen, at sgf. Hans Buhl, Eltang, er fremkommet med ældgamle tingsvidner og lensmænds resolutioner.

195, 11/5 1734 fra sgf. Jakob Bertramsen, Lejrskov klage over nogle husmænds græsning.

203, 27/5 1734: Donslund, Vorbasse sogn: klage over boelsmanden Kristen Jensen i Søgård om græsning.

224: Hovborg.

234, 5/7 1734 klage fra Kristen Iversen i Andkær, om nogle kreaturer - "blev vi i sgf. Markus Hansens påhør sammesteds (Bredstrup) således forenet, at jeg skulle drage halv skade med ham ... "

242, 31/7 1734: fra Folsack: "Såsom Almind by endnu opholder exekutanten og ikke betaler ham det tillagte gebyr ... således at de derfor kan kave frygt og ikke driste på at de kan afvise ham, hver mand med en skilling, som en betler, og jeg har forestillet Deres velb. dito bymænds modvillighed i at betale fangepengene, som sognefogeden, der nu er til stede, kan tilstå .... ja, endog truet og undsagt executanten, som fordi han ikke kunne stå imod en hel by, måtte lade sig afvise .. Forslag om straf på kroppen.

B6C 45: Kopibog 1734-35 indk. breve

3, 6/8 1734: Smidstrup præst anmoder om, at Smidstrup sgf. og Skærup sgf. må få odre om at pante.
11: Stenderup præst noget lignende.

13, 21/8 1734: fra Vorbasse om marked og tilladelse til udskænkning. Krohusets ejer er Lauge Knudsen.

40, 3/10 1734: Jens Andersen, Viuf, syner sår. Kaldes ikke sgf.

42, 12/10 1734: Søren Simonsen i Hjelmdrup klager over en, der ikke vil gøre arbejde lige med de andre, (kaldes ikke sgf.)
Højædle og velbårne hr. etatsråd og amtmand. Jeg hermed Deres velbårenhed underdanigst haver at andrage den opsætsighed og modvillighed, som sergent Jacob Christian Lassen, der påbor hans maj.ts ryttergård, Ballesgård, tid efter anden lader udvise, udi hvis hannem til Hans. Maj.ts tjeneste efter mit gunstige øvrigheds ordre bliver tilsagt at forrette, lige ved de andre sognemænd. Så som for det første har han ikke nu på 2 års tid, efter tilsigelse ved omgang villet gjort nogen ægter, uden alene næst forvigte sommer med hans kgl. maj.ts suite, da han med flere var tilsagt med sine bedste heste, hvor han dog efter eget tykke tog de sletste; 2. så har han hverken udi næst forvigte eller værende år villet med hans andre sognemænd efter tilsigelse lade møde nogen vogn til gødnings udagelse fra rytterhestenes stalde ved Kolding. Langt mindre ville forrette officerernes kornhøst af den anpart, han kunne tilkomme, i hvis sted jeg andre for hannem har måttet leje, der ikke alene gør de andre bønder fortrydelse, men end og forårsager, de derover findes modvillige. Og for det 3. har han ikke dog des mindre funden sig efterladende og modvillig udi, enten at ville hugge eller køre Deres velbårenheds og hr. krigsråd Hacksens udvisningstræ, men mere imod mit bud eller budfogederne, som hannem tilsiger, udviser sig med mange unyttige ubekvemme ord, som, om nødigt eragtes, kan beviseliggøres,s jeg gerne, om det gunstigt måtte tillades, så mig befriet for ham herefter at tilsigel. Dette jeg således underdanigst indstiller til Deres Velbr.gunstige resolution, med stedse forbinvende, Højædle og Velbårne hr. etatsråd og amtmands underdanigste tjener, Hjelmdrup, d. 12. oktober 1734. Søren Simonsen.

49 18/10 1734: Pastor Claus Hagen, Grindsted, anmoder om en resolution om tyendes pas.

59, 2/11 1734: spr. Thura i Lejrskov klager over kirkevejen. Anmoder om, at sgf. Hans Pedersen, Jordrup må beordres til at lade vejen reparere.

60, 16/11 1734, fattigforsorg: A. Thura, Lejrskov:
Højædle og velbårne hr. etatsråd og amtmand. For Deres velbårenheds sidste resolution ang. Jordrup Sognefolk at lade reparere min kirkevej dateret 10. nov. næstafvigte takker jeg ærbødigst og ydmygst. Samme blev dem i søndags efter højmessen forelæst; og håber, at den skal frugte. Lige så tilstrækkelig resolution vil jeg ydmygst udbede mig i efterfølgende post: Jens Nielsen i Højrup udi Lejrskov sogn har resteret og endnu resterer med 2 fdkr. gryn for år 1733 og 3 fkar gryn for 1734 af den almisse, som han til samme sogns fattige er anset for billigen og efter hans evne at udgive. Den fattige, som samme var tillagt, har krævet ham mange gange, men altid fået slet svar. Da herredsprovsten, velærværdige hr. Peder Blehr visiterede sidst 12. søndag efter trinitatis, blev sligt offentligen for ham i kirken klaget og da til mig af hannem sagt, at jeg skulle advare ham med det gode, og om det ej kunne frugte, da følge hans maj.ts forordning og aflæse hans navn på prædikestolen for menigheden. Fredagen derefter, som var d. 17. sept., kom manden til mig i et andet ærinde. Jeg bad ham da mindeligen og indstændigen i fleres påhør, at han godvilligen ville betale til de fattige det, han både kunne og burde at betale. Jeg sagde ham, at om han ej betalte sin restance, blev hans navn næste søndag om to dage læst op på prædikestolen, hvoraf han ingen ære havde. Til det første svarede han med adskillige hånlige ord og dyre eder, at han slig restance ej ville betale, og om han skulle betale, ville han, at den fra hannem skulle udpantes. Til det andet svarede han, at det var ham lige meget, enten hans navn blev aflæst eller ikke; deri måtte præsten gøre og lade, lige som han selv ville, og som ham lystede; men restancen ville dog han ej betale. Den 19. sept., som var den 13. søndag efter trinitatis, aflæste jeg hans navn af prædikestolen om denne post, har og siden ladet den fattige kræve ham og ladet mine medhjælpere minde og erindre ham. Men han svarer altid lige som tilforn, og når man spørger ham om årsagen dertil, gør han dette korte svar: "A vil ej betale det; det er nu nok". Således har sagen svævet imellem ham og den fattige og imellem ham og mig samt mine medhjælpere. Han har nu haft tid nok i mere end 8 uger, efter at hans navn blev menigheden af prædikestolen forkyndt; han bliver ved at være forstokket og i denne post halstarrig. Så længe har jeg taugt (tiet) for at give ham gode stunder til at betænke sig, thi det er i Guds sandhed langt fra min humeur at angive mine sognefolk, som er mig og jeg dem kærlighed skyldig. Men som ingen gode ord hos ham kan gælde, at jeg vidner for den allerhøjest Gud, at han ej er ansat højere i almissen til de fattige i sognet, end jo hans evne kunne være at betale det, og end mere til, så nødes jeg til endelig omsider, efter kongens forordning, sligt for min hr. etatsråd ydmygst at give til kende, og formoder, at slig hans uforsvarlige modvillighed bliver således hæmmet og hindret, at andre ej (som man alt begynder at frygte for) skal her i sognet synes at være berettigede til at følge et ugudeligt eksempel. Thi vederfares ham for hans opsætsighed imod øvrigheden ingen straf, ser jeg og mine medhjælpere forud, at den priselige anstalt, som vores tvende allernådigste konger har gjort om de fattiges væsen i Danmark, hos os i mine menigheder aldeles ikke kan blive efterlevet. - Jeg forbliver, Deres højædle velbårenheds ydmygste tjener, Lejrskov, d. 16. nov. 1734, A. Thura.

109, 4/2 1735 fra Claus Haagen, Grindsted, at sgf. må få ordre til at forbyde gl. Christen Bertelsen at rejse fra sognet, før han har betalt sin lejermålsbøde.

113, 12/2 1735 fra sgf. Niels Laursen Lumholt af Brejning, ligsyn på Søren Hacksens vegne.

246, maj 1735: En memorial fra sognefogeden Thor Jensen i Bække sogn, hvor han klager over Steffen Iversen og hans søn Iver Steffensens onde forhold på den almindelige bededag, forøvet imod mølleren i bem.te Bække og imod en gammel kone, som er Iver Steffensens moster, som han ville ride overende på gaden, slog hende og skældte hende ud, og på Kristi himmelfartsdag angreb bem.te sognefoged Thor Jensen og ville slaget ham, så det var næppe han slap fra ham uden hug og slag.

B6C 46: Kopibog, indk. breve 1735-46

30, 16/8 1735 om Peder Poulsen og Hans Pedersen af Østervig, Vorbasse sogn, der om skattefrihed i h.t. forordningen af 28/5 1723. Bevilget.

B6C 64: breve for reg.skr. m.fl. 1738-46

16/8 1739: forhør over den unge dreng, som sgf. Jens Simonsen af Dons har indbragt (tidl. afskr.)

14/8 1740: forvalteren på Estrup indberetter, at en dreng fra Grue er druknet på gods tilhørende von Scholten; anmoder birkedommer Hans Pank om ligsyn. 14/8 1740: Hans Panks ordre til sgf. Iver Jensen, St. Anst om at foretage ligsyn, udfærdige rapport og overgive(?) forretningen til forvalteren af Estrup. Men først skal denne ordre samt et brev fra provsten i Vejen forevises for amtm. grev Oertz til påtegning.
14/8-1740: amtmandens påtegning.
14/8 1740: provstens brev attesterer, at drengen ikke var fordrukken el. lign. og at farbroderen i Lucas Grue tog vare på drengen som sin egen søn.
14/8 1740: Sgf. Iver Jensens ligsynsrapport - på birkedommerens vegne.

6/6 1740: Herredsfoged Jørgen Christoffer Due er død og erstattes af byfoged Mattias Hansen, der nu tillige skal være herredsfgd. i Nørvang-Tørrild herred.

18/5 1740: velagte Jens Sørensen, Egum, skal med 4 mænd syne død (kaldes ikke sgf.)

18/5 1740: ligsynsrapport v. sgf. Jørgen Bang i Stovstrup.

25/3 1740: Gårslev, ligsyn v. sgf. Hans Sørensen. Egen påskrift.

20/3 1740: sgf. Jens Simonsen i Dons skal forbyde forprang m.m.

B6C 65: Breve fra forsk. 1738-46

12/2 1738: Klage over den nys udnævnte lærer ved Bjert skole, som kan skrive lidet og næsten intet regne, - bøn om, at amtmanden vil beskikke en person, som forsvarligt kan bestride skoleembedet. - Bjert bymænd underskriver med sgf. Jens Kristensen først. - Strandhuse mænd underskriver med sgf. Jørgen Lyng først. (Brevet er vist en kopi, ens håndskrift).

30/8 1745: til sgf. Mads Dahl i Herslev om en klage over nogle Tolstrup mænd, der skulle levere tørv til Fredericia. Han skal forkynde en ordre. Svarer med egen håndskrift:
Udskrift: Til sognefogeden Mads Dahl udi Herslev.
Tilføjet: Dette tilbage igen skikkes til velbårne hr. greve.
Sognefoged Mads Dahl i Herslev.
Som kommandanten udi Fredericia højædle og velbr. hr. generalmajor Rantzau klager over Hans Pedersen, Jens Jepsen og Claus Eriksen med flere af de Tolstrup mænd, som har gjort akkord om at levere til velbem.te hr. kommandanten udi Fredericia 60 læs tørv, at de ikke pligtmæssigt har bekvemmet sig til leverancen. Så anbefales I straks ovennævnte 3 mænd og de andre bønder udi Tolstrup, som om samme tørv har gjort akkord, at de med forderligste opfylder og efterlever som skyldigst den gjorte akkord ved at aflevere udi Fredericia imod tilsagte betaling så mange læs tørv, som endnu mangler udi den akkorderede sum, og at læssene bliver som prøvelæsset. Thi efterlever de Tolstrup mænd ej denne ordre, så kan de vente sig eksemplarisk afstraffet. Når I nu som sognefoged har forkyndt dem denne ordre, så skal I tegne herpå, hvad dag den er forkyndt, og hvad de Tolstrupper svarer; da I straks sender denne ordre her ind til amtshuset igen, tagende herudi ingen forsømmelse, under vedbørlig straf. Koldinghus, d. 30. august 1745.
Denne foreskrevne ordre er af mig underskrevne forkyndt for Tolstrup mænd og især for de vedkommende overskrevne mænd. Hvorpå da blev af dennem svaret, at de havde ikke anden akkord gjort med hannem anderledes, end hvis tørv som de kunne sælge, kunne han gerne bekomme for den købesum, de var akkorderet om; og det var ikke deres lejlighed, at de skulle tælle deres tørv af vognen; og som de resterer nogen af pengene for dem, som er leveret; og på slig måde kan vi ikke levere hannem flere tørv. Tolstrup, d. 4. september 1745, M. Dall.

4/7 1741: sgf. Jens Andersen i Viuf har indberettet, at et fremmed fruentimmer er ankommet til byen og dernæst død.

19/2 1743: Sgf. Søren Madsen i Vilstrup og sgf. Jens Andersen i Viuf skal ud at se på nogle stude (tidligere afskrevet).

4/2 1747(?): Ligsyn i Skærbæk v. to mænd og sgf. Niels Pedersen.

3/2 1740: Sgf. Ole Andersen indberetn. om løsgænger (tidl. afskrevet).

18/9 1739: brev fra fattige Karen Jensdatter, der bor i Oddersted hos sgf. (navn ikke nævnt), med klage over to kvinder, der har påstået, at hun er blevet pisket til kagen. Sgf. Karl i Taulov Nebel har hørt det. - Resolutionen indkalder sgf. Karl Jensen tillige med klageren og de to kvinder.

2/7 1739: en sag fra Vorbasse om et uægte barn, der er dødt (tidl. skrevet).

19/7 1739: til sgf. Niels Pedersen i Børup (Taulov sogn), at inkvirere for krohold og tilsige de skyldige. Flere attester i sagen. (færdig)

B6C 66: 1741-46 3 læg

1. læg: Vejes reparation intet særligt

2. læg: Heste til kavalleriet

Pakken indeholder bl.a. to røde målebånd, der med en forsegling angiver, hvor høje hhv. dragon- og rytterheste skal være. Brugsanvisning. Der anvendes stang- eller stående mål. Målene skal bruges ved hesteleverance fra proprietærer, præster, møllere, selvejere. - 1 palme = 4 tommer, 1 alen = 24 tommer.

1743: papir vedr. Løvlund mølle i Slavs herred.

1742 15/12 brev fra Niels Madsen Dahl i Dal (Grindsted sg.).

3. læg: kvægsygen 1746

Ajourførte lister over, hvor mange køer der er døde i amtet, ofte med indberetninger fra sognene som bilag. - For krongodsets vedkommende synes det at være sognefogeder, der indberetter. Visse navne kendes fra andre kilder, andre indsendere har f.eks. rapporteret fra "mit fogderi". Det angives, hvilken bonde der har mistet kvæg, og hvor meget, samt hvad det er vurderet til. Foruden anmelderen plejer rapporten at være underskrevet af to vurderingsmænd. Det er ikke altid muligt at se, om anmelderens navn står øverst eller nederst:
Højen: Henrik Madsen "i mit fogderi"
Mejsling og Jerlev: Kristen Joensen
Pjedsted sogn: Rasmus Pedersen
Andkær (Gauerslund sg.): Morten Dahl,
Henning Jokomsen og PNS.
Nørre Vilstrup (Skibet sg.): Hans Mikkelsen, Jep Nikolajsen og Preben Hansen
Jelling: Søren Lassen Smed
Hvejsel: Peder Jensen Buch
Kragelund (Bække sg.): Thoer Jensen, sgf.
Vester Nebel: Hans Lauridsen,
Søren Boel, Iver Jørgensen
Nørbæk (Egtved sg.?): Jens Nielsen
Dons (Almind sg.): Jens Simonsen,
står under Peder Christensen og Jens Pedersen
Vong (Øster Nykirke sg.?): Niels Andersen
Hejselballe (Hesselballe, Lejrskov sg.? Uldun?): Anders Pedersen
Ferup (Lejrskov sg.): Peder Skielde
Vejlby: Niels Laugsen
Plovslund (Grene sg.): Christen Nielsen
Velling (Smidstrup sg.): Mads Hansen Lomholt
Jelling: Peder Christensen,
Hans Pedersen Buch, Ole Larsen, Peder PHS Hansen, Tames Pedersen
Harte: proprietærbonde Laurids Hansen
Pjedsted: Rasmus Pedersen
Vester Nebel: Iver Jørgensen står under Hans Lauridsen
Andkær (Gauerslund sg.): Morten Dahl ("mit fogderi")
Bredsten sogn, Kærbølling, på Haraldskær gods: Niels Andersen, som har mistet kvæg, skriver selv med to vidner
Øster Snede sogn, Aggersbøl gods: M. Jørgensen
Højen: Henrik Madsen
Jaarup by: Anders Laursen? - indberetningen skrevet på bagsiden af et brev til en sognefoged
Vester Nebel: Hans Lauridsen,
Søren Boel, Iver Jørgensen
Erritsø: ulæseligt ... + ... Pedersen +
Jens Thorsen
Vejlby: sgf. Niels Laugesen
Almind sogn: Jens Simonsen, Dons
Nørre Vilstrup (Skibet sg.): Hans Nielsen, Jep Nikolajsen, Preben Hansen
Erritsø: Anders Pedersen,
Jens Thomsen, "fougård" (=fogedgård?)
Anst sogn: Iver Jensen
Vester Nebel, strøgodset: V.N. Møller, Peder Christensen Møller
Almind sogn, hospitalsgods: to kunstfærdige underskrifter.
Fra nogle sogne er der kommet flere rapporter, de er ikke nødvendigvis taget med her alle.

B6C 71: Breve fra amtm. m.fl. 1746-64

Breve fra amtsbetjente Reversal IIa, p. 57-58

Mest regnskabsbilag. Sognefogeder kun fundet i denne sag:

15/11 1748: erklæring fra Nikolaj Hansen:
Det var ifølge sessionsbeslutning af 5/10 ham pålagt af soldaten Peder Jensen Vindings lægd at lade indkræve til hans underhold 6 sk. om dagen i den tid, han har været under kur. Han har ved lægdsmand Peder Mortensen i Bredstrup gjort anstalt dertil, men mødt det svar, at ingen vil give en skilling dertil, før end de så majestætens egen befaling, - som det er at se af sognefoged Markus Hansen i Bredstrup hans beretning:
Bilag nr. 2, beretn. af sognefogeden (egen hånd): Velædle hr. regimentskriver. Efter Deres ordre af 23/10 til llægdsmanden Peder Mortensen i Bredstrup til at indkræve de penge af lægdet, som skal forbruges til landsoldaten Peder Jensen Vindings kur, som er i fornævnte Peder Mortensens lægd, da beretter lægdsmanden det således, at hans tillægerer (= lægdsbrødre ?) giver ham til svar, at de ikke vil give en skilling til fornt. karls kur, før end de ser majestætens egen befaling. Dette ydmygest tilkendegives af, Bredstrup, d. 5/11 1748, Markus Hansen

(i en følgende resolution fastslås, at indkrævningen er i overensstemmelse med gældende forordninger, og at der skal ske militær exekution).

Syn over hastigt døde personer Rev. IIa, p. 58:

9/6 1751: ligsyn ved Mads Dahl i Herslev med 4 mænd. Han har vist selv skrevet rapporten og i alt fald selv underskrevet.

3/5 1753: Sgf. Hans Elkjær af Erritsø er med til et syn. Flot underskrift.

19/10 1754: Sgf. Søren Madsen har medunderskrevet ved et ligsyn i Sdr. Vilstrup. Der er også en erklæring fra ham om dødsfaldet. Han bor vist i Vestrup (?).

15/8 1754: ligsyn v. sgf. Søren Haar, Viuf, på en druknet betlerske der. Søren Haar har ikke skrevet, men selv underskrevet rapporten. Denne efterfølges af en opgørelse over den afdødes ejendele, som S.H. skal vogte.

21/10 2754: en befaling om ligsyn til sgf. Søren Jensen i Vilstrup. Men han underskriver sig selv Søren Madsen. - Søren Jensen Søren Madsen

30/12 1755: meget stor forhørssag med syn over den druknede aftægtsmand Steen Rasmussen Leegardt af Amhede, bl.a. en nøje beksrivelse af hans påklædning (bl.a. paryk!) Det fremgår af forhøret, at der straks blev sendt bud til sgf. i Hjelmdrup Hans Kristensen

29/11 1755: syn og forhør over Poul Kristensens karl i Seest. Han og en anden karl skulle hente to heste hos sgf. Laurids Jensen i Lilballe. De var ikke redet over åen det sted, hvor Poul Kristensen havde sagt de skulle, fordi det var for langt væk. Den ene karl blev revet væk af strømmen og druknede. (Poul Kristensen er selv sgf. Ligsynet foregår ved herredsfogeden med to tiltagne mænd: Hans Jensen og Jens Hansen, begge af Vranderup).

1/4 1758: rapport fra J. Lydum (Mons. Lydum), Oddersted og 2 mænd. Kaldes ikke sgf.

11/10 1758: rapport fra sgf. Niels Pedersen i Hejnsvig (Trøllund).

31/5 1755: En domssag. Som bilag ligger en ordre til sognefogederne i Vinding og Skærup om at indbringe en person, der har falsk pas. Det falske pas foreligger også.

29/12 1756: Sgf. Mads Dahls søn, Gregers Madsen har indbragt en løsgænger, der skal forhøres.

2/6 1754: Stor sag ang. et overfald på Markus Madsen, tilsynsmand ved toldvæsenet. Han havde bl.a. fået øjnene revet ud. De fire forbrydere er flygtet fra fængselet og efterlyses nu:
2/6 1754: ordre fra amtmand Bulow til sgf. i Seest, Skanderup, Nagbøl, Vamdrup og Hjarup med indskærpelse af en tidligere ordre om at efterlyse og anholde de 4 undvegne fanger. De, der opbringer alle 4, kan vente en discretion på 50 Rdr.
Samme dag: svar fra Poul Kristensen, Seest, Poul Lauridsen, Nagbøl, Søren Terpager, Skanderup, Ludvig Pedersen (?), Bønstrup, og Hans Buch, Hjarup.
Samme dag: ordre v. H.G. Sonnin til sgf. i Strandhuse, Bjert, Eltang, Taulov Nebel, Børup og Erritsø at bekendtgøre efterlysningen.
Samme dag: svar fra Strandhse og Bjert: Hans Olsen og Peder Laursen, Eltang: Hans Hansen Buhl, Taulov sogn: Niels Pedersen og Karl Jensen, Erritsø: Peder Hansen Elkjær.
Samme dag: en lignende ordre fra Sonnin til sgf. i Seest, Skanderup, Nagbøl, Vamdrup og Hjarup.

4/2 1752 (?) Sag nr. 31: Ligsynsforhør over den dræbte Anthoni Jakobsen Buch i Nagbøl ved herredsfogeden og 4 tiltagne mænd, nemlig hans kone, Lauge Laugesen, Mads Pedersen og Hans Madsen af Skanderup. - Under forhøret afhøres også sgf. Poul Buch af Nagbøl, der ikke vidste noget særligt til oplysning; men han kunne oplyse, hvornår han selv var kommet ad den vej, hvor overfaldet var sket, så tiden for det kunne afgrænses lidt nøjere.

27/9 1755: Under overværelse af sgf. Peder Jensen, Torp, forhør over bonden Jens Sørensen af Kongsted, der er anklaget for at mishandle sin tjenestepige. Vidnerne har nok set, at pigen har været bundet med et reb og er blevet trukket af sted af Jens Sørensen til hest. De har nok set, at hun var bundet om livet, men ikke, at det var med en rendeløkke. De har nok set, at hun har gået eller løbet efter hesten, men ikke at hun blev slæbt liggende. De har ikke set, at han piskede hende. Jens Sørensen er annexbonde under Christ. Joh. Lunde, der kautionerer for ham.

(En del store sager er kun gennemset løseligt)

Breve fra proprietærerne handler om, hvor mange stude de har staldet og solgt 1748-55 (ikke gennemgået)
(Næppe mere at hente i pakken)

B6C 75: kvægsyge, fællesskab, landeveje:

1750: Specifikation på de beboeres navne under det kold. rytterdistrikt, som siden 12/5-1749-20/7 sidst ved den grasserende kvægsvaghed har mistet deres kreaturer, men til forrige tingsvidnes føring ej er blevet angivet, dels formedelst sognefogedernes og dels bøndernes egen forsømmelse: Sdr. Vilstrup sogn, Seest sogn og Studsdal. - Der foreligger nogle tingsvidner, her nævnes vidnernes navne, men ikke, at de er sognefogeder.

Landevejene 1747-63:

1751, 27/1: Rasmus Nielsen i Viuf (kaldes ikke sognefoged) attesterer om behov for træbroens reparation.

1757: Sgf. Peder Madsen har sammen med Henrik Hansen været med til at syne træbro i St. Anst på landevej til Ribe.

1763, 6/9: "Gives til kende, at istandsætelsen af en forfalden stenbro 119 favne lang på landevejen herfra til Viborg lidt norden for Hesselballe med en forsvarlig rendesten til en bæks overløb derover, og af hvis på samme landevej ellers måtte findes af den beskaffenhed, at det ikke urepareret kan henligge til et andet år efter hans excellence hr. geheimeråd og amtmand von Bulows befaling skal stilles på offentlig licitation her i tingstuen tirsdagen den 13. hujus om formiddagen kl. 11 på de da bekendtgjorte konditioner og højbem.te hans excellences nærmere approbation. Koldinghus birketing, d. 6. sept. 1763, A.H.G.Sonnin Denne plakat bekendtgøres offentligt af sognefogeden i Ødsted sogn inden forbemeldte tid. H. Meden.
Denne plakat er lydeligt oplæst for Ødsted sogns beboere. Men der er ingen at få til leje dette at fly repareret, nu ikke just i denne tid, førend 4 eller 6 uger forbigåen, så skal vejen blive istandgjort. Rougsted, d. 12. september 1763, Hans Buck

1763, 6/9: lignende ordre om licitation fra Sonnin til sgf. i Jerlev sogn via W. Meden. - "Denne ordre er rigtig forkyndt for Jerlev sogn den 11/9, hvilket testeres. Jens Jensen Grøn.

1761, 6/4: brev om syn på landevejen: ".. haver jeg med anbefalede sognefogeder og tiltagne mænd eftermålt, synet og taxeret landevejen fra Bredstrup Spangs bro til Vejle fiskebæk ... Vejen på Pjedsted mark:
sgf. Peder Rasmussen - - Velling - :
- Hans Nielsen - - Skærup - :
- Jakob Jørgensen - - Vinding - :
- Jep Pedersen

1759, 13/8: overslag på reparation af Bredstrup Spangs bro ved sgf. Niels Andersen der har synet den med 3 mænd. Niels Andersen kan ikke skrive.

1759: Nogle bønder skal give møde hos sgf. i Skærup til vejarbejde.

1759, 19/10: brev til birkedommer Sonnin fra J. Moldrup, Brandlund:
Udskrift:
Velædle hr. Sonnin, Deres Kgl. Maj.ts velbetroede birkedommer over det Koldingske Rytterdistrikt, ... Kolding. - Befordres fra Pjedsted.
Velædle, højlærde hr. birkedommer.
Fra sognefogeden udi Herslev blev mig i aftes Deres ... ærede skrivelse af gårs dato rigtig tilstillet. Jeg har efter deri gjorte forlangende idag været til stede ved landevejens inddeling til de 3 sogne fra Holmansbjerg til Vangsbjerg led. Efter given fuldmagt har jeg overvejet alting med Anders Dideriksen og sognefogeden Mads Bok det bedste muligt, som formoder skal finde bifald når efterses. Thyregod sogns og Vester sogns inddeling blev i alle måder efter sendte(?) repartition på hvert sted, såsom ingen forandring deri kunne ske; endskønt nogle huller findes på Skærup bys Nørremarks landevej, som burde fyldes, men de andre steder behøvede den reparation, dem var tillagt, dog tænker jeg ved at finde middel dertil, når de kommer til arbejdet uden nogens fornærmelse. Udi Hvejsel sogns repartition fandt jeg 153 favne stenbro at være beregnet fra Damkær Gyde(?), men ved eftermåling giver de 300 favne den hele længde .... som behøves, hvorfor jeg observerede den mig tillagte fuldmagt og i dets sted tildelte dem 1/3 del mere jordvej på Velling mark, hvor det uforbigængelig er nødvendigt og ej er bleven observeret, som nærmere kan ses af hosfølgende liste. Det står nu til Deres Velædelhed, om De finder det for godt; thi ellers kan det gerne forandres igen; men jeg og andre, som bor i denne egn, er vejens ondhed bedst bekendt og derfor ikke kunne forbigå dette, da lejlighed gaves til forbedring; ja, den kunne endnu behøve mere, om lejlighed dertil havde været, hvilket de få dages regn alt har vist. Thyregod og Vester sogne kommer til arbejdets foretagelse først muligt, om vejret bliver således på onsdag. Men Hvejsel sogn kunne ikke ansættes nogen vis dag endnu, formedelst den megen stenbrolæggen. Thi nu på onsdag kommer de andre fra Nykirke, Give og Brande sogne, og som mig ikke er bekendt, hvor mange stenbrolæggere de Vindinger kan udgøre, så frygtede, at disse som har lang vej, skulle køre forgæves, og derfor blev aftalt, at de skulle få bud om den visse dag og imidlertid holde sig færdig. Skal disse de Hvejseler tildelte stenbroer lægges inden vintermånederne ... begynder, kan det ej ske under 10 til 12 brolæggere, og skal endda få nok at bestille, ja vejrliget skal og favorisere. Derfor synes mig tjenstligst, om Deres Velædelhed således finder for godt, at de udi Vinding antagne brolæggere blev ved denne lejlighed tilskreven en seddel, at dersom de ej kunne bringe så mange brolæggere til veje, som de Hvejseler behøver, uden at lade de andre sogne fejle, måtte de frasige sig dette sogns arbejde, da andre i dette sted kunne blive antagne, på det arbejdet ej skulle lide ophold, og om så er, skal jeg, når ....... dertil gives, bære omsorg for at forskaffe behøvende, for den betaling mig foreskrives, og derefter besørge, at de Hvejseler til en besemt dag vorder advarede at møde. De behøvede egeplanker til Skærup bys bro vil jeg bede måtte blive udi ....dring første muligt, på det arbejdet kunne gå for sig uden forhaling, når dermed bliver begyndt. Hernæst jeg med megen estime al min tid er Velædle, højtærede hr. birkedommers tjenstberedvilligste tjener, J. Moldrup, Brandlund, d. 19. oktober (1759), om aftenen kl. 10.

B6C 81: Indkomne breve 1764-71

1769, 5/1 brev fra kirurg Dobritz, at sgf. Kristen Buch i Hjarup har søgt om at få sine tjenestefolk (navngivne) under kur for venerisk sygdom i 1767. Han har vist ikke betalt. Brevet på tysk

Breve fra stiftamtmanden ikke læst.

B6C 88: Breve fra danske kancelli 1789-93

4/4 1789, nr. 451: forordn. af 8/6 1787 skal gøres mere kendt af almuen, derfor har kancelliet bedt om, at hver sognefoged får eet, og oldermanden i hver by ligeledes eet, til underretning og oplysning for bønderne, hvorhos De ville pålægge disse folk at være ansvarlige til det dem leverede eksemplar ..

17/4 1790, nr. 535: om stævningsmænd

1/5 1790, nr. 538: forbud mod at sagsøge selvejerbønder før sagen har været forelagt amtmanden og mindelig formaning er blevet forsøgt.

5/2 1791:
Ved at tilstille hr. konferentsråd et usædvanligt antal af de i forrige år udgangne forordninger, som er daterede 15/1, 19/3, 7/5, samt 3/12 og 10/12, har man i enhver pakke ladet indlægge en liden seddel, hvori tilkendegives, at der af disse skulle tilskikkes enhver sognefoged et eksemplar til bevaring. Dette er imidlertid, så vidt man ved, ikke efterkommet overalt, så at almuen på adskillige steder ikke skal have haft den fornødne kundskab om enkelte af disse forordningers bydende. På det at denne mangel kal blive afhjulpet, skulle man herved tjenstligst anmode Dem at ville meddele enhver sognefoged en af disse ommeldte forordninger, såfremt dette ikke allerede er sket. Og skulle Dem til opfyldelsen heraf mangle exemplarer, så ville De behageligen indberette sådant hertil, da det fornødne antal straks skal blive Dem tilstillet. Af de lovgivninger, som i særdeleshed vedkommer bondestanden, holder man det i øvrigt nødvendigt, at et eksemplar for fremtiden meddeles oldermanden eller bondefogeden i enhver by; men da man er uvis om, hvor stort parti dertil behøves, så skule man tjenstligst anmode hr. konferentsråd at ville indberette, hvor mange der til opfyldelsen heraf er nødvendige for Deres amt. Når da herefter den således opgivne mængde vil blive Dem tilsendt i de foranførte tilfælde, så anmodes De tjenstligst behageligen at påse, at enhver bondefoged af en sådan forordning erholder det ham tilkommende eksemplar, til bekendtgørelse for alle og enhver af almuen.

16/7 1791, cirkulære:
Under den 5. februar d.a. anmodede man hr. konferentsråd, at der såvel af de i berørte skrivelse nævnte forordninger, som af de senere lovgivninger, der i særdeleshed vedkommer bondestanden, og af hvilke der tilsendtes Dem et usædvanligt antal eksemplarer, måtte til oldermanden eller bondefogeden i enhver by blive overleveret eet eksemplar, dels til bekendtgørelse for alle og enhver af almuen og dels til opbevaring i fremtiden. Men dette uagtet skal almuen på adskillige steder, efter hvad kancelliet er forebragt, endnu være ganske uvidende om disse anordningers tilværelse og indhold. I særdeleshed har man vished om, at den sidste forordning om politiet på landet ikke overalt in extenso er kommen til menige mands kundskab. Man skulle derfor tjenstligst bringe Dem forberørte kancelliets skrivelse i erindring og anmode Dem om, at det, som derved er bestemt, punktligt må blive fulgt.

19/1 1792, nr. 686: kancelliets svar på amtmandens spørgsmål vedr. sognefogeders beskikkelse. (kun læst lidt ind i 1792).

B6C 120: Herredsfogedernes indberetn. m.m. Hoveri

Hoverireglement for herregårdene i Koldinghus amt, approberet af kongen 30/6-1734(?). (jeg har nok skrevet forkert årstal).

1787: udskrift på brev: sgf. i Vinding skal befordre brevet til Fredericia.

21/2 1778: brev fra bønderne i Ølholm om den uret, der er sket dem ved deres husbond fru Kruse, Hvorgård i udskiftning. - Sgf. Søren Rasmussen(?) i Uldum skal tage en mand med sig og forkynde dette for fru kammerrådinde Kruse med begæring, at jeg derpå meddeles erklæring. - Klagen er underskrevet af bønderne med navne eller initialer. Dette anker fru Kruse over i sit svar.

Ekstraskatten

Ekstraskatten 1771-87. Hjælpeskat. Fra Vorbasse sogn betaler Christen Høllet og Jørgen Christensen i Risbøl. - Hjarup sogn er fattige!

14/10 1786: fra H. Steenberg: - sognefogederne Peder Hansen af Børkop og Knud Rasmussen af Brejning skal tilsige "mine medhjælpere", Peder Hansen og Mads Nielsen, begge her af Gauerslund, at møde på Fredericia herredsting for at aflægge ed ang. ekstraskatten.

Summariske af- og tilgangslister 1786.

11/10 1786 til S. T. Storm i Smidstrup iflg. Danske Kancellis brev af 30/9-86 ang. årsagerne til ekstraskattens aftagelse. På samme brev:
13/10-1786: Storm til velagte Hans Nielsen, sognefoged i Velling, Smidstrup sogn, der bedes indkalde 2 præstens to medhjælpere til edsaflæggelse. Brevet går videre til sgf. Abraham Jensen i Skærup.

13/10-1786: til sognefogedens enke i Erritsø med lignende besked. Hun har kvitteret egenhændigt.

1786 klage fra Vorbasse og Grene sogne, skrevet af pastor Treu.

Adskillige mandtaller over fattige.

B6C 138:

1733: Ekstrakt, rytterbøndernes memorialer m.m. til sessionen 14/7-1733:

Nr. 4: Gauerslund sogn: Hr. løjtnant Peder Lange har udi sit andragende under 15. juni beklaget sig over de Gauerslund bymænds adfærd og ubillighed, idet de vil formene ham græsgang for sine køer, som han tilforn har haft, nemlig at betale a stk. 2 mk., som er efter almindelig vedtægt. O.. ver alt er de Gauerslund bymænd tillagt sal. hr. etatsråd og amtmand von Woydas ordre af dato 19. maj anno 1722 udi lige tilfælde, da de (som jeg kan tænke) har haft samme indfald som nu. S.. .. har de efter og indtil denne tid vedvaret, imod bemeldte betaling årlig: Endelig har hr. løjtnant Lange af kirkens hartkorn i brug 1 td. 1 fd. 2 alb. Så det for rettest eragtes, han i det ringeste nyder græsning til sit kvæg, imod den sædvanlige årlige betaling.
Resolution: Når hr. løjtnant Lange betaler sædvanlige takst(?), skal han som lodsejer for kirkejorden vinde græs for to køer.

Nr. 11: Håstrup: Fra sognefogeden Peder Knudsen er tilkendegivet den 13. juli, at ihvorvel de så vel som samtlige rytterbønderne her i distriktet er tilholdt, hvad de i en eller anden tilfælde finder årsag at pante for, efter byens vedtægt og skik, med mere min ordres indhold, ej til drik må anvendes eller forsættes; men at sådant med hvad videre til enhver by falde kan for græsleje og deslige, skal anvendes til byens bedre gavn, såsom jorden og hyrdens løn, fjæle og stenbroers vedligeholdelse etc. Dette uagtet har dog en del de Håstrup og Tiufkær bymænd sidst afvigte 10. juni gjort udpantning hos nogle deres naboer for forsømmelse i hovningshøsletten. Hvilken pantning til 7 mk. sig kunne beløbe, som de straks har drukket op hos Jens Lassen i Håstrup. For nu at føre dem til lydighed herudi vil jeg have sessionen dette forestillet, med formodning, det bemeldte 2 byers mænd, så mange som har været i denne pantning, vorder tilfunden, at betale tilbage igen til oldermanden så meget som pantet er udtaget for, hvorfor han da med mere, som herefter kan falde til hver by, gør regnskab. Og Jens Lassen, som har gjort ...... bedre vidende og taget pantet på drikkevarer, at han for denne gang vorde tilkendt at betale til sognets fattige 2 rdr., på det slige til bøndernes eget gavn og ryttergodsets konservation udgående ordre overalt i distriktet ikke således og aldeles skal trines under foderne. Resolution: For denne gang skal disse byer, som syv mk. har oppebåren til et så utilbørligt brug, igen udbetale fjorten mk., som sognepræsten annammer og uddeler til sognets fattige. Jens Lassen går denne gang forbi; hvis han efterdags betrædes i sligt ulovligt krohold, står en ham forbigangen straf til dobbelt exemption.

Nr. 12: Lejrskov:
Sognefogeden Jakob Bertramsen har idag angivet en meget grov formastelse af en ungkarl navnlig Paaske Andersen, tjenende Tulle Nielsen i bemeldte ejrskov, som ved høsletten til Fobeslet nu sidst er passeret, da sognefogeden, som er tilsat med bønderne at have tilsyn, har han set denne Paaske Andersen ikke havde afslået græsset, som sig burde, og derfor sige sognefogeden til karlen, han skulle gøre sit arbejde, som ret og forsvarl. kunne være, med videre. Denne Paaske Andersen lod da vise sin grove opsætsighed og ikke gjorde (gior) det, han er pligtig, ja tør understå sig at sige, han vil slå hjernen af hans hoved og mulig i sin store dumdristighed vel havde anfanget det, som havde blevet til største ulykke, om han dertil kunne få lejlighed. Så vil jeg alene for en anden gang, og på det bemeldte Paaske Andersen i sådanne og andre tilfælde kan blive hørsommelig og andre til eksempel have sessionen forestillet, at han med straf bliver tilkendt at bære den spanske kappe i 4 timer formiddag og 4 timer eftermiddag og ride træhest ... timer, hvilken dag bedst lejlighed dertil kan haves, på det han og ligesindede kunne vorde bragt under den frygt og lydighed, de er dem skyldige, som over dem udi arbejdet har at tilse forsvarligen vorder gjort. Resolution: Paaske Andersen antages i ryttervagten 4 dage, desimidlertid han bliver siddende på vand og brød, som af hans løn betales. To timer om formiddagen med spansk kappe og to timer om eftermiddagen på træhesten, modtager hans fortjente straf.

B6C 142: Borgerbev., indkvartering, sømilits Kvægsygen især

Uden dato: P.M. Jeg må udbede mig en ordre særskilt skrevet til hver af efterstående sognefogeder, at de i et og alt hvad jeg på amtmandens vegne forlanger af dem, efterkommer i henseende cordonen, dens indkvartering og alt som dermed kan forefalde, skal findes villige uden ringeste modsigelse, til efterkommelse, som den eneste måde, jeg ser mig i stand til at afgøre tingene uden at have en person med på Deres Højvelbårenheds vegne. Disse sedler kunne tilstilles mig idag, da jeg i morgen selv skal besørge fogederne tilsendt. Dersom brevet og ansøgningen fra de Eltanger ej(?) i fiskere kan findes, så skulle nok svares; Men i anden fald må man nu(?) og allenfalds lade dem ved sognefogederne sige, at de intet får. Wildenr.
Da jeg rigtig har feber, så vil disse rejser blive ubehagelige for mig.
Sognefogeden i: 1. Seest, 2. Ejstrup, 3. Påby, 4. Harte, 5. Nagbøl, 6.Lejrskov, 7. Skanderup, 8. Store Anst, 9. Vester Vamdrup.

7/1-1779: Wildenradt til amtmanden:
Pro Memoria! Ifølge den mig fra den i anledning af kvægsygen allernådigste anordnede kongl. kommission meddelte fuldmagt, haver jeg hos amtmanden over Koldinghus amt, S.T. hr. konferenceråd de Hoffmann at udbede følgende foranstaltninger anordnet og iværksat. 1. At alle både som findes på søkysten imellem Snoghøj færgested og Kolding by må vorde bragt sammen til 2 a 3 steder, der trækkes på land, og igennem drages med en snor, som forsegles ved begge ender. Snoren må drages igennem fast og fra båden uadskillelig træ, hvorigennem bores hul, ifald intet forefindes, således at man kan være fuldkommen forsikret, at ingen af bådene kan løsnes fra snoren og bruges, med mindre snoren først skæres over eller forseglingen brækkes: hvilket under hård straf må forbydes, samt alle bådejere på den hele strækning vel indprentes, at rytterpatruljer flittigt kan ventes udsendt forsynet med økser og befaling at hugge huller i alle uden forsegling forefindende både, hvis ejere derforuden uopholdelig kan vente at vorde tiltalt og straffet. Så snart denne forretning er fuldført, udbeder jeg mig et par aftryk af det til bådenes forsegling brugte stempel til brug for de udsendende patruljer, og tillige beder jeg mig underrettet om stedernes og bådenes antal, samt hvor de findes oplagt under forsegling. 2. Af de til posteringen imellem Holsten og Jylland ankommende kommandoer, som i alt er 600 mand, hver hundrede under sin kaptajn, skal på strækningen igennem Koldinghus amt indkvarteres og gøre tjeneste trende kommandoer hver bestående af kaptajn, 2 løjtnanter, 2 tamburer, 12 underofficerer og 90 gemene, for disse udbedes kvarter anordnet således: For kaptajnen af den første kommando udi Seest mølle, som er midten af den distance, på hvilken hans kommando skal indkvarteres og gøre tjeneste, een løjtnant på højre fløj i Seest by og en løjtn. på venstre fløj i Gielballe, underofficer, tambour og gemene fordeles udi Seest, Vrandrup og Gielballe byer efter byernes størrelse; for kaptajnen af den anden kommande i Nagbøl, en løjtnant i Lunderskov og en løjtn. på Vranderupgård i Vester Vamdrup sogn, underoff., tambour og gemene fordeles i Lunderskov, Dollerup, Nagbøl, Horskær, Hautrup og Vester Vamdrup, efter byernes størrelse, dog således at folkene efter mulighed bliver lige fordelte på deres strækning til tjenestens lettelse. Udi kvarteren må foranstaltes at folkene imod kontant betaling, hvorfor officeren må indestå, kan få det fornødne til legemets underhold. - Til tjenestens bestridelse bliver enhver officer tilstået en ridehest, som af amtmanden foranstaltes lejet på ugentlig akkord, helst hos officerernes værter, hvilke sidste selv fodrer og varter hestene, og derfor nyder den forenede løn, hvilket på andre steder gerne har været en rigsdaler ugentlig a hest, som kongen betaler. Af enhver kommando gives daglig 4 underofficerer og 40 gemene på vagt, fordelt udi 4 vagter, - hertil behøves vagtstuer, hvor det halve mandskab, som ikke stå skildvagt kan finde varme og lys. Jeg må derfor bede at på følgende steder må vorde foranstaltet sådanne vagtstuer, hvorudi kan haves varme, nemlig for den forste kommando: 1: een udi et af de yderste mod norden og midt for byen Seest beliggende huse, 2. en dito i Skanderupgård(?) (men som dette sted ligger under Haderslevhus amt, så skal jeg derom konferere med vedkommende), 3. een udi Vrandrup by, og 4. en udi Hans Bramsens fra Gielballe udflyttede hus; med denne sidste vil det vel have sine vanskeligheder, da huset er lidet, men som ingen anden der kan fås, og fornødenhed absolut udfordrer en vagtstue på dette sted, så må det om ikke anderledes kan tringes(?) med penge, og for den anden kommando må anlægges 1. en vagtstue udi et af de nærmest skellet liggende huse, 2. en dito i Dollerup, 3. en i Horskær og 4. en i Haustrup. - Disse vagtstuer forsynes for kongelig regning med ild og lys. - Kvantiteten, som kan være at levere ugentlig, skal nærmere, efter at jeg derom haver konferet med officererne, vorde bestemt, da dermed må omgås sparsommelig, dog at folkene hvis svære tjeneste udfordrer al understøttelse, kan have det fornødne. Imidlertid vil jeg bede, at en kvantitet favne træ og en del tran måtte vorde anskaffet og holdt i beredskab på den strækning, hos sådanne folk, som siden kunne besørge den ugentlige leverance. - Dersom de kan fås, må for hver vagtstue anskaffes et timeglas, alt for kongl. regning. Videre behøves for disse trende kommandoers udsættende skildvagter på den hele strækning fra Kolding til Fårkrog i alt oprejst 40 skilderhuse, eller hytter hvorudi en skildvagt kan stå opret med geværet ved foden, og finde ly imod hårdt vejr. De oprejses enten alene af jordtørv, eller af bøgegrene tækket med halmtag, hvilket alt efter kommissionens befaling de jydske bønder have at levere samt arbejdet at forrette, efter den ligning, som af amtmanden måtte gøres uden bekostning for kongen; hytterne oprejses på de steder, hvor eftger foregående aftale imellem kaptajnerne og mig påvisningen sker, og følgelig ikke før end kommandoerne er rykket ud i deres kvarterer, men vagtstuerne måtte foranstaltes straksen, da samme nødvendig skal bruges den samme dag, som kommandoerne ankommer. Jeg beder derfor, at alting som herudi er forlangt, som hastigst måtte vorde anordnet, på det kommandoerne straxen ved deres ankomst til Kolding kan besætte kordonen, så meget hellere som sygdommen nærmer sig de jydske grænser, - og endelig beder jeg for det 3. at de sognes beboere af Koldinghus amt, som ligger sønden toldskellet, hvor posteringen bliver udsat, måtte vorde underrettet om, at de stedse når de vil til Kolding medtage deres sognepræsts attest at ingen kvægsvaghed er i sognet, hvilken attest forevises den uden for Kolding anliggende vagt, da i mangel deraf ingen tillades at indpassere; ligesom det ikke heller tillades nogen vogn, hvorpå findes det allermindste fodring at køre ind til Kolding, men disse blive at afvise, ligesom dem, der enten fører huder eller andre i forordningen forbudne varer, og det enten de haver sundhedsattest eller ikke.
Kolding, den 7. januar 1779, Wildenradt. Til S.T. konferenceråd og amtmand de Hoffmann. 7/1-1779: koncept: Efter de mig tillagte ordrer i anledning af kvægsygen for at hindre sammes indførsel fra Holsten til Jylland haver sognefogeden N.N. uopholdeligt at bekendtgøre for samtlige indvånere i sit fogderi: 1. at det herefter aldeles ikke tillades nogen at drage over toldskellet, hvad enten han er gående, ridende eller kørende, ej heller må nogen komme ind i Kolding, uden han medbringer sognepræstens attest, at sognet og byen er befriet for kvægsygen, men ingenlunde tillades nogen vogn at indpassere, hvorpå er allermindste fodring, men samme bliver afvist ligesom de, der enten indfører huder eller andrre i anledning af kvægsygen forbudne varer. 2. at de beboere i fogderiet, som bliver pålagt indkvartering af den nu anordnede kordon, skal give mandskabet fornøden forplejning imod billig kontant betaling. 3. Siden der til kordonens fornødenhed i påkommende ondt vejr skal opsættes skilderhuse eller hytter, så beordres fogderiet at opsætte disse skilderhuse til hvad tid og på hvad steder de nærmere måtte blive beordrede. Disse skilderhuse eller hytter skal være så store, at en soldat kan stå opret deri med sit gevær ved voden. Træet dertil hugges i nærmeste skov, samt kørselen og arbejdet forrettes efter omgang ligesom andre ægter. Kan hytterne oprejses alene af græstørv, er det tilladt, men hvis ikke, skal det være af bøgegrene, som bedækkes med tag eller strå, alt således at vagten deri kan have ly i påkommende ondt vejr.
Kolding, den 7. januar 1779. 20/1 1779:

Sognefogeden Christen Buck i Hjarup haver at beordre sit fogderis lodsejere at de ifølge min forrige ordre haver det fornødne træ og tækkelse parat til de skilderhuse eller hytter, som skal opbygges ved kordonen, hvilket kan ventes anvist af officererne sidst i denne uge, da(?) de og uopholdelig må opbygges. Træet tages i Hjarup skov og behøver alene at være bøgegrene, som opbygges efter den model, som sognefogeden er forevist, så hastigt officererne rekvirerer disse hytter, må de straks forfærdiges. I manglende fald sker det ved dertil lejende folk, for de forsømmeliges bekostning. - Nagbøl, d. 20. jan. 1779 .... H. Buhl

21/1-1779: rapport fra H. Buhl til Wildenradt om den ordre om skilderhuse, han har sendt om skilderhuse. "Der behøves altså alene, når skilderhusene er afpælede(?), atsende bud til sognefogeden Christen Buch i Hjarup, Lauritz Terpager i Skanderup og Hans Hansen iØster Vamdrup, hvad dag de skal bygge hytterne ..."

12/2 1779: Sognefogeden Jens Michelsen i Store Anst haver at modtage og i Store Anst by at indkvartere en kommando af infanteriet, som er beordret dels at komme kordonen til hjælp ved posteringen, for kvægsygdommen, dels at ligge i reserve til enkelt indespærring i påkommende tilfælde. Hvilken kommando består af en løjtnant, 3 underoff. og 30 mand. Sognefogeden besørger indkvarteringen således, at der bliver den muligste lighed imellem beboerne, efter hartkorn, dog står det løjtnanten frit at tage kvarter hos hvilken mand han vil. Beboerne beordres at give mandskabet fornøden forplejning imod kontant betaling, hvorfor løjtn. indestår. - Ligeså gives løjtnanten en fri vogn af fogderiet, når han behøver at rejse til Kolding efter gage til kommandoen, hvilken vogn dog tages af de andre byer i fogderiet, siden Store Anst bliver fri for ægter, så længe denne indkvartering varer. Frederica, d. 12. febr. 1779, Hoffman.

1779: Indkvarteringsliste for Seest by. Seest nr. 13: Poul Christensen, 9-0-0-0, leverer vagtstue. 19/4-1779: Efter hr. justitsråd Wildenradts pro memoria af 13. hujus og derefter føjede anstalt, er den udsatte kordon nu forandret således: at den ikke længere går tværs over Lunderskov og Dollerup marker, som hidtil, men derimod er forflyttet til markskellene, så at beboerne nu frit kan betjene sig af deres jorder (undtagen et stykke hedeland, som Niels Kiær i Dollerup haver på den nordre side af landevejen, hvilket ikke kan tillades ham at bruge, men efter taxering skal blive ham godtgjort), - ligeledes er det nu afgjort, at samtlige beboere på den søndre side af toldskellet ubehindret kan passere fra og til de 2 møllere, neml. Rolles og Drabæks møller, hvilken de vil, uden noget ophold eller visitation. Derimod befales samtlige lodsejere på den søndre side, hvad enten det er i byer eller enkelte steder, at de straks indgiver en rigtig fortegnelse til den i deres distrikt kommanderende officer, over alt deres ejende kvæg, med alder, kulør og aftegn, samt mærker samme ved at klippe et kors på den højre baglænd, hvad enten det er hornkvæg eller bæster, på det der altid kan erfares, om sådanne kreaturer er beboerne selv tilhørende; ifald samme af vanvare skulle ståde over linjen. Dog behøves denne optegnelse, og mærkning ikke at ske af andre byer eller enkelte steder, end de, hvis jorder støder til linjen. Denne forandring og foranstaltning haver efterskrevne sognefogeder straks og uden mindste ophold at bekendtgøre i deres fogderier for samtlige beboerne, på det ingen skal undskylde sig med uvidenhed, og haver de at lade denne ordre straks cirkulere fra een til anden, hvorefter jeg fra det sidste sted vil forvente mig samme med hver sognefogeds påtegning tilbagesendt. Nagbøl, den 19. april 1779 .... H. Buhl
Til sognefogederne: Hans Hansen iØster Vamdrup, Niels Buch i Nagbøl, Laurids Terpager i Skanderup, Poul Christensen i Seest.
Til efterlevelse er denne ordre rigtig forkyndt for vedkommende beboere i mit fogderi, tilstår,Øster Vamdrup d. 20. april 1779, Hans Hansen.
Rigtig forkyndt for mit fogderi, som herved tilstås. Nagbøl, d. 20. april 1779, N. Buch.
Forkyndt for mit fogderi test., Skanderup, d. 22. apr. 1779, L. Terpager.
Ligeledes forkyndt for Seest sogns beboere. Seest d. 26. april 1779, Poul Christensen.

16/5-1779: Pro Memoria fra Peder Hansen og Søren Pedersen i Horskær, Vamdrup sogn med klage over indkvarteringen, som nu har varet 2 år. De anfører, at de ikke bør bebyrdes mere, fordi de bor ved toldskellet. Beder om godtgørelse.

21/4-1779: Brev til sgf. Lars Nielsen, Børup. Han og lægdsmanden skal meddele amtmanden, i hvilket lægd en bestemt person står.

18/5-1780: Memo fra sgf. Niels Buch, Nagbøl, og selvejer Hans Andersen af Seest, der efter ordre fra Wildenradt har taxeret et stykke vej, som foreløbig skal tjene som adgangsvej til Kolding for vejfarende fra vesteregnen. Den skal gå over Peder Randbøls mark. Han skal have erstatning. Dette indstiller Wildenradt til amtmanden 1/6-1780, og amtmanden godkender det dagen efter (xerox).

B6C 143 Vej- og brovæsen 1698-1796

8/1-1699: Skærup sogn, til amtmanden:
Vi fattige mænd af Skærup og Svinholt .. Såsom sognefogeden har tilsagt os ... at schafe til den pæl ved Blåkær, og det ikke er muligt at den tilendebringe ...

1743: et brev fra præsten for Lejrskov og Jordrup om kirkevejen, som det ville være billigt om de blev repareret ved samtl. sognemænds hjælp.

1750: omfattende vejsyn

1751: Vejsyn i Koldinghus birk. (Der står vist 1757 på omslaget)
"Synsforretning over de ureparerede landeveje i Koldinghus birk siden .."
2 versioner med vistnok samme indhold, et læg med extrakt af de opr. synsrapporter. Stykke for stykke er noteret, hvad der bør ske med vejene, med underskrift af synsmændene for hvert fogderi (eller anden inddeling):
Børup mod Øst mod Fredericia: Jens Lydum og Jens Hansen af Søholme.
5/3-51: (Harte sogn) Hans Andersen, Kristen Sørensen og Anders Rasmussen, begge (!) af Rådevad. - (Vester Nebel sogn:) Peder Jepsen, Iver Jensen. (Egtved sogn:) sgf. Søren Simonsen af Hjelmdrup + Poul Pedersen og Niels Ebbesen af Bølling. Ringkøbing-Varde landevej - til Plovslund: Anders Nye Møller (?) + Rasmus Jørgensen og Jens Nielsen af Nørbæk (?).

6/3-51: (Grene sogn:) På sognefogedenkens vegne af Plovslund: Peder Nielsen + Hans Kristensen og Anders Pedersen, alle af Plovslund.
Grindsted sogn: sgf. Niels Madsen Dahl af Dal + Niels Pedersen og Niels Nielsen, ibidem.
(Randbøl sogn:) sgf. Niels Jensen af Store Almstok.
(Bække sogn:) sgf. Hans Kristensen, Kragelund, + Søren Steffensen og Peder Pedersen af Bække.
(Anst sogn:) Henrik Hansen og Hans Larsen, Store Anst.
(Lejrskov sogn:) Hans Jepsen og Hans Tullesen i Lejrskov.

ll/3: Ribe landevej, Bække-Vejle, som forhen under 4. post er meldende, blev da af sgf. Hans Kristensen i Kvaglund og Poul Mortensen af Bække efterset ..(men .. forsømmelse: en gammel, opkørt og ubrugelig stenbro i Bække sogn nævnes) - derfor igen blev i bem.te sognefogeds sted antagen Peder Andersen af Bække at syne vejen tillige med Poul Mortensen.

12/3 af Egtved fogderi - med 2 mænd: Anders Larsen af Egtved og Jens Mikkelsen af Vork.
Ødsted: 2 mænd: Niels Hansen og Peder Kristensen.
(Skibet sogn:) Jens Nielsen og Jørgen Andersen af Nørre Vilstrup.

Pakken er set til 1794

B6C 144: Lægds- og militsvæsen 1701-89

1715 Hartkornsliste for Jelling og Hvejsel sogne. Morten Nielsen Rytter står øverst med 3-1-0-0.

25/2-1715 (Gauerslund sogn) Brejning - klage over ægt:
Jeg fattige rytterbonde ... Mons. Hacksen er ank. til Brejning by, der en vogn til ægt begærende, han til samme sognefogeden Jens Pedersen .. given anledn. mig og min nabo at stande for ægt .. svarede, det ikke så var .. han udpantede os ..

1719: Extrakt over Palsgårds underliggende bøndergods, hvorefter enhver bondes fæstebrev og kvittancebog er indrettet efter forordn. af 23/1 1711.

1742: Indlagte advarsel fra krigs- og landkommissæren .. Folsack under dato 19/7 1742 insinueres efterskrevne og vedkommende til vedbørlig efterretning:
1. Engelsholm. 2. Jullingsholm. 3. lægsmanden Christen Tommedsen, Leneborg(?), Grindsted sogn .... udskrivning

1743: lægdsruller med fødested

1744: "Den af Vinding, som med 3 par heste har kørt med mig til og fra Horsens her til Vejle, vinder derfor en ægt godtgjort, hvilket sognefogeden holder sig efterrettelig. Vejle, den 28/7 1744

Anno 1749 d. 30. august haver vi underskrevne fire mænd, navnlig Peder Christensen, Peder Jensen, Jens Andersen, Iver Christensen, alle af Hauborre (Hovborg, Vorbasse sg.), Vorbasse sg.) synet Ebbe Jepsens nye opbygte huse i Hauborre, som han haver opbygt, siden det brændte - 1747 -Da haver han siden den tid opbygt af nye som følger: 1) først tolv fag salshus, 2) seks fag fæhus. Hvilke 12 fag salshus og 6 fag fæhus er af ganske nye opbygt og i god stand, hvilket syn er udi sognefoged Anders Pedersens overværelse forrettet, hvilket vi bekræfter .. 22/3-1752: Vejlby degns skudsmål for ung mand, attesteret af sgf. Jens Jepsen, Trelde.

1774, 16/5-22/6: Udskrivningsrulle, Moens regiment, Dronningens livregiment, Slesvigske regiment: den udskrevnes navn - hovedrullenr. - lægdsnr. - lægdsmandens navn. Hvis soldaten er fra proprietærgods, nævnes godsets, ellers lægdsmandens navn.
Blandt lægdsmændene er der højst een, der kan være identisk med en sgf. fra samme sted, Mads Hansen i Velling (ikke sandsynligt).

5/2-1775: Kontrakt ml. største lodsejer og andre Møsvrå mænd om lejet soldat for 3 år, - betaling pr. td. hartk. - kontrakten indlægges hos lægdsmanden (N. Nielsen)

26/10-1775: klage fra soldat. Res.: sognefoged Lars Jensen haver at tilkendegive Peder Jensen i Lilballe og de øvrige lægdsbrødre dette brev, og har de derefter at møde her hos mig på torsdag d. 4/11 kl. 10 for at høre deres resolution om denne sag, - Fredericia, Hoffmann. (Udskrift: .... sognefoged i Bjert ville lade Peder Hermansen gå med dette brev til sognefogeden (det er Lars Jensen i Lilballe), da det angår hans soldat.

3/6-1775: .... "lægsmanden Søren Sørensen i Floy haver at befale største lodsejer - betale 12 sk. dagligt - til han har præsteret en dygtig karl."
16/5-1775: klage fra soldat i Børkop lægd, hvor Anders Hansen er lægdsmand. - 15/6-1776: Sgf. i Gårslev Niels Skovenberg har at befale lægdsmanden Anders Hansen, at han og lægdsbrødre uopholdeligt betaler soldat Hans Thygesen, hvad han har til gode. - 2/7-1776: brev fra soldaten: de vil ikke betalt, undtagen Rasmus Jensen i Børkop.

1775: Optegnelse på de ryttere, som formedelst målet er kasseret ved sessionen den 19. juni 1775 og hvilke i steden kunne antages. Fredericia, d. 10/3-1776: Lægdsmand -rytter - alder - højde - de i steden antagne. - Der synes ikke at være sognefogeder blandt lægdsmændene.

15/6-1776: Anders Pedersen lægdsmand i Vester Nebel. Lægdsmanden i Seest er Christen Christensen, største lodsejer er Th. Andersen.

1776: nogle lægdsruller, bl.a. for det Bornholmske regiment.
Vandel, Randbøl sg.: Mogens Hansen er lægdsmand

1/6-1776: nogle karle indkaldes til erstatning for deserterede. -

30/9-1776: lægdet har ikke villet skaffe erstatning, -så haver sgf. Jens Kolstrup vidnefast at tilkendegive dem samtlig i lægget, at de hverver og forskaffer en tjenstdygtig karl til soldat, da ifald det ej inden idag 8 dage sker, bliver dem foruden de 12 sk. at svare dagligt, pålagt militær exekution daglig indtil en tjenstdygtig karl er leveret .... Hoffmann. - "Denne ordre er lovlig forkyndt for ovenmeldte lægdsbrødre på sognefogedens vegne ... Østerby (Sønder Omme sogn?), d. 2/10-1776, Anders Andersen, Peder Andersen.

23/4 1777: klage fra Laurids Lauridsen; - sgf. Hans Peder Madsen i Smidstrup har at befale lægdsmanden Niels Madsen herover at erklære ...m (I udskriften er sognefogedens adr. rettet fra Smidstrup til Håstrup)

12/1-1779: brev fra amtmanden til sgf. Jens Mikkelsen i Anst, som har lovet at forskaffe noget bleget lærred til hans maj.ts .... a 10 sk. - Brevet tilbage med påtegning af Jens Mikkelsen, Store Anst (16/1).

B6C 149: Lejermål m.m. 1698-1796

1699: sognepræst Jacob Brun i Taulov Nebel huser en kvinde, der andetsteds er besvangret af en grenader. - Præsten skal betale lejermålsbøden. - Sognefogeden i Taulov Nebel skal med 2 mænd af sognet forelægge præsten denne resolution.
Erklæring fra Hans Jepsen (Jebsen), I.H.S. og Hans Jensen om præstens svar, at han ikke står under nogen verdslig øvrighed m.m.

1796: resolution om underholdspligt, rigtig forkyndt af sgf. Poul Sørensen, Vilstrup.

7/1-1777: brev fra P. Grønning: "Min kones søster" besvangret af ... boende i Ventegodt. Har tjent på Snoghøj - ægteskabsløfte - forført - hun er en fattig tjenestepige. Børnebidrag ønskes.
Sgf. Hans Peder Madsen i Håstrup har at beordre undbem.te Jens Jensen at møde her på amtet ... - Hoffman amtet ... - Hoffman
22/6-1777: Da Jens Jensen ikke mødte, skal sgf. befale ham at møde mod mulkt.
24/1-77: Hans Peder Madsens kvittering af ordren.

17/1-1778: en barnefader har nægtet at betale; der pålægges ham militær exekution.

4/8-1739: attest fra Harcus Nexø i Vorbasse, at Anne Stefansdatter i Nebel er fattig, har intet til underhold for sit uægte barn, hendes moder er betler, faderen er gammel. Hun har udstået sin straf på kroppen.

1741, en dom over Kirsten Pedersdatter for 3 gange lejermål, stadfæster af kongen. Mange bondesegl (med initialer).

28/7-1737: Hr. Peder Storm i Egtved indberetter Vorbasse præst, Andreas Werlin, for at have døbt et uægte barn, der ikke tilhørte sognet.
12/8-1737: Werlins forklaring. Bl. a. Anders Pedersen i Vorbasse var dåbsvidne.

19/3-1736: brev fra Anders Jensen, der henvises til en birketingsdom af 3l/1-1736, og en ordre af 10/4 til sognefogeden. Søren Hacksen har ved sognefoged Søren Simonsen Søren Simonsen(?) i Hjelmdrup befalet ham, at han skal efterleve en ordre af 15/3 om, at han skal tage sig af "min datters mand" som den, der ej kan anses for at være ved sin rette forstand.

1724: i en ægteskabssag for tamperretten blev der i Smidstrup stævnet af Erik Lauridsen og Niels Ulf.

B6C 155: Skat-amtstue-ægt 1683-1733

Ca. 1685: Peder Kyed nævnes som sognefoged i Bjerlev, Hvejsel sogn (?? - jeg har skrevet Gjerlev).

4/11-1699: brev fra bønderne i Vrå til amtmanden med klage over sgf. Hans Faarkrog i Lejrskov sogn, der fordeler ægterne ulige.

Uhr, d. 7/9-1699: brev til amtmanden fra Thomas Laursen, der vist gerne vil fritages for et eller andet, fordi "sognefogeden haver sat mig til at løbe bud og gå med breve og hvad som ..."

19/7-1702: brev fra Jens Ducke til sgf. Jep Clausen i Børup, som med 2 mænd skal gå en Peder Kroger i møde og vistnok nedlægge forbud mod, at han flytter (sig selv og/eller) sit kvæg fra Skærbæk til Holsten. - Brevet er sendt tilbage med Jep Klausens attest af 20/7-1702. Underskriften er vistnok hans egen.

B6C 155: Skat-amtstue-ægt 1683-1733

Øverste læg er en del udaterede papirer, formentlig fra før 1700. Her fandtes sidste gang Peder Kyd som sognefoged i Bjerlev by. - I byen er der også en selvejerboelsmand, Boeld Samuelsen, som gør langægter med breve. - På en tilsvarende sogneliste fandtes Erik Christensen som sgf. i Seest by, på 1 gård sammen med to andre bønder.

1698: Højrup, d. 20/6 memorial fra en del bønder i Højer by om den insolense, som en rytter under oberst Brockdorff har tilføjet dem. - Brevet er påført et forlig. Sgf. nævnes i brevet som den, der tilsagde ægterne.

1699: 2/1 brev til mons. Villers fra A.M. Wermisch (?): rekvisition på nogle vogne .. "der sognevogt in Starup .."

1699, 7/9: klage fra Thomas Larsen i Uhr. ... "den salige herremand(?) og sgf. har sat mig til løbebud og gå med breve og hvad som på ... Med dette er jeg fornøjet, men ægterne kan mig ikke komme til, fordi at aldrig nogen haver kørt ægterne af det
boelshus ..."

1700, 21/1: Klage fra Knud Lauridsen i Hjarup.

1703, 16/4 et brev fra Harbmann i Randers om session nævner lægdsmænd.

1711: Mandtal, meget beskrivende, for Grindsted og Heinsvig sogne. Underskrevet præstegården, Jens Pedersen.

B6C 156: Skat-amtstue-ægt 1734-1789

1788: Breve fra nogle sognefogeder, der har meddelt amtet beboernes mening om et forslag og flytning af renteterminen:
Hjarup, d. 30/11 underdanigst P.M. fra C. Buch. Egen skrift.

Hejselballe, d. 5/12 fra Erik Nielsen, egen underskrift.
1/12 fra L. Terpager, Skanderup, egen skrift. samt svar fra H. Schelde, der har skrevet selv, men glemt både sted og dato, skriften noget klodset.

Under et besøg i Viborg var jeg begyndt at se i disse pakker, havde fået indtryk af, at der ville være meget at hente. Udfra den forventning er første pakke gennemgået rimelig grundigt, næste pakke derimod ret løseligt. - Den indeholder (vistnok i 2. pakke) mandtal for Vorbasse sogn, jeg har glemt årstallet).

B6C 162: Indk. breve, adskilligt

Sager uden dato og årstal (1680-1720): Sgf. Anders Jørnsen indberetter inkvisition af brændevinspander. Kan ikke skrive.

1698: Udskrift på brev: "Sgf. Jesper Clausen udi Vonsild haver dette straks til Kolding at forskikke."

1698 24/1: "Efter Hans Kgl. Maj.ts allernådigste forordninger og derpå fulgte underdanigste inkvisition befales sognefogeden Peder Sedder i Tiufkær, at han de annoterede brændevinskedler udi hans anfortroede sognefogderi, nemlig hos Joen Nielsen 1 kedel, hos Poul Christensen 1 kedel, begge i Tiufkær, så vel som hvilke flere han kunne antræffe, ved tvende mænd optager og en vogn tilsiger, som samme kedler straksen (efter denne ordres anvisning) hid til Koldinghus udfører. Og imod forhåbning nogen modstand eller undskyldning af de vedkommende kunne gives, da haver sognefogeden næste officer om assistance at søge og de skyldige i så måder straksen her at indgive, på det Hans Maj.ts befaling allerunderdanigst må efterleves. Men hvis nogen underslæb eller forsømmelse hos sognefogeden kunne findes, da han til påfølgende prætentioner at svare, og som for utroskab at vorde anset. - Koldinghus, d. 24. januar 1698. (Brevet mangler underskrift og er ikke påført nogen rapport fra sognefogeden; så det er måske aldrig blevet sendt afsted)

1698, 24/5: "Efter hans kgl. maj.ts allernådigste forordninger og derpå underdanigst fulgte inkvisition befales sognefogederne Jens Ebsen i Lilballe og Staffen Staffensen udi Almind, at de udi deres anfortroede sognefogderier de annoterede brændevinskedler, nemlig hos Hans Nielsen udi Lilballe 1, hos sal. Christen Vorresens enke i Almind 1, så vel som hvilke flere, de hver udi sit sognefogderi kunne antræffe, ved tvende mænd optager og en vogn tilsiger, som samme kedler (straxen efter denne ordres anvisning) hid til Koldinghus udfører. Og imod forhåbning nogen modstand eller undskyldning af de vedkommende kunne gives, da haver sognefogederne næste officer om assistance at søge, og de skyldige i så måder her straks at angive, på det Hans Maj.ts befaling allerunderdanigst må efterleves. Men hvis nogen underslæb eller forsømmelse hos sognefogederne kunne findes, da de til al påfølgende prætention at svare og som for utroskab at vorde anset. - Koldinghus, d. 24. maj 1698. Schwartz (?) "Efter hr. etatsråds ordre har jeg underskrevne søgt efter omskrevne brændevinskedler, hvor jeg aldeles ingen har fundet, men blev mig svaret, at de aldeles ingen havde uden de bryggede med til deres fornødenhed, men hvad den annoterede brændevinskedel hos Hans Nielsen beretter han at være udsat til et plovbæst udi foråret. - Lilballe, d. 1. juli 1698, Jens Jebsen "
"Efter hr. etatsråd og amtmands ordre har jeg Stefan Hansen i Almind tillige med underskrevne 4 mænd ibm. visiteret og randsaget udi Christen Brøggersens hus anlangende den brændevinskedel, hvilken ikke var at finde, men sagdes at være udsat for korn til deres ophold. Men på hvad sted og hvor de var, enten i sognet eller uden sognet, det ville han ikke sige. Dette forskr. vidner jeg tilige med underskrevne mænd af Almind, d. 28. juni 1698, Staffen Hansen, egen hånd" (de tiltagne mænd har ikke underskrevet).

1699, 18/8: "Såsom Mads Hansen af Seest ved sin d. 14. hujus allerydmygest indgivne memorial sig højligen beklager, hvorledes de Overholms mænd af bem.te Seest d. 13. dito haver taget 5 høveder og sat i deres fold efter formening, de skulle være kommet i deres skovhave, dernæst uden foregående syn, øvrigheds tilladelse, vide eller vedtægtsbrev, haver udpantet af hans hus 3 tinfade og een tintallerken, for en Rdr., som de straks haver opdrukket, hvilket altsammen strider mod Hans Kgl. Maj.ts allernådigste lov og derfor for slig medfart og forgribelse hårdelig kunne tiltales og i rette sættes, til hvilken ende sognefogeden udi Seest hermed anbefales bem.te Overholms mænd denne ordre at forelæse og tilholde, bem.te Mads Hansen uden ringeste ophold hans fratagne pant igen at tilstille og kopi af deres vide og vedtægts brev ufortøvet herind at befordre. Skulle de sig herudi vægre og findes genstridige, haver I deres ord herpå beskreven at give og mig til videre efterretning at tilstille. - Koldinghus, d. 18. august 1699, Woyda. "Hvortil de Overholms mænd svarede: Når Mads Hansen kom med penge, så kunne han bekomme hans pant. At deres fold var brudt, den ville de have syn til. Hvortil de svarede, at det var voldskræ" (Ingen underskrift)

1720, 10/2: til amtmanden: sgf. Jens Andersen af Viuf har skaffet det egetømmer, der skal bruges til gevaltigerhusets reparation, imod løfte om, at han skulle nyde udvisning af kgl. skove af lige så meget - eller anden betaling. J.A. har overløbet brevskriveren med dette løfte. Der henvises til et svar fra generalkommisariatet på brev af 3/6-1719.

1734: kroer.

11/2 1735:
Niels Laursen, Vejlby: "Efter højædle og velbårne hr. etatsråd og amtmands højrespektive ordre haver jeg Niels Laursen med disse undertegnede 4 mænd været hos Jens Pedersen i Trelde og tilspurgt ham, om han havde noget klagemål imod Søren Jørgensen Skøt, da svarede han, at han ganske intet på hannem haver at klage i nogen måder og er nemlig og vel forligt med Søren Skøt, og det haver jeg given hannem attest på forhen, dateret d. 28. januar anno 1735, og når jeg kan blive fri for øvrigheds tiltale. Vejlby, d. 11. februar anno 1735, Niels N.I.S. Jensen, Søren Madsen, Christen C.H.S. Hansen, Hans Nielsen Anders Nielsens søn af Trelde, som skal være bortrømt her fra godset for nogle år siden, hans navn er Niels Andersen, og faderen siger, at han er gift. - Niels Laursen (brevet synes skrevet med egen hånd).

6/2 1735, ulvejagt Højædle, velbårne hr etatsråd og amtmand, Siden den længe vedholdende urolige vinter nu først sætter sig i nogen stadighed ved dette gode indfaldende frostføre, som bekvemmer sig vel til klapjagts holdelse efter ulve og ræve, som befindes temmelig at formere sig både almuen og vildtbanen til skade, altså vorder herved mhr. etatsråd og amtmand i anledning den kongelige jagtforordning helt tjenstligt anmodet, at sådan anstalt måtte føjes, at Hjarup, Vamdrup, Skanderup og Anst sogne vorder tilsagt at møde ved Daalerup næstkommende tirsdag den 8. febr. meget tidligt ved dagens anbrækkende at jage i 2 dage; så(?) at sognefogederne ufejlbarlig selv for at efter mig rigtig tilstillede mandtaller, dygtige, jagtbare folk forsynede med klapper og skralder, hver for sig leverer; til befordring for mig og skytter behøves fem bøndervogne, som måtte ansiges at møde her på gården på tirsdag som meldt i allerseneste klokken fem om morgenen, forbliver, højædle og velbårne hr. etatsråd og amtmands, tjenestergivende tjener, H. Bielcke. Vrandrup Hovgård, den 6. febr. 1735. 4/12 1735: ulvejagt Højædle ... Det er ikke mindre mhr. etatsråd end mig helt bekendt, ikke alene den klage, som er af amtets indbyggere over ulvene med endog at rævene meget tiltager, amtet i almindelighed både i henseende til underdanerne og vildtbanen ikke til ringe skade og afgang, i hvilken anledning mig endog med mhr. etatsråds forgodtbefindende nu ved den belejligste tid af året amtets skove og krat overalt så vidt muligt ved ulve- og klapjagt at igennemjage, så der skulle gøres begyndelse med Elbo herred, som Deres velbårenhed ville foranstalte til 3 dages tjenestes forretning, at møde ved Taulov Nebel den 6. december næstkommende meget tidligt, og det ved dagens anbrækkende, at mandtaller for rigtigheds skyld forinden afsætningen kunne vorde holden, hvorfor og sognefogederne måtte eftertrykkelig vorde anbefalet uden ringeste forvendinger(?) selv under vilkårlig straf at indfinde dem, og efter rigtige mig tilstillede mandtaller under deres hænder levere een fra hver i sognet, det være sig møllere (dog de undtagen, som efter sædvane og gammel brug holder vildsvinehunde til Hans Maj.ts tjeneste), gårdmænd, husmænd eller inderster, alt gode jagtbare folk (uden at bestå af kvindfolk eller små drenge, der mere skader end jagten befordrer), velforsynede med klapper og skralder i stedne for store piggede sagter, hvormed de vildtet ved dets gennemløb ikke beskadiger. Foruden at jeg helt gerne ønsker mig den fornøjelse af velbårne hr etatsråds personlige nærværelse ved jagten, som ikke omtvivles, måtte det og vorde kundgjort de vedkommende kgl. amtsbetjente, som da vel og ikke efterlader den befordring, som de efter forordningen jagten er skyldige med og med de behøvende heste og vognes foranstaltning for mig og jagtbetjenter med jagttøjet fra et sted til andet til rette tid. I øvrigt med megen estime er altid ... Vrandrup Hovgård, d. 4/12-1735, H. Bielcke.

6/8-1736, Herslev, ulovligt krohold:
Højædle og velbårne hr. etatsråd og amtmand, nådig og højbydende herre! Som jeg
fattige, vanføre og aftakkede krigsmand har tjent Højlovl. og Højsalige konger: kong Chr. VI og kong Fr. IV for rytter i 41 samfulde år, og vovet liv og blod i krigen, samt endelig forlist mit helbred, - så har jeg dog for min lange tjeneste og erlangede skade på lemmerne ikkun fået 2 sk. om dagen til levebrød. Hvorfor, som denne pension ikke er tilstrækkelig til husleje og anden nødtørft, at holde vedlige, og jeg intet med hænderne kan fortjene til hjælp, så har jeg som en fattig krøbling nu i nogle år købt mig en kande brændevin eller to, undertiden, og solgt det ud til en og andens nødtørft, særdeles i høstens og avlingens tid, da en del intet selv har at give deres lejede folk, som de skal skænke med brændevin efter sædvane, om de vil tænke at få dem oftere igen. Hvilket har hjulpet mig til, at en og andne kunne give og unde mig undertiden en potte mælk eller andet, som et ringe hjælpemiddel til livs ophold. Men som jeg må fornemme, at degnens hustru her af byen skal have anklaget mig for nådige hr. etatsråd så vel som hr. krigsråd Hacksen, at jeg skænkede brændevin for hendes mand, så har hun i den post tillagt mig det uskyldig, siden jeg i lang tid har ikke ladet ham få en dråbe, men ganske nægtet ham det for at få rolighed for hende; dog kommer hun og overskælder mig, hver gang han har været ude, ligesom han havde været hos mig at drikke, da jeg dog med god samvittighed ved mig fri for at have skænket ham den mindste tår. Og som velbr. hr. krigsråd Hacksen i afvigte uge har selv været i mit ringe lejehytte og frataget mig 3 1/2 potter brændevin (som var alt det, jeg havde) med 2 flaster foruden 3 tomme kar, nemlig 1 hel anker eller fjerding og 2 andre halvankre, i den tanke, de skulle bruges til brændevin, hvilket de aldrig skulle bruges til, så har han dog hensat det til skoleholderen i forvaring, indtil jeg fik underdanigst søgt Deres velbårenheds nådige tilladelse at få det igen. - Thi kommer jeg derfor som en fattig, hjælpeløs, gammel mand underdanigst krybende frem at trygle og bede om nåde og denne nådigste tilladelse, at jeg måtte få fornævnte 3 1/2 potter brændevin igen tillige med forbem.te 3 småtræer(?). Og som det er åbenbart bekendt, at jeg ingen tider selv enten har brændt eller endnu brænder brændevin, og ikke heller forfører bønderne eller andre til fylderi eller skøtter om, de skal komme i mit hus på den måde, så er jeg underdanigst formodende, at nådigste herre ikke formener mig at have en potte brændevin eller to i mit hus at unde en god ven i en besværlig avlings tid til nødtørftighed, da jeg ikke skal gøre så meget deraf, at nogen kan kalde det offentligt krohold, men at holde mig fra offentligt brændevinssalg og alt liderligt tilhold (det ikke heller kan siges at være passeret hidindtil). Og dermed være hver uden skade. Nådige hr. etatsråd kan og nådigst betænke, at så længe en del af bønderne har selv brændevin nok i deres huse, kan det ikkun hjælpe lidet, at det blev forbudet hos mig, og jeg skulle lide frem for andre, da der dog kunne være nok at få alligevel. Men dersom det bliver afskaffet hos alle, fandt jeg mig underdanigst skyldig og villig at lide selvsamme dom. Jeg beder inderligt om nåde og skal bede Gud velsigne nådige herre med mange høje velstands år og en velsignet alder som den, der i min alderdom håber at leve under Hans Nådes skygge; i underdanigst tillid om en nådig bønhørelse, forbliver, Højædle og Velbårne Nådige Hr. Etatsråds underdanigste tjener, Jens Nielsen Berider. - Herslev, d. 6. aug. 1736.
Højvelbårne hr. etatsråd, Nådige herre! Solicitantens ansøgning er sandfærdig foredraget; er usandfærdig beskyldt af angiveren, hvis klage er ubeføjet, hendes adfærd galskab og dårlige griller, som hun havde fornøden at rettes udi. Kunne hun nu få denne stypmer ødelagt og jaget af byen, så kunne han dog føre hævdstingsvidne på hans ærlige forhold med sig til skudsmål (der kunne opløftes i så høje grader), at det ville blive hende for svært at tillægge ham den mindste vanære. Og kunne hun dog dermed ikke være fornøjet, siden der er en anden, hvis kone hun har mere suspekt, som hun undertiden indfinder sig at rives og skældes med, hvilken nu menes at ske stor urettelig(?) overfald. - Kan nu foregående gå an, bliver byen dog ikke brændevins-løs; men ellers er der ingen fare nu med bøndernes drikken, som jeg ej har kendt at være mindre, ikke heller bønderne rigere, dog har hver sit fornøden. For resten søger de
ikke nogen drikkehus, som gør dem fattige. Men jo fattigere de er her i byen, jo mindre ser jeg dem at være inklineret til brændevin, og jo mindre får de og at drikke. - Dette vil jeg være bekendt og underdanigst kan attestere, som .... med al optænkelig respekt. Nådige hr. etatsråds underdanige ringe tjener, Herslev skole, d. 6. aug. 1736, Pobel.
På bagsiden: Herpå behøves regimentskriveres velædle og velbr. Søren Hacksens erklæring. Koldinghus, d. 6. aug. 1736, Linstow. Allerydygste erklæring Udi anledning af de 2 mig fra Deres velbårenhed til erklæring tilstillede memorialer fra degnekonen udi Herslev, der så hårdelig anklager denne Jens Beriders uforsvarlige som imod forordningen utilladelige holdende krohold, som skal forårsage både degnen og andre af bønderne tid efter anden henfalder til ørkesløshed, fylderi og deres brug og gårdes forsømmelse, og siden jeg i fredags kom igennem Herslev, fandt jeg nødig selv at tage denne angivne kroholderi husholdning udi øjesyn, for desto bedre at vide dessen sammenhæng, og fandt jeg da ikke aleneste 2 halvtønder øl hos ham liggende, som udi disse tider af året hos deslige folk ellers er rar at finde, samt 2 krusker med brændevin i og 3 tomme brændevinsankre, hvilket sidste, nemlig brændevinet og aknerne jeg lod indsætte hos skoleholder Pobel, siden sognefogeden ikke var hjemme, og havde denne Jens Berider da ligesom nu forbøn nok for sig. Men at det har sådan beskaffenhed med Jens Beriders krohold og brændevins salg, som han foregiver, er langtfra; thi der har ikke aleneste for 2 år siden været klaget over samme hans krohold, da jeg og lod tage noget brændevin fra ham, som jeg den tid i løfte at han aldrig ville holde mere kro lod ham få tilbage igen; men jeg erindrer mig endog over for 18 år siden at hans holdende krohold hos mig har været anklaget, som han veed sig selv at erindre, og derfor ej er så ren som han udi denne sin memorial sig selv afmaler. Thi for dog een gang at få hemmet hans krohold var det udi mine tanker den mindste skade ham kunne vederfares, at det ham fratagne blev solgt på auktion, og pengene givet til sognets fattiges kasse. Kolding, d. 6. august 1836, Søren Hacksen.

B6C 163: Adskilligt 1737-89

13/6 1737: brev fra proprietærmøller Anders Nielsen Møller, Nye Mølle: sgf. Søren Simonsen af Hjelmdrup har tilsagt ham at køre med sand og sten til stenbro i Blåkær skov lige med andre. Det vil han gerne slippe for. Randers(?), den 14/3 1737: om repartition af stenbroen på hver by og sogn med det rette mål af sten og sand m.m. - "Jeg concederer ganske gerne, at dette giver møje og arbejde at opmåle og repartere, mår visse ærlige og fornuftige mænd, som af det slags, hvorfor Hans Simonsen i Lilballe, Jens Simonsen i Dons, Jens Andersen i Viuf, Morten Dahl i Andkær og Kristen Joensen (Jensen?) i Mejsling er at anse, blev udmeldt, lod det sig vel gøre ..." (Brevskriverens navn ulæseligt)

Stenderup præstegård, d. 17/7 1737: brev til amtmanden om Kirsten Kyds, der nu er i rolighed; beder om ordre til sgf. i Eltang om at vogte hende.

Hjarup, d. 9/6 1737: om fædrift samtlige lodsejere tilhørende, vandsted ...

Lange lister over skyldige i ulovlig skovhugst både 1737 og senere.

16/6 1743: Forseglet ordre til alle sgf. i amtet om at være skovbetjentene assisterlige til at exekvere skovsessionens domme.

29/12 1749: Hidtidig smed i Gamst ansøger om rejsepas til Vejen by, hvor smedearbejdet er lettere.

B6C 180: Kreaturtælling 1774, 1777-79

1774: dette læg indeholder kreaturtællinger både fra selvejergodset og proprietærgodset. I førstnævnte er det overalt, hvor det er muligt at konstatere det, sognefogederne, der indberetter.

Seest: sgf. P. Christensen
Hjarup: C. Buch
Skanderup: sgf. Laurids Terpager
Vamdrup: sgf. Anker Viuf
Skanderup s., Nagbøl fgd: N. Buch
Gesten sogn: Anders Olesen
Anst: intet navn
Verst sogn: sgf. Jens Halkiær
Jordrup: sgf. Anders Larsen (eller Lassen)
Lejrskov sg: Iver Hansen Koed
Lejrskov s., Ferup fgd: J. Schelde
Bække sogn: sgf. Hans Kristensen, Kragelund
Harte s., Ejstrup fgd: sgf. Jens Jensen
Harte sogn: sgf. Knud Jensen
Bramdrup sogn: intet navn
Øster Starup sogn, Hesselballe fgd: Peder Buhl
Viuf sogn: Søren Haar
Herslev sogn: P. Lassen
Eltang sogn: ? Bunde
Eltang sogn, Lilballe: sgf. Laurids Jensen
Eltang sogn, Nr. Bjert: Hans Olesen
Eltang sogn, Strandhuse: P. Larsen
Almind sogn, Dons: sgf. Mads Mikkelsen
Almind sogn, Almind: sgf. Kristen Iversen
Højen: Laurids Andersen
Skibet: Jens Laursen, Nr. Vilstrup
Egtved: Poul Pedersen, Bølling
Vester Nebel: Laurids Haar
Sønder Vilstrup: Søren Madsen
Jerlev: sgf. Jens Jensen Grøn
Skærup: sgf. Abraham Jensen
Vinding: J. Pedersen
Smidstrup sogn, Velling: Hans Nielsen
Smidstrup sg. Håstrup: Hans Peder Madsen
Pjedsted: sgf. Rasmus Pedersen
Gårslev: Niels Skauenborg
Ødsted sogn: sgf. Hans Buch i Rugsted
Gauerslund sg., Gauerslund: Knud Rasmussen
Gauerslund sg., Andkær: Peder Kring (med ført hånd)
Bredstrup: sgf. Niels Andersen
Kongsted: sgf. Søren Thygesen
Ullerup sogn: intet navn
Vejlby sogn: sognefogederne Lauge Nielsen og Peder Dahl
Erritsø: Peder Elkjær
Taulov sg.: Børup: Lars Nielsen
Taulov sg., Nebel: Mads Hou(?)

Jelling er nævnt blandt de områder, hvor der er hovedgårde, menb der er ikke nævnt nogen hovedgård. Underskrevet af L. Sørensen

Omme sogn: J.P.S.(?) Kolstrup
Grindsted sogn: Niels Madsen Dahl
Grejs sogn: præsten
Randbøl sogn: Joen Pedersen i Bindeballe
Vorbasse sogn: A. Pedersen
"Colle Nisterne svarede, at deres kreaturer var antegnet en gang, ville nu ikke mere derover lade skrive, ellers vides ikke mere end nu er antegnet."
Hans Andersen har 1 kvie, 2 køer og 2 stude, det er lidt i underkanten af det gennemsnitlige i byen.

Grene sogn: sgf. Mads Andersen
Hejnsvig sogn: Kristen Pedersen Hjortlund
"Disse foreskrevne kreaturer er rigtig efter angivelse, nemlig hvilke stude bruges til vogn og plov på denne slette og ringe egn, der bæster ej kan vedligeholdes, hvoraf findes udi vort sogn 18 beboere, som ikke kan holde bæster, men kører og pløjer med stude, køer og kvier, hvad bekommes kan .."

2. læg, 1774: her nævnes mest hovedgårde og det er tilsyneladende godsejere eller fuldmægtige, der underskriver. Dog findes her:

Egtved sogn, Spjarup: Christen Boll

3. læg: kreaturtælling 1778
Brev fra amtm. Hoffman, at optælling skal ske efter hosfølgende skema - med sognefogedens og mandens underskrift. Sgf. skal bekendtgøre, at alle kvægmarkeder er forbudt i Ribe stift indtil videre.

Herslev sogn: sgf. Hartvig Pedersen i Follerup

4. læg: 1777. - Meget detaillerede lister, ofte bilagt erklæringer fra nogle bønder om, at de agter at sælge eller udføre så og så mange kreaturer.

Sønder Vilstrup sogn: Søren Madsen og C. Simonsen
Øster Starup sogn, Hesselballe og Starup: Erik Nielsen Lysholt og Peder Buhl
Ødsted sogn, Vingsted Mølle og Rugsted: Søren ..? Møller og Hans Buch Grene sogn: erklæring om de stude, som kan undværes fra pløjning og arbejde.
Grene sogn, Ankelbo: Mads Iversen og Jens Pedersen Billund
Viuf sogn: hovedliste ikke underskrevet, men Søren Haar har underskrevet nogle erklæringer.
Gesten sogn: sgf. Anders Olesen underskriver sammen med Jep Simonsen
Gauerslund sogn: sgf. Knud Rasmussen
Gauerslund sogn, Andkær: sgf. Peder Kring
Skærup: Abraham Jensen og Marxos Ditlevsen
Herslev sogn: sgf. Hartvig Pedersen
Egtved sogn: sgf. Poul Pedersen i Bølling
Højen sogn: Laurids Andersen og Poul Tursen(?)
Anst sogn: Jens Mikkelsen i St. Anst og Peder Mikkelsen
Kongsted: Søren Thygesen og Hans Hansen(?)
Harte sogn, Påby: Knud Jensen og Jens Jensen

Vorbasse sogn: Jep Thomsen og Hans Christian Hansen (Kan de skrive? De underskriver eet sted med initialer, men et andet sted med deres navne).
Hans Andersen har nu 4 stude (6 og 4 år, 2 grå og 2 sorte), 4 køer (6-7 år, alle sorte) og 2 kalve (1-2 år, grå og broget).

Gårslev sogn: Niels Hansen Skovenborg og Niels Sørensen Skovenborg
Vester Nebel: Laurids Haar pg Peder Hansen
Almind sogn, Dons: Mads Mikkelsen og Kristen Kristensen
Vinding: J. Pedersen
Erritsø sogn: Peder Elkjær og Peder Joensen(?)
Ullerup sogn: Niels Bang
Vejlby sogn: Peder Dahl og Lauge Nielsen
Bredstrup: Niels Andersen og Niels Markussen
Pjedsted: ikke underskrevet
Skibet sogn: Mellem Knabberup og Nr. Vilstrup, ? Skow(?) og Jens Laursen
Bække sogn: Kristen Hansen i Kragelund og Anders Steffensen i Bække.
Bramdrup sogn: Peder Asbøl og Hans Kristensen
Verst sogn: J. Brøgger og Jens Halkjær
Taulov sogn: sgf. Mads bertelsen i Nebel
Grindsted sogn: Niels Jensen Horsbøl og Jens Widebech Dall
Jerlev sogn: Jens Grøn og Jens Jensen
Smidstrup sogn: Hans Nielsen og Hans Peter Madsen /
Jordrup: Christen Brodsgaard og Frands Andersen
Hejnsvig sogn: Alexander Jensen i Trøllund og Axel Sørensen i Klink
Eltang sogn: Laurids Jensen og J. C..?..sen pg ? Bunde

5. læg: 1779

Grene sogn: Mads Andersen og Mads Iversen

B6C 187: Inddelingsprotokol landeveje

Inddelingsprotokollen har opr. været løse ark og læg fra forskellige år. De er siden bundet sammen til en protokol. I beg. af prot. (afd. 6) er nogle sider med et forslag af 30/10-1773 til rentekammerets approbation:
6Eb: post 7: Da de ved landevejene beliggende sognefogeder lige så vel får deres stykker af landevejen efter deres hartkorn at istandsætte, som de andre, og de dog skal have opsyn med de andre bønder, at de opfylder og sætter hver sit stykke i stand, og svarer til samme, når herredsfogeden og inspektøren efterser vejenes forfærdigelse, og hvad der fattes, alt på det de kan være ansvarlig til samme, når de er færdige og af amtmanden efterses, så vil det være nødvendigt, at enhver af de sognefogeder, som samme anfortros, nyder en ducør af 8 a 10 rdr. af vejkassen.

Opdelt efter vejstrækninger rummer protokollen nogle specifikationer af de bønder, der får reparationsforpligtelsen, med deres navn og hartkorn. I et par tilfælde er det anført, hvem af dem der er sognefogeder:
Landevejen Kolding til St. Anst bro: Øster Vamdrup: Hans Hansen sgf., 5-7-0-2, -
St. Anst: Jens Mikkelsen, sgf, 5-2-3-1/2.
"Efter denne udmålingsforretning er sognefogederne for hver by meddelt liste, med tilhold: at lade enhver årligt, for- og efterår, reparere sin andel landevej, således som anordningerne byder og ved syn kan tilsvares. - 15/11-1777.
Strækningen Vejle til Uldum: "NB: sognefogederne er ellers forhen leverede specifikation på deres sogns tilmeldte veje(?), så de er dem bekendt".

Bag i protokollen er der nogle breve:

Brev af 21/4-1777 fra Junghans til amtmanden: Amtmanden havde i brev af 8/6-1776 givet Junghans ordre ang. 80 læs store kampesten til broens fyldning på Højen mark. Junghans har straks derpå udstedt til sognefogederne, især til Lars Andersen i Højen, de fornødne ordrer. Da han erfarer, at ordren ikke er blevet udført, har han udbedt sig forklaring fra Lars Andersen: Svinholt og Tiufkær bønder vil ikke tage del deri, medmindre hele fogderiet bliver befalet, og desuden "at de ikke henhører under de mig anfortroede herreder" .. så mener Junghans ikke, han kan gøre mere ved sagen.

Brev af 30/9-1776 fra Junghans til amtmanden: Han har haft et stort arbejde med taxering og opmåling af landevejene og beklager nu, at Danske Kancellis resolution af 21/9 afslår betaling til ham; - ligeledes at de til taxering, op og udmåling brugte 2 sognefogeder Erik Nielsen og Mads Mikkelsen intet skal have for deres tjeneste og forsømmelse i så lang en tid - de har fungeret "udover deres omgang".

Der ligger også fra nogle bønder et brev, der godtgør, at snekastning har været med i vejforpligtelserne.

B6C 209 Varia

Et hæfte med afskrivningsrulle over de vogne og forspandsheste, som er bestilt til at møde ved Tystrup kirke ... 7/5-1742 - samt en for 4/5 .. kongens rejse
kopi af brev af 5/9-1792 fra H. Buhl nævner selvejer sgf. Rasmus Pedersen i Pjedsted, som har tilskødet sin broder Lars Pedersen, ibidem, sin gård, Pjedsted nr. 10, 8-4-1-0

udateret brev om 2 lejermål, som sgf. Peder Knudsens dreng i Håstrup (Smidstrup sogn) har begået på hans to tjenestekvinder, anmeldt af præsten.

udateret memo for varselsmænd, der tilsiger til tingsvidne for Anders Hansen Møller, .. Morten Rytter er nævnt bladt de tilsagte.

1737: brev til amtm. Linstow fra Peder Skielde, Ferup (Lejrskov sg.), Hans Simonsen i Lilballe (Eltang sg.), Jens Simonsen af Dons (Almind sg.) og Jens Andersen af Viuf, der har været opmænd i en skelstrid i Hjarup sogn (xerox)
Efter højædle og velbårne hr. etatsråd og amtmand von Linstow hans højrespektive ordre af 12. juni 1737 har vi underskrevne, Peder Skjelde i Ferup, Hans Simonsen af Lilballe, Jens Simonsen i Dons og Jens Andersen fra Viuf, været forsamlet på åstedet i Hjarup den 25. i denne måned, og det udi samtlige Hjarup bymænds og lodsejeres hos- og overværelse,, for der at syne og besigtige den omtvistede gadejords mose er de klagende til hinder ved indhegningen fra gaden (hvor den tilforn været haver og nu findes indelukt til vangen) mere end de andre lodsejere. Da efter at vi stedet havde taget i øjesyn og forefunden, at samme er de klagende til hinder og skade både på deres farevej og fædrift, mere end deres naboer, forestillede vi kontraparterne dette i mening sagen i mindelighed at få afgjort, hvortil de ej var at formå. Thi blev af os underskrevne målt det omtvistede gadejords mose, om den til byen igen skulle indhegnes ved grøft, som ske kunne og før været haver, da var dets længde til den hele by eller 24 lodsejere 169 favne, og som over samme mose findes en gammel stor dige, blev af os givet forslag til lodsejerne, om de ikke ville lade hegningen følge samme gamle grøft, derved den tredie del af den omtvistede mose, hvorudi og er det meste og bedste vand, kunne blive ved vangen, og de 2/3 kunne da blive til gaden, samme gamle dige kunne og ved grøft indhegnes og forbedres, undtagen en ganske liden del; indhegningen kunne og blive 56 favne kortere end som det foreskrevne, så der ej blev til den hele by eller 31 1/2 ottinger mere til hver otting end som 3 favne i højeste. Hvilket forslag de klagende til sidst modtog, mens de øvrige var dertil ej at formå, h hvad forslag vi dem end og gjorde. At samme efter vores skønsomhed er de klagende til nogen hjælp i deres farevej og fægang særdeles af små kreaturer, og inden af de øvrige til nogen hinder eller skade den liden indhegning undtagen, kan ved vore hænders underskrifter tilstås, actum ut supra. Jens Andersen, Hans Simonsen, Jens Simonsen, Peder Skielde.

B6C 299: Landvæsenskommissionens forretninger 1759-96

16/2 1778: Sgf. Anders Olsen i V. Gesten skal beordre samtl. bymænd at møde i Fredericia til undersøgelse af udskiftningssag.

28/7 1791: sgf. og mensalbonde Anders Nielsen har indleveret en skriftlig forestilling af 25/7, vedr. Grejs by.

21/5 1785: i pakken om Ildved udskiftning: udskrift på brev: "Dette lader Jep Sognefoged udi Vinding strax befordre med et ridende bud for ægt. Nebbegård, d. 21/5 1785. H. Bolwig.

9/2 1789: brev fra amtmand Hoffman til sgf. Jens Grøn i Jerlev:
Kommissionsmøde berammet til mandag 16/2 89 i sognefogedens hus om Jerlev bys udskiftning. - Sgf. skal bekendtgøre det for lodsejerne med ordre om at møde - han skal skaffe nogle bespændte vogne, til byfoged Carøe m.fl.

B18 5 Amtstuen, breve

1792: sgf. Hans Kristian Hansen, Vorbasse, antaget til sandfoged.

Nogle papirer om hedekolonierne.

C4 777: Ribe stift, betænkninger 1712-1807

1752: Betænkninger om mandtallernes udfærdigelse.

Tørrild herred 17/4 1752:
Brev med flere underskrifter, præsterne i Balle, Nr. Vilstrup, Jelling, Kolding, Nørup, - anbefaler:
2: at ligeså allern. måtte befales sognefogederne på ryttergodset og proprietærerne eller deres fuldmægtige, eller anden af dem dertil beskikket på deres vegne at være til stede for at forklare, hver deres tilstand, som i mandtallerne anføres ...
3: at mandtallerne foruden af præsten underskrives af foranførte ...

Skodborg herred, Ringkøbing amt, 1752:
Forskellige præsterns forslag. - Tørring, d. 26/4-1752: "Dersom oftbemeldte byrde med mandtallernes forfatning ej kan blive pålagt proprietærerne, som udi den forretning kunne betjene sig af sognefogedens og præstens medhjælperes assistance, ... " - de er - eller bør være - i stand til at læse og skrive ..

M 37043: Kontributionsregnskaber 1734-

1737: brandsyn v. Jens Jørgensen, Kristen Lauridsen, Niels Kristensen og Sivert Nielsen, alle af Smidstrup, over 3 afbrændte halvgårde. Jens Jørgensen skriver godt, Niels Chr. har selv skrevet under.

21/10-1737 syn på afbrændt gård i Jerrik, der bebos af 2 bønder. Den tilhører sgf. Niels Madsen i Dal. Kvittering fra denne på de tos vegne okt. 1737: "Indmeldte mine bønder nemlig .... har for erlidte ildebrand ..."

4/11-1737: Specifikation på de priviligerede kroer med anførte afgifter:
Bække: Toebol, Hundsbæk. - Viuf: mad. Ebbesen, Kolding. - Uldum: hr. assessor Markussen, Rask. - Holmshauge: Jens Lydum. - Stovstrup: Jørgen Bang. - Jelling: Søren Lassen

Helligdagsbøder, bl.a. Vorbasse sogn:

Alt skønt der er intet vis(s)ere, end sabbaten og andre hl. dage i de mig allernådigst betroede menigheder formedelst rejser og andet deslige så jævnligen overtrædes, så dog fordi jeg formedelst sognets store vidtløftighed ikke selv kan få sligt at se, ikke heller kan komme til at overbevise de skyldige, følger hermed en specifikation på dem, som Guds hus tid efter anden i sidst indeværende år 1737 have forsømt:

Tredie søndag i faste var alle mænd af Billund i Grene sogn tillige med deres hustruer af Guds hus, undtagen en enke sammesteds, og de fleste sagdes at være rejst af by. Samme mænd have ellers ord for synderlig sabbatsovertrædelse. - Jens Smed af Krog i Grene sogn sagdes og samme dag at være rejst af by. - Jens Almstok og Jens Slaug i Vorbasse sogn, tillige med deres hustruer. - Kristen Skøde af Fitting i Vorbasse sogn og hans hustru.
Søndagen efter midfaste: Kristen Kristensen af Høllund og hans hustru. - Gyde Kristensen af Vorbasse, som sagdes efter prædiken at være rejst af by, skønt han samme dag havde været til herrens bord. Disse af Vorbasse sogn. - Unge Peder Billund og hans hustru af Grene sogn.
Palmesøndag: Gyde Kristensen og hustru af Vorbasse sogn og by.
Dom. 2. efter påske: Jens Smed af Krog og hans hustru af Grene sogn.
Dom. 3. efter påske: Jens Slaug og hans hustru af Vorbasse sogn. - Peder Sørensen og hans hustru af Billund i Grene Sogn.
Dom. 4. efter påske: Jens Almstok og hustru. - Jens Slaug og hustru. - Otte mænd og kvinder af Fitting i Vorbasse sogn.
Dom. 9. efter trin.: Anders Pedersen og hustru af Vorbasse sogn og by.
Dom. 11. efter trin.: Markus Hansen og hustru af Liden Silkeborg. - Jens Smed af Krog. - Peder Sørensen af Billund og hustru. - Gamle Peder Billund og hustru, ibidem. - Søren Sørensen og hustru, ibidem. -
Disse af Grene sogn. - Mølleren og hustru af Løvlund og af Grene sogn.
Dom. 12: Jens Almstok og hustru. - Enken af Moesgård tillige med hendes søn og datter. - Kristen Kristensen af Høllund og hustru. - Kristen Skøde og hustru af Fitting. - Anders Lauridsen og hustru af Donslund. - Peder Hansen af Risbøl tillige med sin hustru. - Laurids Sørensen af Nebel tillige med sin hustru. - Disse af Vorbasse sogn.
Dom. 13. efter trin.: Hans Madsen og hustru af Vorbasse. - Peder Madsen og hustru, ibd. - Niels Madsen og hustru, ibidem. - Jens Slaug og hustru. NB: Denne mand har i samme tid været svag, og derfor undskyldt. - Jens Jensen og hustru af Fitting. - Kristen Pedersen af Skødeberg tillige med hans hustru. - Anders Pedersen og hustru, ibidem. - Disse af Vorbasse sogn.
Dom. 14. efter trin.: Anders Lauridsen og hustru af Donslund. - Kristen Jensen af Fitting tillige med hans hustru. Peder Madsen og hustru af Vorbasse. Jens Madsen og hustru, ibidem. - Enken og hendes søn og datter af Moesgård. - Disse af Vorbasse sogn.
Festo Michaelis: Peder Pedersen den yngre og hustru af Billund. - Mads Jepsen og hustru ibidem. - Peder Sørensen og hustru, ibidem. - Markus Hansen og hustru af Silkeborg. - Disse af Grene sogn.
Dom. 17. efter trin.: Peder Pedersen den ældre og hustru af Billund i Grene sogn.
Dom. 18. efter trin. var det et hårdt vejr. - Dom. 19 ligeledes, da jeg ingen har antegnet, såsom de fleste formedelst både vejret og den lange vej kunne ej ventes at komme.
Alle helgens dag: Niels Søgaard og hustru af Vorbasse sogn og by. - Jens Jørgensen og hustru, ibidem, dog denne mand kan undskyldes, såsom han ellers er en flittig tilhører, ibd. - Mølleren og hustru af Løvlund i Grene sogn.
Dom. 20. efter trin.: Begge mændene og deres hustruer af Rankenberg. - Iver Kristensen og hustru. - Olaf Madsen og hustru. - Kristen Kristensen og datter, - alle af Boldesbæk i Vorbasse sogn. - Men disse kan atter undskyldes, såsom de har halvanden mil til kirken og derfor søger underåtiden til Starup kirke. - Enken af Moesgård tillige med hendes søn og datter. Samme enke er den forsømmeligste lem i Vorbasse menighed, som ikke siden hun var til Herrens bord ved sidste Michaelis tid har været i Guds hus, har og før den tid været besynderlig forsømmelig, endskønt hun .... ...... så ofte ...... som forskylder. Svaghed er hun ikke bekendt for, endskønt hun muligt vil bruge den undskyldning.
Dom. 23. efter trin.: Søren Jensen og hustru. - Kristen Øde(?)gaard og hustru. - Peder Poulsen og hustru, - alle af Østervig i Vorbasse sogn.
Dom. 1. advent: Kristen Andersen og hustru. - laurids Sørensen og hustru, - begge af Nebel by i Vorbasse sogn.

Her går desuden disse synder i svang i menighederne, hvilke jeg gerne ønskede at måtte blive rettede, og disse ere efterfølgende: Først sker dette i Vorbasse, at når tilhørerne er forsamlede ved Guds hus, før end gudstjeneste begyndes, så kan jeg hverken selv eller ved degnen formå dem til at gå ind, vor(?) Guds tjeneste med den tilbørlige guds påkaldelse at begynde, men mange bliver stående uden for kirken til henimod tiden, da jeg mit prædikeembede skal begynde. Deres bulder uden for kirken har og iblandt hindret mig i min gudstjeneste for altret. Dernæst har de denne urettelige skik i Grene kirke, at så snart jeg næppe får lyst velsignelsen efter prædiken, før end mange af dem løbe ud af kirken, ja ofte, så snart jeg går af prædikestolen.
Endelig har de den skik i begge kirkerne, at nogle efter eget behag går ud af kirken og ind igen midt under prædiken.
At dette med det foregående således rigtig er befunden, testerer Vorbasse, d. 10. febr. 1738, A. Werlin.

At ellers for år 1737 ingen lejermålsbøder enten på Hans Majestæts eget eller upriviligeret gods i Vorbasse og Grene sogne er forefaldne, der til indtægt Hans Majest. kan beregnes, tester og Vorbasse, d. 10. febr. 1738, af A. Werlin

Diverse brolæggeres kvittering for vejarbejder.

Attest af 27/9 1737 fra Jørgen Nielsen Bang for et lidet stykke stenbro, som nu nylig er lagt her på landevejen igennem rytterkoblet ved Stovstrup (over de 16 lodder kaldet), længde: 15 dobbeltfavne = 30 enkeltfavne. Attesten er bilagt for en udbetaling til to brolæggere.

Fæstebreve på Hejnsvig og Fugdal by på kgs. forbeholdne gods.

1738, 8/12: brandsyn ved folk fra Give sogn på Søren Nielsens halve fæstegård. Underskrevet af Peder Hansen Møller (egen underskr.), Kristen Pedersen, Niels Madsen og Jens Nielsen (e.u.).

1739 12/1 bygningssyn, underskr. af Jens Enevoldsen, Niels Markussen, Kristen Kristensen og Thomas Lauridsen, alle af Grejs. (har ikke gjort notat om e.u.).

27/9-1739: bygningssyn i Bække ved Peder Kristensen, Mads Øgaard, Hans Ulf og Jesper Hansen, alle med e.u.

Vejarbejde:
Udi afvigte år efter høst haver sognefogeden Hans Simonsen i Lilballe ved Skinderhule sønden Lildballe Mark for fjellebroen i Bramdrup Marks grund, skellet imellem begge dise byer på Kolding-Vejle landevej, ladet efter påvisning lagt stenbro, længde 11 favne a 6 al. brd., somer tyve og to enkelte favne. Således er befundet forsvarligt arbejde, og til den ende hermed meddeles denne bevis at nyde anvisning på fortjente brolæggerløn. - Stovstrup, den 24/2-1739, Hans Pank.

Nr. 91: På velædle hr. birkedommer Hans Panks vegne og efter hans begæring haver jeg idag, eftermeldt, her på landevejen igennem Fredericia rytterkoblet, imellem Fredericia og Stovstrup trende steder stenbro, som er nu i indeværende år lagt af brolæggerne Gert Spies og Jokum Jæger, begge af Fredericia. Først er lagt ved vase leddet, hvor de slap forgangne år, ved den vestre ende 7 dobbeltfavne. Midtvejs på Koren koblet er lagt 50 dobbeltfavne. Noch lagt på samme vej mere i Vester over de seksten lodder = 50 dobbeltfavne, hvilket gør ialt 214 enkelte favne. At samme stenbro er forsvarligt lagt, testeres herved af, Stovstrup, d. 21-7-1739, Jørgen Nielsen Bang

M 37044: Kontributionsregnskaber fra midt i 1740

Efter højvelbårne herre og amtmand hr. greve Øertzes ordre, haver jeg med tvende tømmermænd efterset og besigtiget de 2 reparerede og forfærdigede træbroer over Bredstrup Spang; Og da befunden, at samme 2 Bredstrup Bangs(!) broer, efter det mig foreviste overslag af 9. sept. sidstleden, ere forsvarlig repareret og i stand bragt; hvilket hermed attesteres af, Colding, den 2. nov. 1741, Kongl. Maj.ts byfoged udi Kolding og birkedommer til Koldinghus birk, Hans Pank

Siden disse ovenmeldte tvende Bredstrup Bangs broer nu er i stand bragte, så ville velædle hr. amtsforvalter Chresten Roed efter højlovlig kammerkollegii af 16. sept. sidstleden til hannem ergangne ordre behage at gøre følgende udbetaling:

1) For til samme broers reparation af efterskrevne købte egetømmer og planker betales:
1. Til Peder Bertelsen i Kolding 62 rdr. 5 mk. 4 sk.
2. - fru krigsråd Hacksens 112 - 5 - 4 -
3. - Henrik Ravn 12 - 1 - - -
Lateris: 187 - 5 - 8 -
4. Til Hans Simonsen i Lilballe 16 - - - - -
5. - Jens Andersen i Viuf 4 - - - 8 -
er for tømmeret: 208 - - - - -
2) For jern og smedearbejde betales
til Morten Frederiksen Smed i Pjedsted 8 rdr. 2 mk. 4 sk.
3) For tømmerarbejdet betales
til Kristoffer Muller Tømmermand 32 - - - - -
Summa: 248 rdr. 2 mk. 4 sk.

For hvilke to hundrede fyrretyve og otte rigsdaler, to mark, fire skilling hr. amtsforvalter Roed her påtegnet tegner vedkommendes kvitteringer, hvorefter samme ifølge forbem.te kammer>kancelliordre kan til udgift passere. Koldinghus, den 2. november 1741, J.L.v.Øerts

For det til indmeldte 2 Bredstrup Bangs broers istandsættelse af mig købte egetømmer og ... kvittering. Kolding, d. 3/11-1741. C.C.Bartelsen.

For det egetømmer, højvelbårne hr. greve Øertz hos mig til Bredstrup Bangs broers istandsættelse haver bekommet og ladet afhente, er mig efter betingning bleven idag af hr. amtsforvalter Roed efter denne anvisning betalt et hundrede og tolv rigsdaler, fem mk, 4 s., hvorfor jeg hermed vedbørlig kvitterer. - Kolding, d. 6/11-41, Margrete Kirstine (Hacksen)

Af velædle hr amtsforvalter .... kvitterer d. 6/11-41, H.Ravn

Ligeledes er mig for de ege planker, hr. grev Ørtz mig til indmeldte 2 broer haver ladet afkøbe, idag af amtsforvalter velædle Christen Roed bleven betalt seksten rigsdaler, som hermed vedbørlig for kvitteres. Kolding, d. 7/11-1741, Hans Simonsen

I lige måde er mig for egetømmer til disse broers reparation er afkøbt og forbrugt bleven af hr. amtsforvalter Roed betalt fire rigsdaler, 8 sk. Hvorfor vedbørlig kvitteres. Kolding, d. 8/11-1741. Jens Andersen

For de jernspiger og bolte, jeg haver forfærdiget og til indmeldte broers reparation blev forbrugt, er mig ... etc. alle synes at have skrevet og underskrevet deres kvitteringer med egen hånd
1743 19/3: brev fra rentekammeret ang. bev. til at hente tømmer i Vejle og Stenderup skove til reparation af broer i Vejle. Tilladelse til at opkræve bropenge. Se fotokopi.

1747: Jullingholm jordebog

M 37077: Ekstraskat 1719-

kopskat, krigsstyr, formueskat, karrosser, egekister m.m

nr. 17: (til amtsforvalteren:)
Såsom hr. etatsråd og amtmand Woida ved skrivelse af 10. hujus til os har indberettet, at rytterbønderne udi Koldinghus amt, som for personel krigsstyr er taxerede, ikke formår samme deres ansatte krigsstyr for indeværende år at betale, formedelst en del af dennem i henseende til stedernes bonitet ej alene udi hartkornets afgift ere forhøjede, mens endog den hidindtil hafte reduktion, hvorved deres tilstand og vilkår skal være svækket og forringet; Thi haver I efter forskrevne beskaffenhed dennem derfor at lade være uskrevet, og samme, som af dnenen samtl. skal beløbe: 198 rdr. udi eders indeværende års regnskab (efter velbem.te hr etatsråd Woidas attest, at de ej noget deraf har betalt) fra indtægten af amtets krigsstyrs summa til afgang føre. Gud befalet af eders velvilligste ... (flere underskrifter) Rentekammeret d. 16. maj 1719 til Jens Voigdt (?) ...

1720: Extrakt af taxatiosforretningen over kopskat og krigsstyr for så vidt rytterbønderne her udi Koldinghus amt som til personel krigsstyr at svare var ansat, angår, nemlig: Brusk herred: Almind, Starup, Nebel, Eltang, Sønder Vilstrup, Herslev, Viuf. - Elbo herred: Bredstrup, Kongsted, Vejlby, Ullerup, Taulov. - Holmans herred: Gauerslund, Smidstrup, Skærup, Gårslev, Pjedsted. - Nørvangs og Tørrild hrd: Skibet. - Anst herred: Seest, Hjarup, Vamdrup, Anst. - Jerlev og Slavs herreder:
Højen, Jerlev. (I navnelisten er adskillige sognefogeder).
Efter extrakten: "At denne afgang for ovenomskrevne rytterbønder, som gør ialt den summa to hundrede og tre rigsdaler, 48 sk., konformerer med den her udi amtet for anno 1717 gjorte taksation ligesom for enhver bonde er anført, der da således så vel for anno 1719 som for anno 1720 udi mine allerunderdanigste kontributions regnskaber for Koldinghus amt vil komme til omdraug efter derom ergangne højlovlig kammerkollegii ordre d. 16. maj 1719, samt at intet af forbem.te bønders mentionerede krigsstyr af mig er oppebåren, det ombedes tjenstydmygst at højædle og velbårne hr. etatsråd og amtmand von Woida her påtegnet ville behage at attestere. - Koldinghus amtstue, d. 3. okt. 1720, Jens Voigt.
At disse forbem.te bønder her i Koldinghus amt boende for krigsstyr var blevne ansatte, intet af dette for bem.te, som enhver for sig findes anført for tilsammen bedragende til to hundrede og tre rigsdr. 48 sk. danske til hr. amtsforvalter Voigt for anno 1719 og anno 1720, mens derfor er blevet fri og u-krævet efter de høje herrer deputerede i kammerkollegio deres derom ergangne skrivelse af 16. maj 1719, det testeres herved efter forlangende af, Koldinghus, d. 23. decembr. 1720. L.C.v.Woyda.

1720: Mandtal over Gauerslund sogns proprietærgods efter seneste allernådigst forordning af 3/2 1720, - til kopskat at svare. - Underskrevet 8/3 1720 af Hadderup? - Dernæst følgende tekst "Ovenskrevne er angivet som ovenmeldt er, testerer", Mogens Sørensen og Morten Dahl (samme dato). - Lignende attest efter en anden liste over kopskat.

Ekstraskat 1744-57

Mandtal for kopskat i Vinding sogn, underskr. af C.H.Winther + Peder Nielsen, Bertel Thomsen og Jens Pedersen (alle med e.u.)

Mandtal 1743, Smidstrup og Skærup sogne: Jørgen Krage, kongens fæstebonde, fattig. Håstrup gårdmænd: Peder Knudsen sgf. bebor en ryttergård, er ikke af tilstrækkelig formue, har en del gæld.
Store Velling: Mads Hansen, sgf., ryttergård, ikke af tilstrækkelig formue.

Skærup sogn, nr. 86: Niels Bul, sgf., ryttergård, ikke af tilstr. formue.

Grindsted sogn, 17/9-1743: erklæring fra Niels Madsen Dahl, at han ikke kan lade sig antegne for nogen formue.

1743 5/11: Nils Madsen Dahl, Grindsted sogn, formueopgørelse:
Efter præstens velærværdige hr. Claus Haagens opførsel og angivelse og min egen tilståelse i hans og andres nærværelse efter Hans Maj.ts allernådigste forordning og påbud om kop- og formueskat af selvejere eller formuende enten af kapital eller jordegods og deslige, da indleveres dette de højbydende herrer, som jeg underskrevne er ejer af, når påstående gæld fradrages som følger: 1. er jeg ejer af mit eget påboende sted i Dal i Grindsted sogn i Slavs herred i Koldinghus amt, bestående af hartkorn: 2-2-3-1, 2. af et sted i Jerrik i samme sogn, herred og amt, bestående af hartkorn: 2-4-2-0, 3. af et sted i Eg by i samme sogn, herred og amt, bestående af hartkorn 1-4-2-0, Disse tre steder kan anses for tredive rigsdaler tønden, a td. 30 rdsr. 4. Endnu ejer af et sted i Brande sogn i Nørvang-Tørrild herred i Koldinghus amt, bestående af hartkorn: 2-0-2-0, 5. Et lidet sted i Omme sogn i Omvrå i bemeldte herred Koldinghus amt, bestående af hartkorn: 0-4-2-0, Tønden af disse 2 tønder, 2 fjd. i Brfande sogn kan tønden anses for 25 rdr. Af det lidet sted i Omvrå: 26 rdr. Summa på hartkornet: 9-0-3-1
Foranskrevne hartkorn beløber sig til penge: 265 rdr, 3 mk. 11? sk.
Derimod bortskyldig til en og anden: 145 (?) rdr.
At denne min angivelse er rigtig, tilstår jeg egenhændigt, Dal, d. 5. nov. 1743, Niels Madsen Dal.

1743: godsopgørelse fra Jørgen Nielsen, Gilbjerg, Hejnsvig sogn:
Efter Hans Kgl. Maj.ts allernådigste forordning af 20. aug. 1743, angiver jeg underskrevne Jørgen Nielsen af Gilbjerg i Hejnsvig sog at være ejer af mit påboende sted og efterfølgende steder:
Mit påboende sted af hartkorn 1-1-1-2, a td. 40 rdsr. Halvparten af Donslund Mølle i bemeldte sogn, står for hartkorn og mølleskyld: 1-7-1-1 1/2, indkøbt for 80 rdsr. Et ringe sted kaldet Lundgård, ejer halvparten, som er 0-3-1 1/2-0, 10 rdr.
Noch en gård i Vorbasse sogn i Nebel by, skylder af hartkorn 2-3-0-0 a td. 30 rdr. Hartkornets summa: 5-4-2-2 Penge: 207 rdr. 4 mk. 8 sk.
Dette anførte at være rigtigt, tilstår Jørgen Nielsen. -
En sammentælling forneden får summen til at blive: 5-6-3-2.

1743, Vorbasse sogn:
Jens Jensen Smed, bor i et fæstehus tilhørende doctor Anchersen i Ribe, kun ringe udbytte af sin næring, gammel, har en tjenestepige, som rejser mikkelsdag.
Nebel: Jørgen Pedersen Smed bebor 1/2 gård, 1-4-2-0, tjener til Estrup, er en gammel mand.
Vorbasse: Hos Jens Tuesen er en enke til huse ved navn Anne Ulfs, - hun har kun været der i kort tid og agter ikke at blive der ret længe. Flere personer nævnt.
Starup og Nebel sogne: Jens Pedersen bebor et boelshus, som tilhører Jens Andersen sognefoged (1743).

1743: Eltang sogn, Strandhuse: præsten nævner i et par tilfælde, hvor personen er borte, at sognefogeden har oplyst om vedkommendes forhold.

M 37078: ekstraskat 1744-57, 1762-64

- med de omfattende ekstraskat-mandtaller 1762-63.

Danske Kancellis brevbøger

1637, 19/11: missiv til nogle lensmænd (heriblandt Ernst Nordmand, Koldinghus), at delefogeder, skovfogeder, sognefogeder og andre kronens tjenere i lenet skal have nøje tilsyn med krybskytteri.

G 394-19: Engelsholm, forsk. sager 1730-1854

Hoverisager: repartition 1730:
Efter forbemeldte inddeling forretter enhver bonde det udfordrede hoveri i al slags gerning, der avlingen vedkommer, fornemmelig pløjning og sæd, gærders lukkelse, hø- og kornhøst, undtagen gærderne om dyrehaven, som samtlige Engelsholms underliggende bønder og husmænd, såvel de, der hoveri forretter, som de derfra befriede, alle ligesom sædvanl. og enhver forhen gærdet haver, årligt skal lukke. Så og skal de samtl. (dog husmændene og de i Nørre Snede sogn boende undtagne) være om Vejle enge hø at slå og her til stedet at bjerge. Men høslætten i Horskjær og på Abildgård mark, gærderne for Vejle eng, så og gærderne om lyst- og køkkenhaverne her ved gården at lukke, gøden, såvel her ved gården som de andre steder i dette første år, og indtil på stederne bliver sat bygning, hvor ethvert steds avling kan ud?æres og der af gøde samles, skal indbem.te hoveribønder saltl. være i fællig om at udføre, og deraf at tage del ligesom enhver efter denne inddeling kan tilkomme. Andet ekstra arbejde, som ikke vedkommer egentl. nogen af disse 3 steders avling og drift, såsom: tørv til ildebrændsel at grave og age, træ til brændsel at skove, lyng til behøvende tækning at plukke og anskaffe, rejse, kørsler og deslige, bliver for samtl. hoveribønder i fællig at forrette, som enhver kan tilkomme; dog når ægter og rejser måtte indfalde og behøves enten til Horsens, Viborg eller Varde og de egne, skal de for hoveri befriede bønder på samme kanter boende dem forrette. Og på det, den ene bonde ikke mere rejser end den anden skal gøre, skal ridefogeden holde en rigtig bog derover for dermed ved et års udgang at bevise, hvad rejser godset så vel til Hans Majestæts som min tjeneste har gjort. Og så vel som det er min tanke, at bønderne skal ske lige ret, er det dog ikke min mening, at de bønder, hvis bæster enten i foråret eller i pløjetiden måtte være skave(?) og udslæbte, skal forrette sin kørsel, om det ham på den til tilfaldt, men da forbigås og en anden gang, når lejlighed bedre kunne være, derimod at udrette de efterstående rejser og kørsler. Min vilje er og, at om en eller flere bønder kunne tilfalde nogen vanheld på sine bæster, så han desformedelst ikke var mægtig at udrette hovpløjningen, og deslige, må ridefogeden besørge og med de andre bønder tale, at enhver uden fortrydelse kommer ham i sit arbejde noget til hjælp. Til øde steder, som enten på godset er elller efterdags måtte blive øde, holder jeg selv folk og bæster til pløjningen, så at jeg ikke vil, at bønderne dermed noget skal betynges.
Af denne hoveriinddeling og påtegning giver ridefogeden en rigtig genpart af til ladefogeden, så og til hver rodemand en seddel på, hvor mange bønder han haver i sin rode, og hvad enhver er inddelt at gøre hoveri for.
De anførte trende rodemænd, Jørgen Hansen i Balle, Peder Rasmussen i Lihme og Peder Mogensen i Roestrup, nyder frihed for rejser, høslæt, mejning, tærskning, og pligtarbejde, hvorimod de har god og tilbørlig opsigt med deres rode, at enhver gør sit arbejde tro og forsvarlig. Engelsholm, den 12. april 1730

Fæstere og hoveri 1791 i h. t. plakaten 24/6 1791:
Rauning:
Rodemandens enke Sidsel Madsdatter, som er fri for pligtarbejde og ægter, uden alene at køre med husbondens beskikkede, når påbydes.
Store Lihme:
Rodemand Niels Laursen forholder det sig med som den i Rauning.

Jyske tegnelser 1781-87, 1788-93, M 45960-45961

Indeholder breve underskrevet af kongen. Indholdsfortegnelserne er især på personnavne, men også på sager. Hele 1791 (til marts 92) er gennemset, men der er ikke sager vedr. sognefogedordningen.

Carøe, Nicolai Christian var borgmester og byfoged i Horsens samt herredsfoged og skriver i Voer-Nim herredsting.

Oversigten


Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk